Arbejdsweekend, Faxe Kalkbrud, grøn tomatkage og andet

Sikken blanding, men ikke desto mindre er det lidt af det den forgangne weekend er gået med.
Jeg havde lovet at isolere en del af Mads’  loft. Han selv kan ikke få luft, når dette arbejde skal udføres og da jeg altid har fri kl. 14 om fredagen, var der lige et par timer tilbage at udføre dette arbejde i, så langt som jeg nu kunne komme, af både den ene og den anden årsag. Der er lang vej endnu inden loftet bliver beboelse.
Lørdag morgen i småregn, startede jeg med at pille hindbær, samt høste de sidste hokkaido og squash i haven. Drivhuset blev tømt for både modne og umodne tomater og alle tomatplanter blev hevet op.
Til middag havde vi en aftale om at mødes med Camilla ved Faxe Kalkbrud. Vejret var ikke blevet bedre. Det var stadig tåget og regn, så det blev ikke helt den tur C havde lagt op til, men vi fik da gået lidt i det fedtede terræn af både kalk og plørede skovstier. Skiltet skulle tages meget bogstaveligt, må man sige. Vi var slet ikke de eneste i kalkbruddet denne lørdag. Der var op til flere, der havde begivet sig ud i regnen. Den lille purk her havde det fornøjeligt i den store vandpyt. Jeg kom bare for sent med kameraet.
Som du kan se her, ser kalkbruddet ganske anderledes ud en solskinsdag, hvor vandet er lige så blå som det man ser i Middelhavet.

Søndag morgen startede med en gåtur, også i regnvejr. Hjem og få morgenmad, og få udryddet de grønne tomater.
Jeg plejer altid at sylte dem, men ville prøve noget andet, da vi vist har nok sylteting på lager, (der kommer jo også kvæder lige om lidt) tænkte jeg at jeg ville prøve at bage en kage. Jeg brugte en af min mormors gamle æblekageopskrifter, som er ret sød, og erstattede æblerne med grønne tomater. Opskriften kommer her.
Bradepandekage med grønne tomater

• 200 g margarine
• 300 g sukker  (Jeg vil reducere sukkeret, som jeg også gør til æblekagen )
• 3 æg
• 300 g mel
• 1 tsk. bagepulver
• 2 spsk. fløde
• 300 g grønne tomater i små stykker (kagen kan sagtens tåle mange flere tomater)
• 1 tsk. kardemomme  

• Den blødgjorte margarine røres med sukkeret, æggeblommerne tilsættes.
• Mel, bagepulver, kardemomme blandes i, tomatstykkerne tilsættes.
• Æggehviderne piskes stive og vendes i til sidst.
• Bages ved 180° i ca. 1 time

De sidste pærer stod i en kasse ude i skuret. De skulle omsættes til noget, hvis ikke de skulle gå til spilde. De blev skrællet, og nogen blev der bagt en pærekage af. Resten blev kogt og frosset ned i sukkerlagen. En portion grovboller blev også bagt og lagt i fryseren. De sidste grønne tomater blev bagt i ovnen, efter samme princip som jeg gør med de modne tomater. Det er slet ikke så tosset. 
Mandag morgen så vejret allerede meget bedre ud igen.

Hverdags- og weekendglæder

Dem er der heldigvis mange af. Jeg vil gerne dele lidt af mine med jer. Tænk bare at stå op til sådan en himmel, når man kigger ud ad køkkenvinduet. En dobbelt regnbue, som var så tæt på, at der kun lige var plads til den ekstra bue i hvert hjørne af billedet.
Fredag arbejdede jeg til 17:30. Jeg ringede hjem og sagde at jeg kørte fra Stubbekøbing nu. Da jeg kom hjem var bordet dækket, rødvinen skænket, og maden næsten færdig. 
Om natten blev jeg vækket af telefonen ved halv tretiden. Da jeg efter en halv times tid atter kunne krybe under dynen, måtte jeg til sidst indse, at nattesøvnen var overstået for denne gang, så jeg startede lørdagen med at bage nogle tykke små knækbrød, som ryger ned som et mellemmåltid eller til kaffen. Det blev også til et stenalderbrød, som ikke er helt det samme som mit nøddebrød. Ellers gik lørdagen med at passe aftaler. Heldigvis kunne jeg komme i seng ved 22-tiden og få en god tiltrængt nattesøvn.
Efter 8 timer i sengen, er det lige før liggesårene melder deres ankomst, så jeg var ude at nyde morgenvejret og lege lidt med kameraet. Tøjsnoren var broderet med små perler.

