Stille lørdag med symaskine og kap-geringssav

Det er meget længe siden, vi er stået op til en hel dag uden pligter og aftaler. Vi sad begge og løste lidt kryds og tværs fra morgenstunden, inden jeg gik i gang med at bage lidt morgenmad til fryseren, mens jeg hørte Mads og Monopolet. 

På et tidspunkt forlod Allan køkkenet en rum tid, inden han kom ind og meddelte, at han kørte i Silvan for at købe materialer til en hundeseng, han har lovet at lave til Camilla. Hun havde afleveret sit gavekort, så han selv kunne købe, hvad der skulle bruges.
Jeg havde lyst til at sy, så der blev tegnet flere simple mønstre. Normalt klipper og syr jeg bare helt uden et mønster, til så simple ting, men dette kork, var noget stift noget, som jeg ikke anede om man kunne sy i uden det blev perforeret. Det måtte tiden vise. Der skulle også for i det etui.
For flere år siden havde Allan en jakke, som var slidt på udvalgte steder, så vi kunne ikke være bekendt at aflevere den til genbrug, selvom det var noget rigtigt lækkert stof. Jakken blev sprættet op, og lagt i stofskabet til senere anvendelse.
I dag har jeg brugt en lille del af det ene ærme til for, og jeg er vældig godt tilfreds med mit nye etui. Det var hårdt tiltrængt, da jeg ikke kunne være bekendt at hive det andet frem i offentligheden.
Sidst på eftermiddagen, var jeg en smut i garagen (Værkstedet roder gevaldigt, så der er ikke plads til at arbejde) for at se hvor langt Allan var nået. Der var et stykke vej endnu, og det er der stadig, for nogen var rendt med nogle mål, fortæller han på min forespørgsel, så han måtte skille det hele ad igen, og starte forfra.

Visittaske og butterfly, lavet udelukkende af genbrugsting

Det var slet ikke det jeg skulle sy. Jeg skulle bare lige finde en stofrest, jeg kunne lave en prøvesyning af, inden jeg begyndte at klippe i det specielle stof, jeg købte under et miniophold i Lübeck i efterårsferien..
Enten var stoffet for godt og for stort til, at jeg nænnede at klippe det i stykker, eller også duede det slet ikke til formålet. Jeg nåede ikke helt til bunds i lageret, da jeg faldt over en skindrest, der stadig var i overskud fra en gammel taske, efter jeg fik syet kameraetui. Den rest er da ikke til noget, tænkte jeg, men nænnede alligevel ikke at kassere det. Der lå også nogle spænder, jeg har klippet af et par støvler, inden de blev kasseret. Skindstumperne blev vendt og drejet. Pludselig var ideen der, så jeg gik i gang med at sy af stumperne.

Den største stump målte kun 20 cm hvor den var bredest, så det var stumper, og den stump blev klippet midt over, og en bund sat i. Ud over disse små skindrester, blev der genbrugt en lynlås, to spænder fra et par kasserede støvler, en taskering. Foret er et kasseret skørt. Så manglede jeg bare hanken. Jeg synes ikke, jeg kunne finde noget der passede og sagde det højt. Æv altså. Så rejste Allan sig fra sin kryds og tværs, uden at sige noget, men kom tilbage med en USB-nøgle med den fineste snor i. Kan du bruge den? Ja, må jeg få den? Ja, jeg har nok noget andet, jeg kan sætte i den her, siger han. 
Sådan fik jeg, for et par uger siden, det meste af en regnfuld søndag til at gå. En af de søndage, hvor vi ikke rigtigt gider foretage os noget, udover at gå ture og lave andet ‘ingenting', fordi vi igen var kommet alt for sent i seng. Jeg havde været til julefrokost i chefens private hjem, hvor vi hyggede 11 personer, og Allan var, som altid min trofaste chauffør både ud og hjem. 

For endnu længere siden, sidst i oktober, sendte Camilla en MMS. Jeg nåede kun lige at se billedet, før jeg havde hende i telefonen.
Hej, mor! Jeg har lige sendt dig et billede.
Tror du, det er noget, du kan lave? Jeg skal til noget juleskue, om lang tid, så den skal være rigtig postkasserød.
Det mente jeg nok jeg kunne klare.
Selvfølgelig havde jeg ikke noget postkasserødt, men jeg kunne da sy en prøve, så hun kunne godkende størrelsen, når vi sås om et par dage. Umiddelbart mente jeg selv, den nok var blevet for lille, da den ikke var meget længere end en kuglepen, men da Camilla så den, sagde hun den var alt for stor. 
Det tog ikke mange minutter at lave en ny som straks blev godkendt. Så skulle jeg bare have fat i noget rødt stof. Husk nu det ikke haster. Jeg skal først bruge den en gang i december, så du skal ikke få stress af det. Så vigtigt er det altså ikke. Efterfølgende har Camilla skrevet, at juleskuet er aflyst, så hun fik ikke brug for butterflyen denne gang, men at den alligevel ville være rar at have.

