For 5 måneder siden, fik jeg et gavekort af mine kollegaer i Stubbekøbing til et ophold på Hindsgavl Slot. Vi skulle bare lige spare de sidste penge sammen, så Allan også kunne komme med. Nej… pjat…. Allerede i november måned var vi klar, men alt var optaget. Det blev jul, og meget andet fyldte vores kalender.
Det er længe siden vi bookede os ind til sidste weekend, og ugen før fik Allan en 
opringning, at de havde et rigtigt godt tilbud til os. Vi kunne deltage i deres store vinterfest i laden, sammen med 250 andre, og få den store buffet med 3 retter mad, musik, dans og natmad til samme pris. (kun drikkevarer var ikke inkluderet) Det ville Allan klogt nok, gerne lige vende med mig, før han svarede. Jeg var ikke tilhænger af det tilbud. Faktisk syntes jeg, vi blev ringere stillet. men hver sin smag for sine penge. Jeg ville hellere side, om nødvendigt, mutters alene i fred og ro og spise ‘dagens 4 retter’
Vi var tidligt fremme og kørte igennem dyrehaven og så de mange store flokke af dyr, inden vi kørte til Gals Klint, hvor vi spiste den medbragte klemme, hvorefter vi gik os en tur langs stranden og skansen, mens vi ventede på at klokken blev 13, hvor vi kunne tjekke ind. Vi nåede også at gå en tur i Batteriplantagen, som er et meget bakket skovterræn. 
Da vi havde fået udleveret nøglen til vores værelse, gik vi en tur rundt på Hindsgavls område. Vi havde jo siddet længe nok i bilen på vej dertil, så det var rart at få rørt sig lidt, inden vi satte os til kaffebordet i Café Den Hvide Hingst, hvor de åbnede kl. 14, for os der ville med på 1½ times guidet gåtur kl. 15. Det ville vi meget gerne.
Efter det store kaffebord, mødte vi op på gårdspladsen. Oftest foregår gruppeture i et lidt for sløvt tempo til mig os, men den pensionerede skovfoged Kiholm holdt et kvikt tempo på hele turen. Det var koldt og vinden bed. Det både regnede og haglede under turen, så der var nok flere årsager til at flere faldt fra lidt efter lidt, men vi tog hele turen. 
Pludselig øjner jeg, på skovvejen langt fremme, noget der lyser op. Zoomet på kameraet afslører en række termokander. Gad vide om vi får serveret kaffe, tænkte jeg, men blev enig med mig selv om, at det nok var andre, der havde et lille arrangement i skoven.
Da vi kom nærmere, kunne jeg se, det var selveste direktøren fra Hindsgavl, der stod der og ventede på os. Kiholm anede tilsyneladende intet, men... det var vist mest skuespil fra hans side. Selvom jeg havde handsker på, var det godt at få varmet fingrene på kruset med den varme hyldeblomstdrik med rom, som vi fik serveret. Det smagte dejligt. Vi gik samlet hjem gennem dyrehaven og så masser af dyr.
Vi nåede hjem og fik vendt badeværelset og kom i noget andet tøj, inden vi skulle gå til bords i en af slottets stuer, hvor vi fik serveret en velkomstvin, mens vi talte om, vi skulle bestille en vinmenu, eller ‘bare’ dele en flaske rødvin. Det blev det sidste, da 5 glas vin pr. næse, ville være lige i overkanten at kapere på de få timer. En skål med lunt nybagt brød, i 5-6 forskellige udgaver, der var ‘bagt sammen som et lille rundt brød’ blev placeret på bordet sammen med hjemmelavet kryddersmør.
Første ret var slottets røgede laks med syltet skorzonerrod i rugcrumble, citroncreme, sprøde skorzonerrod og fuglegræs. Det var så lækkert.
Næste ret: Koriandergravad vildt fra dyreparken med duet af svampe, friterede løg og ruccola. Uhm...
Hovedretten: Rosastegt oksemørbrad med brændt porre, balsamico og honningbagte rødbeder, ‘brændende kærlighed’ og skilt persillesky. Det var så mørt og lækkert.
Dessert: Æblemazarin med syrlig friskost, æblesifon, syltede og sprøde æbler.
Nu hører søde desserter ikke lige til min hofspise. Nogen synes synes det sætter prikken over i’et, mens jeg synes det ødelægger hele mit måltid. Selvfølgelig smagte jeg på kagen, men den var som jeg havde forventet, så jeg lod den stå. Kunne jeg vælge, havde jeg valgt ost, men alt i alt var det absolut en meget lækker menu – også desserten, hvis du spørger Allan. 
Vi var godt mætte, da kaffen blev serveret, og da kokken pludselig havde fundet på at servere noget pesto til det varme brød, til de spisende gæster der kom senere end os, blev vi snydt for det. Derfor fik vi som kompensation chokolade til kaffen, men jeg var så mæt, at jeg kun tog en lille bid af det første stykke, mens Allan kom igennem alle 4 stykker. Efter det festmåltid, var det tid at gå tilbage til værelset.
Næste morgen var der den helt store morgenbuffet i Laden hvor dørene åbnede kl. 7. Vi er altid glade, når der serveres morgenmad tidligt. Er det senere end 8 klarer vi hellere os selv på anden vis. Min start på dagen blev friskpresset appelsinsaft, kaffe. skyr med friske frugter og lidt hjemmebagt rugbrød med ost, bacon og røræg, mens Allan selvfølgelig sluttede af med kage.
Vi var færdige med morgenmaden længe før de fleste fik øjne. Det er dejligt at have det hele for sig selv, så har personalet også tid at snakke og svare på vores spørgsmål. Jeg ville blandt andet gerne vide hvilken varmekilde man brugte på Hindsgavl. Svaret er naturgas. For et par år siden var det oliefyr. Her sagde det bare slup, så var tanken tom.
Inden vi kørte hjem, ville jeg gene ud at gå en tur. Da vi gik ved vandet hørte vi et plask længere fremme, og ville se hvad det var. En lille flok morgenfriskekvinder var ude at vinterbade. De påstod det var dejligt, og at man fik den indre varme, men indrømmede også at vandet var rigtigt koldt.
Mellem blomstrende tæpper af vintergækker og erantis, samt påskeblomster og rododendron med knopper så store, gror der masser af ramsløg. Vi tjekkede ud, og da det var ret tåget og udsigt og sigtbarhed ikke indbød til udflugter, kørte vi direkte til Lolland.
En interessant oplysning er, synes jeg, at Hindsgavl har 80 ansatte, hvoraf de 30 alene er ansat i køkkenet med 23 udlærte kokke og 7 kokkeelever.
