Efterårsglæder

Det er hvad denne weekend er fyldt med. Jeg mener ellers at kende Allan udsædvanlig godt efter 39 år under fælles tag, men han kan altså stadig overraske. Der er visse ting han aldrig har beskæftiget sig med, og som jeg helt har opgivet håbet om nogensinde vil komme til at ske, men da jeg kom hjem fra arbejde, var han i gang med at ordne nødder. Han havde endda selv samlet dem op også. Ingen af delene er nogensinde sket før. 
Hvem gider snart høre og se på drivhus og tomater mere. Nej, vel! Så jeg rev resolut tre tomatplanter op med rod, og fjernede både de røde og de grønne tomater, men jeg kunne alligevel ikke få mig selv til at fjerne de sidste fire planter også, for der sidder stadig mange tomater. I aftes var vi inviteret til spisning hos vennerne, så en del af drivhusets høst blev afleveret på deres adresse. De grønne tomater nåede jeg at lægge i lage, og i formiddag er de syltet og kommet på glas.. 
Æblekagen til i aftenkaffen er også lavet, og mens ovnen passer sig selv, får jeg strikket lidt af garnresterne. Forstykket er færdigt, og det er ryggen også snart. Det er skønt at få ryddet op. 
Min fødselsdag nærmer sig, så ungerne kommer hjem i dag, fordi det nu en gang passede bedst sådan. At holde fødselsdag midt i ugen er noget rod, når der er lang afstand samt et arbejde der også skal passes. Og det passer mig glimrende, at der ikke skal ske noget på selve dagen og at jeg overhovedet ikke skal forholde mig til noget som helst, men bare nyde dagen, som den nu former sig. 
Det er nemlig rigtigt, rigtigt mange år siden jeg er holdt op med at holde fødselsdag for hele familien. Det ræs gider jeg bare ikke. Hyggen forsvinder totalt. Jeg bestilte ikke andet end at varte op og stå i køkkenet. Nej jeg vil have min fødselsdag næsten for mig selv. Derfor er det kun ungerne og mor der bliver inviteret. Nå ja, og Mark, men de skulle nå to andre begivenheder i dag, så dem må vi undvære i år. Vi bliver altså bare et meget lille selskab, men jeg vil nyde hvert eneste minut, hvor der bliver masser af tid til hygge og snak, hvor vi får opdateret hinanden på hverdagens små hændelser. Jeg elsker disse stunder, og når dette indlæg udgives, så er vi allerede i fuld gang med at nyde alle glæderne og vi fortsætter i morgen, i hvert fald fra morgenstunden. Hvornår vi igen bliver alene, vides ikke helt. Vi nyder bare så længe det varer.

Regn og rusk, hyben og garnkisten

Jeg skal love for det har regnet og rusket her på øen i denne uge.
Årstiden og dette vejr i hybentiden, forbinder jeg altid med min mormor. Lige siden jeg som 18-årig flyttede hjemmefra, har jeg været på jagt i naturen, for at høste ting og sager. Jeg havde sat mig for, at jeg gerne ville plukke hyben, men regnen væltede ned. Børn havde vi ikke dengang, Allan har sikkert spillet fodbold, og tage afsted alene, synes jeg ikke var særlig interessant. Det var længe før telefonen holdt sit indtog i vores hjem, så jeg tog bilen og kørte ned til mor og spurgte om hun ville med på hybentur. Hun var straks med på idéen. Vi kørte videre til min mormor, hvor vi bankede på vinduet og spurgte om hun ville med på hybentur. Hun strålede over hele femøren, mens hun udbrød jah. Inden vi nåede om til døren og ind i huset, var hun allerede ved at finde det lidt pænere tøj frem, da vi sagde, at det var gummistøvlerne og det gamle tøj hun skulle have på. Sagde I ikke Hyggetur? Hun ville dog gerne med alligevel, men det har vi haft meget underholdning ud af både den dag og mange gange siden. Det var hundekoldt, og vi havde svært ved at holde varmen på fingrene, men vi havde den sjoveste dag i silende regn. Hjemme igen ordnede vi i fællesskab alle vores hyben, mens vi prøvede at holde varmen. Ingen af os kunne jo få nok med hjem, så det tog os en hel dag og aften. Det var et kæmpe arbejde og det kløede overalt. Med det in mente, har jeg lært, at jeg sagtens kan nøjes med et noget mindre lager af hyben. Lige siden den gang er hybenture blevet kaldt hyggeture her i huset. 
De lange aftener har igen gjort deres indtog, og selvom pc´en kalder og er ret svær at slippe væk fra, så er det også rart at sidde i den bløde stol og få rørt strikkepindene. Vi hører om både den ene og den anden tv-udsendelse, men aner ikke hvad folk taler om. Jeg har kun styr på Vild med dans. Inden jeg investerer i nyt strikkegarn, og kaster mig over større projekter, skal der allerførst ryddes lidt ud i lageret i den lille kiste. Ingen stumper går til spilde. Af alle mine rester bliver der strikket sweatere til Røde Kors og jeg er nu i fuld gang, både med strik og tv. Jeg har allerede stiftet bekendskab med flere udsendelser i denne uge, og er blevet lidt klogere på, hvad der bliver talt om.