Faktisk har vi fået en lille stofbutik her i byen. Helt uhørt. Hun opkøber fra diverse overskudslagre, og har kun åbent to hverdage om ugen. Hende har jeg besøgt, men hun havde ikke noget.
I torsdags, da jeg gik hjem fra arbejde, ville jeg lige runde stofbutikken i Nyk. F. for at få fat i det røde stof. Tænk, så lå den der bare ikke mere. Lukket og slukket! Eller bare flyttet! men hvorhen? Jeg travede gade op og ned for at finde den, men stødte ikke på nogen. Da jeg sad i bilen, slog det mig pludselig, hvor jeg havde set en ny stofbutik. Jeg har endda været derinde, for at se hvad de havde at byde på. Jeg må derind snart igen. 

Tapetrester, hvordan kan de udnyttes!

Jeg har forgæves søgt på nettet, i håbet om at få nogle ideer til at få brugt mine tapetrester på. Ikke små stumper, men ruller hvor der måske kun er brugt en enkelt bane.
Det eneste jeg har fundet på nettet, er noget boligindretning med farvestrålende tapeter. Det var ikke lige i det, jeg havde tænkt mig.
Har vi skullet pakke noget ind, der fylder ret meget, har jeg et par gange fået brugt sådan en rulle.
Jeg har også foldet æsker, til at lægge forholdsvis små gaver i, men jeg mangler nye ideer til noget brugbart.
Når jeg ikke kan finde hjælp på nettet, må jeg prøve at klare sig selv
Jeg har før foldet poser af paprøret fra gavepapiret, så mon ikke også jeg kunne folde noget af det tykke skumtapet eller miljøvæv, jeg havde stående. Det gik fint nok, når det fik en klat lim. Der blev klippet fire huller og fundet noget passende bånd frem, som blev sat i som hank. 

Der var mere tapet tilbage på den rulle, så jeg gik i gang med at fabrikere et kort.
Det er så dejligt at få ryddet ud i diverse gemte ting og sager, og tilmed få noget brugbart ud af det. 

Det var ikke kun hobbykniven og limen, der kom i brug. Synål, sytråd og sågar bøtterne med knapper blev fundet frem og benyttet.
Da jeg var barn, elskede vi 3 tøser, når far fik nye tapetbøger. For det første var vi vældig glade for at få lov at kigge på alle de spændende tapeter, folk havde mulighed for at købe. Vi kunne bruge timer på den fornøjelse.
For det andet fik vi de gamle tapetbøger at lege med. Nøj, hvor blev der tegnet og klippet tøj til alle vores påklædningsdukker. Der var vist ikke en eneste påklædningsdukke, der ikke fik ny garderobe. Det tapet der ikke kunne bruges til påklædningsdukketøj, blev brugt som tegnepapir. Det var dengang man ikke bare fik en tegneblok og en skriveblok udleveret. Jeg husker, når vi var på besøg hos farmor og vi gerne ville tegne, så var det mel- og sukkerposer eller andet genbrugspapir, vi fik udleveret. Dengang købte man alting i løs vægt, og fik det med hjem i brune papirsposer. Selvom det var genbrugspapir, kunne man godt tegne og skrive på begge sider af papiret inden man fik udleveret et nyt stykke.  
Har du nogen gode ideer til, hvad man kan lave af tapetrester, så hører jeg gerne om det.  

Lav selv alternative pengegaver. Liggestol, skattekiste og …

Er man indbudt til fest, og fødselaren, konfirmanden, brudeparret, eller hvem og hvad der nu skal fejres, og ønskerne nærmest kun består af cool cash, så synes jeg personligt, det er lidt kedeligt blot at komme med en flad kuvert med indhold. 
Gennem årene har jeg brugt forskellige versioner, som at folde et par sedler, så de bliver til en seddel med mange nuller efter. Jeg har lavet sommerfugle af sedler og foldet tøj, samt givet penge på mange andre forskellige måder.
Nu har jeg igen været i tænkeboksen, for at skabe noget nyt.

