onsdag den 26. februar 2014

En stjålen bil, Facebook og politiarbejde

Mads har et hav af venner, og i miles omkreds er hans bil, og historien om den, kendt af gud og hver mand. Alle var derfor klar over, at det ikke var nogen fra området, der havde taget den.Ford Escort Van 1988 Efterlysninger af bilen blev hurtigt lagt på FB, hvor det blev delt og delt. Det gik som en steppebrand rundt i vort lille kongerige. Overalt kiggede folk efter den. Politiet havde også et lille stykke i avisen. Flere venner var ude at lede efter bilen i forskellige afkroge. Søndag ved middagstid, var jeg, som lovet, lige kommet op til M for at hjælpe ham med at komme på plads i det nytapetserede badeværelse, da en af hans venner ringede og sagde, at han havde fået oplyst at bilen stod på en navngiven adresse, godt gemt bag træer og buske i Dannemare. Han kunne ikke se hele nummerpladen, men de sidste par cifre passede fint. M ringede til politiet, men de ville ikke rykke ud, før de var helt sikre på, at det var hans bil. M bad om Allan og jeg ville køre med, for man vidste jo aldrig hvem og hvad man mødte, og han selv havde været til stor fest hele natten, og skulle ikke køre nogen bil. Hvis bilen kunne køre, ville han jo gerne have den med hjem. Selv mig, der synes alle biler er ens, og at der kun er farven til forskel, kunne kende bilen. M ringede igen til politiet. De havde dog lige gang i en anden sag, så der ville gå en time, før de var fremme. P1140829Billedet er taget fra bilen, mens vi kørte forbi. Vi turde ikke stoppe op, da det ville vække for meget opmærksomhed.
Vi kørte en tur ud til stranden, og lidt rundt i området, inden vi parkerede ved kirken, hvor vi, på lang afstand havde et frit udsyn til matriklens indkørsel. Efter en time ringede politiet, at nu var de nået frem til adressen, men de kunne ikke se den lastbil M havde fået stjålet. Næh, det er nu også bare en almindelig bil på gule plader, siger M. Den adresse politiet var kørt til, var der hvor bilen var blev stjålet, så vi måtte vente yderligere en lille time før de nåede frem. De undskyldte meget alt det rod.
Dannemare strand Endelig kom politiet, så M kunne se om bilen og indholdet var okay, eller den var skrællet for værdi. M låste op, så politiet kunne kigge ind. Bortset fra hans egne ting, lå der handsker, elefanthue, GPS, hammer, boltsaks, koben og andet værktøj. En ‘ung’ mand kommer ud ad huset efterfulgt af den ene betjent, og siger det er ham, der kom til at tage bilen. Yderst høflig, men det passer ligesom ikke til situationen. Tyven rækker hånden ud til M og siger, det er jeg meget ked af, undskyld. M vælger at ignorere den fremstrakte hånd. Politiet siger til tyven, at det værktøj der ligger i bilen ligner noget, han skal bruge til et indbrud. Men han forsikrer, at det er helt nyt. Ja, nyt, siger politiet, hvor har du så stjålet det? Det har jeg købt, fordi jeg skal hjælpe med at renovere dette hus. Det er derfor jeg er kommet herned. Man bruger ikke en boltsaks til at renovere hus med, siger politiet. Jo, der skulle fjernes et skab. Tyven undskylder utallige gange, og kommer med den samme historie igen og igen. Han havde mistet 1.500,- den skæbnesvangre aften, så han kunne ikke se nogen anden udvej til at komme videre. Han havde tomlet den en del af vejen og var blevet sat af ved motorvejen i Sakskøbing, hvorfra han så var gået nogle km og fandt Forden. Havde han ikke mistet alle de penge, var det aldrig sket. 
P1140835 P1140841
Politiet ringede og forhørte sig om tyven, som viste sig at være en gammel kending i deres system. Han fortalte selv han boede i Helsingør. Få dig dog et liv, siger de til ham. Det var han skam også ved at skabe sig nu. Dette var hans første overtrædelse, siden han var blevet løsladt, hvornår det så end var. Han vidste vist lige så meget om biler som M gør, og han var klar over, det var et velholdt klenodie han var kommet ind i. Han havde kørt pænt, stille og roligt og kun ødelagt dørcylinder og tændingslås samt brugt en ½ tankfuld diesel, dels til at holde varmen. Det er ikke i orden at gå og tage andres ting, siger politiet. Nej, nej, det vidste han godt, men …samme historie. Du har sikkert ikke noget at betale med, med alle dine sigtelser, men du får i hvert fald en hilsen fra os, og så håber jeg, det gør indtryk på dig, at du nu står ansigt til ansigt, med ham det er gået ud over. Det gjorde det bestemt, og han skulle også nok erstatte det, han havde ødelagt, og oplyste velvilligt sit telefonnummer. Det var et par meget søde og venlige unge betjente, der også havde et skjult smil på læben, afhængig af situationen, som da de siger til M, at han jo ikke kan bruge sin nøgle til at starte med. Næh, men så må jeg jo gøre det på anden måde, siger han. Tyven siger: Du kan få min skruetrækker, den jeg brugte, den er alligevel gået i stykker, og du kan bare beholde den.
Sådan forsvandt 5 timer en søndag på Vestlolland, for at finde og vogte over den kære gamle Ford, og få den hjem igen. Vi har en meget, meget glad og rørt søn. At han fik sin bil igen, og så hurtigt, skyldes alene vennerne og Facebook. Både Mads og jeg har en profil på FB, men det er ikke der, vi færdes. M endnu mindre end mig. Alligevel er der hjælp at hente, når det virkelig gælder. 

