Et boom af indbrud

Det er ikke fordi vi har huset fyldt med værdifulde kunstværker eller antikviteter, men vi er glade for de ting vi har, og ønsker bestemt, slet ikke ubudne tag-selv-gæster. Vi har prøvet at få stjålet bilen og ting derfra et par gange, og det er irriterende nok. Derfor opsatte vi for mange år siden en tyverialarm i huset med udendørs sirene. Når den går i gang kan hele nabolaget høre den, og de er informeret, når vi ikke er hjemme. Allerede sidste år begyndte vores tyverialarm at svigte, så vi ikke altid kunne slå den til, og ej heller fra, uden brug af nøglen til at komme ind til hovedafbryderen. Alarmen virkede kun når den selv ville.
Naboerne, genboerne, og snart hele gaden har haft indbrud det sidste års tid, samt rigtigt mange husstande i hele “byen.” Tyvene går ind, selvom folk er hjemme og inde i huset. Vi har det sidste års tid øvet os gevaldigt i at låse døren efter os, også selvom vi er hjemme. Det har vi aldrig gjort før og jeg synes det er en meget kedelig udvikling.
Vi har talt meget om, hvad vi skulle gøre. For vi føler os egentlig ikke utrygge, når bare vi er hjemme, men når vi er ude af huset, hele dagen eller på ferie, vil vi gerne have noget effektivt. Og det er, synes vi, en ret bekostelig affære, at få sikret huset og dets ejendele, men i sidste uge valgte vi, at få installeret en ordentligt tyverialarm, og vi er ikke de eneste på gaden, der har taget denne beslutning.
Vi har fået sat flere sensorer op i huset. Vindue-og dørmagneter er monteret Vi kan styre selve tyverialarmen via vores lille fjernbetjening. Alarmcentralen fortæller os, hvis vi har glemt at lukke en dør, og den fortæller også hvad der evt. er sket, siden sidste tilkobling, og hvor tingene er sket. Vi får en sms og en opringning, inden det evt. fortsætter til alarmcentralen. Vi har fået en rigtig sladrehank af en tyverialarm.
Det var lidt underligt, at gå i seng med en tilsat alarm den første aften. I stedet for at føle afslapning, lå jeg meget anspændt, og en del søvnløs. I dag er det en uge siden vi fik alarmen installeret, og det fungerer helt efter hensigten. Efter et par nætter med “overvågning” føles alt som det plejer at være.
I boligselskabets lejligheder, går en dame rundt og ringer på dørklokker og fortæller at hun er fra kommunen. De ældre borgere lukker selvfølgelig personen ind, og så mangler der pludselig ting og sager. En ældre vaks borger, som ikke havde noget med kommunen at gøre, ringede og forhørte sig om, hvad det var der foregik. Derved kom der fokus på problemet og informeret om det.
Afslutningsvis et par billeder fra Svanedammen i Nykøbing, fra oversvømmelsen i februar, til mere normale tilstande i marts. Nu kan man komme tørskoet til bænken.