ABC: Gram Slot

I denne uge er ABC Scandinavia nået til bogstavet G
Der er nogle steder i DK, som trækker lidt ekstra i os. Et af stederne er Gram Slot. Vi kommer der jævnligt. Siden 2007 har vi besøgt stedet hvert eneste år. Vi betaler gerne for en rundvisning, fordi vi synes det er et spændende projekt, de nye ejere er gået i gang med. Oftest er vi der om sommeren, hvor der er mange turister. I sidste weekend, var Allan og jeg de eneste, der stod og ventede på en rundvisning. Det er jo helt udenfor sæsonen lige nu. Alligevel er der liv på slottet, de skulle nemlig have 150 gæster til en stor middag om aftenen.
De ved hvem vi er derovre, og vi får altid en lille personlig snak, fordi vi kender historien i detaljer. Vi har set slottet, som det så ud før de nye ejere overtog det. Vi kender deres vision og ved hvilket kæmpe arbejde, de har udført. Vi er SÅ imponeret af det, der er lavet på hele slottet.
Vi havde talt med to par, som også ville på rundvisning, så vi stod og ventede en ekstra tid på dem, men da de ikke dukkede op, blev vi spurgt om, hvad vi ville se og høre. Jeg sagde, at vi faktisk bare var interesseret i at høre og se alt det, der var sket, siden vi var der sidst. Dagens guide foreslog derfor, at vi tog en meget hurtig runde igennem hele slottet, fordi der altid kommer en lille detalje et eller andet sted, og det var ikke lige nemt at huske, hvornår og hvor det var sket. Vi kunne så selv se efter, således at han ikke snød os for nogle oplevelser. Det var vi vældig tilfredse med. Tænk at have en personlig guide, som udelukkende kunne  koncentrere sig om os og vores spørgsmål. Det gamle køkken i kælderen var taget i brug. Der kan man bestille en kokkeskoledag, hvor man sammen med en rigtig kok, laver et måltid mad, hvor man som deltager selvfølgelig selv er med til at spise menuen på slottet. Vi kom steder, hvor de normalt ikke laver rundvisning. Sådanne afvigelser er guld værd og lige noget for os.  
Det største der var sket siden vores sidste besøg, var den nyrenoverede 80 meter lange kostald. Sidst vi var, var der absolut ingenting, og stalden var stadig ret faldefærdigt. Nu fremstod den som en stor flot gildesal, hvor de havde holdt julemesse for første gang. Det bliver et tilbagevendende arrangement. Det var også der i kostalden aftenens fest skulle holdes. Klik evt. billedet større og se det anretterbord, som står lige midt i den enorme sal.
Alle de initiativer og nye tiltag, der de senere år er sket på Gram Slot, har vi fulgt med største interresse. Vi følger også landbruget og Aarstiderne, som drives på slottes jorder. Jeg nævnte, at jeg gerne ville have lidt speltmel med hjem fra deres lille Gårdbutik, og da jeg stod og viftede med en pengeseddel, fik jeg besked om, at det mel var på husets regning. De mente vi skulle belønnes som de flittige og trofaste gæster vi er. De sagde pænt farvel og på gensyn til næste år.
Sidste sommer ville vi bestille en enkelt overnatning, men alt var optaget. I år så det ud til at det ikke mere var en mulighed. Da jeg læste på deres hjemmeside, så det ud til at man min. skulle leje for en hel uge, og helst være 5-7 personer, hvis man skulle have fuld valuta for pengene. Da vi talte med dem om det, sagde de, at det absolut stadig var en mulighed. Hvis ikke de havde lejet alle værelserne ud, kunne man stadig ringe eller skrive og nå frem til en pris og aftale om en enkelt overnatning eller to. De vil kigge på hjemmesiden, så det kom til at fremstå tydeligt.  
Har du endnu aldrig været på Gram Slot, så er det absolut et besøg værd. Hvis du skal se Sort Sol, er det en mulighed at arrangere det derfra. Der er arrangementer og aktiviteter for enhver smag og pengepung til både børn og voksne. Gram Slot indeholder så meget, at jeg vil anbefalde dig, der læser med, at kigge ind på deres hjemmeside, hvorfra du også kan se små tv-udsendelser.
Denne weekend blev også fyldt ud med masser af g´er. I går 60 års fødselsdag med god mad og i godt selskab i den gamle skole i Våbensted. Mads som den godvillige chauffør, der bragte os sikkert hjem i aftes. I dag en gåtur i sneen, mens Allan og Mads hentede vores bil hjem igen, efter den måtte overnatte som planlagt ved den gamle skole. Derefter bagning af gulerodsspeltboller og andet godt bagværk. Jeg føler mig nu godt brugt, så planen er en god og lang nattesøvn.

