Lidt om hverdagen og om nye og gamle interesser der står i kø

Jeg har længe været inde i en stime, hvor jeg kaster mig over den ene nye interesse efter den anden, eller tager gamle interesser op igen. Jeg ved, det er en umulig opgave at holde fast i alt det, jeg synes er sjovt, men når nu jeg ikke er parat til at slippe noget af det, må jeg jo nøjes med at være en lille smule alle vegne.
Det er syltetid, og jeg holder stædigt fast i at få høstet alt hvad haven og drivhuset producerer, men det holder mig ikke fra at gå på jagt i naturen også. Ofte har jeg pakket mit grej i cykelkurven, og høster på vej hjem fra arbejdet.
Selvom jeg nu har cyklet den samme tur i 29 år, laver jeg stadig fotostop på turen, og tit flere gange både ud og hjem. Jeg bliver aldrig træt af de indtryk, jeg får på disse ture.
For et par uger siden var det ren nostalgi jeg mødte en morgenstund. Lugning af roer. Forsøgsroer bliver behandlet, som da jeg var barn.   
Harer på spring over sti og marker er et dagligt syn. Måske lykkedes det mig en dag, at få en lille video af dem i fuld firspring!
Det er ikke alt jeg høster, der er spiseligt. For snart længe siden begyndte jeg at plukke blomster og lægge i pres og til tørring. Dem har jeg fået lavet en lille stak kort ud af.


Denne gamle interesse, fra min barndom, har grebet om sig. Efterfølgende har jeg flere gange været på jagt i naturen. Disse ting ligger, eller hænger nu til tørre, og jeg har planer om at hente mere, for flere interesser står i kø. Man skal ikke gå ned på planer eller interesser. 
På mit gode gamle job, bliver de små grå sandelig holdt i gang. Vi har fået helt nyt og avanceret regnskabsprogram. Så avanceret at flere teknikere er ind over, for at løse de problemer jeg og chefen hele tiden støder på. Det har givet mig rigtigt mange udfordringer. Desværre er det ikke slut.
I sidste uge fik jeg så også helt nyt pc-udstyr, og er nu udstyret med to skærme. Det kører til gengæld uden problemer.
 Ved I at det sidste nye er at robotter fører regnskab? Jeg vidste det ikke, men mon ikke min stilling er sikret, med det nye tiltag der nu er gjort, til jeg skal på pension om godt fire år!
Om denne rugende blishøne får problemer med sin rede, vil tiden vise.Sidste år, prøvede en af blishønsene også at bygge rede ude midt i den sø, jeg har udsigt til fra mit kontorvindue, men på et tidspunkt blev reden så tung, at den sank, og det hele gik til grunde. Måske har denne blishøne heldet med sig Vi er spændte på om den klarer det, men ellers forsøger den sig sikkert igen i kanten, hvor der er mere stabilt underlag.
   
Allans stunt i skoven i maj måned, har som jeg tidligere har nævnt, bevirket at han har forskubbet sit bækken. Ikke nok med det, så er nogle af de små ‘tapper’, vi har i ryggen, også kommet ud ad kurs, så han skal gå og og cykle en del. Det gør vi så. Den anden morgen var min sti gravet op, så jeg måtte have cyklen på nakken og bære den over grøften, mens to mand stod og så til. Godt man heldigvis kan klare sig selv. Da jeg havde fyraften, var stien igen farbar. Der skulle lægges et nyt drænrør under overkørslen. 

