Bridgewalking, eller brovandring, på den gamle Lillebæltsbro

Så fik vi endelig indløst vores julegave. Alle billeder er taget af guiden, men er offentliggjort til fri download på bridgewalking.dk. Det er ikke alle guider, der er lige gode til fotojobbet. Vores gruppebillede hører ikke til blandt de bedste.

Inden turen starter, samles man til en kort intro, hvorefter man bliver bedt om at finde sig en kedeldragt i passende størrelse. Uden den kommer man ikke med. DSB vil ikke have folk i kulørt tøj gående rundt på brobuerne og skabe unødig opmærksomhed. Det er også DSB, der har udstukket reglerne om, at ingen må have løse genstande med. Altså ingen bilnøgler, telefoner, kameraer, tasker, punge, lommetørklæder eller noget som helst lommeuld i lommerne. Det med lommeulden, må være for at pointere, hvor skrappe reglerne er. Bliver det opdaget, afbrydes turen øjeblikkelig, var beskeden. Allan måtte lægge sine høreapparater, men det var han også forberedt på, da han havde ringet i forvejen for at forhøre sig. Man kan så undre sig over, at man må bære briller, solbriller og kasket. Kasketten er dog først blevet lovlig i år.

Når man har fundet sig en kedeldragt, som man må beholde efter turen, skal man trække i sikkerhedsudstyret. Hvis man er en lille smule skeptisk, overfor det man skal i gang med, kan man måske godt begynde at tænke, hvad det er for en farlig færd, man er ved at begive sig ud på. Nogle få springer fra, inden de når helt op, men det ikke så meget som strejfede os, at springe fra. Jeg havde forventet det kildede lidt i maven, når jeg kiggede ud eller ned, men det gjorde det overhovedet ikke. Det var lige så fredeligt og roligt, som da jeg fløj luftballon. 

Det har kun været muligt at tage på brovandring siden maj 2015. Det kostede 16 millioner kroner at få skudt det projekt i gang, men det er blevet et tilløbsstykke. Der har allerede været 140.000 mennesker over, og man forventer at blive gældfri i år. Fremover skal pengene gå til at fremme turismen i Middelfart og Fredericia, som er de to kommuner, der har lagt pengene ud. 



Når alle er i sikkerhedsdresset, og har fået udleveret ørepropper til udstyret, tjekkes fodtøj. Hvis det konstateres at alle kan gå selv, og ingen har indtaget alkohol, eller er gravide i 23 uge, er over 140 cm høj og ikke vejer for meget, går turen mod broen, hvor der bliver taget gruppebillede.

Derefter, skal man sørge for at stille sig ved dem man evt. er sammen med, da man ikke kan skifte plads undervejs, fordi man skal sætte sin sikkerhedskæde fast, når man starter opstigningen på de stejle trapper.
Da vi var kommet op af de 130 trin, blev der spurgt, om der var nogen der havde fortrudt og ville springe fra, for så var det nu. For fra næste stadie og resten af turen, ville foregå  godt 60 meter over vandoverfladen.

Undervejs havde vi flere stop, hvor guiden fortalte en masse om broens historie. Blandt andet at broen er samlet med over 2 millioner nitter, og at den er bygget af Monberg og Thorsen. At den vejer 305.000 ton. 

Herunder er der et kig ned til togskinnerne og vejbanen.


Broen er i øjeblikket lukket for al biltrafik, så det var kun togene, vi så og hørte. Vi kunne dog også kigge ned og se cyklister, fodgængere og de arbejderne brofolk.


Der er koordination mellem guiderne, et par steder, så man ikke går mod hinanden,

I højsæsonen sendes der hvert kvarter et hold på 20 personer afsted så der er flere hold på broen samtidig. 
Det er let og helt ubesværet at gå på gangbroerne, men det er ikke alle der har lige let ved at komme op og ned af de der ‘hønsestiger’ i det runde rør. Flere fik en hjælpende hånd.
Når man er kommet helt op, hvor man skal krydse broen, og står og kigger ud over de højeste brobuer, så har man den smukkeste udsigt i alle retninger 


Herunder er vi nået til Jylland og har dermed gået halvdelen af turen, nemlig ca. 1200 meter. Der godt med blæst på toppen. Nogen syntes der var direkte koldt.


Vi stiger ned igen på den anden side og går tilbage mod Fyn.


