Mandagstema - Sensommer

Der er så mange ting, jeg forbinder med sensommer. Det er nu aftenskolerne og idrætsforeningerne starter op med alle deres programmer for hele vinteren. I går startede vi vores 10. sæson indenfor dans. Al havens høst skal i hus, og helst også lidt af det fra den vilde natur.  
For ca. 35 år siden, før vi fik børn, ville jeg på jagt efter bær i naturen. Jeg hentede mor og vi kørte uanmeldt til min mormor, som altid var glad for at blive hentet til diverse udflugter eller til vort hjem, hvor vi så sad og syede, strikkede, syltede eller lavede andre sysler. Da vi bankede på vinduet hos mormor, og spurgte om hun ville med på hybentur, hørte hun det som hyggetur. Så hun var fyr og flamme, for det var en rigtig trist møgvejrsdag, med regn og blæst i stride strømme. Mormor begyndte at finde de fine tøj frem, men først da hun fik at vide, at det var gummistøvler og regntøj hun skulle have på, gik det op for hende, at hun havde hørt forkert. Det ødelagde nu ikke noget. Tvætimod, så hyggede og grinede vi rigtig meget. Mormor sagde i sjov og det kalder I en hyggetur. Vi gik i silende regn og plukkede hyben, og siden er disse hybenture altid blevet kaldt hyggeture.

Jeg har ikke noget billede af den “hyggetur”, men jeg har et andet af mormor, hvor vi var kørt på besøg. I mormors have gik min onkels gæs, som også blev slagtet i sensommeren. Mads var ca. 2½ år og han ville have oldemor med ud og se på Arnes gæster, som han mente sådan nogle måtte hedde i flertal.
Du kan se de andre bud på sensommer her.

Behørig afsked og Nyk. F. revyen

Her i huset, er det ganske usædvanligt, at firmaarrangementerne står i kø. Det er bestemt ikke noget vi er forvent med. Bortset fra min den ene arbejdsplads, inde i byen, hvor der som minimum er to firmaarrangementer om året. En sommerfest og en julefrokost. Den sidste julefrokost tilbragte jeg dog her.
Ikke sjældent sniger der sig et ekstra arrangement ind, som nu i år hvor to elever har udlært. Begge elever har endda erhvervet sig et flot 12-tal. Det skulle fejres, ikke på grund af karaktererne, men fordi de er udlært, og vi skal sige farvel, ganske som vi plejer. Chefen inviterede alle, som han plejer, til spisning hos Ole Hvid, byens bedste spisested. Vi får altid selv lov at vælge, hver vores menu. Jeg valgte varmrøget laks med spinat som forret, og kalvefilet som hovedret. Det var som sædvanlig anrettet fantastisk flot, der var rigeligt af det og det smagte skønt. Desserten sprang jeg over. Det blev en aldeles hyggelig aften. De fleste skulle på arbejde lørdag morgen, så det blev ikke så sent inden jeg ringede efter privatchaufføren.
 
Min anden arbejdsplads, ude på landet, der er firmaarrangementer yderst sjældne. I de 23 år jeg har været der, er det blevet til 4 af slagsen, men i år havde chefen inviteret os alle med ægtefæller i Nykøbing F. revyen med spinsning først. Forret: Tapas tallerken med fyldt skinkerulle, bressola og laksefarseret fiskepaupiette. Hovedret: Peberstegt andebryst serveret med grønsagssauté, kartoffelgratin og sauce poivre. Menuen var ganske udmærket.



Det er 16 år siden vi sidst har set denne revy, og det var den samme arbejdsgiver der betalte gildet.


Der hersker ingen tvivl. Nyk. revyen slår så let som ingenting Cirkusrevyen, som er det rene vand ved siden af denne. Jeg ved godt at smag ikke kan diskuteres, men i aften fik vi virkelig underholdning for alle pengene. Nyk. F. revyen har solgt 32.500 billetter i år, og det svarer til at Kbh. skal sælge 450.000 billetter for at opnå samme succes, og det har de ikke, som Flemming Krøll sagde, så det er ganske godt gået af os her på øerne. Jeg er stadig ikke den der griner mest i selskabet, men der var virkelig noget at grine af, og endnu mere at trække på smilebåndet over. Næste år kan revyen fejre 100 års jubilæum.
Kunne du tænke dig at se den i år, så er du desværre kommet for sent, det var nemlig sidste spilleaften i dag, og vi har haft en rigtig dejlig aften.