lørdag den 22. februar 2014

Tyveri, Grease og lidt om livet

Grease-LogoVi ved jo alle at livet af og til kræver lidt ekstra opmærksomhed. Sådan er det hos os i øjeblikket. Jeg har fortalt om noget, og andet er af mere privat karakter, så det vil jeg ikke ud med i offentligt forum. Der sker dog også en del andet, både gode og mindre gode ting. 
Meget tidligt fredag morgen ringede min telefon.  Undskyld mor, hvis jeg vækkede dig, men nu da jeg gik ud for at køre på arbejde, opdagede jeg at bilen er stjålet i løbet af natten. Allan blev vækket, og var helt forvirret. Den stakkels mand troede han havde sovet over sig. Han vil være oppe så vi kan drikke morgenkaffe og tale sammen, inden jeg kører på arbejde. Mads ringede til sin arbejdsplads, men da de ikke så godt kunne undvære ham, lovede han at komme så hurtigt som muligt.
Da jeg kørte hjemmefra om morgenen, vidste jeg ikke hvor lang min sidste arbejdsdag i det firma ville blive. Vi havde bestilt billetter til musicalen Grease, og satsede på at vi kunne nå at få lidt at spise først derinde, og turde ikke andet end at bestille bord. Det blev på Nimb Vinotek, hvor vi fik simremad. En lækker lammekølle, med rigeligt kød. Desserten var Creme bruleé. Vi nåede det hele og fik en dejlig aften ud af det. Vores pladser på gulvet kunne dog have været bedre, men det var de bedste pladser vi kunne få, ud af mange, da vi bestilte, uanset hvilken dag vi valgte. Vi har været for sent ude. Vi landede her på matriklen lidt før 1 i nat.
P1140822 Creme bruleé
Mads har længe ønsket sig nyt tapet til sit badeværelse og køkken, inklusiv opsætning. Ønsket gik i opfyldelse til hans fødselsdag. Tapetet eller penge til det, fik han af andre. Jeg havde lovet at sætte det op, hvis han selv gjorde klar til det. Pillede det gamle tapet af, og flyttede det, der nu skulle flyttes. Den stjålne bil gjorde dog, at han ikke var helt klar, da vi kom kl. 9 i dag som aftalt.
2014.jpg aEiijj hvor er jeg altså glad, sagde han flere gange i løbet af dagen. Helt nyt badeværelse på en dag. Nu kan jeg spare på strømmen lyset. Det blev nemlig et helt andet og meget større og lysere badeværelse han fik i dag. Mor vil du love mig, at du du nægter at sætte mere grønt tapet op hos mig nogensinde, hvis jeg skulle få den fjollede ide igen. Det turde jeg godt love.
Mads havde en aftale, og vi ville også gerne hjem og nyde en stille aften. Jeg har lovet at komme og hjælpe ham, med at sætte tingene på plads igen i morgen, så vi er klar til tage hul på endnu en uge, som godt må se lidt bedre ud.