Edderkopperne har som sædvanligt haft travlt. I løbet af natten havde de spundet de fineste net. Så tyndt og fint at man dårligt kan se det.

Jeg har ingen problemer med edderkopper, heller ikke disse store korsedderkopper. Selvom de er spiselige, har jeg dog ikke smagt på dem, og har heller ikke tænkt mig at gøre det.

Til jer der ikke er så vilde med synet af disse skabninger, kommer her et billede mere af den dobbelte regnbue.

I weekenden blev der også reddet en spandfuld nedfaldne æbler. Smånusset lidt i have og drivhus. Ikke det store, men lidt har også ret. De lange udendørs aftener er ved at være forbi i denne omgang, så nu er strikketøjet igen hevet op af kurven, efter at have ligget stille hele sommeren. 

En hyldest til hylden

Min blog har den seneste tid mest handlet om de rene fornøjelser i form af ferie og  udflugter, men mit liv består af meget andet end det. Faktisk er det alt muligt andet der fylder allermest. I mandags da vi kom hjem fra Kragenæs, var jeg ude at plukke hyldeblomster, ganske som jeg har gjort de sidste 40 år. Det er nemlig slet ikke et nymodens fænomen. Opskriften står i Den grønne syltebog, hvor man skal bruge puddersukker. Det gjorde jeg kun en gang, hvorefter jeg gik over til hvidt sukker.
Husk endelig at blomsterne ikke skal skylles og heller ikke rystes alt for meget, da det er det gule pollenstøv der giver den bedste smag. De groveste stilke, og faktisk en hel del mere, blev klippet af. Citroner blev skåret i skiver, og sammen med rørsukker og kogende vand, fik det lov at trække i køleskabet 4-5 dage inden kvaset blev siet fra, og hyldeblomstdrikken hældt på flasker fredag aften.

Kvaset blev sat i køleskabet til næste dag, hvor jeg ville bruge det til en hyldeblomstkage. Lørdag morgen var jeg færdig med at sove allerede halv seks, og så kunne jeg jo lige så godt stå op og få noget ud af dagen. Jeg fandt en opskrift her, som jeg tog udgangspunkt i, men undlod en trediedel af sukkeret, da kvaset var ret sødt efter mine smagsløg. Jeg erstattede mandelmelet med hvedemel. Citronskiverne blev sorteret fra kvaset. Frugtkødet blev taget ud af citronerne, skrællen skåret af. Kun det hvide fra citronerne blev kasseret. Kvaset blev blendet og det samme blev citronkød og skræl. I haven hentede jeg nogle rabarberstilke, som jeg skyllede og skar i mindre stykker og stoppede i dejen. Da Allan stod op havde jeg brygget kaffen. Det er normalt ikke noget jeg gør, med mindre vi har overnattende gæster. Jeg kan nemlig sagten være oppe flere timer inden jeg skal have noget at spise og drikke. Kagen stod i ovnen mens vi drak vores morgenkaffe. Det blev en rigtig dejlig frisk og svampet kage.

Resten af kvaset kom i fryseren. Det bruger jeg til at stoppe i en kylling, eller lægge under et andet egnet stykke kød, evt. sammen med nogle rodfrugter. Jeg havde også nogle tanker om at lave hyldesalt og hyldesukker, rosensukker og måske lidt rosengele, men foreløbig er det kun blevet til en smule hyldeblomsteddike. 
Der var andet uventet der kom snigende. Det blev plads til en hel del uplanlagt familiepleje, både her og der og alle vegne. Det gik det meste af lørdagen med. Søndagen startede ligeså. Så var der haven, der kaldte på lidt vanding. Jordbær der skulle høstes og puttes i fryseren. Ukrudt skulle luges. Det er dog en helt håbløs situation, fordi man ikke kan luge i cement. Alt er så tørt, så tørt, så i stedet har jeg trukket spandevis af ukrudt op og klippet visne blomster af. Sådan fik den weekend hurtigt ben at gå på.