Squashkage og rodfrugter

Jeg har frygtelig mange squach i haven, og har lavet squachpickles, samt en masse ratatouille til fryseren. Jeg har foræret squach væk, og også revet nogle, som er lagt i fryseren, til brug senere. Kager som bl.a. denne er også bagt.
Denne portion passer til den store bradepande i ovnen, så det bliver en stor portion.

6 æg, 5 dl olie, 500 g sukker, 10 dl revet squash, 650 g mel, 2½ dl nøddekerner og 2½ dl solsikkekerner, ½ tsk bagepulver, 4 tsk natron, 2 tsk salt, 4 tsk vaniliesukker, 6 tsk kanel.
Æg og sukker piskes skummende, olie piskes i og squash røres i. Mel og resten af ingredienserne vendes i dejen.
Bages ca. 1 time ved 175 grader.



Mark og jeg havde et projekt sammen i aftes, så han blev inviteret på mad, og jeg ved han gerne vil have sund mad. Jeg ville gerne have ryddet lidt ud i havens lager. Tilbehøret til kalvestegen blev bagte rodfrugter. 
Gulerødder, pastinakker, rødbeder, løg, squach og hokkaido, blev vendt i olie, og tilsat balsamico eddike og min hjemmelavede mælkebøttesirup. Mark var helt vild med det, men det vidste jeg han ville være. Det smagte også dejligt. Allan har lige spist rester, jeg er nemlig på vej ud ad døren, for at spise rigtigt god mad, sammen med kollegaer. Chefen giver, og jeg har som sædvanlig en trofast privatchauffør Allan. Jeg får nok ikke skrevet om oplevelserne før på søndag.
I må have en rigtig dejlig weekend, jer der læser med. 

Kender I det!

Jeg synes jævnligt, vi står i et dilemma, om hvornår vi skal vise vores deltagelse i en eller anden sammenhæng, så som mærkedage og lignende, eller om vi skal forholde os helt passive. Vi når selvfølgelig altid frem til en beslutning, ved en dialog her i huset, men nogen gange er den altså sværere at træffe end andre. Det er ikke længe siden vi sidst stod i sådan en situation, og nu har vi altså lige stået i den igen.
Da min faster døde, levede min far, og selvfølgelig var de til bisættelse, det var jo fars søster. Og da Allan og jeg, sammen med mine forældre, var inviteret til familiedag med almindelig god mad hos faster og onkel sammen med to af deres børn, ganske få dage før døden pludselig, og helt uden varsel indtraf, så deltog vi Allan ved bisættelsen. Det var en nødvendighed at jeg var på arbejde den dag. Siden har vi kun mødt onkel af og til ved disse fætter-kusinefester.

 
Jeg har nogle få, men meget stærke og gode minder i forbindelse med faster og onkel. Bl.a. fra de fester mine forældre har holdt, og et par besøg på gården i min barndom, men også dette kort, og især omstændighederne omkring det, men ellers må jeg tilstå, at det ikke er den del af familien vi har været mest sammen med i min opvækst.


Siden jeg begyndte at blogge, har jeg så lært Ellen meget bedre at kende. Hun var den eneste af børnene, der ikke deltog i familiedagen på gården, da hun og John var i Sverige. Det var ellers meningen, at de skulle komme og hilse på, men de ringede og sagde, at det blev for sent. Da vi var børn og mødtes hos vores bedsteforældre, ville Ellen ikke lege med mig :-) 
Vores beslutning endte altså med, at vi deltog ved bisættelse i Solrød landsbykirke i dag, hvor rigtig mange mennesker var mødt op, for at sige et sidste farvel. Vi samledes derefter i et nærliggende forsamlingshus, og Ellens datter C. holdt en meget smuk og rørende tale, eller et digt, som hun kaldte det. Jeg måtte have lommetørklædet frem, og jeg var bestemt ikke den eneste.
Nu ved jeg, at vores beslutning om at deltage var helt rigtig, for jeg har en rigtig god mavefornemmelse.

