Camillas hundeliv

Jeg har hele mit voksenliv, stået i et kedeligt dilemma. Mads er mulitallergiker, og Camilla har altid været den store dyreelsker, og hendes største ønske, var at få en hund. Vi har fundet en model vi alle kan leve med, så hun kunne få sit største ønske opfyldt. Jeg har stadig ikke den store interesse for husdyr, og min viden om den kan ligge på et meget lille sted. Men nu er det en gang sådan, at jeg gerne vil delagtiggøres i ungernes liv, når de giver lov, og så kommer man jeg automatisk til at interessere mig en lille smule for det, der fylder meget i deres liv. Camilla bruger al sin sparsomme fritid på sine hunde.
I 2006 købte hun Kosta hos kennel Great Bel i Danmark, og var på besøg flere gange inden han var gammel nok til hun kunne få ham med hjem. Hun begyndte til hundetræning og udstillinger. Fra Kosta var helt lille, til han var unghund, klarede han sig rigtig godt på udstillingerne. Han blev altid placeret mellem de 4 bedste, men derefter fik han vægtproblemer og havde heller ikke de rette vinkler mere. F.eks. havde han ikke nok bryst og sådan nogle “småting” som jeg slet ikke kan se. Kosta bliver ikke udstillet mere, men han er stadig “mors dreng”


I 2010 købte hun Bacchus, den “lille” hund i Tjekkiet, hos en topopdrætter, som der linkes til fra Camillas egen hjemmeside. Camilla kørte selv den lange vej, og hentede ham hjem, da alle formaliteter var i orden, og hundepasset udstedt.
Nu er det Bacchus hun tager til udstilling med. I DK kan opdrættere og dommere ikke lide ham, fordi han er for tung. I Tyskland opnår han gode resultater. To ud af fire gange har han vundet og fået tildelt CAC og et res. CACIB. CAC'erne skal han bruge for at blive champion. For at blive tysk champion skal han have i alt have 5 cac'er fra mindst 3 forskellige dommere, over en periode på 1 år og 1 dag, gælden fra mellemklassen og opefter. I øjeblikket er det kun det ene der tæller, fordi det første CAC blev tildelt i unghundeklassen.
Den lille familie, har også deltaget i verdensudstillingen i Paris i sommers, og i fredags tog Camilla og Marianne Valente fra Slettemosegård afsted til: http://www.euddc-siegerschau.de i Dresden, for at deltage på en national udstilling den 24. og en international den 25. Den 24. var der tilmeldt 391 Grand Danois og den 25. var der tilmeldt 396 Grand Danois. Bacchus klarede sig fint og opnåede en fin præmiering, men ikke en excellent som Camilla havde håbet på.

Mandagstema: Træværk

For mig er det oftest begrænsningens kunst, der er den sværeste, når Helene udgiver mandagens tema. Jeg har pløjet fotoalbummet igennem, for at finde den amagerhylde jeg selv lavede da jeg i min pure ungdom gik til træsløjd på aftenskolen. Den havde fint mønster og udskæringer som jeg møjsommeligt havde skåret og slebet på i mange timer. Desværre har jeg kun halve billeder, og amagerhylden er for længe siden kasseret. I stedet for kom jeg til at tænke på et fantastisk håndværk, som bare lå i gemmerne hos min mor. Jeg har tit sagt, at det var synd, at det bare lå gemt væk, og at jeg virkelig ønskede at det var mit. Nu har jeg fået lov at låne det.
 














Arthur, som var min mormors bror, blev født i 1911 og døde i 1951, så jeg har aldrig kendt ham. Han blev udlært snedker, og lavede disse to billeder til sin svendeprøve. Dem fik min mormor af ham i gave, da hun var ganske ung. Mormor havde altid ønsket at få lavet noget af dem, det samme har min mor, men nu har de bare ligget i en skuffe i snart 100 år, og det er da synd. Det kan jo være, at jeg glemmer at aflevere dem, sagde jeg til mor.




















Billederne som er under 1 mm tykke, er her vist i orginal størrelse. De er udelukkende lavet af små stykker finér af forskellige træsorter, og de alene danner farverne på det lille imponerende kunstværk. 
Du kan se andre bud på træværk her.

