Smag lidt på Skejten - og lidt om begrænsningens kunst

Jeg havde et lille udklip hængende om at tage med på sanketur og smage på skønne vilde urter på Skejten. Her ville ukrudts-entusiast Julie A. Swane guide og fortælle. Vi kunne selv sanke, smage og få tips og gode råd til at bruge urterne i madlavningen, og Skejten er en dejlig plet.
Jeg kom til fornuft. Som om jeg ikke har nok med at høste alt det jeg i forvejen kender af både det ene og det andet. Ikke bare fra egen matrikel, som jeg netop har arbejdet på i mange år, at minimere og gøre nem nemmere at holde. Det ude i naturen kræver ikke, på samme måde, at jeg skal redde det hele, men alligevel har jeg svært ved at lade det være.
Lørdag formiddag gik jeg mig en tur, medbringende en pose til at have hyben i. Godt de er ved at være på retur, for så begrænser indsamlingen sig helt af sig selv. Jeg fik en pæn lille portion, som er ordnet og lagt i fryseren. De skal servers som tilbehør til den varme mad til vinter. På min vej mødte jeg også røde stikkelsbær, gammeldags svesker, brombær og nogle få reine clauder. Alt dette nøjedes jeg dog med at smage på. Forskellige æbler og pærer og små kedelige mirabeller, er der også massevis af, til fri afbenyttelse, men det lod jeg være. Indtil videre har jeg både æbler og pærer nok selv.
Senere tog jeg mor med ud på en lille køretur, så vi kunne plukke brombær. Jeg kender jo vores svage sider, så jeg medbragte med vilje kun en skål til hver. Havde vi haft hver to skåle, var de også blevet fyldt. Det blev til ca. 1½ kg til hver, og de røg lige i fryseren. Så kan jeg lave is, bage kage, lave smoothie eller hvad jeg nu lyster, for marmelade skal jeg absolut ikke lave mere af, før vi har spist det, der står i skabet.
Jeg ville lige vise mor de store flotte mirabeller jeg havde plukket nogle uger tidligere, og samtidig se om de gule var blevet modne. Jeg havde hevet et par bæreposer med til os hver, og de blev fyldt pænt op. I ved det der med begrænsningens kunst. 
Først i dag fik jeg råsyltet de fine mirabeller, og udstenet en lille skålfuld, som jeg har sukkersyltet. En romtopf er også sat i gang. Der er jo både hindbær og andet i haven endnu. 
  
Da jeg gik min tur i skoven sidst på eftermiddagen, tog jeg kun mit kamera og min mobil med. Ikke noget med at høste mere her. Jeg har fyldt alle mine glas og flasker, og det betyder, at der ikke kan proppes mere af den slags ind i køkkenskabet. Begge fryserne er også fyldt godt op med dette års høst. 

Hyben og brombær skulle jeg i hvert fald have hjem igen i år. Nu er der bagt pandekager. Vi skal jo have udryddet lidt brombærmarmelade.

Kalenderen siger efterår, men kan det nu passe?

Lidt efterår er der dog derude. Det er i hvert fald nærmest blevet vinterkoldt de sidste dage, men naturen har helt sit eget liv og har vist nærmest helgarderet sig, ser det ud til. Vores have er da gået helt amok. Prøv lige at se vores jordbær, som de ser ud i dag. Jeg havde godt lagt mærke til at par ’selvsåede’ kartoffelplanter, der længe har stået i kompostbunken. I dag var ude at grave dem op. Ved siden af ligger et par kvæder, som dokumentation for årstiden. Vi skal have nye kartofler på menuen i aften.