Udflugt og svampetur

For et par måneder siden, begyndte jeg stædigt, men absolut uden held at kigge efter svampe heromkring. Jeg havde noteret mig et par guidede ture, da Ellen for flere uger siden nævnte, at hende og John havde talt om at invitere os med på en svampetur.
Vi slog straks til, for selvom der er eksperter med på svampeturen, er det slet ikke dårligt at have sin egen støttepædagog med. Vi kunne lige så godt slå to fluer med et smæk, og få lidt ekstra fornøjelse og tid sammen, så Ellen og John ankom allerede i går tidligt om eftermiddagen.

Vi havde pakket kaffekurven, selvom det ikke var de optimale forhold til en udflugt i regn og blæst.
Da det blev kaffetid, var det også blevet tørvejr, og solens stråler brød da også frem ind imellem. Vi fik set et pænt lille hjørne af Lolland, inden det var tid til at vende snuden hjemad, for at tilberede lidt aftensmad, som jeg havde forberedt det allermeste af dagen forinden.

Vi snakkede og hyggede, og da hovedretten var spist, gik vi en tur ud i haven fordi Ellen gerne ville se drivhuset. Alle de chili der var modne fik Ellen med hjem, og efterhånden var der blevet plads til desserten også.

Vi skulle tidligt afsted her i morges, men alligevel nåede vi en morgenspadseretur, inden vi satte kursen mod Søholt Storskov, for at finde svampe. I sidste uge gik det op for mig, at selvom man melder sig til en guidet svampetur, så kan man alligevel ikke være sikker på at komme hjem med noget i kurven. Svampene kræver sørme også de helt rigtige vejrforhold, før de sætter frugter, så vi var noget spændte på om vi fik noget med hjem denne gang.
Det indledende møde inden turen startede lovede ikke for godt. Vi fik at vide, at svampeturen til Knuthenlund, som var med i vores overvejelser, der havde de fundet mindre end ingenting. Godt vi valgte den tur fra. I dag var vi alligevel så optimistiske, at vi tog kurvene med. Vi fandt også lidt svampe, men ikke noget der fylder særligt meget i aftenens menu. John har også svampeøjne, så Ellen og John fandt den Sorte Trompetsvamp godt nok i miniudgave. Allan fandt et par Pigsvampe. Jeg fandt desværre ikke nogen spiselige, udover en stor løghat.
Ellen og John har efterladt trompetsvampene her, så vi skal smovse i en lille svampeforret om lidt, inden vi ryger ombord i resterne af menuen fra i aftes. Nu ved jeg hvor jeg kan finde svampe. Problemet er bare, at man skal have speciel tilladelse til at færdes i skoven, udenfor stierne, da skoven er privatejet, som alle de fleste skove er her på Lolland og Falster.