Baronessen til te

Jeg kan godt være impulsiv, men min mindste søster er meget impulsiv. Får hun en idé, så skal den gennemføres, og det kan slet ikke vente til i morgen. Det skal være lige nu.
Min anden søster og jeg har, efter skoletid, begge arbejdet i den lokale brugsforening, og det skulle vores lillesøster også, men nej tak, det var absolut ikke noget for hende, og i øvrigt hun kunne slet ikke snuppe uddeleren. Basta. Nu var job altså ikke noget der hang på træerne, derude hvor kragerne vender. Jeg syntes det var luksus, at arbejde i butik, fremfor jordbær- og ærteplukning og den slags. Vi havde 10 km til nærmeste lille by og ingen bus, kun vore cykler, så der var mange unge, der gerne ville arbejde i den eneste butik der fandtes. Vi var så heldige at være én af de udvalgte familier. Mors besked til søster var: Hvis ikke du vil arbejde i Brugsen, må du selv finde dig et andet job. Det skulle hun da også nok, det var ikke noget problem, og så var den samtale ude. Min søster ser ingen problemer nogen steder.
Søster ville være barnepige på det lokale slot. Mor mente det var en umulig og skør idé, hun havde fået. De havde jo slet ikke søgt nogen barnepige. Men søster skrev et brev om sine inderlige ønsker til baronessen, og fik et brev om, at de gerne ville se hende til en samtale på slottet. Da søster efter samtalen, træder ind ad døren derhjemme, siger hun til mor: “Jeg har inviteret baronen og baronessen til te om to dage.” Mor som selv avancerede til en anden baronesses 1. dame, og derfor var vant til at omgås den slags royale mennesker, udbrød. Hvad HAR du! Ja, siger søster ganske roligt, og som den naturligste ting i verden. jeg har inviteret baronens til te, fordi de gerne vil tale med dig og far. K… det kan du da ikke, siger mor. I vores hjem. Vi kan ikke tale med dem. Hvorfor kan I ikke det! Du har da selv arbejdet sådan et sted. Jamen, jeg har ingenting at byde på. Hmmm…siger søster. Du kan vel nå at bage et par teboller. 
Mor fik fremtryllet et par hjemmebagte boller, og søster fik selvfølgelig jobbet, og har været med familien mange steder, også med dem på ferie. Da søster 4 år sener fyldte 18, og fik sit kørekort, skulle baronen have to biler med til Fyn. Da han jo kun kunne køre den ene, spurgte han søster om hun turde og ville. Ja, men min mor bliver nok ikke så glad. Baronen ringede til mor og sagde, at når han turde lade søster køre bilen, så kunne hun trygt stole på det var i orden. Da de var ankommet til Fyn, ringede baronen til mor, og sagde at de var fremme i god behold, men han kunne ikke lade være at drille hende lidt først. Da børnene blev store og kunne klare sig selv, havde baronens ikke brug for søster hver dag mere, men helt undvære hende, kunne de ikke. Hun blev ofte kaldt til slottet ved specielle lejligheder.

Fætter-kusine-sammenkomst

Hele weekenden har vi været til fætter-kusinefest. Hvordan det hele startede i 1997, kan du læse her.
Min farmor og farfar fik 8 børn. Det blev der 35 børnebørn ud af. I kan så selv prøve at regne på, hvor mange vi kan blive ialt, hvis vi fik samlet alle med ægtefæller og efterkommere til sidste skud på stammen. Jeg må indrømme, at jeg ikke har helt styr på det mere. Det er nu lettere at finde de døde slægtninge, og holde styr på dem, end det er at styre den levende flok, der vokser og vokser, og er spredt rundt omkring i verden. De fleste dog i Sverige og Danmark. Der er nu kun et barn tilbage af børneflokken på 8. Faster og onkel skulle have deltaget, men de meldte afbud en time før, p.g.a. sygdom.
Vi har aldrig været fuldtallig til disse fætter-kusinearrangementer, hvor vi mødes om eftermiddagen til en tår kaffe, snak og leg, og en tår at drikke. Mange af os ses kun hvert andet år. Andre ser vi endnu sjældnere. I år kom nogle kort forbi, for at hilse på, inden de tog til bryllup. Nogen gik tidligt hjem, og andre kom senere. Nogle af os var der fra start til slut, og vi er nogle få, men meget trofaste deltagere, bl.a. Ellen og John.
Hvert eneste år, er der dukket helt nye familiemedlemmer op. Sådan var det også i år. Dvs. det var ikke nye mennesker for os, da vi har været sammen med dem alle til familiefester, men de havde aldrig deltaget i denne sammenhæng. Til gengæld var de meget nye for mange andre, da nogen slet ikke havde kendskab til deres eksistens. Og sådan noget er jo altid interessant. Det giver god grundlag til at få endnu mere snak. Vi har haft nogle hyggelige timer, hvor vi som sædvanlig fik snakket på kryds og tværs. Vejret var heldigvis med os, så vi kunne sidde ude hele eftermiddagen.

