Bårebuket, kirkegårdsdekoration og arvelige tilbøjeligheder

Jeg kommer fra en familie, hvor man laver næsten alt selv. Hvad far ikke kunne, kunne mor. De supplerede hinanden rigtigt godt. Jeg har, uden at tænke nærmere over det, bare helt naturligt, taget mig af de opgaver, der var helt almindelige i mit barndomshjem. Jeg har, når jeg nu filosoferer lidt nærmere over det, taget lidt med fra begge mine forældres kreative liv. Mor bandt altid selv vores adventskrans, som altid hang i loftet. Hun lavede selv juledekorationerne, og så længe jeg kan huske tilbage, har vi børn, altid fået lov at lave hver vores egen lille dekoration. Da jeg var ganske ung 18-20 år, var der arrangeret et specielt aftenkursus i det lokale forsamlingshus, hvor man kunne lære at binde en flot og fyldig adventskrans, hvor ingen ville kunne finde ståltråden noget sted overhovedet. Et par gode fif, af en udlært blomsterbinder er ikke at foragte, og den kunst ville vi gerne lære, så mor og jeg tog afsted. Siden dengang er alle kranse med synlig ståltråd sprunget mig lige i øjnene. Min “svigerfar” var kransebinder og meget andet. Han leverede halmkanse til grossister og solgte færdigbundne kranse og puder fra hjemmeadressen. Han tilbød mig en adventskrans med synlig ståltråd, den første jul Allan og jeg holdt sammen, men jeg ville binde mine kranse selv. Det var af svigerfar jeg lærte kunsten at lave mospuder og hjerter, moskranse og moskors. Da ungerne var små lavede jeg min egen “lille butik”, som bestod af en bod foran vores hus. Selvom der ikke kom mange mennesker forbi til dagligt rygtedes det åbenbart uden nogen form for reklame fra min side, og folk kørte direkte hertil.  
Det er igen ved at være tid til den årlige pyntning af gravstederne, men det er mange år siden jeg blev træt af at se på de almindelige kranse, så der har været andre ting på programmet nogle år, men de sidste 3-4 år er jeg begyndt at binde nogle buketter i stedet. Bårebuketter og lignende, var noget mor bl.a. havde lært sig selv i alle sine år som graver, men efter hun blev syg, har hun ikke været tilfreds med eget resultat. Tit sagde hun: “Det kan man da lave selv - men jeg kan ikke mere.” Derfor mente jeg, at det var på tide jeg fik prøvet det, mens jeg i det mindste kunne få en forklaring på hvordan man gjorde.
Man starter med at lægge et lag grønt, så det har den størrelse og bredde, man vil have. Det vikler man sammen forneden med blomstertråd eller bast. Det er lettere at stramme ståltråden godt til end basten.
Derefter lægger man en blomst lige midt for, og yderligere en eller to, til hver side for den i midten, alt efter dekorationens størrelse. For hver gang der lægges blomst og grønt, snørres det godt fast. Er det blomster, der ikke kan holde hovedet selv i den rigtige retning, som f.eks. gerbera, benytter man en blomstertråd, som stikkes op i hovedet af blomsten. Derefter vikler man tråden rundt og ned om hele stilken. Roser og nelliker er nogle af de få blomster, der kan holde sig rigtigt godt i det danske vintervejr. Selv rimelige høje frostgrader kan de klare. Proceduren er at fortsætte med blomster og grønt til man har nået den ønskede størrelse og fylde.   
Til sidst klippes alle overskydende grene af forneden, og man binder lidt bast om. Voila - Dekorationen er færdig. Denne er til svigermors grav, som Allan har været ovre med. Jeg skal have lavet en buket til far også. Den skal senest på til hans fødselsdag, men først skal jeg lige skaffe lidt mere gran og lidt flere blomster.
Det er meget snart 1. søndag i advent, så af granresterne lavede jeg en dekoration. Uden ler i huset, blev der brugt oasis. Det holder sig også frisk og grønt lidt længere. Oasisen blev skåret til, så den passede i potten. Jeg har en masse røde lys liggende i skabet, så dette skal agere vores kalenderlys i år. Brænder det ned før tid, henter jeg bare et nyt lys og sætter i. Der skal laves et par dekorationer mere. Lys og pynt haves, men gran mangler som nævnt tidligere.