Weekendophold i Gram

Opholdet startede med et guldbryllup, vi ikke anede vi skulle blive en del af. Vi ville være gået glip af det, hvis ikke Allan havde sovet i timen, og bestilt værelse allerede fra om fredagen på Gram Slotskro. Både lørdag og søndag morgen, stod vi op, for at bevæge os over gaden til et veldækket morgenbord.
Aftenens menu, om lørdagen, havde vi heller ingen indflydelse på. Lettere kan det da næsten ikke blive. Ikke nok med, at vi selv slap for at tilberede maden. Vi skulle heller ikke tage stilling til hvad vi skulle spise, men blot sætte os til bords, hvorefter tjeneren kom og sagde aftenes menu, består i dag af: Rejeroulade, rosastegt oksesteg med rodfrugter, samt hjemmelavet islagkage med frugt og lakridschokolade.
Vi tjekkede ud søndag morgen, og gik en tur, inden vi tog turen hjem over Vejle. Vi ville gense Munkebjerg, som har en helt speciel betydning for mig, men den historie må komme en anden gang. Vi fortsatte turen til vandmøllen i Børkop.
Børkop Vandmølle ligger på en skøn lille plet, hvor der er masser af vandrestier til at udforske naturen i. På stedet findes også en restaurant, hvor maden ser aldeles indbydende ud. Vi fik dog ikke prøvesmagt noget af det, da det endnu kun var formiddag. I stedet vendte vi næsen mod Lolland.

ABC: Flidspræmie

Tredie runde af ABC Scandinavia er nået til bogstavet F.
Dette indlæg er selvhøjtideligt og pralende, så er du advaret mod at læse videre. Jeg har altid elsket at gå i skole. Ikke mindst i det mindre klasser, hvor det eneste, der aldrig blev hængende, uanset hvor meget jeg læste på lektien, var historie. Alt andet var jeg så opslugt af. Selv salmeversene, som vi skulle lære udenad. Yndlingsfagene var nok dansk og regning. Jeg elskede staveord, diktat og fristile, samt skønskrift med pen og blæk. Stolt var jeg, den dag jeg blev den lykkelige ejer af en fyldepen. Vi fik uddelt små klistermærker eller de skønne stempelmærker, når arbejdet var udført med den højst opnåelige karakter, nemlig 6. Jeg har lært at skrive skråskrift, men en dag skulle vi partout skrive formskrift. Jeg ville så gerne have beholdt skråskriften. Da der mange år senere blev frit valg, kunne jeg ikke skrive det ordentligt mere. 
Regning var også et af mine yndlingsfag, selv blækregning, som det hed dengang, og som de fleste i klassen hadede, synes jeg var sjovt. I regning var der yderligere en gulerod der trak gevaldigt, for når vi havde regnet et vist antal sider, eller de omdelte regneark, så måtte vi gå ned bag i klassen og spille skak i resten af timen, efter først til mølle princippet. Min sidekammerat og jeg, var ofte at finde ved skakbrættet.
Jeg aner ikke om flidspræmie var noget der altid havde eksisteret på skolen. Jeg havde i hvert fald aldrig hørt om det, da jeg fik udleveret bogen: Bertel Kulsvier, en drengebog, hvad i himlens navn skulle jeg med den! Jeg har aldrig læst den. Det var ikke nogen ny bog, men en gammel slidt en fra skolebiblioteket. Der var stor oprydningsdag og bogsalg sidste skoledag.
Da jeg senere kom til Rørbæk Skole, vidste jeg godt. at de brugte flidspræmier til de klasser, som man også kaldte for afgangsklasserne. Jeg havde ikke skænket flidspræmier en tanke, siden jeg i 4. klasse, tror jeg det var, modtog bogen om Bertel, så overraskelsen var kæmpestor, da skoleinspektøren holdt tale, ved dimittendfesten for ca. 100 elever, vi var en meget stor årgang, med min. 20 elever i hver klasse, og deres forældre, og bl.a. bad mig komme op og modtage min præmie, endnu en bog.