Efter at have opholdt os på broen i to timer, er turen ved at være slut og vi krydser atter broen inden vi stiger ned, samme sted som vi kom op.
 
Vi går tilbage til udgangspunktet og får afmonteret sikkerhedsudstyret. Jeg skulle have hjælp til at komme ud af mit, da jeg havde fået sat en ekstra karabinhage i på ryggen, fordi selerne gled ned over skuldrene, så det kunne være faldet af mig på turen, og sådan noget må ikke ske. Allan fik sine høreapparater og bilnøglen udleveret. Hjemturen tog vi over de Sydfynske Alper, Tåsinge og Langeland for at tage færgen, men nøj, hvor den rullede og vippede. Det var rigtigt slemt, og det var ikke kun mig, der syntes det. Heldigvis overlevede jeg også denne gang.

Besøg på Ulriksholm Slot og Frydenlund Fuglepark

Vi mener ellers at kende navnene på rigtig mange slotte og herregårde i Danmark og jeg abonnerer på dette for at følge lidt med i nye tiltag. Alligevel støder vi jævnligt på nogle, vi aldrig har hørt om. Det skete også, da vi kørte hjem fra Odense og kom forbi Ulriksholm. Det blev Allans opgave at undersøge om vi kunne komme ind der.
Det kunne vi, og vi ville stå klar, når de åbnede kl. 10, så vi var der i rigtig god tid. Vi så slotsherren sætte skiltet ud ved vejen. Da han forsvandt og klokken nærmede sig 10, læste vi hvad der stod på skiltet. Åbner kl. 11:00.
Der stod altså kl. 10 på nettet, mente Allan helt bestemt. Vi lister da bare ind på slotspladsen og ser om vi kan komme ind, siger jeg.
Slottets hoveddør stod på vid gab, så jeg bankede på og gik ind. Jeg kunne høre nogen pusle længere inde. Det varede da heller ikke længe inden slotsherren kom til syne.
Vi vil meget gerne se slottet, men kan se I først åbner om en time. Ja, men kom I bare ind, jeg er her jo alligevel. Jeg var såmænd også lige ved at gå hen til jer derude, og sige at I bare kunne komme ind allerede nu, sagde han.
Vi fik en kort introduktion og et A4-ark i hånden, og kunne så ellers bare spørge om alt muligt, hvis der var noget vi ville vide. Har I lyst til at gå op i tårnet, så skal I være velkomne til det, men der er altså ret støvet. Ovenpå er der også et loppemarked, hvor man kan købe nogle ting der har tilhørt slottet. Der var virkelig mange fine ting fra nips og porcelæn, møbler og ægte tæpper, og det var bestemt ikke dyrt, men vi har, hvad vi skal bruge af den slags.