tirsdag den 18. februar 2014

Født med en sølvske i munden

Det kan jeg ikke prale med at være, men jeg fik min første sølvske i dåbsgave. Måske ikke usædvanligt, for det har altid været blandt de mere traditionelle dåbsgaver i mange familier. Min var bare lidt anderledes.
Sølvtøjet PiaMin gudmor havde en mere fremtidsorienteret hensigt, da de forærede mig min allerførste ske i sølvplet.
Dengang var det helt normalt, at pigen havde samlet hele udstyret til hun skulle stifte sit eget hjem.
Hvert eneste år, til både jul og fødselsdag, kunne jeg næsten være sikker på at gaven fra mine gudforældre var sølvtøj. Jeg har altid været glad for disse gaver, som på det tidspunkt var ret kostbare. I dag er det intet værd. Sølvtøjet havde i hvert fald en pris, der generelt lå over det vi gav, og fik for, i vores familie. Knivene og tagtøjet, lå også i en prisklase, der lå over det gudmor og gudfar gav mig, så da jeg fik fast arbejde hver dag efter skoletid som 13 årig, gik nogle af pengene til sølvtøj. Andre gavegivere har også været med til at opbygge mit lager. Det lå bl.a. på gavebordet ved min konfirmation.
P1140718 P1140719 P1140720
Den 1. sølvske voksede sig til en samling af 66 skeer i alt. Dertil kommer alt det andet. Jeg kan dække op til 18 personer, undtagen hvad knive angår. Dessertskeer, teskeer og nogle få andret ting bruges rigtig flittigt. Det andet noget sjældnere, da intet af det kan tåle at gå i opvaskemaskinen. Når menuen, jeg serverer til gæsterne, ikke kræver skarpe knive, bliver bordet udelukkende dækket op med sølvtøj, og måske den håndbroderede dug, også fra gudmor. Det skete sidst i lørdags, hvor vennerne var her. Vi fik nemlig dyreryg, som ikke krævede ret meget af kniven. Knivene er desværre ret sløve, fordi de er helt uden skær. Det kan kunne man få lavet, men det var ret kostbart. Nu kan det være lige meget.
Navnet på sølvtøjet er selvfølgelig Pia. Har du også samlet på sølvtøj?

fredag den 14. februar 2014

Optur - og ned igen på normalniveau

Vores fastnettelefon ringer utroligt sjældent, og når den gør, er det som regel en af de mange sælgere, der er ude for at kapre kunder, eller en af de mange analyseinstitutter, der har gang i en forbrugerundersøgelse. Da telefonen ringede her i huset søndag aften, var jeg så godt som sikker på hvad det drejede sig om. P1140745










Manden, i den anden ende af røret, præsenterede sig med firmanavn, by og det hele, men det sagde mig absolut intet, før han nævnte, at han havde modtaget min ansøgning under billetmærke, bogholderi, telefonpasning, lyst til at arbejde med mennesker og lidt lettere rengøring. Vil du komme til en samtale? Selvfølgelig ville jeg det. Kan du komme allerede i morgen kl. 16 eller vil du gerne komme lidt senere?

