Onsdag var jeg mere klar i hovedet, men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var helt skarp i min hjerne, til det arbejdsdagen bød på.

Torsdag fik jeg vasket lidt tøj og begyndte at rydde lidt af alle vores sager på plads og fik tømt bilen for det sidste. Det var sent - vi var gået i seng, da Camilla ringede og undskyldte meget, det sene tidspunktet. Hun plejer også selv at sove på dette tidspunkt, men hun havde lige opdaget at overboen havde en vandskade, og det nærmest regnede ned hos hende, gennem loft og væg, og hun stod og skulle til Tyskland næste dag.
Fredag havde Allan en aftale om at vores campingvogn skulle afhentes kl. 9:00 inden vores udlejer skulle rejse samme dag. Allan og han blev enige om, inden vi rejste, at vognen kunne stå tørt og godt, til vi kom hjem igen. Der var nok dage til at Allan kunne få den klargjort til vi skulle campere i påsken, som vi havde planlagt. Vi havde endda bestilt plads på en campingplads i det jyske. Allan mente ikke det var noget problem at campere i hans tilstand, så han allierede sig med Mads, som fik lavet en flexaftale med sit arbejde. Vognen kom hjem, men jeg har hele tiden syntes, det var en rigtig dårlig ide at tage på camping i den situation han var i. Han er også selv blevet klogere, så vi bliver hjemme. Nu har han også raget noget hoste og en ordentlig gang forkølelse til sig.

Om aftenen var der den årlige generalforsamling i vores lille grundejerforening, som svoger nærmest trak hele læsset på. Alle er indstillet på at vi skal prøve at få den til at køre videre. Vi er så få medlemmer, at alle nu har hver en post. Her i huset betyder det ingen ændringer.
Efter generalforsamlingen var der hjemmebagte pandekager med is. Derefter spillede vi banko. Vores lokale Brugs er altid flink til at sponsorere nogle små pakker. Allan skovlede til sig. Hele 4 præmier á max. 20,- kr. løb han med. Godt jeg havde rygsækken med til glas, tallerkener, bestik, kaffe, krus og de pakker vi selv skulle medbringe. Jeg selv vandt en enkelt præmie. Det er altid så hyggeligt, så klokken blev over midnat inden vi gik hjem.
En stor del af lørdagen blev brugt til at udfylde diverse papirer til forsikringsselskabet. Spørgeskemaer til rejseselskabet og til flyselskabet. Betale regninger, og samle op på andre småting, jeg ikke nåede inden vi rejste. De sidste ting fra rejsen blev ryddet væk. For første gang siden vi kom hjem, kunne jeg endelig få plads til min sædvanlige gåtur. Hele 4 dage uden at kunne komme ud at gå, er altså længe. Jeg var spændt på, hvordan skoven ville se ud efter mit lange fravær. Resultatet ses på billederne. Både anemoner og violer er skudt op, og det grønnes dag, for dag.
Nu er det endelig blevet normal hverdag, og jeg ser frem til et par stille påskedage.