Jeg selv er også nærmest gået i forårsplantehjørnet. De krukker vi har foran terrassen, bliver hvert år plantet til med sommerblomster, men resten af tiden står de og ser så kedelige ud. Det ville jeg gerne have ændret på, så vi kørte en tur i Steens Planteskole i tirsdags, da jeg havde tidligt fri. Med råd og vejledning fra gartnerne derude, fik vi fyldt bilen med planter til krukkerne samt lidt andet nyt til haven. Alle fem krukker er nu plantet til med vintersneboller som vil stå og blomstre lige til marts måned, hvis vi altså ikke får en streng vinter, og hele sommeren vil de stå som grønne planter indtil august hvor de igen sætter blomster. De andre planter vi havde med hjem, bl.a. tyttebær, står og venter på at blive sat i jorden. 

Billederne ser jo næsten sommerlige ud, men det var hundekoldt, og man jeg kan ikke holde varmen ved plantearbejde. Jeg skal have noget mere bevægelse for at holde varmen. I denne tid er jeg rigtig glad for at have indendørs arbejde, selvom man ind imellem kan længes ud fordi det hele ser så indbydende ud, indefra. Mens jeg sad inde i kontorvarmen og var i gang ved computeren forsvandt al strømmen, så et kvarters tid, var jeg nærmest total arbejdsløs. Så er det da bare med at nyde, det der sker på den anden side af vinduet. Et par hestepiger red forbi, og på vej hjem, måtte jeg endnu engang forevige valmuerne i fuld blomst, denne gang med den falmende skov i baggrunden.  

Da jeg kom hjem havde Allan fået vinterklargjort campingvognen, selvom han, inden vi tog til Mallorca, ikke helt havde opgivet tanken om at vi kom afsted endnu en weekend i år, men da de forleden aften lovede sne visse steder, opgav han tanken om mere campingliv i år. Nu er vognen kørt til opbevaring, som den plejer. 

Der er da gået fuldstændig kuk i årstiderne. Godt man har en kalender at holde sig til, og ikke skal bedømme ud fra haven og naturen alene. Under min havevandring, fik jeg for et par dage siden øje på disse påskeblomster. Det vrimler med små spirer, nej faktisk er de rimelige store de spirer, og de ser ud til at være fuldstændig ligeglade med vejrudsigten og kalenderen. Gad vide om de overlever!

Sikke en uge

Når nu weekenderne bliver brugt til det mere sjove, så var planen at vi bare skulle få samlet lidt op på tingene herhjemme i denne uge. Haven trænger i den grad til en kærlig hånd, men jeg har kun nået at høste hindbærrene og jordbærrene. Jo du læste skam rigtigt. Sæsonen er startet for anden gang i år. Jeg har, mellem efterårsbladene, plukket den fineste lille portion røde jordbær i haven, og der er flere på vej. 
 Vi skulle meget gerne snart se at få malet færdigt, men det trækker i den grad i langdrag. Alle vores planer røg i vasken, fordi der pludselig dukkede andre ting op, der krævede lidt opmærksomhed fra vores side. På Mads´ nye arbejde, er der somme tider meget hurtig udrykning. Han mødte op som sædvanlig mandag morgen, men blev hurtigt sendt hjem for at pakke en taske, fordi han skulle til Rømø nogle dage. For at undgå, at hans bil skal stå og blomstre et sted uden opsyn, og derved måske friste svage sjæle, det er nemlig sket mere end en gang, laver han gerne en aftale med os om at køre ham til opsamlingsstedet.
.

Stakkels lille Camilla, som stort set aldrig har en sygedag, har ligget på langs siden i lørdags. Hun kunne slet ikke stå på benene p.g.a.svimmelhed. Hovedpine, kvalme og ondt i halsen havde hun også. Da hun endelig fik kæmpet sig frem til lægen, fik hun taget nogle blodprøver, der viste at infektionstallet var alt for højt, mere end fire gange det normale. Hun fik også konstateret halsbetændelse, men blev ikke ordineret nogen former for medicin. Hun skulle bare gå hjem og drikke te og spise noget mad. Stakkels barn, så er det man ønsker, at hun boede lidt tættere på, så man kunne give lidt omsorg. I skrivende stund er vi ikke meget klogere, men det går dog fremad.   

