søndag den 31. juli 2016

Fem fyldige fynske feriedage

Min ferie startede i tirsdags, men Allan skulle lige have overstået et aftenmøde, før vi kunne tage afsted. Vi havde intet bestilt hjemmefra, men satsede på der var plads til os på Kerteminde Camping. Det var der heldigvis, og det er en rigtig skøn plet.P1120009
Kerteminde er en ret lille by, men der er masser af liv og vejret har vi ikke kunne klage over. Vi har haft sol det meste af tiden, og i hvert fald masser af varme. Kun shorts og de kortærmede har været i brug og en tynd trøje eller jakke i de sene aftentimer, når vi har gået eller cyklet.P1120011
Vi har…
  • både gået og cyklet rundt i Kerteminde og på store dele af Hindsholm. Vi har stridt os op ad bakkerne og sust nedad igen i en gevaldig fart. Vi har set en hel mark fyldt med gule solhatte og resterne af en stor lupinmark.  
  • cyklet og vandret gennem små hyggelige gyder. Set små liebhaverboliger ved Lillestranden, og vandret i den gamle bydel i Kerteminde.
  • været hele Fyns Hoved rundt og fundet ud af, at der findes nydelige toiletter mange steder ude i de små kroge, hvor man ikke forventer at finde noget som helst.  
P1120004
  • cyklet igennem Måle og tænk jer, derude hvor kragerne vender, er der en nyåbnet cafe, hvor man kan købe hjemmebagt brød bagt på specielmel. Der var gang i den store ovn, og vi fik købt lidt nybagt brød til at fortsætte vores tur på. Vi har set masser af meget gamle smukke bindingsværkshuse og ditto firelængede gårde med stråtag
  • besøgt cafeer, nogle med tilhørende kunstudstillinger. Været inde i en enkelt kirke i Viby. Set mange smukke små bitte landsbyer og mange slotte og herregårde. Sjove skulpturer og farverige grøftekanter som vi husker dem fra barndommen.
  • gået rundt i området ved Brandts Klædefabrik i Odense og været på museumsbesøg. Besøgt fuglezooen i Tommerup. Gæstet Ulriksholm Slot fra kælder til klokketårn.
  • haft skybrud, som bla. gik hårdt ud over Munkebo Kro. Kroen havde spande stående overalt inde, fordi vandet var silet ned gennem stråtaget, fortalte de, da vi bestilte en tår eftermiddagskaffe, som vi indtog på den solrige gårdsplads til duften af helstegte pattegrise. Allerede fra morgenstunden havde vi set dem tænde op i de to kæmpegrille. Kroen er åbenbart rigtig godt besøgt. De havde allerede sagt nej til 12 bestillinger den eftermiddag.P1120023
  • været oppe i tårnet i Munkebo og besøgt minibyen, som ikke havde åbent, men man kan se det meste gennem trådhegnet. (Der er mange vandreture i Munkebo) Set de små sammenbyggede gamle fiskerhuse.
  • dyrket motion på ‘legepladser’ for voksne. Set Falck aflive en svane. Talt med flere mennesker (forretningsfolk) som enten stammer herfra, eller har fælles bekendte med os.
  • Vi har siddet ude og grillet og spist vor aftensmad hver eneste dag. Spist vores morgenmad og frokost under åben himmel, også hver eneste dag. Jeg har støttet vejboderne ved at købe kirsebær, og har spist så mange at Allan mener, at vi må tilbage igen om to år, for at se hvor mange nye træer der er skudt op. P1120062
  • besøgt Selleberg. Meget kan ske, når man åbner munden og får en dialog i gang. Det blev et unikt besøg med helt privat rundvisning på den lille fabrik af chefen selv, men det var næppe sket, hvis ikke netop produktionen var lukket pga. ferie. Det var et rigtig interessant besøg. Vi blev meget klogere på denne virksomhed og deres produktion.P1120027
  • holdt og kørt i kø, selvom vi har gjort hvad vi kunne for at undgå det. På hjemturen i dag, valgte vi en helt forkert rute (alene for at få lidt afvigelse i den sædvanlige rute) og havnede i PostNords cykelrute. Vi vidste ellers udmærket at den skulle foregå fra Enø til København. Vor bonusbarnebarn skulle nemlig (sammen med andre) cykle de sidste 122 km foran alle de professionelle, for at følge dem i mål, som det hedder sig. (Selvfølgelig i så god tid, så de ikke var til gene for nogen) Vi kunne netop ikke være i København for at være med til at modtage hende, fordi vi skulle på ferie.
I den kommende uge fylder diverse aftaler og oplevelser godt op i kalenderen, men der vil komme lidt mere om nogle af vores ferieoplevelser. 