Glimt fra en helt almindelig uge

Eller helt almindelig er den så alligevel ikke, for ulykker er heldigvis ikke ugentlig kost.
I dag har Allan i hvert fald lavet noget, han aldrig har prøvet før. Han havde været oppe for at hjælpe Mark, og da han bakkede ud ad indkørslen, ramte han, i hans øje, en helt usynlig parkeret bil. Allan måtte banke på hos naboen, og fortælle deres gæst, hvad han havde lavet. Modparten fik et par små buler i fordøren og et ødelagt sidespejl. Han selv kom hjem med en ridse i kofangeren. De har aftalt at ordne det i al fordragelighed. Vi er glade for, det var den gamle Polo, han kørte i, og ikke den ‘nye’ bil, hvor det, når alt kommer til alt, nok heller ikke ville være sket, da den har indbygget bakalarm.

Da jeg var i haven sidste weekend, og fik klippet af træer og buske, så de forbliver i en rimelig størrelse, var der allerede knopper på mange af grenene. Jeg stak nogle af dem i en vase. Nu er det spændende om de vil springe ud. 
To af ugens dage/aftener er brugt i samvær med mor. Tirsdag fik jeg sat mit kryds til valget, inden det var tid til at tage til knipling, hvor jeg tilbringer hele aftenen.
Den kærnemælk, jeg havde købt til en brødbagning, der ikke blev til noget, fordi jeg manglede et par specielle melsorter, havde sidste salgsdag, og for at redde den, gik jeg i gang med at bage æbleskiver, en ganske almindelig onsdag aften.
Da jeg pludselig skulle bruge en lille dekoration, og ikke kunne nå at købe blomster, måtte jeg på jagt i haven. Der er blevet strikket og gået et par ture.
Allan var en smut i Kbh. hos Camilla for at flytte gamle sofaer ud og få et par nye ind. Alene fordi barnet ikke har nogen trailer.

Fredag aften var der møde mellem de gamle frøer arbejdskollegaer. I år blev det holdt i et privat hjem. Desværre mistede vi en af os i denne uge. Arbejde, sygdom og andet gjorde, at vi kun blev 4 der deltog denne gang. Vi fik lidt godt at spise og snakkede løst og fast om, hvad der var sket os siden sidste år. En rigtig hyggelig aften. 

Lørdagen gik med at rode i gamle papirer, minder, slægt og historie, strikke og gå på opdagelse i min telefon, som jeg stadig ikke har sat mig ind i. Det irriterede mig, at den ikke, som i overhovedet slet ikke, ville skrive helt almindelige ord, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få fat i de ord. Nogle ord fandt jeg synonymer på, for at sende en SMS, men det var jo ikke altid, der var et synonym. Det var uholdbart. Søreme om ikke det lykkedes. Der er meget at udforske endnu, men jeg kan ringe og skrive SMS, mere har jeg aldrig haft brug for, så jeg tager det lidt efter lidt. 
Søndagen er gået med at flå, rense og partere 5 fasaner, lægge i fryseren, koge skrog af og lave fasanrilette. Da vi fik både et anmeldt og et uanmeldt besøg, tog jeg en portion æbleskiver op af fryseren, som vi hyggede med til eftermiddagskaffen. Midt i dette fik Allan en opringning og en bøn om hjælp, hvor øverste hændelse indtraf.

