Den planlagte sommerferie kiksede

Hvorfor, kan du læse lidt om her, men ikke nok med det. Der kom også andet til. Eller, det startede faktisk allerede den lørdag, vi kørte hjemmefra.
Da Allan skulle læsse cyklerne på campingvognen, tabte han min ned på sin arm. Han fik et plaster på, og så var det det. Da vi efter et døgns tid, satte et nyt plaster på, væskede og blødte det ret meget. Næste dag så det ikke bedre ud, så da vi alligevel måtte afbryde ferien og kom hjem, kørte han til lægehuset, til en akuttid hos sygeplejersken. Hende har han så konsulteret hver anden dag i de 14 dage, vi har haft ferie. I dag måtte han fjerne forbindingen selv, og det ser fint ud og er nu begyndt at hele.
Som nævnt i tidligere indlæg, skulle Allan allerede møde i Hørsholm, tidlig morgen, om fredagen. For ikke at vi skulle stå op midt om natten, ville vi prøve at finde en overnatning et sted i nærheden. Det var bare ikke nemt. Alt var booket. Det eneste ledige vi kunne finde, var Kokkedal Slot, som til gengæld kun lå 5-10 minutters kørsel fra øjenklinikken.
Slottet ligger i et skønt naturområde, hvor vi gik tur i skoven. Herunder er et kig ud over slottets have. Den udsigt kan man nyde, mens man spiser på terrassen om sommeren. Om vinteren spiser man i kælderen.
Vi havde bare bestilt den billigste overnatning. Vores ophold bliver ikke bedre af at sove i et større værelse. Vi opholder os jo kun der, når vi sover. Da vi tjekkede ind på slottet, spurgte receptionisten, om vi ikke ville opgradere til superior. Det koster kun 500,- ekstra, sagde hun. Vi takkede pænt nej. Vi meddelte at vi ikke kunne nå at spise morgenmad, selvom den hørte med i prisen, og allerede blev serveret fra kl. 7:00. Ærgerligt, men sådan var det. Vi vidste det jo allerede inden vi bookede. Jamen, skal jeg så ikke opgradere til superior. Det takkede vi så ja til. Jeg ville nu hellere have haft rabat på aftensmaden, eller et par glas vin gratis, men den tanke kom først senere.
Det var virkelig en lækker forret. Avocado med gedefriskost og syltede tomater.  Hovedretten var ribeye, med top af blomkål (og sovs). Der manglede lige lidt mere grønt, eller et par nye kartofler, efter min smag.
 Vi havde ikke bestilt dessert, men Allan blev fristet og ville have is. Det kunne han ikke få, så det blev til letfrossen hvid chokoladeganache med bagte rabarber og marengs. Jeg tænkte, det nok ikke var noget for mig, fordi det lød lige sødt nok, men det var godt afstemt med det sure. Dog rigeligt med chokolade til mig, men jeg har altid en aftager med en sød tand, der står klar.
Øjenoperationen gik godt, og vi var allerede på Lolland igen klokken 11, selvom vi holdt formiddagskaffepause midtvejs.
På  hjemturen, fra passagersædet, kunne Allan læse vejskilte osv. på lang afstand, helt uden briller. Ham som ellers næsten er født med briller. 67 år har han været afhængig af dem. Alene det at stå op om natten og gå på toilettet, har han aldrig kunne uden at tage briller på. Vanens magt er stor. Han tager stadig efter sine briller, for at tage dem af, når han skal have tøj af og på, eller i bad, og han har heller ikke tal på de gange, han har forsøgt at skubbe dem på plads på næsen.
Det kunne ikke gå stærkt nok med at få fat i et par billige læsebriller. Nu kan han også læse de små bitte tekster, for en investering af 30,- kr., men han ser frem til, at han kan få lavet briller, der passer bedre til hans syn.  
Ellers er min ferie bare brugt, på netop det, jeg har haft lyst til. Jeg har gået ture, cyklet, ordnet have, passet og høstet i drivhuset hver eneste dag. Været sammen med ungerne, hver for sig, og sammen. Besøgt mor et par gange. Været ude at spise. Ryddet op i hendes tøj og haft hende med på onsdagsmarked i Maribo, for at høre Mark og Danny spille. Jeg har læst, hæklet og syet forskellige ting. Nogle få omgange på strikketøjet, er det også blevet til, men er for varmt, synes jeg. Jeg har syltet ting fra haven. Ordnet frysere. Høstet forskellige ting i naturen. Ryddet op i udvalgte skuffer, skabe og på værkstedsloftet. Pakket kasser til næste uges loppemarked hos min niece. Nydt aftenerne udenfor, når den værste hede har lagt sig og ellers bare hygget mig alene eller sammen med andre.
Jeg er på ingen måder ked af at vores campingferie gik i vasken. Jeg har virkelig nydt at være hjemme, og gøre lige hvad jeg havde lyst til. NÅR jeg havde lyst. Jeg har endda været lidt på FB. Et sted jeg ellers kommer meget sjældent, men det blev pludselig ekstra interessant at følge lidt med da Mark, havde lavet en lille sang, i forbindelse med at nogen havde stjålet hans bådmotor. Det kom helt bag på ham, at det blev vist og delt i en uendelighed. En masse kommentarer og al den opmærksomhed, det har skabt. Det er helt vildt. I skrivende stund er opslaget vist mere end 118.300 gange. Både lokalavisen og TV2east har vist og skrevet om det. Bedst af alt - Mark har hentet sin motor hos politiet i torsdags.
Er du interesseret, kan du se og læse historien her, her og her.
Min ferie synger på sidste vers. I morgen tidlig er det atter hverdag, og det er slet ikke så tosset heller. Jeg ved der venter stakkevis af bunker. Det hele ligger nøjagtig som jeg forlod det, og indbakken flyder over, men jeg glæder mig til at gå i kast med det hele  