Gæster, fotosession og andre blandede fornøjelser

I søndags havde vi inviteret Ellen og John til Lolland. Vejret var solrigt og varmt, og vi fik vist dem en bid af Falster, som vi lovede dem allerede i efteråret, da vi kørte rundt på Lolland. Vi havde som sædvanlig en dejlig dag med snak og hygge fra formiddag til sengetid. Jeg har et par gange tidligere skrevet om Corselitze, så det springer jeg over denne gang. Ellens indlæg kan du læse her.  
I Bregninge har de et stort og smukt gadekær, og et kæmpe kirsebærtræ. Der var vi ude og smovse. Herhjemme er kirsebærtræet ikke nær så stort, og der kæmper jeg med spætten og de andre fugle om at komme først. Nu er det slut for i år.
Mandag var jeg fotomodel for en dag. Det gik der et par timer med. Det foregik ude i naturen ved min elskede skov og strand. Bare lad som om jeg ikke er her, sagde fotografen. Du skal gøre som du plejer. Men det skulle indskrænkes til nogle få meter og foregå i slowmotion. Derefter skulle jeg sidde, og senere stå og nyde udsigten forskellige steder, og selv tage billeder af naturen. Om og om igen, nøjagtig som når de producerer film. Det var sjovt at være med til. Hun har allerede spurgt, om jeg vil være en del af hendes kontakter, hvis hun får brug for det på et senere tidspunkt. Jeg har ikke lovet noget, men har sagt, vi må tage det op, når det bliver aktuelt. Foreløbig glæder jeg mig til at se et lille udvalg, af de mange hundrede billeder hun tog.
Jeg har tidligere nævnt at planterne i drivhuset er noget skravl. Jeg får ikke den store høst, jeg plejer, men skidt med det. Der er stadig mere end vi kan spise i det daglige. Lige nu har jeg en kæmpe skål blandede tomater jeg skal have reddet.til suppe. Agurkeplanten har fået vokseværk, og har smadret en rude. Menuen står på masser af tzatziki. En tomatplante giver kæmpe tomater. Denne her vejer 510 gram og der er flere i næsten samme størrelse..
I onsdags da jeg cyklede på arbejde, fik jeg øje på noget langt nede på marken. Det måtte undersøges nærmere. Jeg af cyklen og frem med kameraet for at zoome ind.

En bil med to mænd i kom kørende. Den ene havde allerede aftenen før set to personer gå rundt på området, så de ville lige holde lidt øje med hvad der foregik. Vi blev enige om at det nok var et par fredelige fugle- og naturelskere der havde slået sig ned for natten. Da jeg cyklede hjem igen, var de også forsvundet.
I år ville jeg prøve nogle nye og sjove kartofler. Blå Congo. Jeg købte bare en enkelt kartoffelplante i en potte. Jeg havde nær aldrig fundet kartoflerne, da jeg skulle grave planten op. Der er overhovedet ikke farveforskel på kartoflerne og vores jord. Ikke engang efter jeg havde vasket kartoflerne. Først da de blev skrabet. Nu er det prøvet, og bliver ikke gentaget. Skal jeg bruge blå kartofler, bliver de købt.

Besparelser, sommerstemning og vingede væsener

Når man læser at kommunen skal spare, tænker man jeg mit, men hvis besparelsen er flere blomster langs alle veje i Guldborgsund kommune, må de gerne tage sparekniven frem igen. Den lokale avis, LF-Folketidende, skrev forleden, at kommunen sparer ½ million kroner over 3 år, ved at erstatte græs med forskellige løgblomster. Dette smukke syn møder jeg på begge sider af vejen, på flere lange strækninger på vej til arbejdet i Stubbekøbing. Disse skønne tiltag findes omkring alle ‘de større’ byer her omkring. Nu er blomsterne ved at være færdige, men fra bilruden ser det stadig smukt ud.
På cykelturen til det andet job, er det helt andre blomster jeg møder. Der nyder jeg duften af nyslået græs, skov, hav,  raps, ramsløg og den skønne landluft. Lige nu er det de mange gule marker, der fylder næseborene med den karakteristiske stærke duft. Ligesom ramsløgene gør det, når jeg cykler gennem skoven. Skovbunden er et stor grønt og hvidt tæppe af ramsløg. Blomsterne er så fine. 
Der er også en plantet et stribe smukke træer på parkeringspladsen i Stubbekøbing by. Træerne er stynet og der udspringer en skøn duft fra blomsterne. De minder meget om japanske kirsebærtræer, men det er i så fald en anden sort end dem jeg ellers ser og det vi selv har haft. Mon nogen af jer læsere, der ved hvad det er? (Det er lettere at spørge, end selv at google)  


















I jordbærplanterne fandt jeg dette vingede væsen. Hvad mon det er for en fyr? Da det er det eneste dyr, vi har fundet i drivhuset, har vi nu (foreløbig) beskyldt ‘ham her’ for at æde af de grønne blade på jordbærplanterne.  
Heldigvis spiser den, eller hvad det nu er, der æder bladene, ikke hverken grønne eller røde jordbær, så den har fået lov til at blive hvor den var. Årets første jordbær er altid noget ganske særligt og der er mange flere på vej.