Vi blev også ramt af et rigtigt grimt og uventet dødsfald i vennekredsen. Det startede med en rimelig harmløs tandudtrækning, der fik fatale konsekvenser. Efter nogle dage blev det nødvendigt at indlægge personen til en operation. Pludselig og helt uventet indtraf døden, med stor opstandelse, selvfølgelig, af hele retsvæsenet med obduktion, politi og alt hvad der følger i sådan et tilfælde.

Det var en lille bid af noget af det, der har optaget os hele ugen, så det bliver dejligt med weekend. Vi udsætter alt arbejdet til i næste uge, hvor vi håber at vejret er med os, bare et par af dagene, så vi kan få det malerarbejde overstået inden det våde efterår sætter ind. Den kommende weekend skal udelukkende stå i fornøjelsens tegn. Den skal nydes i fulde drag sammen med Ellen og John, og vi glæder os.

Lillebror og hyldebær

Vi har, for længe siden, lovet Mark at hjælpe ham, med at sætte en ny dør og et par vinduer i hans hus. Han er en travl ung mand, der er sports- og spillenarkoman, musik, så det er ikke nemt at finde en dag, hvor både vi og han ikke er optaget. I går nåede vi til dagen, som var blevet afsat til projektet. Den unge mand vil så gerne lære at blive en alsidig fritidshåndværker, for det er der altid brug for, når man har eget hus, og især når det er et ældre et af slagsen. Vi vidste ikke, at Mark havde ringet til Mads aftenen forinden, og spurgt om han også ville give et nap med. Det var vist et meget godt træk, for den dør drillede lidt. Mark og jeg trak os og lod de to kloge herrer løse problemet i fællesskab. For ikke at drive tiden væk, gik vi i gang med at ordne lidt i haven. Vi kom blot løbende, når der blev kaldt på os.

Det tog det meste af dagen at få døren sat i, og få stoppet isolering i samt fuget den, så det blev ikke til nogen vinduer i denne omgang. Ingen af mændene orkede mere, og da slet ikke hvis vinduerne også skulle drille.
Vi brød op, og Mads havde sagt, at han ikke havde fået plukket nogle af alle de hyldebær han har i haven, og nok heller ikke fik gjort det alene, så jeg havde bevæbnet mig med både pose og saks. Han mente ellers tidligere, at han nok kunne overkomme at plukke bærrene, skylle dem og smide dem i fryseren, så jeg senere, når det passede bedre, kunne lave lidt hyldebærsuppe til ham.
Han er ved at drukne i hyldebær, især når vi tager naboernes træer med, som hænger ind over hans grund. Selvfølgelig kan jeg ikke få nok, men blev nød til at holde, mens der stadig var en chance for at komme helskindet hjem med dem i cykelkurven.
Det blev en lang lørdag aften i køkkenet, hvor der blev kogt saft af 6,5 kg hyldebær. En pæn portion, ca. 4 liter, er hældt på flasker, og resten er jeg, i skrivende stund, ved at lave hyldebærsuppe af til at lægge i fryseren. Dagen flyver afsted og naturen kalder stadig derude,  det er tid til at få høstet andre ting. Kun tiden vil vise hvor meget af det jeg drømmer om, bliver en realitet.  