fredag den 29. juli 2016

Når nøden er størst, er hjælpen nærmest

Jeg havde allerede om morgenen, inden jeg cyklede på arbejde, sagt til Allan, at jeg nok ville smutte på svampejagt efter fyraften, selvom det er forbudt, men jeg regnede med at kunne få tilgivelse. Jeg tror nemlig, der er Karl Johan svampe i den skov.P1110992
Var jeg ikke taget på svampejagt, havde jeg ikke mødt de to cyklister, der var strandet langt fra civilisationen, og som nu stod og spærrede den lille skovvej, da jeg begav mig hjemad, tomhændet, men med troen på at svampene er der. 
  • Samtidig med at cyklisterne spurgte, om jeg kunne komme forbi dem, spurgte de også om jeg var lokalkendt. Ja, (svarede jeg lidt tøvende, for det afhang jo lidt af hvad de ville vide) jeg bor lige nede i xxxxx.
  • Er der en cykelsmed? Vi er nemlig punkteret, og cyklen kan slet ikke holde luft. Man kan høre det siver ud, og vi har allerede pumpet flere gange.
  • Det er desværre ingen cykelsmed, men I kan komme med mig hjem, så må vi kunne klare det der. Vi har lappegrej, og det udstyr der skal bruges. (De havde selv lappegrej med, men havde glemt dækjern.)
  • Hvor langt er der? for vi skal tilbage til Bøtø ad Sundruten.
  • Vi bor nærmest på ruten, så I skal den vej alligevel, men der er 2-3 km.
  • Ih, hvor er det altså sødt af dig. Det er et fantastisk tilbud, som vi meget gerne vil tage imod, men du skal ikke vente på os. Bare vi har adressen, så dukker vi op.
P1110993
De pumpede cyklen endnu en gang, men det holdt kun nogle få hundrede meter. De ville ikke have jeg skulle spilde al min tid på dem. Det var alt rigeligt, det jeg allerede havde tilbudt dem, så de fik adressen, og jeg cyklede hjem, og sagde til Allan, at der kommer et par cyklister om lidt, som jeg har lovet kan få lappet deres cykel her. Da jeg havde parkeret cyklen gik jeg dem i møde.
Vi fik en snak om vores fælles interesse, cykling og om smukke cykelruter og andre skønne steder i vort lille land. De var selv gamle fynboer, men havde nu boet i Virum i 30 år og aldrig set Lolland og Falster. Derfor havde de lejet et sommerhus på Bøtø, hvor de havde taget deres cykler med. Nøjagtig som vi selv altid gør.
Der var glæde, da hullet i slangen trods alt ikke var større, end det kunne lappes, men ellers havde vi selvfølgelig hjulpet dem videre på anden vis. Der var masser af snak på værkstedet, mens arbejdet stod på.
De var yderst taknemmelige og sagde flere gange, at det var meget heldigt, at de netop skulle mødte mig der i skoven. Det kunne jeg så kun bekræfte dem i. Man kan nemlig let cykle over størstedelen af de mange kilometer, uden at møde et eneste menneske.
Vi ønskede dem en god tur tilbage til Nykøbing F. hvor deres bil ventede på dem.
Sådan kan en dag pludselig blive beriget af vildt fremmede mennesker.

