Rawgulerodskage og anden mangfoldighed

Jeg elsker at eksperimentere med ting i køkkenet uden at have en opskrift at holde mig til, men det hænder også, at jeg falder over noget der lyder så mærkeligt, at jeg bliver nød til at prøve det, og så alligevel måske ændre lidt på det. Enten fordi jeg ikke har, eller kan skaffe, det der skal bruges, eller måske fordi jeg tror noget andet er bedre, om ikke andet, så i hvert fald i min egen mund, men denne gang manglede jeg alt til kagen undtagen skyr. Jeg kunne næsten ikke vente til jeg kunne få afprøvet opskriften. Onsdag aften mens jeg lavede aftensmad, kunne jeg endelig gå i gang. 

Gulerodskagen, som jeg dog mere vil kalde en dessert, eller…? Hvad mener I om rå gulerødder til dessert?  Eller en kage med skyr?  Måske skulle vi hellere kalde det morgenmad? Kald det hvad I vil. Her kommer min version af opskriften.

• 2 dobbelte daim
• 100 g fuldkornskammerjunkere
• 2 dl piskefløde
• 2 dl skyr med vaniljesmag
• 5 spsk. flormelis
• 2-3 gulerødder

Kammerjunkere og chokolade hakkes groft og blandes i 8-9 portionsglas. Fløden piskes til skum sammen med flormelis, blandes med skyren og fordeles i glassene. Gulerødderne rives groft og lægges på som topping. Det hele sættes i køleskabet mindst 2 timer. Da jeg ville servere disse 6 kager/desserter for mine kollagaer i Stubbekøbing, måtte det komme an på en prøve, om de kunne tåle at stå så længe i køleskabet inden vi skulle have eftermiddagskaffe næst dag. Kagerne tog absolut ingen skade af dette. Alle var meget begejstret for den underlige kage. Også dem der ikke bryder sig om gulerødder og skyr, spiste op.
Jeg kan sagtens forestille mig gulerodstoppen blive erstattet af friske jordbær, kiwi eller andet frisk frugt. Det er helt sikkert noget der vil blive serveret flere gange her i huset, både med og uden gulerødder.

Torsdag morgen, da vi kigger ud ad køkkenvinduet, ser vi den flotteste fuldmåne.  
Vi har, som så mange andre, haft nogle meget våde og blæsende dage. Solen har mest været ikke eksisterende på himlen, men da jeg kørte hjem fra arbejde, måtte jeg stoppe op flere gange og tage billeder af solnedgangen.

 Himlen blev bare smukkere og smukkere.

Da jeg nåede havnen, parkerede jeg bilen og gik mig en tur og så solens sidste stråler forsvinde.
Fredag fik vi set og talt med flere gode gamle venner. Nogen have vi ikke set meget længe. Lørdag var det meningen jeg ville give hytten lidt julebelysning i vindueskarme og diverse andre steder, men der kom mange andre ting på tværs. En pludselig hovedrengøring i køkkenet. Familiebesøg, først af en, så et par stykker mere. Alt sammen rigtigt hyggeligt. Der er jo stadig længe til jul og adventdekorationen blev klargjort allerede sidste weekend.  
Søndag havde vi lovet at bakke op om ungernes julearrangement på Friskolen Øster Egesborg. Hold da op et storslået arrangement. Det hele er kreeret af ungerne og deres forældre. Der var alt til julen. Lige fra dekorationer og pynt, til hjemmesyltede ting og sager af den spiselige slags. Jeg havde hørt om de syltede nissenumser, men nu så jeg dem med egne øjne. Der var luciaoptog gennem hele skolen, og flere sange blev sunget af koret. Vi kunne købe mad, kaffe, kage, æbleskiver og gløgg og andet spiseligt. Der var bålfade i skolegården, gran- og juletræsalg, motorcrosskørsel og ponyridning. Kæmpe tombola, med ikke bare mange, men også meget flotte gevinster. Jamen du milde, jeg kan slet ikke opremse det hele. Vi fulgte ungerne hele dagen. Alle elever havde vagt ved flere forskellige boder i løbet af dagen. Afhængig af ungernes alder, og den vagt de skulle bestride, måtte forældrene stå dem bi. Vi var meget imponeret af dette arrangement, og har haft en rigtig hyggelig dag. Jeg kunne ikke stå for denne lille pottenisse. Lidt hjemmelavet fuglemad kom også med hjem.
Vi nåede lige hjem. Fik parkeret bilen, hvorefter vi gik til det årlige juletræstænding i vores eget lille lokalområde.Det skal vi jo også støtte og holde liv i. Trods vejret var der som altid stor opbakning. Her kom julemanden på besøg og delte slikposer ud til alle børnene. Brugsuddeleren gav slik, gløgg, nybagte kager og varm kakao til alle fremmødte. I år foregik det, p.g.a. vejret inde i butikkens baglokale.

