onsdag den 29. februar 2012

NU må det være nok

Vi kender vist alle udtrykkene: Tredie gang er lykkens gang, eller: Alle gode gange tre. Heldigvis eller desværre, som man nu vælger at se det,  så passer det ikke altid.

Sidste mandag mødte jeg til indbrud. Sidst på ugen hvade vi desværre endnu et besøg af ubudne gæster. Denne gang var det de andre ansattes arbejdsrum det gik ud over.
Saftsuseme om ikke jeg igen i morges mødte op og konstaterede endnu et indbrud på kontoret. Formentlig er de tre indbrud begået af de samme banditter. Denne gang måtte de heldigvis nærmest gå derfra tomhændet. Pengekassen, som de havde brækket op med værktøj, indeholdt ikke så meget som en eneste 50 øre. Dem tog de jo i sidste uge.
P1030384 P1030386
Mit arbejde hober sig op. Jeg bestiller ikke ret meget andet end at tale med politi og forsikringsfolk, diverse taksatorer og håndværkere.
Ikke engang vejret har været særligt opløftende i dag. Det har været frygteligt tåget overalt, ingen sol hverken i morges eller til aften. Lidt bedre så det ud i torsdags, da vi låste vor egen dør for ubudne gæster.Solnedgang 23. febr. 12

tirsdag den 28. februar 2012

ABC: Klapjagt

Denne uges bogstav hos ABC-Scandinavia er K.
Jeg ville næsten påstå, at klapjagt er et uddødt fænomen. Mig bekendt foregår jagterne på de store steder i dag kun med hundefolk og helt uden klappere, men hvis man læser her, får man et andet indtryk. Vejret har stor indflydelse på hvordan jagten forløber. Ingen er vel i tvivl om, at det var gevaldigt tåget, den dag disse billeder blev taget
Jagt 2012 Jagt 2012
Som barn ville jeg gerne være klapper på et af de lokale slotte, men det var ikke så helt ligetil at komme ind. Slet ikke som pige. De antog oftest kun drenge, fordi man regnede med, at de var mere robuste. Det var nemlig ikke for tøsedrenge. Da min fætter havde ansøgt og blev antaget, ville min kusine og jeg gøre alt for også at komme med på holdet året efter. Vi søgte og ventede meget spændt. Lykkelig var vi jeg, da vi blev godkendt til at prøve vor første klapjagt. Min kusine, hendes storebror og jeg, var derefter fast på holdet hvert år, hvor vi deltog med allerstørste glæde ved den store årlige jagt. 
P1020913Vi fik udpeget vores led i kæden, hvor vi skulle sørge for at holde samme afstand hele dagen. Der var ikke noget med at gå uden om brombærkrat, grøfter eller andre forhindringer, der veg mere end ca. en meter. Vi skulle bare vade igennem ild og vand, mens vi klappede i hænderne, eller med en kæp på træerne, for at jage vildtet frem.Vi skulle lytte efter horn og komme hurtigt frem, hvis eller når såten blev afblæst. 
At komme “hjem” i jagtstuen på Slottet, hvor der blev tændt op i pejsen, så vi kunne få varmen, mens vi spiste vores medbragte klemmer og fik serveret en stor kop varm kakao med et wienerbrød til inden klapjagten fortsatte, var skønt. Når den lange dag var omme, fik vi udbetalt dagens løn i en brun prøvepose. Jeg husker det som en guldgrube, og jeg syntes det var alle pengene værd. Der var dog et år, hvor det var et forfærdeligt vejr. Hundekoldt med blæst, regn og sne, hvor min kusine og jeg blev sendt tidligt hjem. Vi fik slet ikke valget om at blive, men blev blot sendt hjem, helt uden penge. Det var vi lidt utilfredse med, men turde ikke sige noget og cyklede slukøret hjem til min moster. Vi var ret kede af at have mistet vores løn. Vi havde dog været der en halv dag. Da min fætter kom hjem, havde han to ekstra lønningsposer med. En til søster og en til mig. Behøver jeg at sige, at vi var ovenud lykkelige, da vi så, at der var løn for hele dagen. Min moster har utallige gange fortalt, at vi begge var så forfrosne og trætte, så hun pakkede os ind med tæpper og varmedunke. Og da det blev spisetid, var jeg så slap, at jeg ikke kunne løfte det kalkunlår, som min aftensmad bestod af. Historien var vist en af min mosters favoritter, og den blev også nævnt i min konfirmationssang.
Fasan P7076444
For nogle år siden, fik jeg mulighed for at opleve en jagt, som den så ud nu. Jeg sagde selvfølgelig straks ja. Det var spændende og meget anderledes end da jeg var barn. Det hele er noget mere konfortabelt med fastmonterede bænke i “prærievognen” hvor vi havde tag over hovedet og lukkede sider, i stedet for bare at sidde på bunden af en åben traktorvogn. Interessant var det også at se hundene arbejde. De er fantastisk gode til de opgaver, de er sat til at udføre. Da jeg var barn, var det ikke hunde, der var flest af på jagterne, men blot et par stykker til at finde det nedskudte vildt på ejerens komando. I dag ser verden helt anderledes ud, også på det område.