På forespørgsel om vi måtte fotografere, var svaret ja,det må I gerne. (og det til trods for at han bor der privat)
Den massive dør herover, der er m.e.g.e.t  tyk og består af flotte træskærerarbejder, lukkede vi til for at tage et billede af den. Døren har siddet i en kirke. (Jeg husker ikke hvilken) I hjørnet af samme stue stod en kreative blomsterdekoration. I tårnet mødte vi kraniet. og blev enige om at vi hellere måtte gå ned inden døren smækkede og vi kom til at ende vores dage på en hylde der også.
H C Andersen har gæstet slottet, så der var tøj fra hans eventyrer. Der var også andre smukke og kongelige beklædningsstykker. En herredragt og en damerobe fra år 1700 (De to første billeder herunder)  men også vor egen Dronnings kjoler var at finde der. Bl.a. den vinrøde guldbrokadekjole hun bar til prins Joachims bryllup i november 1995.   
Vi tog hele slotsrunden, og da vi havde set det hele, fik vi en længere snak om mangt og meget med slotsherren. Da vi ville forlade slottet, fulgte han os til dørs. Han skulle en tur i kælderen, fordi der havde været skybrud i går, hvor han ikke var hjemme. Han var spændt på at se, hvordan der så ud. Damen der havde passet det for ham, havde fortalt at vandet løb ned ad trapperne og ind gennem døren. Vi trissede selvfølgelig taknemmelige og nysgerrige bagefter. Sikken et fint møbleret kælderrum.  Der var heldigvis helt tørt på klinkegulvet, men strømmen var gået, og det var fyret selvfølgelig også. Sådan noget gammelt lort… ja, undskyld, men…….. udbryder han. (Vi havde i talt med ham om, hvor og hvad vi begge arbejdede, eller havde arbejdet med) Jeg forstår dig så godt, siger jeg. Vi kender alt til sådan noget, og ved hvor besværligt og dyrt det er, og så snakkede vi videre om hvad det krævede og hvad han nu skulle i gang med.
Vi takkede mange gange for rundvisningen, og regnende med at vi nu havde fået mere for vores penge, end vi kunne forvente, da han sagde at vi kunne gå en tur i parken, hvis vi havde lyst. Det vil vi meget gerne. I kan gå ind derovre ved de to store træer. Jamen der står jo privat, siger jeg. Ja, men det betyder ikke noget, når I har betalt, så må I må gerne gå over det hele. Også selvom der står privat? Ja, jeg vil bare ikke have alle til at rende her hele tiden. Tusind tak, det vil vi meget gerne.
Niels Grønbech er en driftig ældre herre på 78 år, der med mange forskellige arrangementer holder liv i slottet. Slottet og slotsherren er bestemt værd at gæste. Det vidner de mange tidligere gæsters  takkekort, som lå frit fremme, også om.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Inspireret af et indslag vi hørte i radioen, om onsdagen da vi kørte på ferie, fortsatte vi til Tommerup, hvor vi ville se på fugle. Her kan man se mere end 800 fugle fra hele verden i den 5 ha store park.
Ved at bevæge sig rundt i et stisystem på 2 km, som også er handicapvenligt, kan man se mere end 150 forskellige fuglearter. Nogle mere sjældne end andre. Vi blev underholdt af en imponerende tranedans, og så ibisserne flyve rundt. Emuer og ugler og mange andre sjældne og flotte fuglearter. Det var umuligt at holdet styr på det hele.

Vi var så heldige at være der, mens chefen og en ansat kørte rundt og fodrede fugle. Chefen var meget villig til at snakke og fortælle, og der hersker ingen tvivl om, at alle hans fugle har et godt liv. Ingen af parkens gæster kommer i første række. Fuglene først, og derefter gæsterne.   
Vi, eller Allan (mig siger det nemlig ikke noget) var så heldig at der også var træf for veteranknallertklubben som havde linet alle deres knallerter op efter at have været på tur først.
Det var sidste ferieindlæg fra Fyn. Denne weekend er booket, lige som de fleste andre dage i denne uge har været det med lidt af hvert, men mere om det en anden gang. Mandag er det igen arbejdsdag.

Tidens Samling, museumsbesøg i Odense

Man ved aldrig helt hvordan Allans knæ har det. De knæ er absolut utilregnelige. Nogle gange kan de 15.000 til 20.000 skridt om dagen i hver eneste dag, uden det mindste problem af nogen slags. Andre gange er det helt tosset, uden at han behøver at foretage sig noget som helst. Uanset hvordan de knæ har det, så er det både godt og sundt at få dem brugt. Det skader ingen steder, hverken at gå eller cykle. Faktisk er det både god og nødvendig træning for ikke at forværre tilstanden. Han må bare ikke overanstrenge sig, men hvornår er det lige man gør det, når man ikke kan få en rettesnor at gå efter? Det er det helt store spørgsmål, ingen kan svare os på.
Planen var at vandre meget, meget mere, og der skal ellers rigtigt meget til før Allan opgiver, men her måtte han kaste håndklædet i ringen. Vi måtte tage bilen til hjælp, og finde på noget andet at udfylde dagene med også, så i Munkebo nøjedes vi med at gå op ad Munkebo bakke, som ligger 58 meter over havet. Derfra tog vi turen op i tårnet, hvor der er en smuk udsigt hele vejen rundt, inden vi fortsatte til Odense.
Jeg havde adressen på Tidens Samling, men OM vi kunne finde det. Vi blev ved med at traske rundt i de samme små smøger og stræder i det enorme bygningskompleks af Brandts gamle Klædefabrik. Allan mente, det måtte være bygningerne i sig selv, der var museet, men jeg vidste, der var et museum og vi fandt det også til sidst.

Tv-serien 'Badehotellet' har lånt badetøj fra dette museum til tv-optagelserne.