Når det er mørkt, vådt, dødt og stille i Hornslet

Det er september. Det er tidligt morgen og det er mørkt. Bortset fra lyden af regnen der slår på ruden, er der meget, meget stille. Trods ihærdige forsøg, er det umuligt for mig at sove mere, selvom det var på den forkerte side af midnat inden vi kom i seng. Vi har kun det ene værelse at opholde os i på kroen. Der er meget længe til vores aftale, og Allan sover stadig. Hvad laver man så?

Jeg kunne gå de 8 km til Ommestrup for at hente vores bil, men jeg var langt fra sikker på, at jeg kendte vejen dertil, og det var da helt håbløst ad de små krogede veje i bælgravende mørke. Det skulle lige passe at jeg for vild, og ikke kunne ringe Allan op, og at vi så ikke kunne passe den tid, vi havde aftalt med dem, der skulle hente os, så jeg blev i området og holdt øje med klokken.
Der var ikke meget liv nogen steder, og heller ikke meget at se på. Jeg tænkte det blev en lidt kedelig morgentur i det våde vejr, men så er det jo man skal åbne øjnene og kigge efter de små ting, der kan få smilet frem og fantasien på flugt. Jeg gik en tur rundt om kirken. Hvis ikke du har været der, kan jeg fortælle, at det er en rimelig lang omgang, med et langt stendige hele vejen rundt. Sikke et arbejde det har været at lave det. Gad vide om det er bygget pr. håndkraft?  Pletterne på billederne afslører vist tydeligt regnvejret.
 
Da jeg bestemt ikke er kendt i området, må jeg hele tiden orientere mig om, hvor jeg er på vej hen, så jeg også kan finde tilbage igen. Jeg var nede ad mange små veje. Et af stederne stod denne bil, som var overfyldt med klistermærker på tag, bagsmæk og kølerhjelm, men som I kan se, er der stadig bare pletter, så der er plads til flere mærker.  

Jeg vendte snuden tilbage til byen. Måske var der lidt mere at se i byens gader, selvom jeg ved, at alle byer er meget døde at se på, når butikkerne ikke er åbne.
Da jeg mødte dette skilt, tænkte jeg, at der også måtte findes en Storevej, så jeg begyndte at kigge på gadenavne.
Da jeg nåede byen, faldt mit blik på skiltene ved forretningerne. Jeg fæstnede mig især ved ordene Kronjylland og døgnvagt. Jeg tror ikke jeg har hørt eller set betegnelsen Kronjylland, siden jeg gik i skole.


Pludselig var det i stedet de anderledes skilte, der stak mig i øjnene.
En masse kvindehoveder svøbt i tøj og tørklæder sprang mig i øjnene, og jeg kunne ikke rigtigt se ideen i at håret ikke var mere synligt, når nu det var en frisør jeg stod ved. Pludselig fik jeg øje på at ‘tøjet’ var bogstaver, og så stod der en tekst, klart og tydeligt.
 
 
 
 
 



Da jeg havde været byen rundt, uden at finde andet opsigtsvækkende, gik jeg mod hotelværelset. Her stod det mest farvestrålende jeg så på hele turen. . 
Stauden synes jeg aldrig, jeg har set før, og har efterfølgende fundet ud af, at det er Kermesbær.