mandag den 25. juli 2016

En tur bag Tranekærs facade og tykke mure

Endnu et gavekort, som vi forærede mor til jul, blev indløst i lørdags.
Det er ret nyt, at Tranekær har åbnet dørene for offentligheden. Siden jeg erfarede det, har vi ønsket at komme på rundvisning. Sidste år kom vi for sent, for der var kalenderen allerede booket. Det er nemlig kun 2 uger om året at de slår dørene op. Denne rundvisning bookede jeg allerede ved juletid for at være på den sikre side. P1110963
Da Langeland ligger lige ovre på den anden side, ville det være noget af en omvej at tage broen. Vi bestilte i stedet en tidlig færge, hvortil vi har en times kørsel, men da vi ikke kan være 100% sikker på hjemmeplejen (selvom vi havde indgivet ønske) om at mor var klædt på og havde fået morgenmad, måtte vi afsætte tid til det også. Derfor var aftalen at jeg medbragte kaffe og osteboller, som vi kunne indtage på færgen. P1110960
Vi indtog dog selv vores sædvanlige morgenmad inden afgang, men mor skulle bare have sit sædvanlige mælkeprodukt med frisk frugt, så hun fik lidt at starte dagen på. Da vi kom var mor næsten klar til afgang.  P1110961
Vejret var, som det har været hele ugen, helt fantastisk og frygteligt meget varmt lige fra morgenstunden. Vi ankom til Tårs færgehavn i god tid og drak kaffen stående, til den udsigt man kan se på disse to billeder. 
P1110965aDa vi ankom til Tranekær, parkerede vi bilen for at finde ud af hvor vi skulle melde os. Det var lidt af en bjergetape at komme op til selve slottet på gåben, men mor klarede det let med en enkelt kiggepause ud over det smukke landskab. Hun pustede slet ikke, som nogle af de andre besøgende, der var langt yngre end hende, da vi nåede toppen. De 32 trin på færgen var heller ikke noget problem. Ingen af os kører i elevator, hvis ikke det er nødvendigt.
Tranekær er enormt stort, og det er ikke muligt at få et billede af hele slottet på et og samme motiv. End ikke en lille bid af herligheden, kan man få med, uden at billedet vælter. Jeg har stillet mig så tæt på afgrunden som overhovedet muligt. Jeg kan kun sige, at de bor med en meget smuk udsigt i det store røde hus.
Vi blev modtaget personlig af den ‘unge’ grevinde, men selve rundvisningen blev ledet og fortalt af den ‘gamle’ lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig. Det var forbudt at fotografere inde, så der er ingen billeder, men både øjne og ører blev underholdt.
Slottet er ret smalt og har vægge der er helt op til 4,5 meter brede. På billedet af slottet, er bygningen til højre det oprindelige slot, der blev bygget omkring år 1100. (Der er fundet dokumentation for, at det er noget ældre end der står i kilderne) Der er så siden bygget kviste og tårne, og endnu senere er fløjen til venstre opført. Den er også blev udvidet en ekstra gang med 3 fag.
Det var en fantastisk rundvisning med masser af humor, gode historier om før og nu, samt en masse historiefortælling. I 1950’erne blev slottet drevet af 54 ansatte. I dag drives det (og 2 større gårde mere af i alt 6 ansatte.) Det fortæller lidt om, hvor meget tiden har forandret sig på så kort tid.
Rundvisningen var forbi, og vi traskede ned ad ‘bjerget’ til den parkerede bil. Fandt en skyggefuld bænk, hvor vi indtog den medbragte frokost, inden vi tog en tur rundt for at vise mor øen, som hun kun har krydset de sidste mange år, når hun har været på Fyn. P1110973
Bagenkop er ikke mere som mor huskede den. Er det virkelig her færgen sejlede til Tyskland? Ja. Det er da ikke til at kende igen, men smukt er her da bestemt. Allan fik sig en is, og vi kravlede alle ind i skyggen, hvor vi sad og nød udsigten over vandet. P1110972
Vi kunne vist lige nå at gense Rudkøbing også, inden vi skulle med færgen igen. Der var Langelandsfestival, men vi hverken så eller mærkede noget til det.
P1110980
I Rudkøbing var der masser af god (og høj) musik i gaden. De spillede fantastisk, og der var virkelig gang i de 5, ikke helt unge mænd. Man fik næsten helt lyst til slå sig løs og danse. Jeg beherskede mig dog.
Vi fortsatte op gennem gaden til en cafe, hvor lydniveauet fra musikken passede bedre til ørene. Her købte vi os en tår kaffe. To ville gerne have belgisk vaffel. Jeg ville hellere have en pandekage.
P1110983 P1110982
Det var tid at bryde op, så vi kunne nå vores færge. Uha hvor den vippede. De andre påstod det ikke passede, og at der ikke var en vind der rørte sig, og ikke en bølge på havet, men jeg kunne altså mærke det, og så er jeg lige glad med hvad de andre mener. Jeg synes sejlturen på 45 min. var meget lang.
Vi vidste vi kunne få et godt måltid mad i Maribo, hvor vi var lidt før kl. 19. Her sad vi også ude og spiste. Mor blev kørt hjem, og vi selv landede her på matriklen ved 21 tiden. 14 timer efter vi kørte hjemmefra og en dejlig oplevelse rigere. Den oplevelse jeg har gået og glædet mig til i et helt år var værd at vente på. Und jer selv et besøg på Tranekær til næste år, når de igen slår dørene op.
Og så er det slet ikke så tosset at give gavekort væk, som man selv skal være med til at indløse. Vi har nu fået indløst alle dem vi har foræret væk, men vi har stadig selv fået en gave, som skal indløses sammen med hele familien n gang i august, og der er pludselig ikke så længe til mere. Der er heller ikke mere ret længe til jeg skal have ferie. 