Tupperware og min uundværlige bageskål

Tupperwareparty har de fleste af os vist stiftet bekendskab med, både som gæst og værtinde. Længe før jeg flyttede hjemmefra, var det kendt i mit barndomshjem.
Tupperware har altid været populært, og er det stadig. Allerede som stor skolepige købte jeg mine første små skåle, og jeg har dem endnu. Dvs. nogle af dem er blevet ombyttet på den evighedsgaranti der loves. Andre er ikke, fordi man ikke bytter ting, man selv har forvoldt skade på, bevidst eller ubevidst. For mere end 25-30 år siden investerede jeg en den store bageskål, og den har været brugt flittigt. Også til andre ting end bagning. Skålen var næsten ny, da der skulle steges et par hundrede frikadeller, og mor fik stillet skålen for tæt på stegepanden, og jeg fik reddet den inden der smeltede helt hul. Det sidste års tid har jeg ønsket mig en ny bageskål, fordi den nu var begyndt at krakelere overalt indvendig, og bunden havde også en revne, så mit eneste og højeste ønske var en ny bageskål i julegave. Vi har nogle venner, der kender nogen, som forhandler disse varer, så det ville ikke være en umulig opgave at opfylde mit ønske, når jeg nu for en sjælden gangs skyld, virkelig havde et ønske.  
Mit ønske opfyldte Camilla, men gaven betød også, at jeg fik en invitation til et tupperwareparty af samme forhandler S. Det skulle være et noget anderledes party end de traditionelle, fordi hun også sælger ud af  sine ‘gamle’ demonstrationsmodeller. Farve og facon skifter hele tiden. Vennerne ville sørge for transporten, og da der ikke er købetvang, tog jeg med. Jeg medbragte min gamle bageskål, så den kunne blive sendt ind vurdering sammen med en anden meget, meget gammel skål, som stod i Mads´  hus da han købte det. Stjernelåget havde vredet sig, og ikke kunne sættes på. Jeg blev noget overrasket, da S ringede på og afleverede to helt nye skåle til mig og sagde, at de havde godkendt reklamationen, selvom jeg havde gjort opmærksom på ‘brændemærket’ som også var ganske tydeligt. Næsten som det røde låg her ovenfor, som Allan desværre har fået ødelagt. Måske skulle jeg prøve at få det byttet også. Nu har jeg altså to bageskåle, og kan sætte to forskellige brød-bollebagninger i gang samtidig, som jeg lige har gjort her i dag. 
Jeg følger ikke med i hvad der sker på tupperwarefronten, men tænkte at jeg ville købe en lille skål til mikroovnen. Vi har i mange år haft en ikke helt billig mikroovn, men bruger den kun til at lune de hjemmebagte morgenboller, æbleskiver eller den slags. Ved juletid begyndte jeg, til en afveksling, at spise havregrød om morgenen. En ret der aldrig rigtigt har talt til mig, men jeg dør altså af kulde, hvis jeg om vinteren skal spise yoghurt med friske frugter, som jeg ellers gør hele sommerhalvåret. Jeg fik nemlig den ide, at putte en god portion af mine frosne bær i havregrøden, eller et æble skåret i små stykker, inden det bliver sat i mikroovnen i 2 min. Jeg kan gå på badeværelset og der er ingen der skal røre i gryden. Når grøden er færdig kommer jeg 5-6 mandler i.
Jeg støttede S ved at købe en lille skål til at koge havregrød i, samt en EasyRice, riskoger, også til mikroovnen. Det er supernemt. Nu skal jeg bare huske, jeg har den riskoger, for de bliver faktisk rigtig lækre, når de er lavet på den måde, og der er intet der koger over, eller man skal holde øje med. Det eneste jeg er utilfreds med hos Tupperware er, at jeg ikke har mulighed for at holde mig til samme farve, som jeg anskaffede tingene i. Mine øjne bryder sig ikke om den store spraglede farvepalet i mine køkkenskabe eller nogen andre steder, for den sags skyld. Sidste nye farve er lilla, bestemt en flot farve, men hvis ikke S kunne skaffe riskogeren, så den passede til de nye bageskåle, skulle jeg ingen have. 