Jeg stak nøglen i døren til værelset, og blev mødt af Allan med et hvad f.... laver du så tidligt og så længe? Det samme som jeg ofte gør derhjemme, og alle andre steder jeg befinder mig, når jeg ikke kan sove.
Samtidig fik jeg en sms fra Ellen, som spurgte, om vi var klar til afhentning før tid. Jo, tak, det er vi. Vi fik hurtigt pakket os sammen og stod klar på aftalte sted, med tasker, krykker og alt vores habengut. 

Man ved aldrig hvad man møder på sin vej, men man kan selv være med til at give en grå dag lidt kulør.  

Weekendens vinterklargørelse

Indtil i lørdags har det været ganske mildt og lunt i vejret efter årstiden at dømme. Da de lovede store snemængder her i weekenden, var det tid at få sneskovlen lagt i bilen inden vi begav os til Sortsø, hvor vi køber regnbueørreder hvert eneste år. Sidste år, ville jeg købe rogn, men der var allerede udsolgt 20 min. efter de havde åbnet. Da Ellen og John også skulle købe rogn, aftalte vi at mødes. Sikke et møgvejr. Det blæste og regnede, men det var heldigvis tørvejr i pavillonen i Stubbekøbing, hvor vi havde aftalt at drikke en tår kaffe sammen, mens vi kiggede ud over vandet. Lunt kan man bestemt ikke påstå det var.     








Hjemme igen, fik jeg ordnet rognen. Den blev pisket og skyllet og pillet flere gange, inden alle hinder var væk. Bortset fra jeg smagte lidt af det, røg det hele i fryseren.

I dag vågnede vi til atter en meget våd og blæsende dag, så jeg spurgte Allan om jeg ikke skulle hive vinterdynerne helårsdynerne frem, til erstatning for de tynde tæpper vi sover med det meste af året, eller han troede, at ikke bare jeg, men også han selv stadig ville få det alt for varmt, trods det altid åbne vindue. Vi satser på vi overlever varmen. 
Sommerjakken er lagt væk. Mine vinterstøvler er fundet frem og er klar til i morgen tidlig.

















Ellers er weekenden gået med at passe forskellige aftaler, bage lidt brød til fryseren, lave æblechips og strikke. 
Bortset fra nogle få store fnug, der et kort øjeblik faldt ned fra himlen i eftermiddags, mens solen også kom frem et øjeblik, har sneen ikke ramt Lolland. Det ser ganske anderledes ud rundt omkring andre steder i landet. Især Sjælland, omkring Roskilde, hvor det begyndte at sne allerede i går. Her er der faldet op til 60 cm sne. (Denne bemærkning mindst lige så meget til mig selv og min dagbog) Her på stedet vælter regnen ‘bare’ ned. Hellere regn, end sne, i de mængder og med den vind, når man ikke bare kan blive hjemme.

Popcorn og fugle, æblerov og hørelse

Vi har på et tidspunkt fået nogle popcorn i en gavekorv. Ingen af os spiser den slags, så da jeg så i bladet ‘Vores Villa’ at man kunne lave spiselige dekorationer, der gør fuglene glade, så var det selvfølgelig det disse popcorn skulle bruges til.