Dødsbo 8

Hvordan det hele startede, kan du læse her.
Den eksisterende trappe, skuret midt i stuen, havde Mads fjernet. Det betød at der ikke var adgang til hverken loftet eller værelset deroppe, så det skulle der ændres på. I det lille marked, i avisen, fandt vi en loftstige. Der blev lavet et hul i loftet, og den såkaldte hønselem blev sat op.
Varmtvandsbeholderen på fyret, pyntede ingen steder, så den blev fjernet. Ulempen var også, at fyret skulle køre hele året, hvis Mads skulle kunne tage varmt bad udenfor fyringssæsonen. Derfor købte han en varmtvandsbeholder til el, men der hvor den skulle hænge, kunne væggen ikke bære, så Allan måtte mure en ny væg op.
Udvendigt blev bindingsværket malet sort, og selvom den gamle dør for længst var malet hvid, for bare at se nogenlunde ud, så skæmmede den store gamle butiksrude det hele. Den passede slet ikke til huset. Endelig blev der råd til både ny dør og vindue.  
Mads fik købt sig et rapsoliefyr, som han er meget glad for. Det kan fyre med meget andet end rapsolie. Som nævnt i et tidligere indlæg, så var dette fyrrum, nærmest midt i huset, og det var han lidt træt af. Han fik muret en ny skorsten, bl.a. fordi han skulle have lagt nyt tag på senere, men også fordi der kom nogle nye krav fra myndighederne, når skorstensfejeren skulle færdes der i forbindelse med fejning. I forhold til højde og stigning på taget, ville det blive en meget kostbar løsning for at bevare skorstenen midt i huset. Det var meget billigere at flytte den helt. Mads´ plan gik ud på at få flyttet fyret om i det lille bitte værksted, bag huset. Det fik han gjort sidste år da fyringssæsonen var overstået. I vinters var jeg oppe og isolere, mens Allan og Mads lavede andre ting på garagen.
Sidste sommer og efterår begyndte Mads at lægge nyt tag på huset. Der var bare så mange ting der spærrede ben, at det var med nød og næppe, der kom tag på til vinteren på den side af huset, hvor taget var revet ned. I den ombæring var det yderst minimalt, hvad han fik af hjælp fra os. Da det endelig gik løs, var vi optaget andet steds. Mads har klaret det selv, med faglig assistance og hjælp fra min svoger, som er tømrer, samt ikke mindst et par hjælpende hænder fra hans egen vennekreds. Den ene tjeneste er den anden værd.
I år har han satset på at få lavet tag på den anden side af huset. Det er en noget vanskeligere proces. Det håndværksmæssige er elendigt. Det vil Mads rette op på, så han samtidig får flere muligheder inde i huset, når vi taler om loftarealet. Der er for længe siden indhentet tilbud på materialer, men det er som om sidste års hændelser gentages. Materialerne er kommet, og når dette indlæg udgives, så er vi allerede i fuld gang med taget, for de har lovet tørvejr hele weekenden.
Du kan læse om de andre projekter på huset ved at bruge disse links: Badeværelset, Haven og havestuen. Stuerne. Gang og fyrrum. Gang nr. 2 og gæstetoilet. Køkken og garage.

Mandagstema: Høst - efterår

September er en lidt vemodig måned. Den flotte farvepragt, fortæller nemlig at vi er på vej væk fra den lyse tid.  Det betyder regn, blæst, og et strejf af kulde. Et strejf der vidner os om, at det går mod vinteren. Smukt er det også, når himlen er klar, og solen sender sine stråler. I skrivende stund er det stadig meget grønt derude. Efterårsfarverne lader vente på sig. Høst og efterår er ikke kun sørgmodigt.
Det er den tid på året, hvor alle havens bær, frugter, og alle andre havesager, skal i hus, inden det bliver ødelagt af den første nattefrost. Det er en stor glæde, at kunne samle et stort lager. Det er lange aftener indendøre med tæppe og ild i brændeovnen. Håndarbejde og læsning. Man kan stadig gå en tur ved skov og strand, se solopgang og solnedgang. Det er vejret og påklædningen der er anderledes. Hvis den kommende vinter bliver som de to forrige, er det rart at have et forråd at tage af, og jeg er i fuld gang med at redde det hele.
Se flere høstbilleder her. 