Der var en smuk solnedgang, men desværre ikke det bedste udsyn til den. Alt for mange bygninger stod i vejen, men her får I en lille bid af det vi kunne se. Vi havde medbragt campingvognen, så det var dejligt at kunne gå “hjem” og hurtigt krybe til køjs.

Inden vi kørte sydpå i dag, gav vi en hånd med oprydningen, og jeg fik kørt mor til en af oldebørnenes 4 års fødselsdag. Hun skal jo helst have det hele med, mor altså.

Himmelsk – blogleg

Siden juni måned har himlen for det meste set truende ud, her på Lolland-Falster. I dag var ingen undtalgelse, og den nøjedes ikke med at true, den gav også vand, igen.

 

 

 

 

Billedet er taget på Falster i eftermiddags.
Denne måned har indtil nu “kun” givet 145 mm vand, og i dag kunne vi “nøjes” med 11 mm. Vi har den sidste måned alene fået et helt års nedbør.

Du kan se flere billeder på himmelsk her

Primitivt - blogleg

Dette er et uddrag fra min dagbog i 1993, hvor vi havde et meget voldsomt stormvejr. Natten mellem den 13. og 14. januar gik strømmen. Vi havde altså hverken vand, lys eller varme. Jeg sov ikke den nat, da det føltes som huset var ved at vælte. Meget, meget tidligt om morgenen fandt vi stearinlys, en gammel transistorradio og batterier frem. Vi fik tændt op i brændeovnen, for der var isende koldt overalt. Jeg måtte køre på arbejde uden bad og tandbørstning, og på det tidspunkt anede vi stadig ikke hvad, hvorfor og hvor meget der var sket. Der lå nedfaldne elledninger på vejene. Min moster kørte over en af dem, hørte vi senere. Det endte heldigvis godt. Allan og børnene, som vi holdt hjemme fra skole, Camilla var syg, kørte ned til mine forældre, 10 km væk, med en gasflaske, som blev tilsluttet et blus mor havde stående. Et lille rum, masser af stearinlys og flere mennesker samme sted, gav mere varme. De fik presset lidt vand ud af hanen, så de kunne lave dem en tår kaffe. Derefter hentede de vand hos genboen, som havde eget vandværk. Vi fik et par dunke med hjem til det allermest nødvendige.

Allan købte os et komfur til camping, som vi i forvejen havde talt lidt om, men endnu ikke fået købt, der var jo længe til sommeren. Da jeg kom hjem, inviterede vi genboerne på en tår kaffe, da de intet havde fået hele dagen. Min søster kom lidt senere med børnene, for at de alle tre kunne få lidt varme fra kakkelovnen, og der sad jeg midt på gulvet og stegte frikadeller på det nye komfur, kun i skæret fra to stearinlys. Om aftenen kørte vi til min anden søster, som var en af de få, der havde fået strøm igen. Vi fik os et dejligt tiltrængt bad, og fik set tv-avisen. Det var en meget kraftig orkan, der blev målt til 44 sekundmeter, som havde skylden for det hele. Det er orkan ved 30-35 sekundmeter. Orkanen lavede mange ulykker, mest på Lolland-Falster og Bornholm. 5000 forbrugere var stadig uden strøm, om aftenen. Heldigvis havde vi ingen sne, som i Nordjylland. Falck kørte kun ud til brande. Alt andet måtte vente. I løbet af næste dag kom strømmen endelig til os igen. To dage senere kom et mindre uvejr, som væltede træer og forårsagede ildebrande, og 1500 husstande var stadig uden strøm. Det blev et par minderige døgn.
En færge sank i Østersøen under stormen den 14. januar, hvor 54 mennesker omkom og kun 9 blev reddet.