Det danske æble fra jord til bord

Man taler meget om madspild. For mange handler det ‘kun’ om køleskabets indhold, men det stikker langt dybere. Alene i private danske haver, ligger der årligt og rådner for 50 mio. kr. æbler og pærer op, og de danske æbler er desværre på vej ud af supermarkederne. Vi vil meget hellere købe de smagsløse og mere giftholdige udenlandske æbler. Det er nemlig meget billigere end de danske. De udenlandske æbler er smagsløse, fordi de er plukket længe før de er modne. Et økologisk udenlandsk æble er sprøjtet med tungmetallet kobber. Det er et dansk æble ikke, uanset om det er økologisk eller ej, fordi det er forbudt i Danmark. Et plettet æble er langt sundere, end dem der ser sunde ud. Faktisk er skurv i frugten ren medicin for visse rigtige grimme sygdomme iflg. hortonomer, frugtdoktor, som bl.a. forsker i skurv, og hvordan den kan udryddes. I en privathave, kan man overdække træerne, i en kort periode, meget tidligt på sæsonen, men det er ikke nemt i store plantager.
Denne lille æblehistorie fortæller lidt om, hvordan det er at være æble eller frugtavler i vores eget lille land. De danske æbler er ellers i en særklasse, så det er rigtigt trist, at det er sådan. Lolland Falsters Frugtavlerforening og Dansk Supermarked har nu sammen udviklet et nyt koncept Øhavsfrugt. Der findes også æbler på karton. Det har intet med den kunstige juice at gøre, som altid bliver lavet på ekstrater. Most er den rene frugtsaft, der er presset ud af æblerne og hældt på karton eller flaske. Nogle er blandingsmoste og har forskellig smag, uanset om man altid køber samme mærke, fordi saften presses med de æbler der er i hus. Andre bruger kun de rene æblesorter, så man altid kan være sikker på samme smag, på samme måde, som vi kender det fra vin. Solskinsdage kan vi jo ikke ændre på.   
Alle ‘vores’ æbler plukkes pr. håndkraft, for at skåne dem bedst muligt.
Nogle æbler kan, efter håndplukningen, tåle at blive lagt på et transportbånd enkeltvis, se billedet af maskinen, for nænsomt og beskyttet at blive kørt direkte ned i de enorme store trækasser.
Andre æbler er så sarte for stødpletter, at de bliver transporteret pr. håndkraft, hele vejen til de samme store kasser, der igen bliver transporteret til LF Frugt, hvor der af hver levering bliver taget prøver. Der kigges efter stød- og trykmærker, pletter og størrelse. Dansk Supermarked godkender kun en vis størrelse, så de må hverken være for store eller for små. De nægter simpelthen at modtage dem, fordi de påstår, at vi som forbrugere ikke vil købe dem. Fastheden i æblet måles, modenheden og sukkerprocenten bliver også målt, hvorefter frugtavleren får besked, om resultaterne. Han får at vide, hvis de skal hænge et par dage endnu, eller partiet ikke kan bruges sælges som menneskefrugt, fordi det ikke opfylder kravene. 
Er partiet godkendt, fortsætter næste procedure. Æblerne vaskes og pudses nænsomt, hvorefter de igen sorteres pr. håndkraft.  
Nogle skal i kasser og andre i pakninger á 6 stk. Bemærk træpladen i billedet nederst til højre. Æblerne skal pase til hullerne i pladen, som ses i øverste højre hjørne. De æbler der er for store eller for små, går videre til mosteriet.
Hele vejen igennem bliver der værnet om æblerne. Hvert eneste af dem har været berørt af nænsomme menneskehænder flere gange.  
Der er virkelig blevet kræset om det danske æble fra start til slut.
Endelig er Øhavsfrugten klar til at blive sendt afsted til Dansk Supermarked.
Det er ikke nemt at være i leverandør til denne kæde, da de både sætter betingelserne og priserne. Følger man ikke deres krav, ender det hele som dyrefoder, man har ikke andre muligheder. Ved Åbent Landbrug og Frugtfestivallen, er der salg af alle æblestørrelser. Folk tager selv den størrelse de ønsker, og der er salg i det hele. Derfra ved vi, at mange folk spørger efter de små æbler, fordi de simpelthen passer bedre i størrelsen til både de ældre og børnene. Dansk Supermarked nægter bare at modtage disse æbler. Det danske æble fortjener at leve, og kun vi som forbrugere kan gøre noget ved det.