Guldbryllup i Gram

Vi trængte til et frisk pust, så vi blev enige om at tage på et weekendophold. Allan havde så ikke helt hørt efter i timen, og det kostede mig en fridag, da han bestilte ophold fra fredag i stedet for lørdag på Gram Slotskro. Vi kørte over Fyn i regn og slud, mens solen skinnede hele dagen på Sydhavsøerne. Vi nåede frem til Gram, og gik os en tur i slotsparken, inden vi fik serveret kaffe og kage.
Da vi fik overrakt nøglerne til værelset i receptionen, sagde de, at hvis vi syntes værelset var for koldt, så kunne de tilbyde os et, et helt andet sted. På denne årstid var det nemlig svært at varme værelserne op i den Gamle Slotkro. Jeg var nærmest lettet, fordi vi året rundt sover med åbent vindue. Det var helt perfekt, vi skulle jo kun sove der og ikke opholde os der.
Vi nød kaffen og atmosfæren på Den Gamle Kro, på den anden side ad gaden, mens vi talte om alle de gamle og spændende ting vi så på væggene og i loftet. Inden vi skulle spise aftensmad, gik vi på opdagelse på Gram Slotskro. Vi taler om to forskellige kroer
Aftenens 2-retters menu, havde vi ingen indflydelse på, den hørte til opholdet og bestod af en meget velsmagende karrysuppe og en marineret svinekam med kartofler, grønsager samt en lækker dijonsauce.
Da vi fik serveret vores forret, kom der et ældre ægtepar og satte sig over for os. Vi kom i snak, og de fortalte at de fejrede deres guldbryllup. De skulle egentlig have været til Oman og fejre det sammen med sønnen, svigerdatteren og børnebørnene, som bor dernede, men p.g.a. sygdom måtte de ikke rejse. Vi talte rigtigt godt sammen alle fire. Det var et, på alle måder, meget ungdommeligt ægtepar på 82 og 75 år.
Allan og jeg var så småt begyndt at tænke på at forlade de kongelige gemakker, for at gå over gaden til andre kongelige gemakker, hvor vi skulle tilbringe natten.  Jo, jo, fint skal det være, da en af de andre 4 gæster, spurgte os, hvor vi kom fra, fordi de kunne høre dialekten var meget anderledes end deres. Vi blev hurtigt et lille festselskab, os 8 mennesker, som kom fra 4 forskellige steder i DK. Man skal godt nok spidse ører, for at forstå thyborønsk, når det tales af en indfødt, med gammel udpræget dialekt. Han sagde uden omsvøb, at han var fræk som en slagterhund, og at han ikke var slagter for ingenting. Han mente jeg talte svensk! og jeg gav igen med, at han da vist aldrig havde hørt en svensker tale. Det foregik nu meget godmodigt alt sammen. Fynboerne syntes, at vi vi talte som dem. Det har vi hørt masser af gange før. Guldbrudeparret var også fra Nordjylland, nærmere betegnet Ålborg.  De talte nu også “almindeligt dansk” med en smule dialekt. Sjovt nok, så fortalte dem fra Thyborøn selv, at deres børn talte fint dansk, men forældrene selv, værnede meget over dialekten. Det må vi sige de har klaret godt. Da vi efterfølgende talte med guldbrudeparret, sagde den ældre herre, at han var noget overrasket over deres sprog. Det var nemlig som at høre hans egen far tale for mange år siden.
Da vi blev nød til at forlade kroen, fordi det var lukketid, var vi alle 8 helt enige om, at det havde været en helt fantastisk og uforglemmelig aften. En af de mere sjældne, hvor alle i selskabet følte en samhørighed, uanset alder og erhverv. Guldbrudeparret gav en omgang vin eller øl til os alle.
Sådan gik det til, at vi kom til guldbryllup uden at have fået invitation.

