Altså…. ikke Allan og jeg… men på arbejdet, hvor de ankom i onsdags. Vi var lidt spændt på hvordan det hele ville forløbe.
Dyrene tog det helt roligt. De lå bare og kiggede, da “døren” til deres nye hjem blev åbnet.
Pludselig rejste det første dyr sig op og løb ud. Det gik stærkt. Lidt efter gjorde nr. to det samme. Pist væk… langt ned i haven. Det sidste havde tilsyneladende ikke i sinde at flytte sig,
han blev bare liggende, uanset folkenes anstrengelser. Alle gik væk, og holdt øje på afstand, men intet skete.
Chaufføren skulle have transportkasserne med igen, så dyret skulle ud.
Det lykkedes, men i modsætning til de to hunner, så blev
han bare stående.
Den lille familie trives, rigtigt godt, i deres nye hjem, og vi er blevet lovet familieforøgelse til maj.
hihi heller ingen grund til at forhaste sig når det nu er dejligt at ligge der i kassen..;-D
SvarSletSikke et hyggeligt arbejde du har!
SvarSletDe er søde - og så kan man ved selvsyn konstatere at mænd bare ER mere dovne.. :-)
Haha...nej hvor er de søde og sjove!
SvarSletDejligt med nyt blod til bestanden.. Har i parken indhegnet, så dådyrene bliver hos jer.. :-)
SvarSletSikke da en arbejdsplads. Det må være dejligt.
SvarSletAnnemarie.... nej,man ved jo hvad man har, men ikke hvad der venter :-)
SvarSletKong Mor... det har jeg nemlig :-) Tja..eller også var han den, der var mest skræmt af den nye situation! Måske skal han hedde Pjevs?
Lavendel... Det synes vi også :-)
Inge... Haven, som vi stædigt bliver ved med at kalde den, er lige indhegnet til formålet. Hensigten er at de skal udsluses om tre år, og så - ja hvem ved!
Fru Olsen... Det er en dejlig arbejdsplads :-)
Den arbejdsplads er der vist mange, der godt kunne misunde dig lidt :-)
SvarSletAk ja, de mænd, de mænd... dovne eller bare bange for at se noget nyt... hvad er værst?
Ellen... Måske, men jeg vil gerne beholde den selv :-)
SvarSletJeg ved ikke hvad der er værst, men ham jeg har er nu nem at lokke med til det meste :-)