Den store vaskedag

Vejret har igen i dag vist sig fra sin allerbedste side med masser af sol og varme. Lige et vejr til at vaske i, så tingene kan tørre på et øjeblik. Jeg gav havemøblerne en omgang, mens Allan klarede bilen. Allan slap dog nemt over det, da det kun var insekterne han fjernede for derefter at køre i vaskehallen og lade den klare resten. Jeg måtte bruge noget mere knofedt. Heldigvis klarede vaskemaskinen et par maskinfulde næsten helt selv.
Et par af vores smudsmåtter har længe trængt til en ordentlig gang skrubning. Den ene har været så medtaget, at den har været forvist til brændeskuret i flere måneder. Jeg havde næsten glemt vi havde den, men når jeg så på huskelisten, blev jeg hele tiden mindet om det. Endelig fik jeg taget mig sammen til at lave den spand sæbevand og lægge mig på knæ og skure. Nøj hvor det pyntede, så nu har måtten igen fået lov at komme indenfor.
Allan fik slået græsplænen, mens jeg har stået på hovedet i jordbærbedet samt i ribs- og solbærbuskene og fået svidt nakkeflæsket. De røde ribs og solbærrene er pillet færdigt, og resten af de hvide, eller gule, ribs får lov at hænge til fuglene. De så nemlig ikke for godt ud, ribsene altså, fordi de havde haft besøg af smådyr, og fuglene skal jo også have noget at leve af. De pillede ribs og solbær blev ribbet og lagt i fryseren, så er de klar til en gang hjemmelavet is på et andet tidspunkt.
Mens Allan gik i gang med at støvsuge bilen, fandt jeg hynden til drømmesengen frem, og satte mig en times tid og læste inden jeg skulle i gang med aftensmaden.
Aftenens menu bestod af laksefrikadeller, serveret med grovpasta og en skål salat, udelukkende lavet af drivhusets høst. Tidligere på dagen havde jeg lavet dessert af dagens jordbærhøst.  

De friske jordbær blev tilsat en lille smule sukker samt lidt vaniliesukker. Derefter blev det hele blendet med græsk yoghurt og stillet i køleskabet. Det blev ret tyndt, så jeg var spændt på om det blev frugtsuppe, vi skulle have til dessert.
Et par lady fingers blev brækket i 3-4 stykker, lagt i bunden af to portionsglas, og vædet med Tia Maria. Det hele fik lov at stå og trække en tid.
Senere fordelte jeg jordbærmosen i glassene, og pyntede med en halv lady fingers, et frisk jordbær og et par blade citromelisse, hvorefter det igen blev sat i køleskabet.
En dejlig frisk dessert uden ret mange kalorier. Det blev ikke frugtsuppe, men heller ikke noget man kan skære i skiver som fromage eller is.

De to matrikler og lidt natur

I denne uge smagte vi de første nye kartofler fra egen have eget drivhus, selvom planterne først skulle til at blomstre nu, så var toppen blevet så høj, at den var ved at kvæle mine agurker, så de fem blokke blev gravet op og serveret til en gang fladfisk. Dertil en skål salat bl.a. indeholdende lidt af havens blomster, tallerkensmækkere og morgenfruer.
Fryseren bugner med bær fra haven, så nu må jeg have hjælp af glas og flasker. Forleden aften blev det til et par flasker blandet saft. Jeg må se at få de sidste bær i hus i morgen. Drivhuset kaster også af sig i større mængder nu. Dette er dagens høst.
På min cykeltur møder jeg hver dag en masse dyr og fugle. Det er svært at få nogle billeder af det, selvom rådyrene ofte springer lige ud foran min cykel. Tanken strejfer mig ofte, om jeg en dag når at blive væltet af et rådyr. De er ofte uhyre tæt på forhjulet, når de kommer springende. 
I dag læssede Allan traileren med forskellige maskiner og værktøj og vi kørte til Rødby, for at få lagt lidt af den vilde natur ned. Mens Allan passede maskinparken, sørgede jeg for at fjerne forhindringerne, af nedfaldne grene, på hans vej. 
Det var en stor hjælp, at have havetraktoren med, men den kan ikke køre alle steder, fordi der er frygteligt ujævnt, så kratrydderen måtte også i brug. Den medbragte mad blev nydt på et par træstubbe.
Alle grundejere har fået brev om, at vi skal være opmærksom på, om vi har træer der skal beskæres, så grenene ikke er til gene for renovationsbilen. Allan mente, at der var en lille risiko for at et par af vores måske kunne være det. Da vi ikke ønsker en regning fra grundejerforeningen, så tog vi selv affære for en sikkerheds skyld. Allan skar og jeg slæbte væk. Vi tror nu alligevel ikke de generede nogen, men det pyntede da.
Nu ligger der op til flere bunker derude, som bare skal køres væk. Der var jo ikke plads til mere på traileren. Vi har stadig masser af natur tilbage, men det får lov at ligge som i naturskovene, indtil der kommer andre love og regler der skal overholdes. 
En lille tudse reddede livet. Den kom springende ud fra det høje græs, da Allan kørte med traktoren. Derefter jagtede jeg den med fotografiapparatet. Den var ikke nem at fange. Hver gang jeg havde den lige i fokus, så sprang den afsted. Nemmere var det at fange fyrretræerne.
Mark sendte en sms i aftes, at de havde lyst til at se os til en gang mad i aften, hvis vi kunne komme med så kort varsel. Han synes, det var så længe siden, at vi havde set hinanden, sådan rigtigt, hvor der har været tid til snak og hygge. De har haft travlt med ombygning af hus. Nu er stuen og køkkenet blevet færdigt, og det er bare så flot. Vores cykler står klar, og det varer ikke længe før vi også selv er det.