Da jeg kom forbi en række rønnebær, røg der lige et par klaser med hjem. Man må smede mens jernet er varmt. Popcorn blev poppet i mikroovnen. Du milde kineser med popcorn, der bliver ud af sådan en portion. ståltråd blev klippet i passende stykker. Herpå trådte jeg popcorn og rønnebær. Man kan også bruge æblestykker og andet, man ved fuglene kan lide. Jeg har kun lavet et par kranse og hjerter, da der i opskriften stod, at det var vigtigt at popcornene ikke indeholdt salt, og det aner jeg ikke om de gør. Har du børn, eller børnebørn, er ideen hermed givet videre, til et par hyggelige stunder sammen med ungerne. Man kan jo spise lidt af herlighederne, (hvis man er til den slags) mens man laver lækkerier og pynt til haven. I bladet var der sat røde silkebånd på også. Det har jeg undladt, men dekorationerne hænger nu i det bladløse hasselnøddetræ og prøver at lokke flere fugle til. Jeg har været på æblerov, men med god samvittighed, da jeg har fået lov af ejeren.  Alle æblerne er plukket, så man skal lede lidt for at finde nogle på træerne, men det gør jeg også gerne. Det var nemmere at finde paradisæblerne, som der er lige så mange af som rigtige æbletræer.
Paradisæblerne giver en bedre bestøvning af spiseæblerne. Disse paradisæbler er større end kirsebær og mirabeller. Jeg fik helt lyst til at sylte nogen af dem til pynt på desserter, men jeg lod dem hænge. Efter en times vandring op og ned ad rækkerne i den store plantage, var min bærepose  blevet fyldt med æbler. Allerflest af sorten Pinova, men også lidt Galaxy. Pinova er et dejligt dansk spiseæble, når nu Sunrise var ‘udsolgt.’ Der røg også et par andre sorter i posen, efterhånden som jeg så et ensomt æbler hænge på træerne. Jeg kunne snart heller ikke se mere, så jeg vendte hjemad.
Allan har haft høreapparater i omkring 23 år, og har for snart mange år siden, været igennem en undersøgelse for muligheden af en operation for otosklerose. Dengang kunne (eller ville) man ikke operere ham, men nu har han, som jeg skrev lidt om her, forsøgt igen. Køge sygehus, indstillede ham til operation allerede den 12. oktober, så vi gik blot og ventede på indkaldelsespapirerne. Der skete bare ikke noget, så jeg syntes Allan skulle ringe og høre, om Køge havde glemt ham. Det havde de ikke, men der var 3 års ventetid. Jamen kan jeg så ikke blive opereret et andet sted, spørger Allan. Jo, men det skal du selv finde ud af…. Hmm.. jeg aner ikke hvor jeg skal henvende mig. Vi plejer da altid at få et brev om at der er lang ventetiden og hvilke muligheder vi så har. .. Det bruger vi ikke her, sagde de i Køge….. De var dog søde til at hjælpe, og foreslog at han kunne kontakte pivathospital Mølholm i Århus. Hvis de sagde ja til at operere, skulle han vende tilbage til Køge, så de kunne sende hans papirer. Allan har ringet til Mølholm, som selvfølgelig lige skulle have papirerne tilsendt. Når de havde dem, ville de sende et brev med dato for en forundersøgelse. Allan skal til Århus den 30. november. Når undersøgelsen er foretaget vil de højst sandsynlig kunne operere ham allerede nu i december. 

Slik og slikpapir

Da jeg fik en meget stor og meget fin kurv af kollegaerne til min fødselsdag, indeholdt den bl.a. nogle chokolader indpakket i kulørt folie. Det fik mig til at tænke på min barndom og skoletid. 
Jeg er ikke opvokset med at der var slik i huset. Det var noget der kun hørte julen og fastelavnsriset til.
Faktisk har slik aldrig rigtigt sagt os 3 tøser noget. Når vi 4. juledag var til juletræ, fik alle unger udleveret hver en slikpose og en sodavand. Vi spiste hver vores appelsin, men  rørte ikke meget af det andet posen indeholdt. Hvad slik angik, var vi alle 3 nogle meget kræsne unger, og jeg er det stadigvæk. Chokolade er også noget jeg meget sjældent sætter tænderne i, fordi jeg simpelthen ikke kan lide det meste af det. Jeg er dog blevet bedre til at spise slik, men det er ikke noget, der ryger ned i større mængder, hverken ugentligt eller månedligt. Mørk eller fyldt chokolade rører jeg ikke.
Slikpapir fik vi i sagens natur ikke meget af, men når der var sådan et skinnede stykke sølvpapir om et stykke chokolade, ville vi gerne have sølvpapiret til samlingen. Når de voksne tog en af de der flasker med ‘sprut’ i, eller andet indpakket chokolade, bad vi om papiret, som blev glattet ud og nænsomt gnedet på til det var skinnende  blank og lignede et helt nyt og ubrugt stykke sølvpapir. Stykkerne blev samlet i en cigaræske, og der blev passet godt på dem.
I dag findes der rigtigt meget flot slikpapir, og man kan lave de fineste tasker og punge af det. Det er nu ikke noget jeg vil kaste mig over.
I får lige et billede af den overdådige kurv samt kortet. Kortet fortæller uden ord, hvordan mine arbejdsdage er. Meget alsidige og helt uforudsigelige. Noget der passer mig særdeles godt.