Hjemmelavet sennep, æblepostej, hundekiks og ænder med fire ben og vinger

På hjemmefronten er jeg helt med, så langt som det nu kan lade sig gøre, sådan fire dage før selve dagen. Det hele er i hus. De sidste julegaver og mandelgaven blev klaret i torsdags, og de sidste madvarer blev handlet fredag efter arbejde.

I dag har jeg forlystet mig i køkkenet. Vi spiser godt med sennep i familien, og den skal helst være stærk, og vi elsker den hjemmelavede.
Tre forskellige slags stærk sennep blev det til denne gang. Til venstre er det en grovkornet sennep med farin, karry og rødvinseddike, som hovedingredienser. I midten også en grov sennep men med whisky. Til højre en almindelig, men ikke mindre stærk, sennep, opskrift lige efter poses foreskrift. Nu står alle tre glas og trækker færdigt, som de skal, i køleskabet, så de er spiseklare juleaften.
Æbler har vi stadig på lager af egen høst, og porerne, som ikke er særlig store, står fint i haven. Det blev til en lækker æblepostej. 
Jeg har bagt lidt hundekiks til de firbenede, og har også prøvesmagt dem. De er slet ikke så tossede, så hvis hundene ikke synes om dem, så spiser jeg dem bare selv. Da der skulle æblemos i de milde flødeoste-kiks, kogte jeg en lidt ekstra æblegrød. Vi elsker selleri i alle afskygninger, og jeg havde tilfældigvis sådan en selleri i køleskabet. Noget af den blev revet groft og blandet op med æblemos. Æblemosen rakte også lige til hver en lille portion æblekage til eftermiddagskaffen. 
Nu til de firbenede ænder. Jeg ville ønske de fandtes. For min skyld måtte de gerne have seks ben og vinger. For her i familien er der rift om lår, vinger, hjerte og kråse. Kun Allan spiser ikke så fint. Han vil helst have brystkød. I år bliver vi 6 personer juleaften, så det bliver atter en stille og hyggelig jul. Juleaftener med 15-20 mennesker har jeg holdt rigeligt af i min tid. Det har jeg selv sat en stopper og jeg nyder det stadig. Selvom jeg ikke har travlt herhjemme, er der forberedelser, der skal laves efter fyraften mandag. Jeg regner dog med at koge flæsk, medister, hamburgerryg i morgen, så det kun er risalamanden der skal laves og juletræet der skal pyntes lillejuleaften. Og så står det ellers på ren hygge uden stress og jag hele den 24. når Camilla efter planen lander tidligt her.
                 Glædelig jul til alle jer derude.

En fridag

Det “nye” bijob, har ikke været nogen nem opgave, men det er lykkedes mig at få det hele op at køre. Faktisk har jeg så meget styr på det, at jeg ved, der ikke er arbejde til mig til to fulde dage om ugen. Jeg har allerede haft nogle korte arbejdsdage ind imellem her de sidste par måneder. Selvom, der er nye tiltag på vej i det nye år, som betyder lidt mere arbejde til mig, bliver der plads til en fridag, eller flere, om måneden, måske en gang om ugen? Så langt kan jeg endnu ikke gennemskue det, men fridage bliver der, helt sikkert nogle af, da jeg ikke orker det cirkus med A-kassen igen. Vi sætter i stedet tæring efter næring, og nyder den ekstra frihed det giver mig os. Jeg har lige haft sådan en fridag, og den blev omsat til en bagedag.
Det er ikke ret tit, jeg kaster mig over bagning af småkager mere. Det kræver en del mere tid, end jeg synes jeg har, eller i hvert fald gider afsætte til det, men med en hel fridag, var det nærliggende at få bagt lidt af de gamle favoritter til småkagedåserne. Det er ikke julesmåkager. De her er meget bedre. Selv jeg, som ellers ikke rører småkager, kan finde på at spise et par stykke af 3 af dem. Kun kniplingskagerne kunne jeg ikke drømme om at putte i munden.
Når man bager småkager, er det svært at  udnytte ovnen hele tiden, og derfor blev der slået op til morgenboller og rørt en kage sammen. Jeg havde nemlig også nogle æggehvider i fryseren. De blev brugt til Malenes æggehvidekage.
Dagen endte med at blive på 7 timers arbejde i bageriet, inkluderet opvask og oprydning. Det blev stående middagsmad og stående eftermiddagskaffe. Mads kom forbi og syntes det duftede så godt, at han slet ikke kunne køre derfra, uden at få smagsprøver. Uhmmm….. de svenske chokoladebrød, er altå lige så gode som jeg husker det, var hans kommentar. Alle kager blev godkendt af både ham og Allan. Sidstnævnte skal der nu ikke meget til for at imponere, når det taler til den søde tand.
Da jeg var barn, fik vi hos Katarigna fars tante, som var polak, altid serveret nogle helt specielle småkager, som jeg aldrig har set andre steder. Jeg har ikke hendes opskrift, men jeg har en unavngiven en, som sagtens kunne være den. Jeg har døbt den Katrines småkager. Skærgårdskagerne kunne Mads ikke få lov at smage, de indeholder nødder, og det tåler han ikke. Heldigvis havde jeg undladt nødder i skærekagen, så han kunne få et stykke med hjem til aftenskaffen.    