Sikke en uge

Når nu weekenderne bliver brugt til det mere sjove, så var planen at vi bare skulle få samlet lidt op på tingene herhjemme i denne uge. Haven trænger i den grad til en kærlig hånd, men jeg har kun nået at høste hindbærrene og jordbærrene. Jo du læste skam rigtigt. Sæsonen er startet for anden gang i år. Jeg har, mellem efterårsbladene, plukket den fineste lille portion røde jordbær i haven, og der er flere på vej. 
 Vi skulle meget gerne snart se at få malet færdigt, men det trækker i den grad i langdrag. Alle vores planer røg i vasken, fordi der pludselig dukkede andre ting op, der krævede lidt opmærksomhed fra vores side. På Mads´ nye arbejde, er der somme tider meget hurtig udrykning. Han mødte op som sædvanlig mandag morgen, men blev hurtigt sendt hjem for at pakke en taske, fordi han skulle til Rømø nogle dage. For at undgå, at hans bil skal stå og blomstre et sted uden opsyn, og derved måske friste svage sjæle, det er nemlig sket mere end en gang, laver han gerne en aftale med os om at køre ham til opsamlingsstedet.
.

Stakkels lille Camilla, som stort set aldrig har en sygedag, har ligget på langs siden i lørdags. Hun kunne slet ikke stå på benene p.g.a.svimmelhed. Hovedpine, kvalme og ondt i halsen havde hun også. Da hun endelig fik kæmpet sig frem til lægen, fik hun taget nogle blodprøver, der viste at infektionstallet var alt for højt, mere end fire gange det normale. Hun fik også konstateret halsbetændelse, men blev ikke ordineret nogen former for medicin. Hun skulle bare gå hjem og drikke te og spise noget mad. Stakkels barn, så er det man ønsker, at hun boede lidt tættere på, så man kunne give lidt omsorg. I skrivende stund er vi ikke meget klogere, men det går dog fremad.   

Vi blev også ramt af et rigtigt grimt og uventet dødsfald i vennekredsen. Det startede med en rimelig harmløs tandudtrækning, der fik fatale konsekvenser. Efter nogle dage blev det nødvendigt at indlægge personen til en operation. Pludselig og helt uventet indtraf døden, med stor opstandelse, selvfølgelig, af hele retsvæsenet med obduktion, politi og alt hvad der følger i sådan et tilfælde.

Det var en lille bid af noget af det, der har optaget os hele ugen, så det bliver dejligt med weekend. Vi udsætter alt arbejdet til i næste uge, hvor vi håber at vejret er med os, bare et par af dagene, så vi kan få det malerarbejde overstået inden det våde efterår sætter ind. Den kommende weekend skal udelukkende stå i fornøjelsens tegn. Den skal nydes i fulde drag sammen med Ellen og John, og vi glæder os.