Kullen i Sverige

Inden weekendens aftale, nåede vi frem til campingpladsen First Camp Mölle, som endnu ikke havde lukket ned for sæsonen. Vi fik hurtigt stillet op, og kørte afsted til Kullen, hvor vi brugte hele eftermiddagen og den tidlige aften til at vandre rundt.
Vi fulgte de afmærkede vandrestier, som egentlig er et misvisende ord, da det mere er gedestier. Vi klatrede lige så meget rundt på klipperne, som vi gik. Og det gjaldt om at holde godt fast i klippestenene, for ikke at blæse omkuld, eller ned ad skrænterne. Det stormede gevaldigt, og det blæste mere og mere op. Store vatkugler, af skumsprøjt, fløj rundt i luften langt inde på land. Vi besteg en masse forhindringer og nåede endelig frem til Silvergrotten. Et par personer var i færd med en halsbrækkende klatring længere fremme.  Selvom ruten bestemt ikke så ud til at blive lettere, tvivlede vi dog på, at de fulgte den afmærkede rute. Vi vendte om, og gik samme vej tilbage.    
På vej tilbage til campingpladsen, lavede vi et par afstikkere. Bl.a. til havnen, og jeg var sikker på det var mennesker jeg kunne se, som små prikker langt ude i vandet. Allan skulle overbevises, og mindsanten om ikke det var surfere i massevis. De var mere nede i vandet, end ovenpå. 
Der er rigtigt meget natur, at se på Kullen, og vi ville gerne opleve endnu mere af det næste dag. Men vi havde et problem med campingvognen, som ikke er helt nem at få med alle steder. Nogle steder er den endda direkte uønsket. Der var kun ganske få turister på campingpladsen, så vi fik lov at lade vognen stå der, blot vi afregnede først. Den aftale var vi meget glade for. Næste morgen kørte vi lidt rundt i omegnen. Vi kiggede ind outletbutikken Kosta Boda, som Inge foreslog.
Vi kørte derefter til Himmelstorp, hvor vi så den gamle gård. Derfra begav vi os ud på den blå rute, en 6 km vandretur, hvor der stod, at den ikke var for gangbesværede. Vi måtte jo bare vende om, hvis det blev for meget for Allan.  
Vi gik og gik. Flere steder var der meget fedtet og glat. Det blev mere og mere stjelt, og den sidste del af ruten, inden vi nåede toppen, var meget stejl. Vi kunne gå videre, men det så endnu mere stejlt ud, så vi tog den kendte rute tilbage, efter at have nydt udsigten på toppen.
På nedturen, opdagede jeg denne svamp, som man vel med rette kan kalde en fluesvamp! Vi nåede ikke at få alle fluerne med, de fløj da vi nærmede os for at tage billeder.
Det blev et par dage med masser af oplevelser. Måske dukker der et par historier op her på bloggen på et senere tidspunkt!

Træfældning og forlænget weekend i Sverige

Det er længe siden vi lavede en aftale med Ellen og John, om at komme til Sverige, så Allan kunne hjælpe dem med at få fældet et par træer. Vi benyttede lejligheden til at få en forlænget weekend ud af det.  Da vi havde sat vores kryds i torsdags, satte vi kursen mod Kullen, som vi havde besluttet os for at opleve, men mere om det i et andet indlæg. Det stormede så meget, at broen var lukket for lette køretøjer. Vi måtte derfor over med færgen, da vi havde campingvognen på slæb. Nøj, hvor færgen vippede. Godt sejladsen kun varede 20 min. Fredag aften kørte vi til Ellen og Johns adresse, hvor vi lige havde nået at stille op, og var gået i gang med at spise, da de ankom. Det var vist meget godt, at jeg havde sagt, at vi klarede os selv, men dog gerne ville drikke kaffe sammen med dem. Ellen var nemlig syg og havde feber, så John var meget tæt på at aflyse det hele, men det ville Ellen nødig, da hun også havde en anden aftale i Sverige om lørdagen.
Allan havde kun set et billede af Johns sav, og havde faktisk ikke den store tiltro til, at den kunne klare opgaven, men da han kom og så den, var der ingen problemer. Lørdag formiddag gik Allan og John i gang med projekt træfældning. De første træer var lagt ned inden Ellen var færdig med sin aftale. Hun nåede, at være med til det sidste træ, der var med i den planlagte fældning. Allan havde ikke fået nok af træfældning. Det kriblede så meget i ham, at han gerne ville fælde endnu mere. Ellen fandt hurtigt et mere, så han fik sin lyst styret. Der måtte mere skarpt skyts til for at få det sidste træ nedlagt, så jeg blev sendt afsted efter kile og hammer. Der skulle nogle kraftige slag til, før træet lagde sig, som Allan havde udregnet.
Mens Allan og John skar de væltede træer, i mere håndterbare stykker, gik Ellen og jeg på svampejagt. Vi fandt ikke de helt store mængder. Og den første kantarel Ellen viste mig, kunne jeg slet ikke få øje på, selvom den var lige foran næsen. Den næste fandt jeg helt selv. I morges gik jeg mig en tur helt alene og kom tilbage med en lille håndfuld, spiselige svampe. Jo, jeg har allerede fået blod på tanden.
Heldigvis havde Ellen selv høstet en pæn portion, som hun lavdede den lækreste anretning af til frokosten. Allan skulle ikke løbe nogen risiko ved at smage på kantarellerne. Han mente det var bedst, at der var en der kunne køre efter hjælp.
Da træfældningen hurtigt var overstået, var der ingen grund til at udsætte udflugten til om søndagen, hvor de lovede regn. Så efter frokosten, kørte vi, med John bag rattet, en tur til det gamle stenbrud og derefter til Sporrakulla.
Ellen formåede at holde sig oprejst om lørdagen, ved hjælp af medicin, og fik lavet en rigtig dejlig vildsvinemenu. Desværre spiste hun ingenting selv. Hun drak heller ikke sin rødvin. Jeg bad hende nærmest om at gå i seng, for jeg kunne se, hun ikke havde det så godt. I morges påstod hun, at hun havde det meget bedre, men det var vist en lille hvid løgn. Jeg ville gerne til Lolland i ordentlig tid, men vi nåede alle sammen lige at gå en formiddagstur, hvor vi høstede mange svampe. Selv Allan fandt et par kantareller. Nu skal jeg bare have ham til at spise dem også.
Tak, Ellen og John for en dejlig weekend.