Et hundevejr

Selvom vejret ikke ligefrem byder på udendørs aktiviteter, så har vi alligevel vovet os udenfor. Det har regnet voldsomt, det har haglet og sneet, og ved vandet var det svært at holde fodfæstet.
Kameraet havde bedst af at blive tørt i lommen, men det måtte dog frem et par gange. Bl.a. for at tage et billede af en af de kæmpestore rhododendronknopper der er på buskene lige nu. og da vi så en stor flok gæs lette og komme flyvende. Det blev et af de korte indlæg. Vi skal nyde denne lørdag aften i selskab med lidt god mad og en flaske vin.

Lyspunkter i en mørk tid

På denne årstid, hvor det både er mørkt og koldt, opholder jeg mig som regel ikke allermest udendørs. Den milde vinter, har dog gjort, at jeg har fået gået nogle dejlige, og meget lange ture, som mest hører foråret og sommeren til. Nogle gange har jeg gået helt alene, andre gange er Allan fulgt med. Det er allerede tusmørkt, bortset fra i weekenden når vi går hjemmefra, så det er meget mørkt inden vi kommer hjem. 
På grund af oversvømmelserne, så er mange af de sædvanlige skovveje helt umulige at gå på, så vi må finde alternative ruter. Da man kun må gå på stierne i skoven, fordi det er privatskove, så er der kun den mulighed at vende om, eller finde ud til stranden, ad de forbudte veje. Vi er ikke meget for at vende om, så den ene dag kom vi til at gå rigtig langt, da de skovstier vi mødte var totalt oversvømmet. Sikke en solnedgang vi havde udsigt til hele vejen, over stok og sten, langs stranden i buldrende mørke. Lommelygten ligger stadig i bilen. Jeg sprang med jævne mellemrum op på skrænten for at spejde efter en markvej. Endelig fik jeg øje på en i mørket. Den var ikke nem at se, da den gik i et med markerne. Markvejen var bestemt heller ikke tør, men vi tog chancen, og kom op til landevejen, hvor der var tørt at gå. 
Der var flere ting, jeg gerne ville vise Allan, jeg havde set, i en helt anden skov på Falster, så i søndags tog han igen med mig på vandretur. Selvom vi var klædt godt på, bed vinden alligevel gennem tøjet. Jeg legede lidt med makro i frostvejret.


















Det er altid spændende af gå væk fra skovstien. Søndagen blev ingen undtagelse, det var også der jeg fandt makromotiverne. Dagens indlæg afsluttes men endnu en solnedgang.
Sådan så himlen ud over Sakskøbing i lørdags.

ABC: EDB Grundkursus

ABC Scandinavia er nået til bogstavet E.
Da jeg i 1973 tog Handelseksamen, blev der, som noget helt nyt det år, mulighed for at vælge EDB, som et tillægsfag. Der var ikke mange, der meldte sig på banen. Nok mest fordi, timerne ikke talte med i det samlede timeregnestykke. Man kunne altså ikke slippe for nogle af de andre fag, så det betød endnu flere timer på skolebænken, for de der valgte faget. Jeg var overbevist om, at det måtte være fremtiden, så jeg meldte mig til dette kursus. Der sad vi så ugentlig og tegnede cirkler og mapper, i forskellige udformninger, ved hjælp af en lineal, i stil med den jeg har har tyvstjålet et billede af på nettet. Min eget lineal er nok røget ud under en oprydning.
Det er nok ikke lige den slags undervisning, man forbinder med et EDB grundkursus i dag, men snarere det man kan læse her. Mail, tekstbehandling, regneark osv. Noget de fleste af os vist dengang for ca. 40 år siden, end ikke havde fantasi til at forestille os, ville være en del af hverdagslivet for os allesammen.
Efter min læretid og et vikarjob på ½ år i et revisionsfirma, begge steder absolut helt uden nogen form for EDB, fik jeg job på SN-FRØ. Vores modervirksomhed var Sukkerfabriken. Til den kvikke, så er det ikke en fejl, at det kun staves med et “k” Det var med fuldt overlæg, at man havde valgt, at stave det sådan. Noget jeg altid har haft svært ved at forlige mig med. Nå, men det var et sidespring.
Der fik jeg med EDB at gøre, men ikke den slags vi kender i dag. Jeg sad og tastede på en “regnemaskine” sendte ruller til LEC Landbrugets EDB-central i Risskov ved Århus. Vi fik materialet tilbage på papir i mega store kasser, efter at de små “regneruller” havde været igennem en kæmpe procedure, hvor der både blev dannet hulkort, magnetbånd og meget mere. Jeg har også haft den fornøjelse at besøge LEC, med de gigantiske store maskiner. Jeg har aldrig set så store kontormaskiner hverken før eller siden. Hvis nogen af jer har set videoen med Kim Larsen, hvor han i sangen - Blip båt - synger: “Når jeg står ved min maskine….”  så ved I hvad jeg mener.