Midtvejskrise

eller…
Det er faktisk 3 år siden, at Mads sendte denne mail til mig, fordi han mente, at det nok var en af de vittigheder jeg kunne grine af. Ofte kan jeg ikke se noget sjovt i vittigheder.  Men han havde helt ret, den dreng.

Efter at have været gift i 30 år tog jeg en dag et kritisk blik på konen og sagde til hende:
Elskede, for 30 år siden havde vi en billig lejlighed og en billig bil. Vi sov på sofaen i stuen og så på et 10-tommers sort/hvid TV, og jeg gik hver aften i seng med en hed kvinde på 25 år!
Nu har jeg et hus til 4 millioner, en bil til 750.000, en kæmpestor dobbeltseng og et 50-tommers fladskærms-TV, men nu må jeg hver aften gå i seng med en træt kvinde på 55!
Så vidt jeg kan se, er du ikke helt fulgt med her!'
Min kone er egentligt en ganske fornuftig kvinde. Hun kiggede blot på mig og sagde: Gå du ud og find dig en hed tøs på 25 år, så skal jeg straks sørge for, at du igen får: En billig lejlighed, en billig bil, en sovesofa og et billigt sort/hvid TV!
ER kvinder ikke bare fantastiske?
De sørger for at løse midtvejskriser på et øjeblik!
Noget helt andet er det der sker i det virkelige liv. Det synes jeg er sjovt. Her er et par som mor har leveret.
På en kold og blæsende dag i maj 2010, året efter mors hjertestop, havde vi hentet hende for at hun kunne, om ikke deltage, så bare  få dagen til at gå, mens vi knoklede i den enorme have inden huset endelig blev solgt. Om aftenen sender hun denne sms:

• Jeg har taget et varmt bad, blomsterne er sat i vaser, rabarberne er skåret i små stykker og jeg sidder nu i sofahjørnet med mit strikketøj og et glas rødvin. Det synes jeg selv, jeg havde fortjent. Mine tæer er stadig kolde, men det må de selv om, hvis de synes det er dejligt.
• Hun havde været i byen og købt noget, tilsyneladende, lækker mad med rodfrogter, lige til at stille i ovnen. Hun glædede sig til at spise det. Om aftenen sendte hun en sms, og skrev: Min mad var der ikke noget at råbe hurra for, så det lader jeg bare være med.

Haven har haft godt af weekendens gode vejr, og den bugner nu med alverdens sager, der skal høstes. 3½ kg jordbær er lige røget i fryseren, og der skal plukkes igen i morgen. Snart gælder det ribsene, de er nemlig også plukkeklar. Alle drivhusbillederne er taget i søndags.