Museet indeholder små møblerede stuer, samt andre sjove ting og sager, for hvert årti i perioden fra 1910 til 1980. Det er tilladt at røre ved alt. Man må åbne skuffer sidde i møblerne. Prøve tøj og lytte til musikken. Man må læse i alle de mange bøger og blade, skolebøger, håndarbejdsbøger og billedalbum, der befinder sig der. Her er masser af nostalgi. Man kan ikke undgå at drømme sig tilbage til sin egen barndom og til sine bedsteforældres stuer og såmænd også ‘bare’ til da ens egne børn var små. 

Museet indeholder også altid en særudstilling, der sætter fokus på emner og design fra det 20. århundrede. Vi så udstillingen “Klæder Skaber Børn”. Det var en rigtig fin udstilling. 
Der var også montrefyldt med konfirmationsgaver op gennem tiden. Øverst ses et udsnit af gaverne til pigerne. Konfirmationscykler ophørte man med at give i 50’erne, stod der. Det vidste mine forældre åbenbart ikke, for det fik jeg så sent som i 1969. Jeg var faktisk ret glad for den cykel, og havde glæde af den helt op i mit voksne liv.












Her ser man et udsnit af gaverne til drengene. Vi faldt især over at det var meget normalt at drengene fik både piber, lightere, cigaretter og andet tobak.
Selvom det er et forholdsvis lille museum, så er der meget mere at se, end det jeg viser her. I etagerne under var der også arbejdende værksteder, (hvad de så end laver der) hvor jeg tror, man normalt vil kunne kigge ind, men der var ferielukket. Det var også godt det samme, for vores p-tid var ved at udløbe.

Fem fyldige fynske feriedage

Min ferie startede i tirsdags, men Allan skulle lige have overstået et aftenmøde, før vi kunne tage afsted. Vi havde intet bestilt hjemmefra, men satsede på der var plads til os på Kerteminde Camping. Det var der heldigvis, og det er en rigtig skøn plet.
Kerteminde er en ret lille by, men der er masser af liv og vejret har vi ikke kunne klage over. Vi har haft sol det meste af tiden, og i hvert fald masser af varme. Kun shorts og de kortærmede har været i brug og en tynd trøje eller jakke i de sene aftentimer, når vi har gået eller cyklet.
Vi har…

• både gået og cyklet rundt i Kerteminde og på store dele af Hindsholm. Vi har stridt os op ad bakkerne og sust nedad igen i en gevaldig fart. Vi har set en hel mark fyldt med gule solhatte og resterne af en stor lupinmark.  
• cyklet og vandret gennem små hyggelige gyder. Set små liebhaverboliger ved Lillestranden, og vandret i den gamle bydel i Kerteminde.
• været hele Fyns Hoved rundt og fundet ud af, at der findes nydelige toiletter mange steder ude i de små kroge, hvor man ikke forventer at finde noget som helst.  