Efter nogle år købte sukkerfabriken et par computere. Nogle til fabriken, og en enkelt til min arbejdsplads. Maskinen blev, uden nogen form for advisering, plantet foran mig. Værsgo, det bliver dig ud af 37 funktionærer, der skal arbejde på den. Det var heldigt, at jeg synes det var spændende. Jeg blev kastet lige ud i det, med regnskab og løn uden nogen form for kurser. Det hele foregik selvfølgelig i DOS, som det var på det tidspunkt sidst i 70´erne. Senere blev ETB også en del af mine opgaver, men skrivemaskinen var bestemt langt fra død. Den store dyre EDB-maskine, i lighed med denne, kunne i det hele taget ikke ret meget, set med nutidens øjne. Ingen mail, eller anden spændende adgang til nettet.   
Der er sket meget med udviklingen siden dengang. Selv ordet EDB eksisterer knapt mere. Nu hedder det IT. Jeg er bestemt ikke nogen IT-nørd, men bare en ganske almindelig bruger, som synes at alt den teknik er for viderekommere. Mit EDB-kursus? Tja, det var sjovt og spændende mens det stod på, men jeg vil vove den påstand, at jeg absolut ikke har kunnet bruge det til noget som helst.  

Valget er mit – beslutningen er truffet

Vi er stadig på det tidspunkt af året, hvor jeg er ophængt på jobbet, og sådan vil det være et par måneder endnu. Jeg har tidligere nævnt, at jeg har brug for at få tømt hovedet, når jeg kommer hjem, og det gør jeg allerbedst ved at komme ud i naturen, som jeg holder så meget af at færdes i. I dag havde Allan lyst til at gå med mig, og så ville vi lede efter spor. Af flere årsager blev turen noget længere, end den jeg plejer at gå. Da det efterhånden var blevet bælgravende mørkt, tog vi den lange mørke landevej hjem. Vi har gået ca. 12-13 km og har taget en masse billeder, af det vi mødte på turen, både i skoven og ved vandet. Vi kom rigtig sent hjem og havde vi ikke haft nem aftensmad, havde vi nok nøjes med et stykke rugbrød eller lignende. Det var en dejlig tur, og måske kommer der både billeder og en lille historie en anden dag, men jeg har slet ikke nået at se billederne igennem, så i stedet viser jeg solopgangen, som den så ud i mandags da jeg kørte på arbejde.
Jeg har nævnt det før, men jeg gør det igen. Allerede for snart tre år siden, da jeg begyndte at blogge, havde jeg en mening om, at der absolut ikke skulle komme et indlæg fra mig hver dag, og ej heller hver anden dag. Jeg har skrevet langt mere end mine intentioner var. Jeg har også før nævnt, at det er sjovt, fristende, spændende og ikke mindst meget tidskrævende at blogge, og at jeg havde planer om at skære ned på mine indlæg, men endnu ikke var nået dertil. Nu har jeg hanket op i nakkehårene på mig selv, og besluttet, at der max. skal komme tre indlæg fra mig på en uge,
At blogge er stadig spændende, og jeg vil ikke undvære det, men jeg bruger alt for meget tid, siddende her på min flade, når der er så meget andet jeg også gerne vil. Jeg vil stadig være en del af blogland, så vi ses, måske bare knapt så tit.