søndag den 26. februar 2012

Fisk, forår og fornøjelser

Denne weekend har været fyld med F´er
Lørdag formiddag kørte vi en tur til Stubbekøbing Havn, for at købe friske fisk.
IMG_3897 Isinger
I sommerhalvåret kan man tage med den lille hyggelige færge, Ida, eller bare sidde og nyde dens sejlads frem og tilbage, da man tydeligt kan se til Bogø derfra. I Stubbekøbing ligger også et fantastisk godt spisested, Kongsnæs Seaside. Desværre er det lidt svært at finde, selvom man mener at være lokalkendt og har GPS´en slået til.
Stubbekøbing Stubbekøbing
Det blæste gevaldigt. For at sige det mildt, var det hundekoldt selvom solen skinnede. Vi fortsatte turen til Grønsund, hvor Maria Grubbe har boet. Herfra kan man se til Møn. 
Maria Grubbe  Fanefjord Kirke
Nu var vi ikke så langt fra den lille idyliske by, Hesnæs, som er kendt for de stråbeklædte huse. I bilen var der dejligt varmt, når solen skinnede gennem ruden.
Hesnæs Hesnæs
På egen matrikel er foråret godt i gang. Hverken vintergækker eller erantis er bukket under af de mange frostgrader, der kom, da de små forårsbebudere havde besluttet sig for at springe ud allerede i den første uge af januar. Det er da utroligt, at de har overlevet, og stadig blomstrer. Frem myldrer nu også mine krokus.  
Erantis 25. 2. 12 Vintergækker 25.2.12 Krokus 25.2.12
Lørdag aften bød på lutter fornøjelse, god mad, hyggesnak, leg, sang og musik, nøjagtig som vi plejer, når familien samles til den sædvanlige søskende-komsammen, som søster i aftes foreslog, vi fremover skulle kalde: "Til middag hos” nøjagtig som i tv, med uddeling af point. Det blev enstemmigt vedtaget, efter vi havde talt lidt om spillereglerne. Det skulle holdes på samme plan som hidtil, at det ikke nødvendigvis gav ekstra piont f.eks. at lave eksklusive middage. Kort sagt, det skulle ikke være prisen, der afgjorde pointene.
Laks Mørbrad
Søster, som selv havde gået og leget med tanken, ville gerne lægge ud, så da vi havde spist alle tre retter, stod den på kulturelt indslag, som var “Hit med sangen” Vi synger jo alligevel altid, så det var et kanon godt valg.
Hit med sangen P1030352 Hit med sangen
P1030353 Hit med sangen P1030362
Senere blev de gamle grammofonplader sat på. Svoger er gammel discjockey, så det er ikke plader han mangler. Vi sang og dansede til langt ud på natten. Søster havde, som hun plejer, arrangeret chauffør til nogle af os og overnatning til andre. Pointene er lagt i en kuvert, og når vi har været hele runden igennem, ser vi hvem der har fået flest point. Mere er der ikke i det.
Der er stadig forår i luften. Solen skinner fra en skyfri himmel og den friske luft har vist rigtigt godt af os. Det ville være synd at fordrive tiden herinde bag skærmen.