Musik- og arbejdsglæde

Fredag aften var vi til næsten 3 timers lokal caféhygge. Det hele baseret udelukkende på frivillig basis, og de unge musikere fik heller ikke en krone for at spille.Det var muligt at købe sig lidt at hygge sig med. En ostetallerken, samt kaffe med hjemmebagte kager, øl, vin og vand samt cips og andet. Det blev tilsynelandende endnu en succes, som vil blive gentaget med jævne mellemrum. De unge musikere, som også skriver deres egne sange, har fået så meget respons på YouTube, og har været til tv-optagelse. Dvs. Mark ville ikke optræde, men gerne støtte vennen ved at tage med ham og blive interviewet. Udsendelsen, som jeg ikke kan huske hvad hedder, kommer i tv i 2014.
Lørdag  var der musik i køkkenet, mens jeg ordnede rødbeder. Der blev syltet, og lavet russisk salat efter denne opskrift. Jeg brugte dog græsk yoghurt og undlod kartoflerne. Jeg havde en lille rest fløde, og kom til at tænke på en rødbededessert, som stammer helt tilbage fra børnene var små. Det er vist den mest mærkelige dessert jeg nogensinde havde hørt om, men afprøvet blev den allerede dengang, og den smagte faktisk godt. Den blev nu genopfrisket, da jeg også havde bananer i huset. Da jeg kun havde meget lidt fløde, blev der en lille portion med fløde og en portion med græsk yoghurt. Det hele lave på slum. Yoghurten gør den, efter min mening bare mere frisk.  
 
Opskriften på den originale rødbededesser skulle række til 8 personer. Det er fløden der gør, at man ikke kan spise mere. 

• En rå rødbede rives
• En banan moses
• 1/5 del piskefløde piskes
• Det hele blandes sammen og serveres.

I løbet af sommeren fik jeg lavet lidt rom vodkatopf. Der var så meget vodka i glasset i forhold til bær, så en stor del af spiritussen, som nu er likør, blev hældt på flaske.
Her småregnede det hele dagen i går, så alle indvendige køkkenskabe og skuffer blev vasket af, og sidst på eftermiddagen fik jeg plukket alle ananaskirsebærrene, 1,2 kg. Nogle helt nøjagtigt 65 er trukket på snor, og hængt op i vinduet som en guirlande. Resten står i en skål. Nu er det spændende, hvor meget der når at modne, hvis noget overhovedet. Planten blev fjernet fra drivhuset. Nu er der ikke mere at høste derude. En hel ubrugt søndag ligger foran, kalr til at blive udnyttet. Jeg vil starte med en morgentur, så ser vi hvad resten af dagen bringer.

Indlæg der aldrig blev skrevet

Jeg har skrevet mange flere indlæg i tankerne, end der er udgivet her. Der er kommet endnu flere til, efter jeg for godt en måned siden, nedsatte aktivitetsniveauet her på bloggen. Nogle indlæg rumsterer stadig, og vil sikkert også komme hen ad vejen. Jeg ville have skrevet om de fliser, jeg havde lovet at lægge for Mark, og hvor hyggeligt vi alle fire havde det de dage. At Mark gerne ville lære at gøre det selv, og også gjorde det. At fyrrummet er færdigt, og Allan og Mads har hjulpet med at få varme i huset for nogle uger siden. At det nu kun er badeværelset, der mangler at blive færdigt. 

• At vi efter at have ventet og rykket utallige gange, de sidste par måneder, endelig fik den ny plade til den transportskadede værkstedsdør. At Allan endelig kunne færdigmontere døren og støbe gulv og trappe omkring den. At jeg er i gang med at isolere og indgangen igen kan benyttes. 
• At mor har det rigtigt godt efter sin bypass, for 5 uger siden, men at det stadig kræver assistance fra os søskende, fordi hun et par uger, eller tre endnu, ikke må så meget, men at hun har svært ved at lystre. Hun har været til kontrol i dag og er blevet tilbudt genoptræning, men vi tror ikke hun kan overtales. Gymnastik og motion må være nok, mener hun vist. 
• At campingvognen, for ganske få dage siden blev sat til vinteropbevaring. At vi ikke nåede de ekstra ture vi gerne ville have taget. Vi må tage revanche næste år.
• At det går meget bedre med mit syn, men at der stadigvæk er lidt tåge og pletter, samt et lyn af og til. 
• At fortælle sjove historier fra Pometet, hvor pølserne frankfurterne vokser på træerne, og hvor bilerne får plastre på, samt dele andre spændende træer, buske og viden med jer.
• Om vedblivende menneskeskrig, der vækkede mig en tidlig morgen, så jeg røg ud på gaden i natkjole, ligesom en anden genbo. Et par ulvehunde, som vi havde hørt grimme historier om, men aldrig havde set, var ved at gå til angreb, igen, igen på et nyt offer. Vi har nu hørt at hundene er fjernet fra ejeren.
• Om dynekampe. Min sommerdyne var ved at være for kold, så i denne uge blev den udskiftet med vinterdynen helårsdynen, med det resultat, at det endnu er alt for varmt, trods det åbne vindue. 
• Dette og meget, meget andet der er sket i mit liv, ville jeg have skrevet om.