Figner, squash, syltetid og grønne æg

En af naboerne har haft figner i haven i mange år. Somme tider så mange at de næsten ikke ved hvad de skal gøre ved dem.
Da Allan sidste år fik stukket et par i hånden til at tage med hjem, spurgte han om de ikke kunne lave os en stikling. Han ved jo jeg er er frugtnarkoman. Uhm… hvor smagte de godt, i helt ubehandlet tilstand. Selvom naboerne har lavet mange nye figenbuske, så fik vi i efteråret at vide, at det ikke lykkedes, men at de ville prøve igen til foråret, og så kunne jeg få dem til påske.
Heller ikke denne gang skete der noget. Det var nok det kolde forårs skyld, mente de.
Heldigvis gav de ikke op. For en uge siden fik jeg en potte med flere grene i, og der var liv i 2-3 af dem, og der er kommet liv i endnu en. Nu skal jeg bare have plantet dem ud i haven, for i en potte får jeg dem helt sikkert meget hurtigt slået ihjel. 
Jeg synes ellers, jeg går og holder øje med at mine squash ikke bliver for store, men knapt har jeg vendt ryggen til de små grønne frugter, synes jeg, før de har fået en anseelig størrelse. For et par dage høstede jeg to kæmper som hver vejede 1½ kg og en i lidt mere normal størrelse på 775 g. De har ligget på køkkenbordet de sidste par dage. Der vokser de i det mindste ikke mere. 
De to store blev i går omsat til noget der kunne fryses og puttes på glas. Den første blev til ratatouille. Jeg opdagede nemlig at den ene tomatplante i drivhuset var knækket. Det havde den tilsyneladende været meget længe, uden at jeg havde set det. Alle de tomater skulle jo reddes.  
Den anden squash blev syltet med appelsiner.
Der blev alt for meget lage i overskud, men det er synd at smide det ud, så det bliver gemt til at bruge i dressinger eller andet, ved en senere lejlighed. 
Jeg har tit lagt revet squash i fryseren til at putte i bagværk, men jeg har aldrig prøvet at skære dem i små terninger og løsfrosset dem. Det har jeg så nu. Og de råsyltede squash jeg lavede sidste weekend, er dejlige sprøde og lækre.









Jeg har nogle gode ægleverandører og køber utroligt sjældent æg i butikkerne. Den anden dag ringede Mads, at han havde fået 30 æg af en ven, men at han ikke kunne bruge så mange og om jeg ville have det halve. Ja, tak, meget gerne. Vi kender vist alle både de hvide og brune æg, men de grønne er Danmarks bedste æg.

Mirabelketchup, tomater og revy er nogle af ugens glæder.

Jeg nyder den sidste ferieuge herhjemme. Ingen pligter der skal nås. Det blev nemlig klaret inden ferien startede, sådan at jeg kan lave nøjagtigt det, jeg har lyst til og ikke andet.
Den største glæde og luksus er at kunne afsætte tid til at gå 2-3 ture dagligt. Den ene måske byttet ud med en cykeltur. I formiddags gik turen til dette smørhul der bliver smukkere og smukkere.

Jeg har ikke skrevet meget om hverken drivhus eller haven i år. Der er ikke de store forandringer i forhold til de foregående år.






Tomatplanterne er lige så frodige som de plejer at være. Det tog bare lidt længere tid, fordi solen og varmen lod vente på sig. Jeg høster atter tomater i lange baner, og laver tomatsuppe og andre gode sager til vinteren. Blandt andet har jeg lavet en stor portion karamelliserede hvidløgstomater med astragon. En bradepande fyldt med tomater i halve eller kvarte, afhængig af størrelsen. Et helt hvidløg i små fed, honning, salt, peber og olivenolie og nogle kviste estragon, som kommes godt ned under fyldet, for ikke at blive brændt. En tur i ovnen ved 130° i 2-4 timer eller mere til det karamelliserer. Dette blev ikke så karamelliseret, da det ikke fik længe nok i ovnen. Jeg kom atamon ved og fyldte det hele i glas, så vi kunne mødes med familien.
Mor havde spenderet billetter til Nykøbing F. Revyen til alle børn og svigerbørn.
Nogen foreslog, at vi mødtes på Liva for at spise et måltid mad sammen inden vi skulle se revyen.

Vi bestilte kun hver en hovedret, for det er nogle store portioner, og alle måtte levne.