fredag den 24. februar 2012

GD-dag i søndags

Det var bl.a.Camilla der stod for at arrangere denne måneds GD tur, som skulle foregår på Lolland denne gang. GD står for Great Dane, eller Grand Danois. Vi havde lovet at åbne haven til en gang kaffe og kage.
Mens Camilla gik turen, sammen med Kosta, for at markere ruten, opstille poster og sondere terræn med egne øjne, det er ikke det samme, som at få oplysningerne fra mig, dækkede Allan og jeg op til tag selv bord i garagen, de havde jo lovet lidt regn og lavede et par kander kaffe, som blev hældt på termokander. Kagerne fra gårsdagens bagning blev sat frem, så vi var klar til det helt store rykind. 7 GD´er og 2 “ukurante” af helt anden race, samt 14 personer ialt, nogle helt uden hund. Camilla synes der skulle være lidt ekstra for hundene, så hun arrangerede to konkurrencer, indeholdende 5 øvelser samt nogle tillægsspørgsmål, som blev indlagt i vandreturen, selvfølgelig med præmier til de dygtigste hunde.
page



























Det sjove ved denne tur var, at der var tilmeldt så mange hunde med deres ejer, at alle 11 farver ville være repræsenteret. Jeg er blevet belært om, at 11 farver er forkert. Det rigtige kan man læse om på Grand Danois Klubbens hjemmeside. og hos FCI under Deutsche Dogge. Nogen måtte desværre melde afbud. Også ham den “lille” Bacchus, der måtte blive hjemme hos sin far, fordi det stakkels “barn”, lige har måttet gennemgå en stor grim øjenoperation. Om det er mor eller barn der har det værst, har jeg svært ved at finde ud af. I stedet fik venindens lille græske hund lov at komme med. 
P1030245 IMG_3844
Efter en dejlig lang vandretur på et par timer, havde jeg fået opgaven at bedømme hunde og tjekke tænder. Mig, som ikke har den fjerneste forstand på det, men det meste var bare øvelse og træning for hunde. Alligevel skulle jeg finde den mest tillidsvækkende hund. Camillas hund deltog selvfølgelig ikke, for det ville være snyd. Så blev de fleste af hundene lukket ind i bilerne, hvor de lå meget stille, og tilbagemeldingen lyder at de sov sødeligt hele aftenen også. Der var også et par mennesker der kæmpede med at holde øjnene åbne om aftenen, bl.a. ham jeg deler bolig med.
P1030252 P1030250 

Charlotte deltog uden Mads, som dog troppede op, da vi kom tilbage til en sen gang kaffe. Derefter forlod de fleste os. Mads og Charlotte blev lidt længere. Jeg syntes det var blevet for sent at lave den aftensmad, jeg ellers havde tilberedt en stor del af. Vi havde jo også lige spist en masse kage, så vi snuppede en rugbrødsmad.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at dette arrangement, hele vejen igennem, lignede alle de børnefødselsdage vi har holdt her i huset, med skattejagt og skovture. Vi havde det herligste solskinsvejr, man kan ønske sig her i februar måned. 
Vi har udsigt til endnu skøn weekend. Det samme ønsker jeg dig, der læser med.

Efter Camilla har læst indlægget, har jeg tilføjet noget med rød skrift. Denne videnskab er for stor til at jeg kan følge med, selvom jeg prøver.