Har du også samlet på kulørt sølvpapir?

Vi sysler ude og inde med kapers, vippebræt og meget andet.

Siden sidste lørdag, har vi koncentreret os om at få ryddet en masse opgaver ad vejen. De opgaver der fyldte mere og mere i mit hoved, blev nedfældet på papir, og så gik vi ellers i gang med at udrydde små og store opgaver og blande dem med det vi synes er sjovt. Her er endnu et lille udpluk af hvad vi har brugt vores fritid på.




















Jeg fik revet græsplænen for nedfaldne blade, klippet en del blomster og stauder ned, høstet kvæder. De er ikke særlig kønne i år, og de fleste heller ikke særlig store, men der er som altid mange af dem og de kan heldigvis holde sig rigtigt længe.
Ananaskirsebærbusken havde stadig masser af frugter. De blev høstet og busken beskåret kraftigt. Jeg må lukke øjnene for alle de frugter, der aldrig kan nå at modnes. En stor del af busken fik lov at at stå en uge mere, og det fik jeg da også denne lille portion ud af. De frugter er også noget værre småskravl i år. I dag har jeg atter været over busken, og kun en enkelt meget rigtbærende gren er ladt tilbage weekenden over.
Peberplanterne i drivhuset fik jeg også høstet. Peberne er skåret i terninger til fryseren og planterne blev trukket op.
Mine 3 små figenskud, som er skrumpet ind til 2, blev plantet ud i drivhuset, for at beskytte dem for vinterens kulde. Nu håber jeg de overlever, så de kan plantes ud i haven til foråret.
Jeg kan ikke styre mine hindbær. De vælger selv hvor de vil skyde op, og jeg vil helst have dem på nogenlunde lige rækker. Efterhånden var de kommet alt for meget på afveje. Jeg fik plukket årets sidste hindbær, skar buskene ned OG gravede dem op. Faktisk var det et arbejde, jeg allerede skulle have lavet sidste år, og vist også forrige år, men der nåede jeg det ikke. Allan har i løbet af ugen fået gravet stykket igennem, så jeg kan plante mine planter igen. Det håber jeg at få klaret i denne weekend.
Mine tallerkensmækkere står med deres mange fine små blomster, og lyser så dejligt op ude i haven. Vi elsker hjemmelavede kapers. I dag har jeg været ude at plukke de sidste mange bær og lavet endnu en portion kapers efter Camilla Plums simple opskrift. Det der tager længst tid, er at plukke dem. 
Mens jeg har taget mig af haven, har Allan fået klaret andre opgaver. Mark ringede, at han havde brug for et godt råd af en fagmand. Han havde et par radiatorer, der ikke virkede og havde købt købt nye termostater, men….. Kan man sætte en haneforlænger på, spurgte Mark. Jeg kigger op med det samme, sagde Allan. Han fandt ud af, at Mark kunne returnere termostaterne og bytte dem til et par pakdåser i stedet. Nu har de unge mennesker varme igen.
Allan har også skiftet en bundventil til Mads’ håndvask. Den ene tjeneste er vel den anden værd. Den gamle Polo fik vinterdæk på, og røg glat igennem synet i mandags. Så er det projekt også afsluttet. Det var et af de mere langhårede.
Camilla ønskede sig et vippebræt. Det skulle bruges til at træne Pagani og Bacchus. Barnet havde lånt et vippebræt af en hundeven. Det bræt var helt fantastisk, men de er hundedyre at købe. Tror du ikke far kan lave sådan et til mig, spørger hun. Jo, det tror jeg godt, han kan. Du skal bare sende et billede og nogle mål, så han ved hvor stort det skal være. Nu er brættet klar til aflevering.
Forleden aften fik jeg endelig hørt optagelsen med far. Der var ikke de helt store nyheder eller overraskelser i det interview, men det var sjovt at høre hans stemme og være i stue med ham igen.
Allan var for mere end en måned siden på Køge sygehus, til forundersøgelse til en eventuel operation for sit høretab. Vi venter bare på indkaldelsen. Jeg mente det var en god ide, at han lige ringede og tjekkede at de ikke havde glemt ham. Det havde de sådan set ikke, men der var 3 års ventetid. TRE år. Det betyder at han har mulighed blive opereret på et privathospital. Det eneste sted de kan klare det er i Århus, men mere om det, når vi ved mere. Forhåbentlig meget snart.
 
