Samsø 2. del

Hvis vi skulle nå at se hele den sydlige del af øen, måtte vi tage bilen til hjælp. Det passede som fod i hose, for der hang truende mørke skyer i horisonten. Vi ville gå tur i byen, men først når den vågnede og butikkerne åbnede. Derfor kørte vi til Brattingsborg Gods, og håbede vi kunne gå en tur i parken, men den var ikke åben.

Derfra kørte vi til Vesborg Fyr og gik lidt rundt både oppe og nede. Nu havde klokken lige passeret 9, så vi mente de nok var ved at åbne de små butikker i Permelille. Det første stop blev ved den kæmpe store gårdbutik på 500 m2. Der var sandelig noget at se på. Vi gik fra rum til rum, og var målløse. Hver eneste m2 var fyldt med varer, fine kvalitetsvarer, og meget produceret på øen, som saft, marmelade, øl og snaps. Der var også smykker, sæbe, tøj, uld og strikkegarn. Jamen, der var ikke det, der ikke fandtes. De havde alt hvad hjertet begærede. Kig evt. selv ind i butikken, hvor man kan shoppe de fineste uldvarer og meget andet online.  
Der var gammeldags marked i byen. Rigtigt hyggeligt, men der begyndte himlens sluser at åbne sig, så vi skyndte os ned i bilen.
Det regnede så voldsomt, at vi i perioder slet ikke kunne se vejen. Når nu det regnede så voldsomt, så kunne vi lige så godt bruge en del tid i bilen, så vi kørte til Besser rev, selvom vi havde besluttet, at vi ikke ville gå ud over draget, da vi ikke kunne være sikker på at det var muligt også inden regnen satte ind. På vejen derud så vi en hel lille farm med dådyr. 
Resten af dagen var bygevejr, men vi var så heldige, at hver gang vi nåede frem til noget vi ville se, var det enten opholdsvejr eller bare lidt småregn. Vi ville finde Ilse Mades Kilde, men vidste ikke helt hvad vi skulle lede efter. Vi fandt den dog og så åbnede himlens sluser sig igen og vi skyndte os atter tilbage til bilen. 
Vi ville gerne have set falkeshow også, men det kan vi jo se andre steder end på Samsø, så det når vi nok også en dag. Vi nåede både at se Ballen og Tranebjerg og fik kørt hele sydøen tynd også. Vi mener bestemt, at vi har været overalt på øen nu, lige bortset fra vandreturen ud over Draget.
Ferien sluttede, som du kan læse her, lidt uventet. Allan har været til læge, men fejler ingenting – og dog – det kan måske være nyregrus. Brok er det i hvert fald ikke.

Ferie på Samsø 1. del

Da Samsø ikke er særlig stor, og vi havde en rimelig tidlig færgeafgang, fik vi god tid til at se os om på øen allerede på ankomstdagen. Campingvognen blev hurtigt stillet op på Sælvigbugtens Camping. Som sædvanlig havde vi cyklerne med og vejret var på højde med det der normalt findes syd for alperne. Det var godt nok varmt, men på cykel lufter det dejligt, så vi fik luft under vingerne med det samme, da vi cyklede ud til Stavns flyveplads og ned til den lille hyggelige havn, hvor et par fiskere var ved at ordne fisk og garn.
Med små afstikkere ned af sidevejene fortsatte vi turen til Langør, hvor ishuset kaldte, inden vi vendte hjemad, fik lavet os lidt mad, og tog aftenkaffen med op på bjerget, for at se den skønne solnedgang, som vi havde fornøjelsen af at se alle dagene.
Fredag var det cykel- og vandretur fra morgen til aften. Det første der stak os i øjene, da vi kørte rundt på øen, var de meget anderledes marker, som mest var grøntsagsmarker. Der var den ene mark efter den anden med rødkål, kartofler, løg, rødbeder, asier osv. osv. Solbærmarker i massevis var der også. De frø- og kornmarker vi så, havde den flotteste solskinsgule farve, som jeg aldrig har set andre steder. Alle billeder kan klikkes større.
Vi cyklede og gik toppen af øen tyndt og krydsede Nordby flere gange, og så utroligt mange der holdt ferie i hestevogn.
Turen gik over Nordbys Bakker til Issehoved, hvor vi spiste vores medbragte mad.
Issehoved er et kæmpe naturområde, hvor vi fik travet en del rundt og kom helt ud til spidsen, som minder lidt om grenen ved Skagen. På Samsø, er der blot mere plads mellem alle turisterne, som dog er der, hvis du klikker billedet større.
Turen tog vi hjem over Ballebjerg. Samsøs højeste punkt. Pyh, nogle seje bakker. Vi måtte af og skubbe cyklerne nogle gange, men vi mødte en mand, endda en ældre en af slagsen, der så ud til at have rundet de 60. Han tog turen op og ned fire gange. De tre af dem, mens vi var på vej op, og han kørte i samme tempo op og ned. Hold k… sikke en fart. Vi blev enige om, at han måtte være på epo og træne til næste års tour de france.
Vi ville ind i Nordby og handle lidt på vejen hjem og ledte efter en Brugs eller lignende, men fandt ingen. I stedet så vi Per Stig Møller og fik også købt en softice. Vaffel til Allan og selvfølgelig et bæger til mig, som ikke spiser de søde vafler. Vi spurgte om vej til et indkøbssted, og fik at vide at vi skulle til Mårup, da der ingen indkøbssteder var i Nordby mere, så vi cyklede selvfølgelig til Mårup for at handle lidt ind. Dagens cykeltur blev på 37 km og flere lange vandreture.
Den opmærksomme vil se, at de fleste af mine billeder, desværre har op til flere mørke pletter. Jeg opdagede de to inden ferien, men jeg ville altså ikke undvære mit lille Lumix kamera. Nu er der kommet to pletter mere, men der er stadig garanti på kameraet, så i dag har Allan været inde og aflevere det. Øv altså, nu er det 14 dage uden kamera.

