Mallorca 5 – Himmelsk afslutning

Ved hjælp af bilen, opdagede vi, at der var lidt vi kunne udforske til fods i vores område, hvis vi bevægede os i den modsatte retning.
Der var bedre badeforhold, lod vi os fortælle, vi afprøvede det ikke selv, og der var tydeligvis luksushoteller. Begge dele er vi sådan set ligeglade med. Vi skal jo kun bade under bruseren og sove i lejligheden.
Hvad det er for et træ, vi så, har vi ingen anelse om. Billedet viser frøkapsler på størrelse med valnødder. Er der nogen der ved hvilket træ det er, vil vi da gerne vide det. “Nogen” der gik forbi sagde det var blommer. De kan da aldrig have set en blomme… Vi gik hjem for at indtage frokosten på terrassen, og hvile benene inden vi tog endnu en tur i byen. Vi havde kun lige sat os, da det pludseligt, som det nu en gang gør dernede sydpå, blæste gevaldigt op. Kort efter stod det ned i stænger, og det kan nok være der kom liv i hele strand- og poolfolket, de løb som var det selve livet det gjaldt. Det tordnede og bragede i en halv time, luften blev renset, og det gode vejr kom igen, dog med lidt mere normale temperaturer. Det blev endda så køligt, at vi måtte have en trøje på, da vi hen under aften begav os ud på endnu en tur. Om natten fik vi også en pæn omgang torden.
Lørdag skulle vi forlade hotellet værelset senest kl. 12:00. Vi skulle først med bussen kl. 16:00 og sjovt nok føler vi os pludselig altid lidt hjemløse på afrejsedagen. Os som alligevel nærmest aldrig benytter hverken lejlighed eller dets område i løbet af en hel ferie. Vi tog selvfølgelig endnu en tur rundt i byen, og selvom vi havde bestilt mad i flyveren, så sørgede vi alligevel for at få os et godt måltid mad. Vi har før været 12 timer forsinket.
Den sidste time, inden vi skulle med bussen, tilbragte vi på hotellets poolområde, med en cappuccino. Igen ville Allan gerne have kage til. Det kunne hotellet ikke klare, men pludselig kom “tjeneren” hastigt forbi, mens han sagde vent, vent.. Hurtigt blev der serveret en lille pakke kiks med chokolade og Allan fik julelys i øjnene. Mere skal der såmænd ikke til at glæde ham. Han ville også gerne dele, men jeg holder mig til det jeg ved hvad er.
Mens vi sad der, begyndte det at regne igen, og det væltede ned hele vejen ind til lufthavnen. Der var store mængder vand på vejene og fare for aquaplaning selv på motorvejen. Vores egen buschauffør formåede under kørslen, at give os selv et par gevaldige brusebade helt op på sideruderne. 
Da vi skulle med lufthavnsbussen ud til selve flyveren, så vi den flotteste og bredeste regnbue, vi længe har set. Åhh hvor ville jeg gerne have skudt et par billeder af den, men mig og min køresygetendens gav ikke mulighed for dette. Jeg er nød til at holde fast i et eller andet stabilt med mindst en hånd. Hvis jeg skal kikke ud, skal det være i kørselsretningen, og det kun hvis bussen ikke drejer, ellers må jeg nøjes med at stirre på et dumt sæde, der ikke flytter sig. Der var åbenbart meget langt ud til vores fly. Vi kørte rundt mellem bygninger, biler og fly længe, så jeg var bange for at regnbuen forsvandt inden jeg fik mulighed for at fotografere. Jeg nåede to skud af de sidste svage stråler inden den forsvandt helt og jeg kunne stige ombord på flyveren. Vores ferie kunne ikke være lagt på et meget bedre tidspunkt. Ugen efter lovede de regn og efterår på Mallorca, og vi kom tilbage til et tørt men meget koldt Danmark.
Under ferien har vi kørt godt 640 km rundt på øen i bil, men vi nåede også at gå mere end 83.000 skridt på vores udflugter. Det “løse” er ikke talt med. Der er meget mere at vise og berette om fra ferien, men alting skal jo have en ende, og det må alle mine mygstik altså også meget gerne snart få. Allan har ikke fået et eneste.
Flere himmelske billeder her