Der er selvfølgelig både gode og mindre gode numre, om ikke direkte kedelige indslag, hvis man spørger mig. Vicki Berlin tog virkelig kegler. Hun var helt fantastisk, i sit nummer som den lille pige, men også de fleste andre numre hun spillede, selvom hun generelt er et nummer for meget for mig.
Rundt omkring i skel, står der en masse mirabeller, så jeg har i dag været på jagt. De gule er slet ikke modne, men mange af de røde er. Desværre var hegnet klippet, der hvor jeg ellers kunne nå, men jeg fandt et andet sted og kom hjem med 1,40 kg som jeg ville lave ketchup af. Jeg elsker hjemmelavet ketchup som smager af noget.
Opskriften har jeg ingen mængdemål på, men følgende ingredienser, som fandtes i haven og i skabenes gemmer, blev brugt til en dejlig mirabelketchup.
1.400 Røde mirabeller, som jeg ikke gad udstene, men purerede stenene fra den kogte mos gennem en sigte. Det tog med garanti lige så lang tid som at udstene dem. 
5 æbler med skræl i tern, 2 store løg i tern,  2 chili, i den lidt mildere afdeling, i små stykker, 2 fed hvidløg i små stykker. En pæn portion paprika (ca. 2 spiseskefulde) Brun farin og rørsukker eller almindeligt sukker efter smag. Salt og et par stjerneanis og lidt æblecidereddike koges godt og længe ind, samen med mirabelmosen. Nå, ja, så lå der lige 5 røde tomater der blev skåret i både og kogt med. Når det er færdigt fiskes stjerneanissen op. Ketchuppen blendes inden den hældes på flasker eller glas.

Jeg spørger som Piet van Deurs: Hvad er det?

I drivhuset blev et eller andet ved med at flakse rundt i en gevaldig fart.  Da den finder hvile et øjeblik, må jeg hente kameraet.  Aldrig før har jeg set sådan et vinget væsen.
Først troede jeg, at den lange ‘klump’ i halen var noget den bare slæbte med sig, men det så ikke ud til at være tilfældet. Er der nogen derude, der ved hvad det er for et insekt?

Det andet spørgsmål, er også opstået i drivhuset. Meget tidligt på sæsonen, længe før jeg havde købt en eneste plante, var der kommet mange små grønne planter op. Jeg regnede med, at det var slangeagurker, der havde sået sig selv, eller nærmere, havde overlevet i kompostbunken, som jeg flyttede ind i drivhuset i efteråret. De fik lov at stå, og de svageste blev senere fjernet. Efterhånden som de voksede til, blev jeg mere og mere spændt på hvad det var, for slangeagurker var det i hvert fald ikke.
Squash måske? Nej de ser da ikke sådan ud. Der blev revet et par planter mere op, De skulle jo nødig kvæle tomater, peber osv, som jeg havde købt og plantet. De ukendte planter voksede og voksede og jeg har hevet op, klippet og holdt den sidste plante nede. Ellers ville den alene fylde hele drivhuset.
Nu er jeg overbevist om at det er meloner der kommer. Lige nu er der rigtigt mange på, men om de når at blive til noget må tiden vise. Der blev ikke nogen meloner, da jeg for 3 år siden købte en enkelt plante.

Opdatering: Iflg. Jørgens kommentar er insektet en sandhveps. Jeg har fundet en interessant lille video her.

Give-away, færgebillet til solskinsøen og planter

Da vi bestilte billetter til Dirty Dancing, var det en overraskelse at der hørte en gold bagde med, som indeholdt ret meget.
Vi fik velkomstdrink, fri garderobe og pausedrink. Desuden fik vi hver en fin pose med en masse indhold. Fruen spurgte i en kommentar, hvad det var, og svaret ses under kommentarer, og det er her overskriften kommer ind i billedet. Læser du med, og kan du bruge disse gavekort, eller kender du nogen, du kan glæde med flg. gavekort?   
1.   To stk. gavekort til 7 dages ‘Dans dig i form' hos Fitness.dk
2.   To stk. gavekort på 200,- kr. til janekoenig.dk
Fitnesstræningen skal startes op inden 30. juni i år. Smykkegavekortet kræver at man køber for over 600,- kr. og skal benyttes senest august. Jeg stiller ingen krav overhovedet, men venner og familie har fået, eller får samme tilbud. Giv lyd fra dig hvis du er interesseret, enten via kommentarfeltet, eller i en privat mail.
Det er længe siden, faktisk mere end et halvt år siden, at vi besluttede at vi ville bruge en uge af vores sommerferie på at cykle rundt på Bornholm. Campingvognen skal vi ikke have med. Vi kan bo billigere end det, det koster at få den med. Faktisk også billigere end hvad en overnatning på en campingplads koster, fordi vi kan leje et lille anneks, i et boligselskab, gennem noget familie. Der er senge, toilet, bad og en kaffemaskine, og mere behøver vi ikke. Vi må finde en anden måde at få aftensmad på, da der ikke må laves mad i huset. Huset har vi haft på plads længe, så det var nok en god ide også at bestille færgebillet. Da  Allan skulle bestille, blev han chokeret over at en returbillet til en personbil lå på kr. 2.204,- så han afbrød handlen og vi kiggede på det sammen. Hvorfor bestiller du ikke en af de billige afgange? Du kan da også vælge en pensionistbillet. Som sagt så gjort. Er man pensionist kan man få en returbillet for kr. 1.152,- Det er så ikke de allerbedste rejsetider, men 1.000,- kr er altså også en slags penge at spare.   
Jeg nåede i plantecenteret i søndags, men da det stadig var for koldt, købte jeg kun nogle få planter til drivhuset,  lidt krydderurter og blomster til krukkerne. Jeg vil ikke skrive, hvad mine øjne fangede.  I må selv læse teksten på billedet. Hele søndagen blev brugt i haven. Hvis vejret vil holde bare nogenlunde tørt, vil jeg lægge flere timer derude i den kommende weekend. 