Har vi noget, du kan lave mig en tynd liste af, spørger jeg Allan. Han fandt en 3 mm tynd liste på værkstedet, men den var alt for bred, så jeg fik ham til at skære et par stykker på ca. 5 mm.  Med en listesaks klippede jeg forskellige størrelser. 2 stk. x 15 cm. 2 stk. x 10 cm og 2 stk. x 15 cm. Det blev sat sammen til en lille liggestol.


Jeg lavede også større, med målene  2 stk. x  20 cm,  2 stk. x 15 og 2 stk. x 7 cm. Sidstnævnte er tværliggerne, som passer perfekt til en pengeseddel. De små lister limes sammen og vupti, så har du pludselig en liggestol.
Da vi var på camping i det jyske i sommer, kunne jeg ikke lade være at samle de specielle muslingeskaller og sneglehuse, hver gang vi gik tur ved stranden. Det er godt at kende sig selv, så med vilje medbragte jeg ikke noget at samle i. Når jeg ikke kunne have flere i mine hænder, var jeg nødt til at stoppe indsamlingen, for selvom ideerne myldrede frem, havde jeg ingen planer med dem. Lidt af dem er nu blevet brugt.  
Jeg legede lidt med at rulle pengesedler til lys. Et lille stykke ståltråd blev klippet af. En væge blev tegnet og klippet, og sat fast med tape på pengesedlen, inden den blev rullet.
Ideen med lysene er god nok, men det skal i så fald sættes sammen på en anden måde og det passede ikke rigtigt til liggestolen, synes jeg. Så den ide blev fejet af bordet igen i denne omgang.
Jeg syntes, gaven skulle bestå af andet end liggestole. Men hvad har jeg i gemmerne til at lege med!
Det var nu, jeg havde tid og lyst til at sysle med netop dette lille projekt. Jeg tænkte jeg kunne lave en lille skattekiste. Skuffer og skabe blev endevendt. Jeg fandt en sort vinæske, som jeg skar i stykker.
Da sådan en vinæske består af bølgepap, er låget let at få buet, som en kiste skal være, men lidt sværere er det at få siderne klippet til og det hele limet sammen.  
Kisten blev pyntet med små klistermærker. En sølvtus blev indkøbt, og der blev skrevet ‘skattekiste’ på låget. Kisten blev fyldt med både sølv- og guldmønter og et par sedler.
Modtageren var søster, som rundede de 60 i sidste uge, og holdt fest i weekenden, så med 4 timers søvi i nat, varer det ikke længe inden vi siger godnat.

.

Nøjsomhed og en gammel dør

Selvom jeg i realiteten ikke behøvede at stå op før halv syv, så var jeg åbenbart færdig med at sove længe før. Klokken 5 kunne jeg ikke ligge i min seng mere. Skulle jeg gå i gang med at bage eller… Der var masser af muligheder.
Valget faldt på en tur rundt i haven og at skrive dette blogindlæg. Indlægget var rimelig hurtigt skrevet, men hvor pokker lå de to billeder af døren fra februar måned gemt.
Mens der flere steder i landet er faldet uhyre mængder regn, så har vi indtil nu måtte nøjes med sølle 7 mm på 2 døgn, men lidt har også ret, og det var en fornøjelse at gå og pille ude i haven i aftes.
Vi har en meget tung lerjord, der ikke er særlig havevenlig. I år bærer den gevaldigt præg af tørken. Haven er ikke tilsået eller plantet til som den plejer. Drivhusets planter er noget skravl. Til trods for der vandes med vandhanevand, men det bryder de sig åbenbart ikke om i det lange løb. Min skoleagurk fik jeg knækket, lige over jorden, for længe siden, da jeg ville binde den op. Planten blev åbenbart så fornærmet over den behandling, at den gik  i strejke. Sidste weekend truede jeg med at hive den op. Jeg gjorde det dog ikke, for hvad skulle jeg så sætte der på dette sene tidspunkt. I øvrigt er der heller ikke meget ved at have et halv- eller helt tomt drivhus. Nu er agurken begyndt at skyde og gro gevaldigt, så måske er der håb for at der bliver lidt at høste. Måske skulle jeg true peber- og tomatplanterne med samme behandling.
Mads har længe været på jagt efter en billig ‘ny’ dør. En fabriksny koster 10.000,-  til 15.000,- kr. Så da han i vinters fik mulighed for at få en nedrivningsdør kvit og frit, slog han til. Bundstykket manglede, men resten af træværket fejlede intet. Allan ville gerne bruge sin tid på at renovere døren. Han gik i gang med at slibe flere lag maling af. Fik et familiemedlem til at lave et nyt bundstykke efter det gamle. Døren blev færdig på den ene side, men så skete der det samme som med min agurk.