Ferie – og ting sker

Det gik som min mavefornemmelse sagde mig. Sidste arbejdsdag, inden ferien, fik jeg min opsigelse. Lidt vedmodigt, men sådan er det. Med nød og næppe har jeg fået presset hele 7 dages sammenhængende ferie ind, inden de allersidste arbejdsbyrder kan fjernes fra mine skuldre. Vores ferie overlod jeg derfor helt til Allan, som længe har haft et ønske om at tage til Silkeborgsøerne. Jeg fik dog en lys idé, om at vi skulle tage turen over Samsø. Det syntes Allan var en rigtig god idé.

Jeg har ikke stillet spørgsmålstegn ved hans beslutninger, men bare spurgt, hvor vi skulle hen og bedt ham om at arrangere det hele, også pakningen af alt hvad vi ville få brug for. Normalt er dette ansvar delt imellem os, alt efter arten af arbejdsopgaver. Onsdag i sidste uge, var min første feriedag. Da jeg havde pakket mit eget tøj, og lidt proviant, satte vi kursen mod Saltbæk Camping. Allan har for første gang nogen sinde lagt alt sit eget tøj frem og næsten husket det hele. Da vi nåede Kalundborg, kommer der et udbrud fra ham, så jeg tror der er sket en katastrofe, men han har bare glemt brobizzen. Nåh, ikke andet, glem det, siger jeg. Vi kan da heldigvis komme hjem alligevel. Vi tog en enkelt overnatning i Saltbæk da vi skulle med færgen meget tidligt næste morgen. Der blev også tid til en lang spadseretur og en flot solnedgang.  

Vi fik tre dage på Samsø. Allan havde valgt den eneste campingplads ud af i alt tre, der havde trådløst internet. Dvs. internetudbyderen er gået konkurs, så Samsø er helt uden trådløst internet. 4.000 borgere er ikke nok til at nogen vil arbejde for den sag, fik vi oplyst. Kun på biblioteket og en enkelt café er det muligt, så da vi tilfældigvis cyklede forbi biblioteket i Nordby, smuttede jeg en hurtig tur på internettet. Annemarie ville komme på vores kanter, og vi ville rigtig gerne have været sammen med dem, men desværre var vi ikke hjemme.
På Samsø fik Allan ondt i sit brok, som han kaldte det. Han er blevet opereret for mange år siden. Det gik over, men da vi sad på færgen på vej til Hou, fik han så mange smerter, at han hverken kunne gå eller sidde. Vi talte selvfølgelig om hvad vi skulle, når vi kom i land. Allan kender min indstilling. Jeg nægter pure at køre med dyret campingvognen. Normalt er det heller intet problem, for Allan vil hellere end gerne selv køre. Jeg var dog klar over, at det måske kunne blive nødvendigt, at jeg satte mig bag rattet, for jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set ham så forpint i ansigtet.
Efterhånden mente Allan ikke, at det var særlig sjovt mere for nogen af os, så vi satte kursen mod syd med det samme, da vi i denne situation trods alt helst ville være hjemme begge to. I øvrigt var det også begyndt at regne ret meget. Allan fik det meget bedre, så da vi nåede Horsens, overvejede vi i stedet at blive et par dage på Fyn, Tåsinge eller Langeland. Måske tage færgen til Ærø og cykle rundt derovre. Allan ærgrede sig lidt over, at vi ikke nåede til Silkeborgsøerne, som han havde glædet sig meget til vi skulle cykle og færdes til fods omkring, nu hvor han var helt frisk igen. Da vi nåede til Svendborg, og havde kigget på færgeafgange til Ærø, kom smerterne igen. Derfor besluttede vi at køre direkte til Lolland, hvor han var sikker på, at han skulle konsultere lægevagten, han ville bare lige have et bad først. I skrivende stund er lægebesøget dog udsat, fordi smerterne igen er forsvundet. Han sover sødt, og mon ikke det er på tide, at jeg følger efter!
Jeg følger op på Samsø i et andet indlæg.