På stoffer, plejeområdet - nu forladt og helt alene

Jeg har længe haft en stor trang til at sy. Det er ikke ideer og lysten jeg mangler, men kun lidt tid. Vores bærbare computer, manglede en taske. Selvom jeg stadig har en del stof liggende, var der intet der kunne bruges. Allans krav var ensfarvet, sort eller blåt. Jeg manglede også noget polstring, men stof til for havde jeg masser af. Hele weekenden har jeg brugt på sjove ting, og jeg har hygget mig.
Jeg havde intet mønster, men målte og klippede efter computeren. Indvendige lommer blev syet i til musen og andre småting. Til sidst en lynlås, så vi kan lukke for det hele. Der blev et lille stykke stof tilbage. Af det syede jeg mig en taske, som jeg kan have min vanddunk, frugtboks og madpakke i, når jeg kører på arbejde. En fin lille størrelse.





Jeg fik sømmet nogle arbejdsbukser op og lavet et lille etui til mine hæklenåle af en silkerest. Aftenen står som regel på strik, og i den sidste tid har det været sokker, men forandring må der til. Det tog ikke mange timer før et par tøfler var helt færdige. De er strikket i dobbelt strømpegarn. Bindebåndene er syet fast. 
Ind imellem dette håndarbejde, har jeg også hygget mig i køkkenet. Da jeg både havde pærer og marcipan, der skulle bruges, bagte jeg en rigtig lækker pærekage. To pakker gær i køleskabet skulle også anvendes og jeg mente også jeg havde noget groft mel, der skulle udryddes, men der var kun hvedemel i skabet, så en ganske almindelig portion bolledej blev tilsat havregryn og lidt finthakkede æblestykker. Lette, luftige og mættende blev de.
Jeg har tit skrevet om den hokkaidogratin jeg laver, men aldrig bragt opskriften. Flere søger på den, men må gå forgæves. Nu er den her.
Siden mor kom hjem fra Rigshospitalet i tirsdags har hun opholdt sig hos os. Hun har dog været til “aflastning” hos søster 1, nogle timer et par gange i løbet af ugen. Det går stadig fint med mor, hun kommer selv op og ned i sengen, men hun kan ikke selv tage tøj af og på overkroppen, for slet ikke at tale om det “korset” hun skal være snørret ind i, i en hel måned. Det generer hende, så vi jeg tager det af hende 2-4 gange dagligt,  og sætter det på igen, også bare for at give hendes krop lidt luft. Den træthed de sagde hun ville møde, har meldt sin ankomst, så hun hviler, siger hun selv, men vi ved hun snorksover et par gange eller tre om dagen/aftenen. Når vi går ture, er hendes gang allerede hurtigere og helt uden pauser. 
Allan havde jo vundet det mini-cruice for to til Oslo. I dag er han taget afsted på en lille velfortjent ferie helt alene, så i formiddags blev mor igen afsat til søster 1, som kører hende til strik i Røde Kors. Når det er forbi, afleverer hun hende hos søster 2 til aftensmad og natlogi. Søster 2 kører hende til læge i morgen, hvor hun skal have fjernet sting. Jeg henter mor igen hos søster 2, i morgen når jeg har fri fra arbejde. Det kræver lidt koordinering at få det hele til at gå op i en højere enhed. Mor håber at lægen siger hun må tage korsettet af allerede nu, og hvis hun får lov til det, bliver livet lettere for hende og os. Hun kan flytte hjem til sig selv, og vi kan nøjes med at handle, gøre rent, vaske tøj og den slags for hende de næste 4-6 uger. Det er ikke fordi hun er en belastning, men jeg vil gerne have min hverdag tilbage, så jeg stornyder denne aften i helt stille omgivelser.  
Opdatering: Tirsdag fik mor lægens ord for at tage korsettet af, på den betingelse at det blev udskiftet med en sports-bh, som hun skal have på 24 timer i døgnet. Valget var mellem pest og kolera, mente mor, men hun og søster var ude at investere i det nye klædningsstykke, så nu kan hun selv tage bluse på også. 
Torsdag: Nu tæller hun dagene, til hun må køre bil igen om små 14 dage. 