Svampetur, familiehygge og Åbent Landbrug

Jeg har ledt med lys og lygte, både efter svampe og svampeture her på øerne. Endelig var der arrangeret en tur i Hesnæs. Selvom det ikke ligger lige rundt om hjørnet, måtte vi simpelthen deltage, hvis vi skulle have en chance for at finde ud af hvor svampene vokser her på øerne. Vi troppede i går formiddags med kurven og håbede på at få fyldt lidt i den. Hvorfor der ikke arrangeres flere ture på disse kanter, har jeg ikke fundet ud af. Slet ikke med den tilslutning der var. Nogen efterspurgte flere af den slags arrangementer,  men vi vik at vide, at den slags foregik mest i Københavnsområdet. Derefter blev der sagt, at vi godt kunne stille alle kurvene, for der var ingen svampe at finde. Det er nemlig et rigtigt dårligt svampeår her på øerne, fordi det har været for tørt. Man er vel optimist, så jeg bar min lille kurv på hele turen og kom hjem med et par eksemplarer af Stor Løghat. De er nu lagt til tørring. Sidste år var der Trompetsvampe i mere end rigelige mængder på dette sted. Ingen fandt en eneste i går. Det var en meget sølle høst, kun ganske få af os kom hjem med et par svampe, men vejret kunne vi ikke klage over.
Det sædvanlige familiearrangement, som startede sådan, har meget længe været booket og løb af stablen i aftes. , . Det grundlæggende for disse sammenkomster, er først og fremmest hygge med sang, sang og mere sang og musik.
Det nye koncept er en succes, så der var hovedbrud af både den ene og den anden slags lege hele aftenen. Igen denne gang handlede det meste om sange. I aftes skulle vi tegne en sang.
Allan og jeg forlod de andre festaber kl. 2 i nat, fordi vi havde sagt ja frivilligt arbejde i Åbent Landbrug hele dagen i dag. Dørene blev slået op kl. 10. og allerede der vrimlede det ind med folk. Vi har haft pænt besøg hele dagen, og vi har alle haft travlt med hver vores gøremål.  
De besøgende kunne gå i plantagen og plukke deres æbler selv, eller de kunne blive kørt frem og tilbage. Selvom dagen bød på flere arbejdstimer end vores nattesøvn indeholdt, så var dagen slet ikke lang. Der skete noget hele tiden.
Det nye æblehestefoder og æblemost til heste går som varmt brød. Det blev faktisk sendt afsted i container til OL i London, og hestene labbede det i sig med største fornøjelse.
Da dagens arrangement lukkede gik jeg selv en tur i den store plantage. Den var noget større end jeg havde regnet med, så jeg nåede ikke ned til enden af plantagen, eller hele vejen rundt om den. Jeg synes faktisk, jeg havde gået længe nok og på det tidspunkt kørte traktoren ikke mere. Derfor fik jeg ikke alle æblesorterne med hjem. Jeg skulle jo selv slæbe kassen hele vejen.
Denne weekend fik hurtigt ben at gå på, og jeg tror vi skal finde vores senge tidligt i aften. I morgen er det atter arbejdsdag. Der er begravelse og andre ting der skal passes, men vi ses, hvis der er en ledig time, eller når der falder ro over matriklen igen.

Hyldebærboller og andet bagværk gav røg i bageriet

Jeg var allerede hjemme til middag, og har længe haft lyst til den store bagedag. Det blev nu ikke til så meget, som jeg havde planer om, og det er vist også godt nok, for jeg kan simpelthen ikke mase mere ned i fryseren nu. Med alle de hyldebær jeg har plukket og ordnet, ville jeg lave hyldebærboller, så jeg kunne få brugt lidt fra lageret. De par dl hyldebærsaft der røg til det formål giver ikke meget svind på lageret. Bollerne er festlige eller giftige at se på med den violette farve. Da børnene var små elskede de sjove boller.  Opskriften er her:

• 4 dl usødet, ufortyndet hyldebærsaft
• 50 g gær
• 3 spsk. honning (jeg har brugt mælkebøttesirup)
• 1 spsk. salt
• 3 spsk. olie
• 1 dl solikkekerner
• 1 dl sesamfrø  eller hørfrø
• ca. 700 g hvedemel
• Gæren opløses i fingerlun hyldesaft sammen med honning og salt. Tilsæt resten af ingredienserne, form boller som stilles til hævning, hvorefter de bages 15 min ved 200 gr.

Det er sjældent jeg starter ovnen for en enkelt kage eller et enkelt brød, så derfor blev der også bagt boller med morgenfruer samt 2 forskellige rugbrød og et stort sigtebrød.
Jeg har altid gang i mere end én ting ad gangen, så mens noget blev bagt og andet stod til hævning, på komfuret, satte jeg lige en gryde med kerner over, der skulle koges til dagens aftensmad. Jeg plejer ikke at tænde for komfuret, når der står andet end de gryder og pander, der skal tændes for, men tinden var knap, og køkkenbordet var fyldt med opvask. Jeg gik ud af køkkenet for at lægge en masse vasketøj sammen. Heldigvis gik Allan i køkkenet for at opholde sig der, og kort efter råber han: “Hvad er det der ryger sådan? Det ved jeg ikke, siger jeg, mens jeg går derud.
Det viser sig, at jeg har tændt for den forkerte kogeplade. Skålen med rugbrødet, der står til hævning, ryger gevaldigt. Allan havde godt nok heller aldrig før i sit liv set, at bagværk kunne ryge sådan, mens det bare står og hæver. Viskestykket fik også et lille minde fra kogepladen. Heldigvis skete der ikke noget dramatisk, men det kunne være gået rigtigt galt. Vi slap med røg i køkkenet.