I aften skal vi have venner til spisning, og mon ikke vi stadig har strøm! Det gør nu alligevel det hele lidt nemmere.

Der er mange flere og bedre primitive billeder at finde her

Nogens sorg - andres glæde

Den store nedbørsmængde, vi har fået, har bevirket, at der har været mange aflysninger af udendørs aktiviteter. Der skulle være spillet turneringskamp i petanque, men den blev aflyst. Som man kan se på billederne herunder, er banen nu delvis kommet til syne igen. Byens børn har bl.a. muntret sig ved at trække rundt med hinanden i gummibåde, dem man tager med til stranden. Desværre fik jeg ikke noget billede af det.
Ikke langt fra dette sted, ser man denne mark, som næppe kan høstes foreløbig. Mange af mine hindbær er rådnet væk, så derfor har jeg klippet en del buske ned, og smidt på traileren. Jeg skal heldigvis ikke leve af de bær, og overlever sagtens uden denne høst. 
Der er andre barnlige sjæle, der morer sig i vandmasserne. Dette skue så jeg i går ved Svanedammen  i Nyk. F.  Personen havde foruden mig en “fotograf” med. Jeg hørte han sagde at hans sko og bukser var meget våde, ligesom bænken var det. Hvad den dybere mening med hele forestillingen er, ved jeg desværre ikke.
Når vandstanden er normal, kan man gå på en sti foran bænken, som nedenfor viser.

Mere om oversvømmelser fra februar 2011.

Høstsituationen på øerne

Vi var lidt trætte oven på i går, og efter jeg havde været et par omgange rundt i haven, og hevet de største tidsler op, mens det endnu var tørvejr, redede jeg havens asier fra druknedøden, fik dem skrællet og fjernet kernerne. Asierne er blevet saltet, og så ved jeg hvad jeg skal lave i morgen aften. Efter middagsmaden, kørte vi en lille tur rundt i oplandet, for at se hvordan landskabet ser ud for landmænd og andre borgere.
Jeg har arbejdet indenfor frøbranchen og landbruget i 35 år, og har hørt masser af klager fra landmænd, især i mine 15 år i frøbranchen, det var jo os der satte priserne. Da det nu er 3. år i træk, at landmændene ikke kan få høsten i hus, p.g.a. vejret, så er det virkelig ikke uden grund, der lyder klagesange. Nogen har fået lidt i hus, og så kan børnene sejle rundt i en båd i stubmarken, som på billedet her til højre.
Andre har ikke fået høstet et eneste strå af noget som helst, og nu begynder roerne også at tage skade.
Det er ikke kun landmændene der er ramt. Selvom vandstanden er faldet, så har den  almindelige borger det heller ikke nemt, og vi har ikke været der, hvor det er allerværst, nemlig i Gedesby og på Marielyst.
Tingsted Å er gået over sine breder, ligesom så mange andre vandløb. Vi sluttede turen, da det begyndte at regne, og det har det så gjort lige siden.
Jeg så i tv-avisen, at der er sendt forstærkning til det sydlige Falster, fra hele landet, for at pumpe vand væk, og få opbygget diger og dæmninger, så vi ikke forsvinder helt under skybrudene på Lolland-Falster de næste timer.