Allan gik i stå.
Han er nu startet op igen. Ruderne er pillet ud. Døren er grundet og malet flere gange. Der skal sættes nye gummilister i.
Døren skulle gerne sættes i inden det bliver efterår og vinter, men hvis han fortsætter i dette tempo, så er den snart færdig.

Garnrester og andre blandede småtterier fra hverdagen

Jeg har altid glædet mig over de små ting i livet. Det er ikke gods, guld og materielle goder der vægter højest hos mig. Jeg er en nøjsom person.
Som nogle af jer ved, strikker jeg lidt til Røde Kors. Det kniber med at skaffe garn nok. Kampagnen ‘Smid tøjet’ kunne godt have omfattet ‘smid garnet’ også. Vi er ikke særlig krævende. Vi tager til takke med optrevlergarn. Et helt nøgle nyt garn er det rene luksus. Det sker ikke så tit, men når det sker, er der rift om det, hører jeg historier om. 

Hvert lille nøgle der er til overs kommer tilbage på lageret i klubben. De små nøgler har hobet sig op, men ingen af de trofaste mandagsstrikkere mente de kunne få noget ud af disse rester, så jeg, og en anden der også ‘bare’ strikker derhjemme, fik hver en stor posefuld, som vi kunne se om vi kunne få noget ud af.
Garnresterne hører virkelig til i småtingsafdelingen, men foreløbig har jeg da fået to sweatere, og er gået i gang med endnu en i grå og grønlige nuancer. Hvis jeg kan skrabe mere sammen, kan der sikkert blive en blå mere, og en rødlig. Jeg synes det er sjovt at se hvad man kan få ud af ingenting.
Der har også været plads til udeliv. Fuglene fik, i løbet af den forgange uge, endnu en  fodringsplads. Nu har de fire spisesteder rundt omkring i haven.



Jeg opdagede at bladene på mine liljer var godt gennemhullede. Nogen spiser af dem. Jeg fandt også et par syndere. Dette skete midt i ugen, hvor det var godt vejr. Det er bare om at komme ud og nyde solens stråler, når man i alle døgnets bedste timer sidder, er nød til at sidde inde på et kontor.  

Allan har været ude at få taget nye blodprøver, til hans kommende konsulation hos neurologen i næste måned. Nogle af prøverne er nemlig 3 uger om at blive analyseret. Han har fået en opringning om at hans B12 vitaminmangel går i den rigtige retning, men at det stadig ligger i gråzonen, så han skal fortsætte med sin behandling en tid endnu.

Da jeg kørte på arbejde fredag morgen, spurgte jeg Allan, om han ville med ud at cykle, når jeg kom hjem. Jeg, eller vi havde et hængeparti med Storskoven. Nu kender vi en vej mere. Vi cylede hjem gennem vores ‘egen’ skov. Da jeg render noget mere rundt ude i skoven end Allan gør, havde jeg fortalt ham, at de atter havde indhegnet landbrugsområdet. Det ville han en tur forbi og se.
Vi cyklede helt ud til klinten og kiggede ud over vandet. Allan ville samme vej tilbage, men jeg ville tage den lille sti langs vandet. Der kan man ikke cykler, siger Allan. Jo man kan da, og så skiltes vore veje – for en stund, med aftale om at mødes på Aktivitetspladsen. Vi ankom samtidig.