• cyklet igennem Måle og tænk jer, derude hvor kragerne vender, er der en nyåbnet cafe, hvor man kan købe hjemmebagt brød bagt på specielmel. Der var gang i den store ovn, og vi fik købt lidt nybagt brød til at fortsætte vores tur på. Vi har set masser af meget gamle smukke bindingsværkshuse og ditto firelængede gårde med stråtag
• besøgt cafeer, nogle med tilhørende kunstudstillinger. Været inde i en enkelt kirke i Viby. Set mange smukke små bitte landsbyer og mange slotte og herregårde. Sjove skulpturer og farverige grøftekanter som vi husker dem fra barndommen.
• gået rundt i området ved Brandts Klædefabrik i Odense og været på museumsbesøg. Besøgt fuglezooen i Tommerup. Gæstet Ulriksholm Slot fra kælder til klokketårn.
• haft skybrud, som bla. gik hårdt ud over Munkebo Kro. Kroen havde spande stående overalt inde, fordi vandet var silet ned gennem stråtaget, fortalte de, da vi bestilte en tår eftermiddagskaffe, som vi indtog på den solrige gårdsplads til duften af helstegte pattegrise. Allerede fra morgenstunden havde vi set dem tænde op i de to kæmpegrille. Kroen er åbenbart rigtig godt besøgt. De havde allerede sagt nej til 12 bestillinger den eftermiddag.
• været oppe i tårnet i Munkebo og besøgt minibyen, som ikke havde åbent, men man kan se det meste gennem trådhegnet. (Der er mange vandreture i Munkebo) Set de små sammenbyggede gamle fiskerhuse.
• dyrket motion på ‘legepladser’ for voksne. Set Falck aflive en svane. Talt med flere mennesker (forretningsfolk) som enten stammer herfra, eller har fælles bekendte med os.
• Vi har siddet ude og grillet og spist vor aftensmad hver eneste dag. Spist vores morgenmad og frokost under åben himmel, også hver eneste dag. Jeg har støttet vejboderne ved at købe kirsebær, og har spist så mange at Allan mener, at vi må tilbage igen om to år, for at se hvor mange nye træer der er skudt op.
• besøgt Selleberg. Meget kan ske, når man åbner munden og får en dialog i gang. Det blev et unikt besøg med helt privat rundvisning på den lille fabrik af chefen selv, men det var næppe sket, hvis ikke netop produktionen var lukket pga. ferie. Det var et rigtig interessant besøg. Vi blev meget klogere på denne virksomhed og deres produktion.
• holdt og kørt i kø, selvom vi har gjort hvad vi kunne for at undgå det. På hjemturen i dag, valgte vi en helt forkert rute (alene for at få lidt afvigelse i den sædvanlige rute) og havnede i PostNords cykelrute. Vi vidste ellers udmærket at den skulle foregå fra Enø til København. Vor bonusbarnebarn skulle nemlig (sammen med andre) cykle de sidste 122 km foran alle de professionelle, for at følge dem i mål, som det hedder sig. (Selvfølgelig i så god tid, så de ikke var til gene for nogen) Vi kunne netop ikke være i København for at være med til at modtage hende, fordi vi skulle på ferie.

I den kommende uge fylder diverse aftaler og oplevelser godt op i kalenderen, men der vil komme lidt mere om nogle af vores ferieoplevelser. 

Gourmetweekend på Hindsgavl Slot

For 5 måneder siden, fik jeg et gavekort af mine kollegaer i Stubbekøbing til et ophold på Hindsgavl Slot. Vi skulle bare lige spare de sidste penge sammen, så Allan også kunne komme med. Nej… pjat…. Allerede i november måned var vi klar, men  alt var optaget. Det blev jul, og meget andet fyldte vores kalender.
Det er længe siden vi bookede os ind til sidste weekend, og ugen før fik Allan en opringning, at de havde et rigtigt godt tilbud til os. Vi kunne deltage i deres store vinterfest i laden, sammen med 250 andre, og få den store buffet med 3 retter mad, musik, dans og natmad til samme pris. (kun drikkevarer var ikke inkluderet)  Det ville Allan klogt nok, gerne lige vende med mig, før han svarede. Jeg var ikke tilhænger af det tilbud. Faktisk syntes jeg, vi blev ringere stillet. men hver sin smag for sine penge. Jeg ville hellere side, om nødvendigt, mutters alene i fred og ro og spise ‘dagens 4 retter’ 
Vi var tidligt fremme og kørte igennem dyrehaven og så de mange store flokke af dyr, inden vi kørte til Gals Klint, hvor vi spiste den medbragte klemme, hvorefter vi gik os en tur langs stranden og skansen, mens vi ventede på at klokken blev 13, hvor vi kunne tjekke ind. Vi nåede også at gå en tur i Batteriplantagen, som er et meget bakket skovterræn.
Da vi havde fået udleveret nøglen til vores værelse, gik vi en tur rundt på Hindsgavls område. Vi havde jo siddet længe nok i bilen på vej dertil, så det var rart at få rørt sig lidt, inden vi satte os til kaffebordet i Café Den Hvide Hingst, hvor de åbnede kl. 14, for os der ville med på 1½ times guidet gåtur kl. 15. Det ville vi meget gerne.

