Hvad syn´s du?

Det spørgsmål får jeg, og mine søskende rigtigt mange gange af mor, efter hun pludselig blev meget syg. Hun har altid været et meget socialt menneske, men det blev sat lidt på stand by, i 6-7 år, fordi min far, som var 17½ år ældre end mor, ikke kunne være alene hjemme i alt for mange timer. Mor fandt en måde at tilgodese nogle af sine egne interesser, samtidig med at hun ikke følte hun svigtede far på hjemmefronten. Da far døde i sommeren 2007, var der en masse mor skulle have indhentet og en masse nyt hun skulle prøve. Bl.a. tage på busrejser, som hun har været afskåret fra i mange år, bortset fra et par heldagsudflugter om året, hvor vi tog os af far. I 2008 tilbød vi mor at rejse med os til Tyrkiet. Det var hvad hun nåede at rejse inden hun blev syg.
For nogen tid siden ringede mor og sagde, at en veninde havde kontaktet hende, for at forhøre sig, om hun ville med Ældresagen en tur til Polen i en uge….. Ihhh…. siger mor, det ved jeg ikke… det er jo lang tid… hvad hvis jeg ikke kan klare det…jeg er bare til besvær osv. osv. Veninden siger: “Det kan du da sagtens klare, vi kan bo på samme værelse, og jeg hjælper dig da gerne, men tal du med dine børn om det og vend tilbage indenfor et par dage.”
Der er fuld opbagning fra alle os unger. Vi ved jo at hun inderst inde rigtigt gerne vil, og det siger hun også, da jeg spørger hende. Mor kan ,og tør ikke rejse alene, og da slet ikke i et fremmed land, fordi hun også kun kan det danske sprog. Alligevel lufter mor alle sine bekymringer for mig, og siger hun ikke vil være til besvær. Det er du heller ikke, og når veninden uopfordret har ringet for at få dig som rejsekammerat, så mener hun det også, så selvfølgelig skal du tage afsted. Jeg kunne høre hun var meget glad, da hun sagde: “Nå, det syn´s du… ja, men så gør jeg det.” 
Veninden fik overtalt mor til en 3 dages tur til Tyskland sidste efterår, så hun har ligesom prøvet det af, og ved hvad hun går ind til.
Problemet med en kuffert der kan indeholde en uges garderobe, har jeg løst i går. Nu må vi se om hun synes om nyerhvervelsen, som hun får at se som om et øjeblik.