Da jeg stadig havde en masse tomater stående på køkkenbordet, blev dagens menu Kerne-Otto som bl.a. består af tomater og champignon eller kantareller. Opskriften finder du her. Jeg har stadig til gode at finde kantareller her i området, så jeg måtte, igen nøjes med de købte champignon. Vi kan godt lide retten, men den vil unægtelig smage bedre med kantareller.
Nu kalder dansen, men det bliver af den magelige slags. Vi skal bare sidde i den bløde stol og se lidt tv. Hele weekenden er booket til forskellige ting, men det må I høre mere om, når det hele er overstået.

En kærkommen fridag

Lige siden februar måned, har jeg været på overarbejde. Faktisk har det været mere end hektisk. Selv min planlagte sommerferie blev spoleret. Der blev brugt flere feriedage på jobbet, selvom jeg fik denne besked inden vi tog til Samsø. Jeg sætter en ære i at passe mit arbejde som hidtil, lige til det sidste. De sidste par uger, er mit arbejde gået pænt ned ad bakke, og i fredags var jeg med til at lægge sidste hånd på opgaven, inden den skulle afleveres. Herefter er næsten alle opgaver ude af mine hænder. Af min gamle chef, som bestemt ikke er særlig gammel. har jeg fået den bedste behandling, man overhovedet kan ønske sig. Jeg skal ikke møde op på kontoret og sidde og glo, fordi alt skal foregå fra hovedkontoret. Jeg får min fulde løn frem til den 31. januar, hvis altså ikke jeg får et nyt job inden da. Jeg er til rådighed på telefonen og kommer ind når kollegaerne ønsker hjælp til det det der nu og i fremtiden er deres nye job. Ellers kigger jeg ind, når jeg er på de kanter, og de få ting jeg stadig skal ordne, har jeg noteret mig, og det passer jeg selvfølgelig lige så længe jeg får min løn.
Jeg vil nyde mine ekstra fritimer, så længe det kan lade sig gøre. Ligesom jeg nød den flotte solnedgang i aftes, da vi kørte til dans.
Med det sommervejr vi havde i går, havde jeg planlagt at tage et ordentligt nap i haven i dag, men det satte regnen en stopper for. I stedet kastede jeg mig over lidt mere af drivhusets høst.

Jeg var ved at løbe tør for idéer, med alle de chili og tomater der bliver ved med at vælte frem, men jeg fandt en supernem opskrift på chili i lage fra Dansukker.
Tomaterne gav mig noget større hovedbrud. Jeg overvejede først at tørre dem, men fandt så en opskrift på Amerikanst ketchup i den grønne syltebog. Selvfølgelig havde jeg ikke alle ingredienserne, men bladselleri, som lå i køleskabet, smager da også af selleri, og de tørrede krydderier som allehånde og nelliker, jeg manglede, ja de mangler altså bare i min ketchup. Det var en langsommelig proces, ikke at arbejdet tager lang tid som sådan, men det kræver, at man er hjemme og kan passe gryderne. Først skulle, tomater og æbler koges til det saftede. Særskilt skulle selleri, løg og hvidløg koges i 20 min. Derefter skulle det gnides gennem en sigte, hvorefter puréen, sammen med de fleste af ingredienserne skulle koge en hel time, inden eddiken skulle tilsættes. Derefter skulle det saftsuseme koge en hel time mere, godt og vel endda, til det blev en jævn masse.
Køkkenet har i dag duftet af jul, fordi der skulle kanel i tomatketchuppen. Vi har allerede prøvesmagt, helt uden pølser eller andet tilbehør, og det smager rigtigt godt. Sådan en ganske almindelig hjemmegående tirsdag, kunne jeg passende lave en gammeldags oksesteg, hvortil jeg serverede en portion ovnbagte/halvtørrede cherrytomater. Uhm, hvor det smagte godt. Tilbage på køkkenbordet står der stadig 1.250 g friske cherrytomater i en god blanding af både de gule og de røde.