fredag den 22. juli 2016

Flyvende gæster

Det var relativ sen aften, da jeg hørte 'larm' og tænkte, hvad det mon var for gæster, der kom uanmeldt på dette tidspunkt. Der var ingen at se.
Larmen fortsatte med mellemrum, men jeg kunne ikke lokalisere det. Det lød både som om det kom ude fra gården, men også lige bag mig og fra det modsatte hjørne.
Allan sagde, det bare var naboen, der var kommet hjem.
Nej, det er ikke naboen. Det har jeg hørt. Det er en helt anden slags larm støj, siger jeg, og kiggede ud ad vinduer og døre i hver sin ende af huset, men der var intet at se. Jeg gik ud og tog en runde om huset, men fandt intet unormalt. P1020433
Da jeg kom ind igen begyndte den underlige lyd igen. Det fik mig til at begynde at kigge bag gardiner og persienner. Det måtte jo så være et eller andet større flyvende insekt, der prøvede at komme ud i det fri, sådan som det lød.
Hold nu op, siger Allan, der er jo ikke noget.
Jo, der er.
Hør, sig mig engang, er du ved at blive tosset i hovedet?
Nej, det larmer.
Pludselig ser jeg en skygge fare forbi inde bag den tilsodede brændeovnslåge. Det kommer fra brændeovnen, siger jeg.
Fra brændeovnen? (Jeg kunne godt høre han mente, nu rabler det)
Ja. Jeg åbner nu, så kom lige og vær parat til at hjælp mig, for jeg ved ikke hvad der kommer ud.
Ud fløj en fugl. En meget sort og forvirret fugl, der fløj rundt i stuen og ikke kunne finde ud af at flyve ud af de åbne døre og vinduer. Endelig satte den sig, og fik mast sig ind mellem persiennen. Den var kulravende sort. (det blev persiennen også) men jeg kunne se fuglen havde en blå top på hovedet.P1020426
Da jeg rakte ud efter den, for at fange den og slippe den fri, smuttede den igennem persiennen og landede på vinduesrammen, hvor jeg fik verfet den ud i det fri.
Jeg fik ingen billeder af fuglen (svalen?) så her er et par af nogle andre vingede væsner.