Yes, yes, jeg havde armene helt i vejret, da jeg skulle ud og fortælle det til Allan. Jeg mødte op til en samtale med både manden og konen, hvor jeg også blev vist rundt i huset. Inden jeg gik derfra, fik jeg besked om, at vi der var indkaldt til samtale, alle ville få besked samme aften, eller senest næste dags eftermiddag, uanset udfaldet. Allerede 19:30 samme aften ringede han og sagde, at det havde været svært at vælge. Vi havde alle tre givet dem begge et rigtigt godt indtryk. Vi havde alle de samme kvalifikationer, men noget skulle de jo sortere ud fra. Derfor blev det de små marginaler, der afgjorde det, og alene det geografiske der sejrede. Det blev altså ikke mig, der skulle stifte bekendskab med denne virksomhed, men det bekræfter mig endnu engang i, at interesser kan være med til at give et fingerpeg, om noget jeg ikke vidste stillingen indeholdt.  P1140764
Jeg fortsætter det meget tidskrævende job at finde et supplerende deltidsjob. Det er meget almindeligt, at jeg bruger 2-4 timer dagligt på det. Også de dage hvor jeg passer mit arbejde. Selvom jeg ikke har meldt mig ledig, er jeg i fuld gang med igen at oprette mig i diverse databaser. Det er utroligt hvad de skal vide om en. I går aftes brugte jeg 2 stive timer på at oprette mig i en eneste profilbank. Jeg havde talt med dem i telefonen først, da jeg ikke har til hensigt at køre land og rige rundt eller rive teltpælene op, men de forventer, ligesom mange andre, at der bliver masser af arbejde hernede, når de for alvor starter på den nye Femern Bælt-forbindelse. Der stod det ville tage 15 min. Det kan jeg så konstatere ikke passer. De 15 min. rækker kun hvis man er ny på arbejdsmarkedet, eller har et meget begrænset arbejdsområde, og ikke hvis man gaber over en hel stribe, efter at have været på arbejdsmarkedet et helt liv, og har været heldig at få lov til at snuse til det meste. Der skulle ‘bare’ sættes flere hundrede krydser, skrives måneder og årstal indenfor hvert eneste lille specificerede og meget detaljerede område. Samtidig skulle der udfyldes kvalifikationer i 5 eller 6 kategorier ud for samme ting. Med ord fra ‘kendskab’   til ‘ekspert’. De ville også vide hvor mange år, jeg har beskæftiget mig med hver eneste lille ting. Du milde Moses, sikke et arbejde, alt det har jeg da ikke i hovedet, og heller ikke andre steder, så der måtte sjusses lidt. Jeg gik i gang med den næste profilbank, men den så ud til at være af samme kaliber, så jeg afbrød, og fortsætter i dag, hvor jeg har ‘fri’ uden nogen former for lønkompensation.  P1140803
I weekenden bliver der ikke meget tid til jobsøgning. Mads lægger ud med 25-30 unge mennesker, som er inviteret til fyraftensøl og pølser sidst på eftermiddagen i dag. Vi er også inviteret, hvis vi har lyst. Det har vi selvfølgelig. Det er altid sjovt at se og tale med ungernes venner. Flere af dem er kommet meget her i huset for at lege. Lørdag har jeg inviteret vennerne på mad. Det bliver garanteret lige så hyggeligt, som det plejer at være. Søndag fylder Mads 36, så der står familiehygge på programmet hele dagen. Camilla ankommer her allerede om formiddagen. Det er med at udnytte timerne, når det er muligt, og den lange tur alligevel skal køres. 
Billederne er fra gåturene rundt i området. På det midterste ses en lille regnbue midt i billedet.