Jeg har indset, at mit bloggeri er landet på et nyt leje, som jeg har det rigtigt godt med. Jeg ville stadig kunne skrive det ene indlæg efter det andet, med hvad jeg foretager mig, men i bund og grund har min hverdag jo ikke ændret sig. Der er stadig meget jeg gerne vil, både af nye og gamle tiltag. Jo mere tid jeg bruger bag skærmen, des mindre tid, bliver der til alt det andet, jeg også nødig vil undvære. 
Lige nu er der mere grønt i haven, end jeg bryder mig om, men der er pokkers vådt. Jeg er gået i gang med at klippe alt det visne ned. Drivhuset vil jeg gerne have tømt, selvom det stadig, her midt i november, kaster både ananaskirsebær, peber og chili af sig. Nu har jeg høstet de peberfrugter og chili der var, og hevet planterne op. Tilbage står kun ananasplanten. I den kommende weekend må jeg prøve, om jeg kan lukke øjnene for alle de endnu umodne frugter, der stadig hænger der, og hive planten op. Man kan jo prøve at høste dem, og se om de vil modne færdigt inde i varmen, som tomaterne gerne vil det. En posefuld rødbeder er på vej hertil fra søsters svigerfar, som skal syltes. Altså det er ikke svigerfar, der skal syltes, men rødbederne. I weekenden, skal vi til et lokalt arrangement, hvor Mark og vennen skal synge og spille musik for byens borgere. Vi støtter selvfølgelig lokalsamfundet, som vi plejer, og naturligvis også Mark, som resten af familen også gør det. Der er vist rift om bordpladserne.   

Kvæde- familie- november- hyggedag

Hygge er rigtigt mange ting. Det var hygge i sommers, da vi var på campingferie, og jeg så endnu mere hygge i at sidde ved brændeovnsvarmen og strikke mig en let og luftig bluse af det garn jeg absolut måtte have med hjem fra den ferie. Jeg kunne næsten se den for mig, den bluse. For 14 dage siden hyggede jeg mig med mit rod. Nu er der købt supplerende garn, og et nyt mønster, som jeg har byttet til det afbillede, som jeg rigtigt godt kan lide, men jeg kan simpelthent ikke se den bluse og det garn sammen, så den må jeg strikke en anden gang. Jeg har efterfølgende lånt alle søsters mønstre, men i de to ringbind, var der heller ikke noget der tilfredsstillede fruens ønsker. Alligevel er jeg gået i gang med en bluse, som søster har strikket i noget helt, helt andet garn. Der er intet billede af blusen, men jeg har set søsters færdige. Det bliver aldrig den bluse jeg drømte om, den kommer ikke engang i nærheden af søsters, men nu skal det garn, som absolut skulle med mig hjem fra Silkeborg, altså bruges. Jeg er gået i gang, og har endda for første gang i mit liv lavet en strikkeprøve eller rettere to, så forarbejdet er gjort, så den gerne skulle have den rigtige størrelse, når den er færdig. 
I går hyggede jeg med lidt flere kvæder. Det blev til kvædesovs, som vi fik til aftenens flæskesteg. 2 kvæder renset for kernehus og skåret i små terninger, svitses i lidt smør sammen med 2 løg skåret i små stykker, og tilsat lidt æblemost, sky, salt og peber. Det hele blendes koges op og tilsættes piskefløde.
Jeg forberedte lidt frokost til Ellen og John som ville komme og hente lidt kvæder. Når nu det var ‘kvædedag’ med indlagt familiehygge, syntes jeg de skulle smage lidt fra denne dejlige frugt. Det blev bl.a. til kvædeflæsk. Hvis nu de kunne lide det, kunne jeg måske friste Ellen til at tage en større portion med hjem, og dermed lægge lidt af arbejdet over på hendes skuldre. Det hun tog med hjem, skulle jeg jo ikke forholde mig til. Jeg har det svært med, at ting går til spilde og bliver glad, hvis det kan glæde andre. Dagen i dag har også været ren hygge.