onsdag den 22. februar 2012

ABC: Jerusalems ødelæggelse

Bogstavet hos ABC Scandinavia i denne uge er J

Da Camilla havde søgt, og fået job i Kbh. ville hun selvfølgelig også gerne flytte lidt tættere på dette. I starten overnattede hun dog de fleste af hverdagene, hos kæresten, når hans bofælle var væk.
Camilla er en pige, der ikke vil ligge andre til byrde og derfor helst klarer tingene selv. Hun søgte bolig og da det endelig lykkedes hende, at få en lille lejlighed med eget bad og køkken i forslag, slog hun til. Det lød meget lovende, med en fælles møbleret opholdsstue, hvor der var inkluderet rengøring hver uge. Hun ville selvfølgelig gerne se lejligheden inden hun underskrev lejekontrakten og betalte depositum, men det var ikke muligt. Ville hun have lejligheden, så måtte hun underskrive og betale før udlevering af nøgle, ellers ville lejligheden gå til den næste på listen. Camilla hentede nøglen til lejligheden midt i ugen, hvorefter hun ringede hjem, og meddelte, at hun ikke flyttede ind. Det hun fortalte mig, havde jeg lidt svært ved at tro. Efter hendes udtalelser var lejligheden så møgbeskidt, klam og ulækker, at hun var ved at brække sig. Måske overreagerede barnet en smule tænkte jeg! Okay, jeg fik vist også sagt noget, der snerper i den retning, højt. En kommunal og almennyttig bolig kunne da ikke være SÅ slem, når hun havde betalt for rengøringen ved indflytningen. Vi aftalte, at vi alle tre kørte derind om lørdagen, så vi kunne se boligen.
Lejlighed  Lejlighed 001
P.g.a. Camillas udtalelse, havde jeg heldigvis pakket fotografiapparatet, så vi kunne tage nogle billeder af det hele. Du milde kineser, hvor jeg forstod det pigebarn. Der skulle bruges en masse knofedt i lejligheden for at fjerne gammelt ulækkert mad og andet møg. Ja, det var nemlig ikke nyt støv og spindelvæv, men gammelt fastgroet mad og møg. Der stod i kontrakten at den var nymalet og der var da klattet lidt hist og pist. Udefra så det ganske nydeligt ud, men man gik lige ind ad hoveddøren, MED sin cykel eller knallert, så var man i den møblerede opholdsstue, hvor der VAR gjort rent til weekenden. Der var da en slags møbel - nemlig en enkelt stol med hynde, og et gammelt havebord, hvor ryglænet var brækket halvvejs af.
Lejlighed 002 Lejlighed 003
Nu måtte vi kæmpe vores sag. Vi ringede og ringede, mest forgæves, fordi den ansvarlige aldrig var at træffe. Jeg skrev breve, men hørte intet. Jeg kontaktede kommunen, men de kunne intet gøre. Jeg mener ville ikke, gøre noget. Allan fik fat i tilsynsmanden, som fortalte at vi ikke var de første utilfredse, og at han ville gøre hvad han kunne, men det var desværre ikke meget. Der skete heller ikke mere. Til sidst lykkedes det mig, at få fat i den ansvarlige i Boligselskabet, men det hjalp ikke meget. Vedkommende var urokkelig, selvom jeg fortalte at jeg kendte boligloven, da jeg havde arbejdet med den i mange år. Jeg nævnte, at vi havde taget billedet af det hele, og havde bevismateriale, så hvis ikke de udbetalte hver eneste krone med det samme, ville jeg hyre en advokat, og køre en sag. Det kunne jeg bare gøre, det ændrede intet. Det havde vel håbet at jeg opgav, som så mange andre før mig, så de kunne blive ved med at score kassen på deres ufine facon, men mig skulle de ikke slippe af med så let. Jeg skrev det sidste brev til boligselskabet, hvor jeg truede med advokat, med stort set samme ordlyd, som ved telefonsamtalen.  Hvis ikke hver eneste krone Camilla havde indbetalt, stod på min konto inden en vis dato, så blev sagen overgivet til advokat. 
Pengene, hver eneste krone, kom før deadline. Senere på året hørte vi, at afdenlingen hvor disse lejligheder lå, var erklæret uegnet som bolig og lukket af myndighederne. Om det havde sin rigtighed, tør jeg ikke skrive under på.