søndag den 17. juli 2016

Flydende og interimistiske gavekort

Det er noget vi benytter os rigtigt meget af i vores lille familie. Både ungerne, vi selv, mor og Mark er vældige glade for både at modtage og give den slags væk. P1110900
Da mor havde fødselsdag i maj, fik hun et kort, hvor der stod udflugt på. Hvornår og hvad vidste vi ikke. Ønsker var som altid til forhandling. Det gik som det plejer. Mor er glad, bare hun skal noget. 
Jeg pakkede frokost og eftermiddagskaffe. Mor blev hentet fra morgenstunden og vi indløste billet i Kjøge Miniby, da de åbnede. Vi mente, det var en god ide at starte rundturen i de arbejdende værksteder. Jeg tror det var en rigtig god beslutning. Teglværket var dog ikke på arbejde den lørdag, men vi så alle de mange små tagsten ligge i de forskellige arbejdsprocesser. Historien om produktionen fik vi også fra A-Z
Kjøge Miniby1
Vi fortsatte i de forskellige håndværkerafdelinger, og var meget fascineret af alle de små detaljer, vi lagde mærke til på de igangværende byggerier. Blikkenslageren (Allan) faldt især over alle de små finesser ved blikarbejdet, og til hans og vor andres store fornøjelse, var disse håndværkere på arbejde denne dag. Drueknæet, der (kan ses øverst til højre) kaldes blikkenslagerens kunsthåndværk, er udelukkende til pynt på nedløbsrør, var han meget imponeret af de kunne lave. P1110907
Faktisk var vi  imponeret over utroligt meget. Forestil jer de små vindueshængsler, (kun 5 mm i størrelsen) som de sad og standsede ud, og senere prikkede skruehuller i, for til sidst at samle dem. Samt alle de små vandposte, tagvinduer, trappestene, ringeklokker, skilte og … Ja, fortsæt selv. Jeg er sikker på, vi lagde meget mere mærke til alle de små detaljer, da vi gik rundt i byen, netop fordi vi havde set dem lave det først.
Vi spiste den medbragte mad, og nåede lige at blive færdig, da det begyndte at regne. Der var tørt og godt i bilen, så vi kørte på sightseeing.
P1110914
Vi kørte blandt andet forbi Vallø Slot, og havde det ikke regnet, havde vi taget et gensyn med parken også. Det er nemlig mange år siden, vi var der sidst. Kroen var ferielukket, så kaffe der var også udelukket, så vi fortsatte. P1110916
Vi har kørt på utallige små veje og oplevet en masse fra bilruden. Vi har været forbi masser af slotte og herregårde. Vi eeelsker den slags alle 3.   P1110931
Bregentved var en del at turens planlægning. Det var planen at drikke kaffen i parken, men det indbød vejret ikke rigtigt til.P1110929
Så vi nøjedes med at gå rundt i den enorme park. Vejret artede sig rimeligt imens. Kun lidt småregn ind imellem, indtil vi næsten var tilbage til bilen igen.  P1110936
Vi drak kaffen ved Præstø overdrev. I Præstø by var der alt for mange mennesker til os, så vi tog en tur til Jungshoved ved den lille havn og kirken. Hvor Allan skulle se om hans navn og billede af kirken stadig var på planchen. (Det var det)
Et eller andet sted på de små veje kørte vi forbi dette stenhus, som er ved at blive sat i stand. Særpræget og flot hvis du spørger mig.   P1110948
Vi har været utroligt meget rundt på Sjælland og set mange kroge. Allan kendte i forvejen de fleste, og jeg har også været mange af stederne op til flere gange, men meget var nyt for mor. Aftensmaden blev spist ude, og mor blev kørt hjem. Det blev endnu en dejlig dag for alle.  

torsdag den 14. juli 2016

Gæster, fotosession og andre blandede fornøjelser

I søndags havde vi inviteret Ellen og John til Lolland. Vejret var solrigt og varmt, og vi fik vist dem en bid af Falster, som vi lovede dem allerede i efteråret, da vi kørte rundt på Lolland. Vi havde som sædvanlig en dejlig dag med snak og hygge fra formiddag til sengetid. Jeg har et par gange tidligere skrevet om Corselitze, så det springer jeg over denne gang. Ellens indlæg kan du læse her.  
P1110808 P1110841