Opskrift på en stor portion kvædeflæsk:

• 500 g bacon eller stegeflæsk
• 6 store kvæder
• 3 store løg
• ½ liter god æblemost (vand kan bruges)
• salt, peber og sukker 

Bacon skæres i mundrette stykker som brunes. Kvæderne renses for kernehus og skæres i passende stykker og kommes sammen med de snittede løg op i sauterpanden sammen med baconen, hvor det sauterer 5-10 min. Herefter lægges låg på og retten småsimrer til kvæderne er møre, eller kogt helt ud, hvis det er det man ønsker. Smag til med salt, peber og sukker. Tilsæt evt. mere væde, hvis retten bliver for tør.

Kvæder på mange måder, samt sjove søgninger.

Hvis du vidste hvor lille vort kvædetræ egentlig er, fordi jeg prøver at holde det nede, vil du sikkert undre dig over den rigdom, det alligevel giver os hver eneste år. Da jeg købte træet for ca. 20 år siden, bad jeg om æblekvæde. Da jeg nu vil vide sortsnavnet, fandt jeg mærkaten frem, i håb om at det fremgik af den, men der står kun Cydonia oblonga (kvæde) pris 150,- kr. og købt i foråret 1994. Kvæden er podet på en tjørn. De stikkende grene fra grundstammen klipper jeg nemlig af flere gange om året. Jeg har igen i år lovet Ellen nogle kvæder. De kan heldigvis holde sig rigtig længe. 
Uanset hvor godt alting smager, bliver man jeg altså træt af at spise det samme altid. Flæsk, den der jule-slik-agtige, også kaldet kvædebrød, samt kvædegele og er taget af programmet her i huset for mange år siden. Kvædechutney, kvædesmør og kvædeflæsk med løg, er vi ikke trætte af endnu. I alle disse opskrifter, fjerner jeg kun kernehuset, og bruger altså også skrællen. I år har jeg lagt ud med syltede kvæder, der kan serveres som tilbehør til både frokosten og den varme ret. De allermindste, og ikke helt så kønne kvæder, har jeg skåret i stykker og kogt med skræl og kernehus, hvorefter saften er siet og pulpen kasseret. Saften er kogt op med lidt sukker, og jeg har nu forhåbentlig en dejlig kvædesaft, der bare skal fortynde før den drikkes. Det er svært at vurdere smagen, når saften er varm, men den smagte i hvert fald af kvæde.
Jeg har samlet lidt søgninger. Der er ikke meget af det jeg kan henføre til det jeg har skrevet om, men ikke desto mindre er de havnet her for at finde svaret.

• Hjemmestrikkede sokker til børn uden hæl
• Den er barsk. Stakkel børn. Har de ingen hæle, har de vel heller ingen fod, og hvad skal man så bruge strømper til?
• Borddekorationer med pletter i luften
• Mærkelige dekorationer. Jeg vil helst have dem pletfrie.
• Sover regnorme
• Aner det ikke, men mon ikke de gør! Jeg ved dog at de regnorme jeg skrev om, er sovet ind for længe siden. 
• Hvor mange år skal man være når...
• Hvad er det du vil vide? Når man skal i skole, tage kørekort, drikke spiritus eller...
• en pige i københavn der vil han mit...
• En der ikke bruger store bogstaver, men er det et telefonnummer, en adresse eller noget helt andet.
• Er det for koldt på malta i december
• Malta staves med stort. Jeg synes ikke der er koldt, når man kan gå i shorts, men alt er jo relativt.
• Hvad betyder pærevælling
• Pærevælling er en mælkeret, opskriften findes under billedet, men det kan også være et stort roderi, du selv skal sortere i, som f.eks. dette indlæg. 

Pærevælling:

• 5-6 pærer, måske flere alt efter størrelse og smag.
• 1 liter mælk
• 65 g byggryn
• Pærerne skrælles og skæres i stykker. Koges i lidt sukkervand til de er møre. Dette kan laves dagen før, og lad det stå i lagen. Det kan også fryses til meget senere.
• Mælken koges med byggryn i ½ - 1 time. Kom pærerne, lidt salt og sukker, samt måske lidt af sukkervandet i.