Alt falder til jorden

Der er ikke meget, der kan blive hængede på træer og buske i de efterårsstorme vi har haft de sidste dage. Æbler og pærer ligger på jorden. Jeg har høstet lidt flere hindbær af dem der endnu sad på buskene. Selvom jeg har mere end rigeligt af hindbær i fryseren, så kan jeg altså ikke lade dem gå til spilde. Der er lavet en portion hindbærris, bestående af hindbær, løse ris, ymer og fløde. En frisk dessert.
Haven er også rigtig frisk, den er nemlig meget grøn af ukrudt og våd af regnen. I går lykkedes det Allan at slå græsplænen, selvom plæneklipperen gik i stå utallige gange p.g.a. af det meget våde græs. I dag har jeg soppet rundt ude på plænen, for at redde æblerne, og kogt endnu en stor portion æblegrød til fryseren.
Da jeg samlede nødder op, så jeg denne klase, med ialt 12 nødder på. Desværre kan jeg ikke få alle nødderne med på et billede, men klik det evt. større og tæl selv. Jeg har samlet nødder de sidste 2 dage, og har nu ialt 2.268 kg, og der hænger flere på træet endnu. Det er den største høst nogensinde på det lille bitte træ, og nu kan skålen ikke rumme flere nødder.
I morges, da jeg steg på cyklen, var det endnu tørvejr, men hvor det stormede. Heldigvis havde jeg medvind det meste af vejen, og havde ingen problemer med at holde hastigheden på 30 km i timen, lige bortset fra den km skovvej, som er et pløre og ælte. En dag så ligger jeg der, og får mudderbad. Da jeg nærmede mig arbejdet, så jeg en af landbrugets mænd, var i gang med at pløje. Jubiii… for det ser ellers lidt sort ud. Vi kan ikke høste det sidste korn endnu. Vi kan ikke få halmen i hus til halmfyret i vinter. Der bliver koldt på kontoret. Vi kan ikke så. Vi skal levere roer, men kan ikke køre på markerne, så mere tørvejr, blæst og sol ønskes. Tak. Håndværkerne er knapt så vanskelige, de ønsker bare tørvejr. 
Da jeg nåede på arbejde kom der en rigtig regnskylle. Så heldig kan man være. De stakkels håndværkere, som render rundt på taget, flere meter over jorden, og som jeg, i denne tid, har frit udsyn til fra mit kontor, kom over og spurgte, om jeg var klar over, hvor godt jeg havde det inde på kontoret. Sjovt nok vil de ikke bytte, når det er sommer og varmt. Så længe tømreren ikke skifter sine shorts ud med lange bukser, skal han ikke klage har jeg sagt, og jeg minder ham om, at jeg er solidarisk når jeg cykler. Hverken han eller jeg ændrer på vores procedurer, fordi sommeren har svigtet os i år. Vi leger sommer til ca.1 oktober, og er vejret godt, forlænger vi sæsonen. Vi håber stadig på en skøn oktober måned.

Det tog mig dobbelt så lang tid at cykle hjem som ud. Jeg havde strid modvind, men det holdt tørvejr, indtil jeg var hjemme igen. Jeg kan slet ikke huske, at jeg har brugt andet overtøj end min regnjakke i år, og regnbukserne ligger altid i cykelkurven. Jeg havde dårligt parkeret cyklen, før det styrtede ned, for jeg ved ikke hvilken gang i dag. De lover regn resten af ugen, men man har da lov at håbe, at de for en gangs skyld tager fejl. Vi vil så gerne have lidt godt vejr, eller som minimum bare tørvejr.