I Bregninge har de et stort og smukt gadekær, og et kæmpe kirsebærtræ. Der var vi ude og smovse. Herhjemme er kirsebærtræet ikke nær så stort, og der kæmper jeg med spætten og de andre fugle om at komme først. Nu er det slut for i år.
Mandag var jeg fotomodel for en dag. Det gik der et par timer med. Det foregik ude i naturen ved min elskede skov og strand. Bare lad som om jeg ikke er her, sagde fotografen. Du skal gøre som du plejer. Men det skulle indskrænkes til nogle få meter og foregå i slowmotion. Derefter skulle jeg sidde, og senere stå og nyde udsigten forskellige steder, og selv tage billeder af naturen. Om og om igen, nøjagtig som når de producerer film. Det var sjovt at være med til. Hun har allerede spurgt, om jeg vil være en del af hendes kontakter, hvis hun får brug for det på et senere tidspunkt. Jeg har ikke lovet noget, men har sagt, vi må tage det op, når det bliver aktuelt. Foreløbig glæder jeg mig til at se et lille udvalg, af de mange hundrede billeder hun tog.
P1110881Jeg har tidligere nævnt at planterne i drivhuset er noget skravl. Jeg får ikke den store høst, jeg plejer, men skidt med det. Der er stadig mere end vi kan spise i det daglige. Lige nu har jeg en kæmpe skål blandede tomater jeg skal have reddet.til suppe. Agurkeplanten har fået vokseværk, og har smadret en rude. Menuen står på masser af tzatziki. En tomatplante giver kæmpe tomater. Denne her vejer 510 gram og der er flere i næsten samme størrelse..
I onsdags da jeg cyklede på arbejde, fik jeg øje på noget langt nede på marken. Det måtte undersøges nærmere. Jeg af cyklen og frem med kameraet for at zoome ind.
P1110883a P1110882

En bil med to mænd i kom kørende. Den ene havde allerede aftenen før set to personer gå rundt på området, så de ville lige holde lidt øje med hvad der foregik. Vi blev enige om at det nok var et par fredelige fugle- og naturelskere der havde slået sig ned for natten. Da jeg cyklede hjem igen, var de også forsvundet.
P1110801 P1110884a P1110894

I år ville jeg prøve nogle nye og sjove kartofler. Blå Congo. Jeg købte bare en enkelt kartoffelplante i en potte. Jeg havde nær aldrig fundet kartoflerne, da jeg skulle grave planten op. Der er overhovedet ikke farveforskel på kartoflerne og vores jord. Ikke engang efter jeg havde vasket kartoflerne. Først da de blev skrabet. Nu er det prøvet, og bliver ikke gentaget. Skal jeg bruge blå kartofler, bliver de købt.

mandag den 11. juli 2016

Ballonflyvning–en uforglemmelig oplevelse (2)

Inden vi fortsætter vores flyvetur, vil jeg lige vise og fortælle lidt mere fra landjorden. Mens ballonen fyldes med luft, går skipper og et par journalister, Lasse og Lasse rundt inde i ballonen. Skipper for at tjekke, og de andre for at fotografere og skrive om ballonflyvning. P1110684‘Min’ ballontur kommer i gratisavisen Metroxpress enten den 14. juli eller den 21. juli. Alle, der var med på ballonturen, har accepteret at de billeder journalisterne og vi andre tog, måtte offentliggøres i avisen og diverse steder på nettet.  P1110700
Der var en enkelt ældre kvinde, der ikke selv kunne kravle op eller ud ad kurven, så hun fik instrukser om, hvordan hun skulle ligge og hvor og hvordan hun skulle holde fast, mens kurven blev rejst op og senere lagt ned igen under landingen. (Der var vi andre hoppet af)  
P1110703 P1110704a