En stær eller to kan ændre alt

Det er nogle uger siden, Allan fik at vide, at man nu endelig vil operere for de stære der har generet hans syn de sidste par år. Glæden var kort. Ventetiden er minimum 90 uger. Han fik ved forespørgsel en henvisning til en privatklinik i Hørsholm. Ting tager tid, så…
Et par dage før mine 14 dages ferie startede, blev Allan ringet op af Hørsholm, der også gerne ville se ham til en forundersøgelse. Han fik en tid allerede om mandagen, hvor vi ellers allerede skulle være på camping et helt andet sted. Feriedestinationen blev ændret. Vi ville så bare flytte, når undersøgelsen var overstået, men…  
Det kan gå rigtigt stærkt. Hørsholm meddelte at de kunne operere ham allerede samme fredag. Vi slog til, men det betød, at vi måtte afbryde vores ferie, da jeg  pure nægter at køre med campingvogn. Vallø var kun en mellemlanding, for vi har set og oplevet alt, hvad vi synes, der er værd at se i og omkring det område. Det passer mig glimrende at være herhjemme, og det hindrer os jo ikke i at stikke af hjemmefra når det passer os.
I dag kom der lige en aftale snigende ind fra højre, så Allan kørte til København i morges, mens jeg har kastet mig over havearbejdet herhjemme. Nu er traileren fyldt og klar til tømning. Jeg har pillet bær, høstet rabarber, gået tur og bagt en smuldrekage med rabarber.
Fredag skal Allan være i Hørsholm allerede 7:40, hvor han bliver opereret på begge øjne samtidig. Det er en service de tilbyder os der kommer langvejs fra. Efter operationen, siger de, vil han være noget frustreret over sit syn, og de briller han har, kan han godt kassere. Han vil overhovedet ikke kunne bruge dem til noget som helst. Der skal gå mindst 6 uger efter operationen, før synet er så stabiliseret, at der kan lave nye briller til ham, så vi er lidt spændt på, hvor længe han skal være ‘handicappet’
Vi har allerede før alt dette, bestilt ferie i Agios Nikolaos på Kreta til september, så nu satser vi på, at Allan kan nå at få lavet nye briller klar til den tid. Det er jo det gode ved at få lavet begge øjne på en gang. Tidshorisonten for nye briller er kortere, men der er også to øjne, der (måske) intet kan se i mange uger.  Allan har båret briller siden han var 3 år.
Jeg må tilstå, at jeg ikke færdes meget i blogland. Det er ikke fordi jeg mangler ord, eller intet oplever. Jeg synes blot at det er for tidskrævende, så jeg har bare valgt at prioritere min tid anderledes, og har den sidste måned været aktiv på IG. Det er hurtigt og mindre tidskrævende. Når man altså som jeg, kun lige er der nogle få minutter, som regel om aftenen.
Jeg har ikke helt forladt blogland, så der vil stadig komme et livstegn fra mig i ny og næ, men jeg bruger det meste af min tid på alt muligt andet. 

Bridgewalking, eller brovandring, på den gamle Lillebæltsbro

Så fik vi endelig indløst vores julegave. Alle billeder er taget af guiden, men er offentliggjort til fri download på bridgewalking.dk. Det er ikke alle guider, der er lige gode til fotojobbet. Vores gruppebillede hører ikke til blandt de bedste.