Tomater og en aftentur i lokalområdet

Jeg faldt for tomatplanten Indigo Rose i forsommeren. Den ser flot ud i farven, men lever slet ikke op til den smag man prøver at sælge den på. For at sige det som det er, så smager den overhovedet ikke af noget som helst. Derfor blev en stor del af dem omsat til tomatchutney, med det jeg havde ved hånden, sådan en regnfuld søndag.

Tomater, bananløg, sukker og chili. Rød- og hvidvinseddikeflaskerne blev tømt, og jeg supplerede med en god æblemost, et par spsk. gule sennepskorn og lidt salt. Det fik lov at stå og simre mellem en hel og en halv time, inden det blev fyldt på glas.
Der var blevet alt for meget lage i overskud. Derfor lavede jeg en portion mere af nogle af de store grønne tomater, fra den ranke der knækkede. De ville nemlig ikke modne. Selvom jeg puttede nogle modne gule tomater i, havde det en kedelig farve, så der røg nogle rosiner i, selvom det ikke lige er min hofspise.
Det er ikke så underligt, at den ene tomatplante knækkede i ferien. De gule tomater, også kaldet Lemon Boy, kan blive ret store. En enkelt tomat vejer over 450 g. Det er den største jeg endnu har høstet. Generelt synes jeg, at store tomater med mere kødfylde end kerner, er ret smagsløse, men disse smager rigtigt dejligt.    
Gul Sungold er en skøn lille sherrytomat, men Black Sherry, som er en ny sort her i huset, slår den med mange point, efter min smag. Navnene er mest for min egen skyld, så jeg kan huske det til næste år. Vi har selvfølgelig også almindelig røde tomater Gimini. Det er en sølle plante i år, der ikke giver ret meget, men så er det da godt at de tre bedste, er de der giver allermest. 
Jeg havde igen fået samlet et lager, som blev omsat til tomatsovs. Tomater, laurbær, chili, hvidløg, en sjat vin, salt peber og frisk estragon.
Den færdige sovs, får I ikke noget billede af. Den ser nemlig noget blegt ud, fordi der ikke er en eneste rød tomat i. Det blev altså en gul tomatsovs, som blev fyldt på glas. Lidt blev brugt til madlavningen samme aften. Søndag var ikke bare den sidste feriedag, men også den sidste sommerdag i denne omgang, så det passede helt perfekt at jeg fik brugt det meste af den indendøre.
Det regner så stadig, dog kun bygevis, godt nok nogle kraftige nogle ind imellem. De er ikke meget sommer i luften. Mandag havde Allan tændt for varmen til jeg kom hjem, fordi han mente jeg måtte fryse, men det blev der hurtigt slukket for igen. Jeg havde ingen problemer med at holde varmen, sådan som jeg havde moslet mig igennem strid modvind og en voldsom regnskylle, samt lidt torden i det fjerne. 
Tirsdag er det bildag, og det betød at jeg havde brug for at gå en tur og få blæst hovedet igennem efter spisetid. Du vil vel ikke med, spørger jeg Allan. Jo, det ville han faktisk godt.
Man er ved at lave et meget, meget langt dige, som går helt ind i skoven. Bodil ikke bare oversvømmede huse, men hun kom helt ind i skoven og rev træer og alt anden vegetation væk. Midt i billedet til højre er en pæl, hvor det gule mærke indikerer to meter over daglig vande. Diget er imponerende langt og snoet, og de er slet, slet ikke færdige. Det bliver spændende at se, hvordan landskabet bliver, når det står færdigt.

På aftenens gåtur mellem regnbygerne faldt blikket også på denne bil med øjenbryn, som det kaldes, selvom jeg mener øjenvipper må være mere rigtigt. Der var også fugleliv. Disse svaleunger, blev pludselig meget stille, både i bevægelse og lyd. De er vist snart ved at være flyveklare.