Som du kan læse her, kom vi i luften og svævede ganske lydløst ud over det danske landskab. Vejret var helt fantastisk klart denne aften.
Den ene journalist havde højdeskræk, men havde alligevel sagt ja til at tage med op at flyve. Da vi var ved at skulle lette, var han ved at være lidt bange for, hvad det var han har rodet sig ud i, og turde slet ikke åbne øjnene, mens vi steg til vejrs. Da han blev spurgt om vi skulle stige yderlige 500 meter, mente han det var fint, netop der hvor vi befandt os. Han endte dog med at syntes, det var en hel fantastisk oplevelse.P1110712a
Det er svært at forestille sig, hvordan det er at stå deroppe og kigge ud, men det er et utroligt smukt syn. Vi fløj i en højde på 2.402 fod (ca. 754 m)  P1110720
Tænk at kunne se broerne både til Sverige, Fyn og Falster. Vi kunne se Møns Klint og meget mere. P1110716Storebæltsbroen herover er zoomet godt ind. P1110725
Faktisk kunne vi se vandet hele vejen rundt om Sjælland. Hvad der lige var hvad, var det ikke os alle, der havde styr på, før vi fik hjælp, men så begyndte vi selv at kigge og nogen spurgte om det ikke var…. jo, og der er… ja.
P1110734 P1110736a
Som jeg nævnte i det første indlæg, gør skipper sit til at turen får lidt ekstra krydderi. Da vi styrede mod jorden, sagde han, at vi plejer altid lige at skal have renset bunden af kurven, så vi fløj helt ned over rapsmarken, hvor kurven skrabede mod planterne. Et par passagerer var en smule spændt på, om vi rettidig nåede at komme op over trætoppene, eller vi fløj lige ind i dem. Selvfølgelig kom vi op. Skipper har helt styr på hvad han laver. IMG_2054 (7) a
Nogle steder kom alle følgebilerne tæt på, hvor de så holdt og fulgte os i ballonen. En spurgte manden i følgebilen, om vi allerede skulle lande. Nej, nej skipper kan bare godt lide at komme tæt på træerne og jorden og give passagererne lidt spænding.
P1110745Vi så harer og rådyr springe rundt nede på markerne. Vi så mennesker stå i deres have og råbe, huje og vinke af både af benovelse og forundring. Vi så græssende heste og køer.
Når man har nået en flyvetid på ca. 1 time begynder skipper at udse sig et sted, hvor han har mulighed for at lande. Da vi flyver med vinden og dens hastighed, og skipper ikke kan styre noget, (men kun dreje kurven, så vi får den brede side i den rigtige vinkel, hvis kurven skulle vælte under landing) og heller aldrig ved hvor vi flyver hen, er der også redningsveste om bord, hvis man lander i vand. Det var der dog ingen ‘fare’ for under denne flyvning. P1110726
Skipper sagde klar til landing, og vi indtog landingspositionen og gik ned, men da vi nærmede os jorden, afblæste han landingen. Fra den højde vi fløj, er det svært at se om det er et græsareal eller en mark, der skal høstes på. Skipper vil meget nødig ødelægge nogen marker overhovedet, og har aldrig haft en erstatningssag endnu, så vi lettede igen og fløj videre, indtil han sagde at nu bliver vi nødt til at lande
P1110759 P1110776

Han tog kontakt til følgebilen, som skulle spærre en lille vej for evt. trafik, så der ikke skete nogen ulykker, og der blev igen meldt klar til landing. Ballonen blev bremset. 3 hop eller bump. Lidt som når et fly slår landingshjulene ud og bremser. P1110767
Nogen blev udpeget til at springe ud og holde kurven nede i alle fire hjørner, mens luften blev lukket ud i ‘spjældet’ i toppen, mens vi stille gled hen over kornmarken og landede stille og helt uden drama i rabatten og ballonen på kørebanen. i alle fire hjørner, mens luften blev lukket ud i ‘spjældet’ i toppen. Da vi var sikkert nede, skulle alle (undtagen den ældre dame) hoppe ud ad kurven. Alle skulle hjælpe med at pakke grejet sammen og laste bilen.
P1110779 P1110792

Derefter var der udskænkning af champagne til alle passagererne, men først skulle vi alle stille op på en lang række og bøje hovedet forover, for vi skulle døbes og have vores dåbsattest. Skipper gik med champagneflasken og hældte champagne i håret på os alle og vi fik samtidig udleveret vores dåbsattest. IMG_2054 (11)
Vi kan fortsætte med at bruge vores civile navn i det daglige, men hvis vi møder andre der har været ude at flyve ballon, skal man kunne huske sit ballonnavn, da man ellers skal give en omgang champagne. Dåbsattest
Mit navn blev Markbaronessen af Hætterne.
Af dåbsattesten fremgår det ligeledes at vi har fløjet 17,2 km med en hastighed af 30,4 km/t og maxhøjden var 2.402 fod.
Herunder ses flyveruten markeret med blåt.
P1110876a






Jeg vil meget gerne flyve en tur mere og have fornøjelsen af at dele oplevelsen med andre.
Solen var gået ned, og det var tid at vende næsen mod Lolland, hvor vi var hjemme ved midnatstid.
Hvis det skulle have interesse, kan du læse meget mere om ballonflyvning her.