søndag den 9. februar 2014

Hjælp dig selv ved at hjælpe andre

Denne weekend har for det meste bestået af hjælpeprojekter. Det betyder at jeg får ryddet op, mens jeg hygger mig med lidt syslerier.
Jeg har en del nye stofrester liggende, som er blevet tilovers, hver gang jeg har syet et eller andet. Det er ikke de store stykker stof, men det er for godt til bare at kassere. Det allermeste stammer helt tilbage fra ungerne var små. Jeg har haft bud med til Røde Kors, for at få fat i nogle mønstre jeg kan bruge, selvom jeg egentlig har mønstre nok, men der er helt bestemte krav til, hvordan man må sy. Ingen knapper og ingen lynlåse, hverken i tøj eller strik. Jeg har brugt nogle timer på at tegne mønstre af, arkene skulle afleveres igen. Tøj til Røde Kors
Endelig kom jeg til det sjove, nemlig at klippe i stoffet og til selve syningen. Der skal alligevel bruges en pæn størrelse stofrest, selv til små bukser, nederdele og shorts. Nederdelen er pyntet op med et af Mads’ børneslips. Der er syet lommer i både shorts og bukser.
Mor skulle have tiden til at gå, så hun kom en tur lørdag. Jeg greb chancen og tog hende med ind til min computer, hvor vi sammen fik sat endnu flere oplysninger på gamle billeder til Lokalhistorisk Arkiv. Jeg ved hun synes det er sjovt og interessant, og hun kender jo i sagens natur flere fra den tid, end jeg gør. Tiden fløj afsted. Allan spurgte om vi slet ikke skulle have frokost, så vi fik både frokost og eftermiddagskaffe lige oven i hinanden. Mor havde nemlig taget en hjemmelavet æblekage med. 
I fredags da jeg mødte på arbejde, for at afslutte og indberette moms, kunne jeg dårligt finde ind. Der er byggeet helt om. Vægge er flyttet. Døre er flyttet, og flere er sat i. Da jeg nåede mit kontor var der også sket store ændringer. Bl.a. var min pc og alle mine bilag og papirer forsvundet. Det blev dog fundet og stillet op. En af cheferne fra det nye firma kom og spurgte mig, på en pæn måde, hvor meget jeg skule arbejde for min gamle chef, for det var hans kontor, og han havde ikke aftalt at der fulgte en medarbejder med.Jeg blev ham svar skyldig, men mente det var ganske få timer om måneden. Det var så heller ikke noget problem. Vi kunne sagtens dele kontor de timer. Jeg fik at vide hvor jeg måtte råde. Jeg skrev på firmaets vegne min egen opsigelse, og bad chefen skrive under. Det ville se forkert ud, at det var min egen underskrift, der stod på papiret. Som jeg sagde til chefen, kunne han ikke have mig ansat i et firma han havde afhændet. Jeg skal først på arbejde der igen, når der skal laves løn for sidste gang. Jeg bliver så ansat i det andet af hans firmaer. Mit gæt er, at det maximalt kan blive ca. 5 arbejdstimer om måneden, og det er jo ingenting.
P1140792 P1140793
Vejret har været fint i dag, og da vi havde drukket eftermiddagskaffe, gik jeg mig en tur. Jeg vovede pelsen og gik ad landevejen til jeg mødte en anden skov end vores egen. Når nu erantis og vintergækker står så fint og blomstrer i vores have. Kunne jeg ikke dy mig for at tage en lille afstikker ad en skovsti, for at se om der skulle være de første tegn på ramsløgspirer. Jeg ned på hug og feje blade til side. Her så jeg de første små spirer af både anemoner, men vist også ramsløg. Det blev en lang vandretur, måske for lang, for et godt stykke før jeg var hjemme igen, kunne jeg mærke det trak i ballen. Jeg må gerne gå, men bare ikke for meget. Jeg vil gerne vide, hvornår det er for meget, men det finder jeg nok ud af det næste døgns tid.  