Allan ville en tur ned til stranden. Jeg fulgte med ham
Det er hornfiskesæson, så der er livlig lystfiskeraktivitet, både på den ene og den anden side, i denne tid. Nogen havde også heldet med sig. Andre fangede kun skidt og møg. Vi, eller Allan, spiser ikke hornfisk, så derfor er han ikke så ivrig med fiskestangen, men interesseret i hvordan det går de andre. Vi cyklede hjem, hvor kilometertælleren fortalte at vi havde cyklet næsten 13 km.
Jeg havde kalkuleret med at hele lørdagen skulle stå på havearbejde, men da det småregnende  mere eller mindre hele dagen, ikke de store mængder vand, men lidt surt havevejr., foretrak  jeg at slå mine folder i køkkenet med lidt bagning og andre huslige gøremål.  
I morges var vejret en tro kopi af af lørdagen, men der var et par områder i haven jeg gerne ville have bugt med. Jorden var næsten perfekt til formålet, dog lidt for våd. Det var nu, jeg skulle ud, hvis ikke jeg skulle se på det en hel uge mere, så det blev klaret i formiddags. Om eftermiddagen kom solen frem.
I skoven er anemonerne på retur og overtages nu af andre hvide og blå tæpper.
På mine ture i skoven havde jeg også lagt mærke til, at en vej ud til et skønt bakket område, der har været lukket af i flere år, var ved at blive åbnet. Spørgsmålet var bare om man kunne komme helt derud… Det ville jeg forsøge at finde ud af. Jeg nåede ikke særlig langt, før jeg stødte på to fra nabolaget, så vi holdt lige et lille skovmøde om et kommende arrangement, vi alle skal deltage i.  
Det var ikke det bedste terræn at gå i, da store maskiner har ryddet et skov- og  kratområde, for at bane vejen til en kommende skovsti. Jeg drejer om hjørnet og langt fremme ser jeg, at det ikke er muligt at nå mit mål. Æv, paradiset ligger jo lige derinde til venstre. Her overtrådte jeg skovens regler… Sshy…Det var kun 3-4 meter det drejede sig om.
Da jeg kom ud på den lille sti var der masser af grønne blade. Det ligner ramsløg, men det er liljekonvaller.
Paradiset har forandret sig. Havet har taget sin bid af skrænten, og træer er styrtet i vandet. Jeg glemte helt at tage billeder. Jeg nød bare gensynet. Jeg gik tilbage hvor jeg kom fra, men jeg må afsted igen, når jeg kan holde mig til lovens rene sti.

Adelige lopper og ugen der gak

Det er et halvt år siden vi reserverede denne lørdag i kalenderen.
Hvis vi justerede lidt på den aftale, vi havde lavet  med os selv, kunne vi presse en oplevelse mere ind i kaldenderen.

Knuthenborg holder i denne weekend loppemarked og herregårdsaktion. Det er altid spændende at se sådan et udvalg. Så kunne vi også se hvordan slottet er kommet til at tage sig ud efter den store hovedrenovation. Nu ligger slottet åbent i landskabet.

Vi var der, da de slog ‘dørene’ op i morges kl. 8.
Udendørs var der uendelige meter lopper for enhver smag. Meter efter meter, længere end øjet rakte, var der lopper. Der var alt fra håndvaske, både, nips bøger, porcelæn, legetøj, møbler. Kort og godt, alt mellem himmel og jord. Noget krævede en meget kærlig hånd. Andet var brugbart som det var.
Dørene til aktionsrummene blev åbnet lidt senere. Her kunne man gå og udse sig de ting man evt. vil byde på i morgen.
Jeg kom i snak med en vognkender, som var ude og kigge på mulige nye køretøjer til det firma han ejer på Lolland. Selvom jeg aldrig skal købe en hestevogn, så er det, som altid, interessant at få lidt viden og blive klogere. 
Vognen til venstre, var meget interessant, fortalte han, men det ville koste 30.000,- at sætte den i stand. Vognen til højre, var meget populær som brudekaret for ganske få år siden, hvor man fik 100.000,- for sådan en vogn. I dag er samme vogn gået af mode, fordi der kun er plads til 2 personer i den. Det duer ikke mere. I dag skal der være plads til både brudepiger og svende også. På auktioner i morgen, får de ikke mere end 15.000,-  hjem, var hans mening. På alle 3 vogne der stod der, pegede han på små detaljer og fortalte om det var originalt eller uoriginalt. Selv ridepisken vidste han besked om. Auktionspriserne ser I her. 
Nu bliver man jo frygtelig nysgerrig for at se hvad hammerslaget bliver.
Loppemarkedet er tv-dækket. Der rendte masser af mennesker fra tv2 Øst, rundt med store kameraer. Der blev både filmet og interviewet. Det samme sker sikkert igen i morgen.
Om ugen der gik, er der ikke meget at skrive om, da jeg har brugt en del flere timer på arbejdspladsen, end jeg plejer. Det forklarer hvorfor jeg har været fraværende på bloggen. Det samme vil ske i den kommende uge.
Fredag aften havde jeg lovet mor at klare en lille opgave, så hun havde inviteret os på aftensmad. Den tid jeg nåede at få herhjemme blev brugt på en skovtur på 7 km.