 
 
 
 
 
 
Denne weekend bliver meget i lighed med den forrige. Vi vil atter blande arbejde med fornøjelser. Jeg kan glæde mig utroligt meget over alle de småting, der får en afslutning.

På togt i Tyvekrogen

Sidst alle vi søskende var samlet, aftalte vi at mødes for at gå en tur i skoven. Hen ad vejen, er der kommet forespørgsler, ønsker og ideer rullende til dagens tur. Det endte med at det, der egentlig bare skulle have været en pæn lille gåtur, blev et heldagsarrangement.
Vi havde aftalt at mødes kl. 9 søndag ‘morgen’ ved indgangen til Tyvekrogen. Efter stormen Freja om natten havde hærget visse steder i landet, var vi ganske tilfredse med dagens vejr. Solen skinnede allerede fra starten af.

Vi havde medbragt hver en pose til at samle lidt i forskelligt i. Efter skovturen, skulle vi nemlig samles hos søster, hvor vi hver især skulle kreere noget af dagens høst.





Et godt stykke inde i skoven, kommer vi til denne gamle skovfogedbolig. Jeg mener det må være Jægershvile, som jeg har læst om,  men ingen andre kunne hverken be- eller afkræfte det. Vi ved at huset var beboet i 80’ er mens Allan arbejdede for godset. I dag står huset nok til nedrivning. 
Da vi havde gået halvdelen af turen var det tid til en tår kaffe og en lille mellemmad, men det var ret vådt alle vegne, så det foregik i stående position. Da vi havde fået lidt at styrke os på, fortsatte vi vores vandring og høst. 
Vi holdt tempoet nede, så mor også kunne følge med. Efter ca. 8 km, var vi nået igennem ruten og tilbage ved start. Her satte vi os ind i bilerne og kørte til søster og svoger, som lagde værksted til dagens næste program.
Søster havde sørget for, at der var en halmkrans til alle, så mens vi fik varm kakao og æbleskiver, blev der bundet og eksperimenteret. De unge havde aldrig prøvet at binde kranse før, og mor havde mistet taget på det efter hendes stunt, så der blev arbejdet stille og meget koncentreret.  
Allan og svoger mente ikke de havde forstand på den slags, så de havde ‘travlt’ med at snakke sammen, men vi andre fik tilsammen lavet dette. Kranse har jeg bundet i hundredevis af, men det er første gang jeg har formet et hjerte af ståltråd, og bundet på det. Mine ting (de to med de mange røde benved) får plads på kirkegården, for her i huset skal vi ikke have ødelagt dørene ved at banke søm i.  
Efterhånden trængte nogle til at sidde lidt ned, så vi rykkede ind i huset, mens søster lavede en tår kaffe, og hev lidt forskelligt julerier frem, som hun gerne ville have hjælp til at lave.  
Jeg er overhovedet ikke gået i gang med nogen form for juleforberedelser, men søster var godt i gang med at lave strømpenisser. .
Mor ville gerne give suppe, så det blev afslutningen på en rigtig hyggelig familiedag. Næste års efterårsskovtur er allerede skrevet ind i kalenderen, ligesom et par andre datoer i 2016 blev det. Det er ikke nemt når søster altid ‘er lidt på tværs’ af alle os andre, med hensyn til arbejdsdage og tidspunkter. Hun kører på arbejde når vi andre er ved at have fri, og arbejder uanset om det er helligdag eller ej, samt både lørdage og søndage i hver anden uge, så det er ikke nemt at få koordineret kalendere. Mark sagde til hende, med et smil. Du er sku’ da også så besværlig. Få dig dog et normalt arbejde som alle os andre.