onsdag den 5. februar 2014

Når løsninger skal findes

Vi har søgt og ledt overalt, for at finde et skab, der delvis kunne erstatte de to der måtte lade livet for at få plads til den nye fryser. Det viste sig at være en umulig opgave. På den plads vi har til rådighed, er der ikke er plads til at åbne almindelige låger og skuffer, så vores krav var jalousi- eller skydelåger. Hvis vi ville have et skab, måtte vi bygge det selv. Jeg foreslår Allan, at vi går ind og snakker med Designa. Det viste sig at være en rigtig god ide. Han er nemlig en kreativ herre, der eksperimenterer med alt muligt. Han havde gang i et pilotprojekt, som ikke var helt færdigt, men hvis hans glarmester sagde ja, ville vi være den første kunde. Vi bestilte to sortmalede glaslåger, nogle hjul og et par skinner, samt en bordplade. Nu har Allan lavet et skab. Vi synes det er superflot. Nu skal der bare en liste på ved gulvet og kanterne skal males grå eller sølvfarvet  P1140783
Nu har det meste af det, der stod tilbage på gulvet, efter omrokering og oprydning, fået en plads. Dog mangler strygebræt og støvsuger stadig et sted at være.
Historien om fryseren, har jeg prøvet at anmelde på Trustpilot. Det viser sig at være en umulig opgave. Der kræves et godkendt ordrenummer. Vi har intet ordrenummer, og uden sådan et, kan man ikke anmelde noget. Fakturanr. og reklamationsnr. er ikke godkendte numre. Jeg har skrevet til Trustpilot, og vedlagt dokumentation for købet, som de forlanger, men jeg har intet hørt. Løsningen blev, at jeg har smidt hele klagen ud på Facebook, mens jeg stadig har en lille mulighed for at holde dampen kørende. Klagen var jo skrevet og det ville være spild af kræfter at kassere det.    
Solnedgang 2. februar 2014 solnedgang 2. februar 2014
Når vandreturen til Avnø måtte aflyses, og der var for meget sne og søle til at jeg kunne finde nogen steder jeg måtte gå, kørte vi i stedet en lille smut i bilen gennem skoven og ud til vandet søndag eftermiddag. Nu er de små veje, de fleste steder, igen til at færdes på. Jeg arbejde til sent i går, så i dag var min første ‘lange’ tur efter behandlingen. Det skulle jo nødig give bagslag, så jeg holdt turen på 4-5 km. Skal under behandling igen i morgen. Vi får se om jeg får grønt lys til mine skovture.  
3. februar 2014 5. februar 2014
Den sidste uge har jeg brugt en del timer på Lokalhistorisk Arkiv. Webmasteren have fat i mig. Han efterlyste mit klassebillede fra 1964. Gerne uddybet med så mange oplysninger som overhovedet muligt. Han fik for- og efternavne på alle mine 24 klassekammerater, og fødselsdage på mange af dem, samt forældrenes navne, stilling og bopæl dengang og nu. Der ligger stadig en del arbejde til mig på Arkivet, men i hverdagene har jeg nok at se til. Selvom jeg har en del ferie og fridage tilgode, arbejder jeg i øjeblikket flere timer på min hovedarbejdsplads, for at nå tingene til tiden. Så er det jo rigtig rart, at jeg ikke har problemer med at holde fri fra bijobbet og at A-kassen ikke kan blande sig.  
Vi har bestilt billetter til Grease i Tivolis Koncertsal i denne måned. Det glæder vi os til. Der er også bestilt en lille ferie til Kos. Det har dog lidt længere udsigter, men vi glæder os til at udforske endnu en af de græske øer.