Efter det store kaffebord, mødte vi op på gårdspladsen. Oftest foregår gruppeture i et lidt for sløvt tempo til mig os, men den pensionerede skovfoged Kiholm holdt et kvikt tempo på hele turen. Det var koldt og vinden bed. Det både regnede og haglede under turen, så der var nok flere årsager til at flere faldt fra lidt efter lidt, men vi tog hele turen.
Pludselig øjner jeg, på skovvejen langt fremme, noget der lyser op. Zoomet på kameraet afslører en række termokander. Gad vide om vi får serveret kaffe, tænkte jeg, men blev enig med mig selv om, at det nok var andre, der havde et lille arrangement i skoven.
Da vi kom nærmere, kunne jeg se, det var selveste direktøren fra Hindsgavl, der stod der og ventede på os. Kiholm anede tilsyneladende intet, men...  det var vist mest skuespil fra hans side. Selvom jeg havde handsker på, var det godt at få varmet fingrene på kruset med den varme hyldeblomstdrik med rom, som vi fik serveret. Det smagte dejligt. Vi gik samlet hjem gennem dyrehaven og så masser af dyr.
Vi nåede hjem og fik vendt badeværelset og kom i noget andet tøj, inden vi skulle gå til bords i en af slottets stuer, hvor vi fik serveret en velkomstvin, mens vi talte om, vi skulle bestille en vinmenu, eller ‘bare’ dele en flaske rødvin. Det blev det sidste, da 5 glas vin pr. næse, ville være lige i overkanten at kapere på de få timer. En skål med lunt nybagt brød, i 5-6 forskellige udgaver, der var ‘bagt sammen som et lille rundt brød’ blev placeret på bordet sammen med hjemmelavet kryddersmør.
Første ret var slottets røgede laks med syltet skorzonerrod i rugcrumble, citroncreme, sprøde skorzonerrod og fuglegræs. Det var så lækkert.

Næste ret: Koriandergravad vildt fra dyreparken med duet af svampe, friterede løg og ruccola. Uhm...




Hovedretten: Rosastegt oksemørbrad med brændt porre, balsamico og honningbagte rødbeder, ‘brændende kærlighed’ og skilt persillesky. Det var så mørt og lækkert. 

Dessert: Æblemazarin med syrlig friskost, æblesifon, syltede og sprøde æbler.
Nu hører søde desserter ikke lige til min hofspise. Nogen synes synes det sætter prikken over i’et, mens jeg synes det ødelægger hele mit måltid. Selvfølgelig smagte jeg på kagen, men den var som jeg havde forventet, så jeg lod den stå. Kunne jeg vælge, havde jeg valgt ost, men alt i alt var det absolut en meget lækker menu – også desserten, hvis du spørger Allan.
Vi var godt mætte, da kaffen blev serveret, og da kokken pludselig havde fundet på at servere noget pesto til det varme brød, til de spisende gæster der kom senere end os, blev vi snydt for det. Derfor fik vi som kompensation chokolade til kaffen, men jeg var så mæt, at jeg kun tog en lille bid af det første stykke, mens Allan kom igennem alle 4 stykker. Efter det festmåltid, var det tid at gå tilbage til værelset.
Næste morgen var der den helt store morgenbuffet i Laden hvor dørene åbnede kl. 7. Vi er altid glade, når der serveres morgenmad tidligt. Er det senere end 8 klarer vi hellere os selv på anden vis. Min start på dagen blev friskpresset appelsinsaft, kaffe. skyr med friske frugter og lidt hjemmebagt rugbrød med ost, bacon og røræg, mens Allan selvfølgelig sluttede af med kage.

Vi var færdige med morgenmaden længe før de fleste fik øjne. Det er dejligt at have det hele for sig selv, så har personalet også tid at snakke og svare på vores spørgsmål. Jeg ville blandt andet gerne vide hvilken varmekilde man brugte på Hindsgavl. Svaret er naturgas. For et par år siden var det oliefyr. Her sagde det bare slup, så var tanken tom.

Inden vi kørte hjem, ville jeg gene ud at gå en tur. Da vi gik ved vandet hørte vi et plask længere fremme, og ville se hvad det var. En lille flok morgenfriskekvinder var ude at vinterbade. De påstod det var dejligt, og at man fik den indre varme, men indrømmede også at vandet var rigtigt koldt.

Mellem blomstrende tæpper af vintergækker og erantis, samt påskeblomster og rododendron med knopper så store, gror der masser af ramsløg. Vi tjekkede ud, og da det var ret tåget og udsigt og sigtbarhed ikke indbød til udflugter, kørte vi direkte til Lolland.

En interessant oplysning er, synes jeg, at Hindsgavl har 80 ansatte, hvoraf de 30 alene er ansat i køkkenet med  23 udlærte kokke og 7 kokkeelever.