mandag den 20. februar 2012

Indbrud i nat

Det var faktisk min mening, at jeg i dag, ville have skrevet lidt om dagen i går som var booket fra tidlig formiddag til langt efter spisetid, men dagens hændelse har gjort, at jeg har ændret mening. Da jeg nåede frem til kontoret i morges, havde chefen lige parkeret, og vi kunne med det samme konstatere, at vi havde haft ubudne gæster i løbet af natten. Tyvene havde først forsøgt sig med en rude i døren, men da det åbenbart voldte dem problemer, valgte de i stedet for et vindue, hvor de er kravlet over reolen for at komme ind.
P1030268 P1030269 P1030256
Inden chefen skulle videre, nåede han at ringe til politiet, som ville sende et par mand ud. Det var den længste time jeg har haft meget længe. Jeg måtte jo ingenting røre, men bare vente tålmodigt på at betjentene ankom, mens tog nogle billeder, men det er svært at få en time til at gå med det. Jeg tænkte om det mon gik an at liste over gulvet og tænde for radioen, men da jeg kiggede over, hvor den plejede at stå, opdagede jeg at den var væk. Det havde vi ikke lige set, chefen og jeg. Alle skuffer og skabe stod åbne, selv køkkenskabet.
pengekasse Indsats pengekasse P1030259
Da jeg endelig så politibilen komme, kørte den bare lige forbi, selvom jeg stod i døråbningen. Jeg sprang ud og løb efter dem, mens jeg baskede gevaldigt med begge armene over hovedet. Det lykkedes mig at få kontakt med dem. Så fik jeg da varmen. Politiet tog fingeraftryk og en masse billeder, mens de spurgte ind til hvad der var stjålet. På forespørgsel fortalte de, at de sidste 3 uger havde de haft mere end rigeligt at se til, da der har været en kæmpe bølge af indbrud her i området, efter en stilstand på tre måneder.
Jeg er glad for solen har skinnet godt gennem vinduet, og min stol er tæt på radiatoren, for hele dagen har jeg manglet en rude i vinduet. Sikke en masse arbejde der pludselig kom først i køen.
Dagens indlæg afsluttes med et lidt bedre billede, end det jeg har set på hele dagen. Det er taget på lørdagens skovtur i regnvejr.
 P1030195

lørdag den 18. februar 2012

Store bagedag

Efter morgenkaffen sendte jeg Allan i byen for at handle, mens jeg gik i gang med at bage. Det er meget  længe siden vi har lavet en aftale med Camilla, og jeg foreslog selv at bage en kage, så hun var fri for at transportere det så langt. Efter mange indvendinger, at det kunne hun selv klare, så fik jeg til sidst lov.
P1030166 P1030176
Når jeg nu alligevel skulle have gang i ovnen, kunne jeg lige så godt bage en masse. Det blev til: Birkes-citronkage, Kokosmuffins, Speltbrød, Hundekiks, Billig mandelkage, dobbelt portion af Bedstemor Ands chokoladekage til i morgen , Boller med masser af solsikkekerner og hørfrø, samt en  Kartoffeltærte. Sidstnævnte er nyt her i bageriet, men den er prøvesmagt og er en rigtig lækker kage med kogte mosede kartofler. Jeg er lidt spændt på om den kan fryses, det melder historien nemlig ikke noget om, så det bliver afprøvet med et par afskårne stykker. Resten skal nok få ben at gå på.
Kartoffeltærte Speltbrød
Da det var ved at lysne i køkkenet, og køkkenbordet igen kommet til syne efter jeg havde fået fjernet opvasken, gik jeg ind og hev sengetøjet af og satte en vask over, mens jeg ventede på at kunne tage den sidste plade bagværk ud af ovnen. Klokken halv fire var jeg færdig i køkkenet, og trængte til lidt frisk luft. Selvom det tis-øs-regnede, var jeg fast besluttet på at gå mig en tur. Allan ville ikke med. Hans høreapparater kan ikke tåle vand, og han gad ikke slæbe på paraply hele vejen. Det kunne jeg sådan set godt forstå. Jeg meddelte ham, hvilken rute jeg havde tænkt mig at tage, og at det ville tage knapt et par timer før jeg igen var hjemme. 
P1030198 P1030200
Det var ikke kun regn, det blæste også pænt ude ved kysten, og i det disede vejr, var det svært at se hvor himmel og hav mødtes.


  Regndråbe - makro




















Bedre var der, dybere inde i skoven, hvor jeg legede lidt med makro.