I Cirkusrevyen med Silvan

Allan var gået på efterløn da han fik tilbudt et job, men efter 3 måneder, havde de kun brug for ham i weekenderne. Han takkede nej, da han igen skulle arbejde de dage jeg har fri. Han har ikke været ansat nu i flere måneder, men der havde vi allerede betalt vores del, mest min andel, af denne firmaftur. Allan spurgte hvordan vi skulle forholde os til det. Om vi fik vores penge retur, eller vi kunne deltage. Selvfølgelig kunne vi bare deltage. Der var busafgang fra Maribo eller Højmølle Kro. For os er det sådan set underordnet. Men senere afsted og tidligere hjem tiltaler os. Så vi hoppede på bussen ved Højmøllen sidst på eftermiddagen i går, hvor vi blev beværtet med øl, vand og chips under turen.
Aftenens menu indtog vi på Bakkens Perle, Rejecocktail med dressing, brød og smør. Kronhjortekølle med vildtsauce, garniture og dagens kartoffel. Timiankartofler. Frisk frugtsalat med vanilieis. Drikkevarer, øl, vin eller vand, som vi selv ønskede det. Vi var ca. 30 deltagere. Ud over min niece og hendes mand, kendte vi jeg ikke et øje, men vi fik en dejlig aften i godt selskab og god snak ved bordet, inden vi skulle se revyen.

Det er efterhånden mange år siden vi har været i revy. Og Cirkusrevyen har vi aldrig før set, men har altid hørt, at det skulle være en helt igennem fantastisk oplevelse. Bevares, der var der nogle få gode scener hvor man jeg kunne trække på smilebåndet. Men kun et par ganske få stykker der virkelig satte gang i lattermusklerne, hos mig. Der var dog andre rundt omkring, der grinede meget højt næsten hele tiden. I øvrigt synes jeg lydkvalititet var ret dårlig. Meget høj, men ikke tydelig. Det bedste indslag, set med mine øjne, var absolut sexologen Bodil, og heldigvis var det et af de lange indslag. Dronningen, Bertel Haarder, Lars Løkke, Helle Thorning og Blackman fremkaldte også et par små smil. Versefødder der hverken rimer, eller kan kan synges, får mig til at krumme tæer. Man er vel miljøskadet. Vi sluttede af med en spadseretur rundt på Bakken inden bussen kl. 24.00 kørte mod Lolland. Alt i alt, var det nu en ganske hyggelig dag.
Senere skal vi se Nykøbing F. Revyen, så må vi se om den kan slå dette.

Av, av for…..

Onsdag morgen, da jeg stod op, kunne jeg mærke der var noget galt med ryggen. Jeg konkluderede, at jeg måtte have ligget forkert. Bare det at rejse og sætte sig, var besværligt og gjorde ondt, så jeg var glad for mit nye hæve-sænkebord, men alligevel tog smerterne til i løbet af dagen. Det gjorde ondt at gå, stå, sidde, bukke sig og ja, i det hele taget bare det at trække vejret igennem, var smertefuldt. Tanken om en lungebetændelse strejfede mig, men det var jeg alligevel overbevist om jeg ikke havde. Heldigvis havde jeg tid hos mirakelmanden til almindelig vedligeholdelse af musearmen, allerede dagen efter. Han var slet ikke i tvivl om, hvad der var galt. Du har fået en nerve i klemme, og det kan være meget smertefuldt. Da han havde mærket efter, sagde han, at han ikke var i tvivl om at jeg havde ondt. Mange ringer 112, fordi de tror der er noget helt andet galt. Han kunne lindre lidt på det nu, og så ville han anbefale en ny tid mandag. Holddaop hvor var jeg træt i aftes. Jeg gik tidligt i seng og har sovet elendigt. Jeg kunne ikke vende mig i sengen. I dag har jeg savnet mit hæve-sænkebord, som jeg ikke har på denne arbejdsplads. Mapper blev stablet op, så jeg kunne få et højere “bord”, og så har det ellers været de meget langsomme bevægelsers dag.
I aften skal vi til gadefest, hvor alle medbringer en lille ret, så jeg stod i køkkenet i aftes for at koge lakseørred. Hu-hej, hjem fra job, slå op til små kuvertbrød, som lige nu står i ovnen.

Måske skal jeg bare dulme smerterne med en tilpas mængde rødvin, så jeg kan få lidt søvn i nat! Næh, helt ærligt, så er jeg overbevist om, at jeg går tidligt hjem, så kan de andre drikke og synge så meget de har lyst til. For min skyld må det gerne snart blive mandag igen.
God weekend til jer der læser med. Jeg er på vej ud ad døren, venter kun på brødene.