Et gammelt dødsbo - 1

Mads blev husejer i en ung alder. Han ville gerne have et hus, men midlerne var begrænsede, når han også gerne ville leve som andre unge. Vi mente, vi som team, var klædt godt på, til at lave det hele selv, så efter at vi, i flere måneder, havde kørt rundt og set på huse, købte Mads et dødsbo, som vi meget gerne ville hjælpe ham med at sætte i stand. Der var rigtigt meget at gå i gang med, det vidste vi, men både Mads og vi syntes det var et spændende projekt.  Hovedhuset er bygget sidst i 1800 tallet. I 60´erne blev der bygget en stue. Vinduet til venstre i billedet, samt kvisten, og der blev lavet en større tilbygning ud mod haven.
Huset var ved overtagelsen isoleret, fra gulv til kip, med møbler, gammmelt tøj og klude. En stor del af loftet og gangen nedenunder, var så pakket, at vi ikke havde mulighed for at komme derind, så det var bare at starte fra en ende af. Der var henkogte rødbeder og asier, saft og syltetøj i massevis, på loftet. Det skulle have været spist for meget mere end 15 år siden. Huset har været skotøj- og træskoforretning. Senere blev der brødudsalg. Der var gamle træskobunde, snørrebånd, brødposer osv. Arvingerne, som boede i Kbh. og på Fyn, fortalte endda, at de havde kørt 6 læs på containerenpladsen.
Gulvbrædderne var rådne og vi røg lige igennem i det ene rum, da først vi fik flyttet møblerne. Haven var totalt tilgroet. Vi startede med at køre på genbrugspladsen, men efter en del læs på en kæmpe trailer, kunne vi se, at det var håbløst, så der blev fældet nogle buske og træer i haven, og lavet bål.  Der blev grovsorteret og brændt af hele påsken og de efterfølgende weekender.
Mads boede stadig hjemme, men de unge brugte huset som samlingspunkt og hygge, selvom det var så utæt, at man kunne stå inde i stuen og kigge ud af revnerne mellem vinduerne og væggen. Mads havde nogle ønsker, vi havde nogle foreslag. Nogle faldt i god jord, og andre blev fejet af bordet. Huset skulle have en ekstra indgang, og et par nye vinduer og det største projekt var et badeværelse, fordi der kun var et toilet, hvor han skulle bakke ind. Resten af husets istandsættelse måtte komme hen ad vejen, efterhånden som Mads fik midlerne.
Der er sket meget siden 31. marts år 2000, hvor Mads fik overdraget nøglen til huset, men der er stadig meget at arbejde med.
Mads flyttede først ind i sit hus den 5. marts året efter, og drømmene lever stadig hos den unge mand.