Inden turen starter, samles man til en kort intro, hvorefter man bliver bedt om at finde sig en kedeldragt i passende størrelse. Uden den kommer man ikke med. DSB vil ikke have folk i kulørt tøj gående rundt på brobuerne og skabe unødig opmærksomhed. Det er også DSB, der har udstukket reglerne om, at ingen må have løse genstande med. Altså ingen bilnøgler, telefoner, kameraer, tasker, punge, lommetørklæder eller noget som helst lommeuld i lommerne. Det med lommeulden, må være for at pointere, hvor skrappe reglerne er. Bliver det opdaget, afbrydes turen øjeblikkelig, var beskeden. Allan måtte lægge sine høreapparater, men det var han også forberedt på, da han havde ringet i forvejen for at forhøre sig. Man kan så undre sig over, at man må bære briller, solbriller og kasket. Kasketten er dog først blevet lovlig i år.

Når man har fundet sig en kedeldragt, som man må beholde efter turen, skal man trække i sikkerhedsudstyret. Hvis man er en lille smule skeptisk, overfor det man skal i gang med, kan man måske godt begynde at tænke, hvad det er for en farlig færd, man er ved at begive sig ud på. Nogle få springer fra, inden de når helt op, men det ikke så meget som strejfede os, at springe fra. Jeg havde forventet det kildede lidt i maven, når jeg kiggede ud eller ned, men det gjorde det overhovedet ikke. Det var lige så fredeligt og roligt, som da jeg fløj luftballon. 

Det har kun været muligt at tage på brovandring siden maj 2015. Det kostede 16 millioner kroner at få skudt det projekt i gang, men det er blevet et tilløbsstykke. Der har allerede været 140.000 mennesker over, og man forventer at blive gældfri i år. Fremover skal pengene gå til at fremme turismen i Middelfart og Fredericia, som er de to kommuner, der har lagt pengene ud. 



Når alle er i sikkerhedsdresset, og har fået udleveret ørepropper til udstyret, tjekkes fodtøj. Hvis det konstateres at alle kan gå selv, og ingen har indtaget alkohol, eller er gravide i 23 uge, er over 140 cm høj og ikke vejer for meget, går turen mod broen, hvor der bliver taget gruppebillede.

Derefter, skal man sørge for at stille sig ved dem man evt. er sammen med, da man ikke kan skifte plads undervejs, fordi man skal sætte sin sikkerhedskæde fast, når man starter opstigningen på de stejle trapper.
Da vi var kommet op af de 130 trin, blev der spurgt, om der var nogen der havde fortrudt og ville springe fra, for så var det nu. For fra næste stadie og resten af turen, ville foregå  godt 60 meter over vandoverfladen.

Undervejs havde vi flere stop, hvor guiden fortalte en masse om broens historie. Blandt andet at broen er samlet med over 2 millioner nitter, og at den er bygget af Monberg og Thorsen. At den vejer 305.000 ton. 

Herunder er der et kig ned til togskinnerne og vejbanen.


Broen er i øjeblikket lukket for al biltrafik, så det var kun togene, vi så og hørte. Vi kunne dog også kigge ned og se cyklister, fodgængere og de arbejderne brofolk.


Der er koordination mellem guiderne, et par steder, så man ikke går mod hinanden,

I højsæsonen sendes der hvert kvarter et hold på 20 personer afsted så der er flere hold på broen samtidig. 
Det er let og helt ubesværet at gå på gangbroerne, men det er ikke alle der har lige let ved at komme op og ned af de der ‘hønsestiger’ i det runde rør. Flere fik en hjælpende hånd.
Når man er kommet helt op, hvor man skal krydse broen, og står og kigger ud over de højeste brobuer, så har man den smukkeste udsigt i alle retninger 


Herunder er vi nået til Jylland og har dermed gået halvdelen af turen, nemlig ca. 1200 meter. Der godt med blæst på toppen. Nogen syntes der var direkte koldt.


Vi stiger ned igen på den anden side og går tilbage mod Fyn.


Efter at have opholdt os på broen i to timer, er turen ved at være slut og vi krydser atter broen inden vi stiger ned, samme sted som vi kom op.
 
Vi går tilbage til udgangspunktet og får afmonteret sikkerhedsudstyret. Jeg skulle have hjælp til at komme ud af mit, da jeg havde fået sat en ekstra karabinhage i på ryggen, fordi selerne gled ned over skuldrene, så det kunne være faldet af mig på turen, og sådan noget må ikke ske. Allan fik sine høreapparater og bilnøglen udleveret. Hjemturen tog vi over de Sydfynske Alper, Tåsinge og Langeland for at tage færgen, men nøj, hvor den rullede og vippede. Det var rigtigt slemt, og det var ikke kun mig, der syntes det. Heldigvis overlevede jeg også denne gang.