lørdag den 1. februar 2014

Ansat, ledig, fyret? Muskelspændinger og foredrag

Jeg er hverken døv eller blind, så det kommer ikke bag på mig, at der måtte ske et eller andet på min ‘nye’ arbejdsplads bijobbet. Som jeg skrev om her, så har jeg så få timer, at min sidste lønudbetaling for en hel måned, i dette firma, beløb sig til kr. 900,- efter skat. Jeg kan melde mig delvis arbejdsløs og få supplerende dagpenge i et halvt år, men det cirkus orker jeg bare ikke igen. Nu ser vi hvor længe, vi kan klare skærene. P1140725
Da jeg åbnede døren til firmaet tirsdag morgen, blev jeg alligevel mødt af en overraskelse.  Der er da vist gang oprydningen, tænkte jeg, da jeg så alt det der var stablet op, mens jeg banede mig vej til mit kontor. På vejen mødte jeg chefen og en lille skare arbejdende mennesker. Nå, I har gang i den store oprydning, sagde jeg. Ja, nu sker der noget, sagde chefen. Godt, sagde jeg og tænkte, det bliver dejligt at kaste mig ud i alt det nye, han havde sagt ville komme efter årsskiftet, så jeg også kunne få lidt flere timer. Et øjeblik efter kom chefen ind på mit kontor og fortalte at bygningerne var lejet ud. Jeg håber du vil fortsætte, sagde han, for der blev nok lidt ekstra at se til nu i den første tid. Det ville jeg gerne.P1140735
Der strømmede flere og flere mennesker til i løbet af dagen. Jeg har slet ikke tal på dem. Der var allerede på alle måder gang i virksomheden. Jeg kunne jo ikke undgå at høre en masse. Jeg tog en snak med et par af de ‘nye’ folk, for at lægge billet ind på at få et lille job i det firma også. Ved du hvem vi er? Nej, det ved jeg ikke. Det de fortalte mig, blev jeg ikke klogere af. Ingen firmanavn blev nævnt. Kun hvor meget de ejede. De er MEGA store. Har alle slags forretninger i hele landet. Nu venter jeg sådan set bare på at få min opsigelse, for jeg kan godt lægge to og to sammen. Senere talte jeg med en anden chef, som fortalte at de overtog firmaet det største af de 3 virksomheder jeg passer. om… han kiggede på uret… og sagde… om 3 dage. Altså i dag 1. februar. Jeg har allerede sendt de 3 første ansøgninger afsted. En opslået, som jeg dårligt ved hvad er, da det var på billet mrk., men det lød som noget jeg rigtigt godt kunne tænke mig. De andre to var uopfordret, hvor jeg i forvejen havde ringet.

Skridtæller Siden i tirsdag aften/nat, har jeg haft så ondt i ben/balle, at jeg hverken har kunne sidde eller ligge ned. Fredag havde jeg en aftalt tid hos min mirakelmand, men ventetiden indtil da har næsten ikke været til at holde ud. Jeg har fået en ordentlig portion nåle, og så siger han gudhjælpemig, at det nok var en rigtig god ide, at jeg lod være at gå ture, med mindre jeg holdt mig fra skovture og andet ujævnt terræn. Det er straffen for at have gået lange skovture siden juledagene. Meldingen var, at der hvor jeg skal gå, skal der være rent, tørt og helt plan vej, indtil musklerne igen er løst op. Sådan et terræn har vi slet ikke her i området i denne tid, lige bortset fra vores eget lille fortorv, med mindre jeg altså valser rundt oppe midt på hovedvejen og sikkert kommer i karambolage med politiet. Altså ingen skovture til mig, hvis jeg ville have musklerne til at slappe af, og det vil jeg. Mine gåture har jeg taget i vort eget hus, ved at vandre gennem gangen ind i stuen rundt om borde og tilbage igen en masse gange, men det bliver altså hurtigt ensformigt, og efter 10-15 min. er det ikke interessant mere. Vi skulle ellers have været på en vandretur på Avnø i morgen, men har måttet aflyse.
P1140739
I aftes var vi i vores lille grundejerforening som tæller 12 husstande, men ikke alle møder op. Der var arrangeret foredrag om min arbejdsplads med forfatteren til bogen om samme. Bogen fortæller mig ikke rigtigt noget jeg ikke ved i forvejen. Jeg har nok for meget insiderviden. Jeg har selvfølgelig mødt forfatteren og talt med ham mange gange, og forventede at han var en rigtig god foredragsholder. Det holdt stik. Han kan sin lektie helt udenad, og holdt vist alle fanget hele aftenen, men som forfatter er jeg ikke imponeret af ham.