Man taler meget om madspild. For mange handler det ‘kun’ om køleskabets indhold, men
det stikker langt dybere. Alene i private danske haver, ligger der årligt og rådner for
50 mio. kr. æbler
og pærer op, og de danske æbler er desværre på vej ud af supermarkederne. Vi vil meget hellere købe de smagsløse og mere giftholdige udenlandske æbler. Det er nemlig meget billigere end de danske. De udenlandske æbler er smagsløse, fordi de er plukket længe før de er modne. Et
økologisk udenlandsk æble er sprøjtet med tungmetallet kobber. Det er et dansk æble
ikke, uanset om det er økologisk eller ej, fordi det er forbudt i Danmark. Et plettet æble er langt sundere, end dem der
ser sunde ud. Faktisk er skurv i frugten ren medicin for visse rigtige grimme sygdomme iflg. hortonomer,
frugtdoktor, som bl.a. forsker i skurv, og hvordan den kan udryddes. I en privathave, kan man overdække træerne, i en kort periode, meget tidligt på sæsonen, men det er ikke nemt i store plantager.
Denne lille æblehistorie fortæller lidt om, hvordan det er at være æble eller frugtavler i vores eget lille land. De danske æbler er ellers i en særklasse, så det er rigtigt trist, at det er sådan. Lolland Falsters Frugtavlerforening og Dansk Supermarked har nu sammen udviklet et nyt koncept
Øhavsfrugt. Der findes også æbler på karton. Det har intet med den kunstige juice at gøre, som
altid bliver lavet på ekstrater. Most er den rene frugtsaft, der er presset ud af æblerne og hældt på karton
eller flaske. Nogle er blandingsmoste og har forskellig smag, uanset om man altid køber samme mærke, fordi saften presses med de æbler der er i hus. Andre bruger kun de rene æblesorter, så man altid kan være sikker på samme smag, på samme måde, som vi kender det fra vin. Solskinsdage kan vi jo ikke ændre på.
Alle ‘vores’ æbler plukkes pr. håndkraft, for at skåne dem bedst muligt.
Nogle æbler kan, efter håndplukningen, tåle at blive lagt på et transportbånd enkeltvis,
se billedet af maskinen, for nænsomt og beskyttet at blive kørt direkte ned i de enorme store trækasser.
Andre æbler er så sarte for stødpletter, at de bliver transporteret pr. håndkraft, hele vejen til de samme store kasser, der igen bliver transporteret til
LF Frugt, hvor der af hver levering bliver taget prøver. Der kigges efter stød- og trykmærker, pletter og størrelse. Dansk Supermarked godkender kun en vis størrelse, så de må hverken være for store eller for små. De nægter simpelthen at modtage dem, fordi de påstår, at vi som forbrugere ikke vil købe dem. Fastheden i æblet måles, modenheden og sukkerprocenten bliver også målt, hvorefter frugtavleren får besked, om resultaterne. Han får at vide, hvis de skal hænge et par dage endnu, eller partiet ikke kan
bruges sælges som menneskefrugt, fordi det ikke opfylder kravene.
Er partiet godkendt, fortsætter næste procedure. Æblerne vaskes og pudses nænsomt, hvorefter de igen sorteres pr. håndkraft.
Nogle skal i kasser og andre i pakninger á 6 stk. Bemærk træpladen i billedet nederst til højre. Æblerne skal pase til hullerne i pladen, som ses i øverste højre hjørne. De æbler der er for store eller for små, går videre til mosteriet.
Hele vejen igennem bliver der værnet om æblerne. Hvert eneste af dem har været berørt af nænsomme menneskehænder flere gange.
Der er virkelig blevet kræset om det danske æble fra start til slut.
Endelig er Øhavsfrugten klar til at blive sendt afsted til Dansk Supermarked.
Det er ikke nemt at være i leverandør til denne kæde, da de både sætter betingelserne og priserne. Følger man ikke deres krav, ender det hele som dyrefoder, man har ikke andre muligheder. Ved
Åbent Landbrug og
Frugtfestivallen, er der salg af alle æblestørrelser. Folk tager selv den størrelse de ønsker, og der er salg i det hele. Derfra ved vi, at mange folk spørger efter de små æbler, fordi de simpelthen passer bedre i størrelsen til både de ældre og børnene. Dansk Supermarked nægter bare at modtage disse æbler. Det danske æble fortjener at leve, og kun vi som forbrugere kan gøre noget ved det.