Pærekage, pæresaft, pæremos og andre sysler

Vi har haft vores pæretræer i rigtigt mange år. Normalt giver det ene et pænt stort udbytte, og det andet giver absolut aldrig noget, men det skal være der for at få en bestøvning. Sidste år havde vi ikke en eneste pære. Det var også meget småt med æblerne. I år er det frugtår. Den danske sommer har, nemlig i år, givet frugttæerne de mest optimale betingelser, for en rigtig god høst.   
Foruden de pærer jeg plukkede for et par dage siden, har jeg plukket 6 kg mere. Altså ialt 14½ kg, og da pærer ikke kan holde sig ret længe, med mindre de er tilberedt, eller opbevares ved en temperatur på 2-4° måtte jeg jo gøre noget. 
Kage er altid et hit til Allans søde tand, så en stor pærebradepandekage blev bagt. Jeg prøvede at lave en portion ren pæresaft af 1 kg pærer, skrællet og skåret i små stykker, kogt og hængt til afdrypning, hvorefter saften igen blev kogt op og hældt på flaske. Det sorte, der ligger i flasken, er en vaniliestang. Pærestykkerne blev blendet til mos, og kogt op med sukker. Kan man lave æblekage med rasp og flødeskum, kan man vel også lave pærekage! Eller man kan bruge mosen til noget helt andet. Nu ligger den i fryseren.
Når nu jeg skulle have gang i ovnen, kunne jeg jo lige så godt bage lidt brød samtidig. Forskellige melsorter kom på bordet. Gær, æg osv. blev hevet ud af køleskabet. Jeg havde planer om det helt store, men fandt ud af, at køleskabet trængte til en afvaskning. Vasketøjet skulle passes, lige som andre småting, jeg mødte på min vej. Lige pludselig have jeg bare gang i alt for meget, så det blev kun til to sigtebrød, og alt det andet blev sat på plads igen. Jeg stod jo stadig med en masse pærer, selv efter at have kogt en stor portion til fryseren også.
Knapt 6 kg var der tilbage, og så fik jeg en lys ide, at spørge søster, om hun ville have nogle af dem. Det ville hun gerne. Min svoger, som ellers er en ret kræsen mand, elsker pærevælling. Da jeg lærte svoger at kende, for 40 år siden, kunne det han spiste, tælles på 10 fingre. I vore unge dage, når vi var til jul- påske- og pinsefrokoster, havde han altid en dåse makrel samt en dåseåbner med i jakkelommen. Så var han sikker på, at han fik lidt at spise.
Tilbage til lørdagens høst og køkkensysler. Mine hokkaido, som jeg ellers plejer at drukne i, har ikke givet meget i år, så den høst var hurtigt overstået. Noget helt nyt i år, er mine tyttebær og tranebær. Begge dele blev plantet sidste år, så det blev kun til et eneste tranebær, og ingen tyttebær. Tyttebærrene er endnu ikke høstklare, men jeg fik høstet den kopfuld tranebær der var.
Lørdagen forsvandt, mest hen i pærer, og søndagen blev brugt på meget mere frugt hos Pometet i Tåstrup. Det bliver vist for nørdet at fortælle om. Du kan evt. besøge deres hjemmeside, hvor der er rigtigt meget information at hente. Frøsamlerne efterlyser gamle frøsorter til deres genbank. Samme sted kunne man bl.a. købe frø fra lollandske rosiner og meget andet. Læs evt.mere om dette på Frøsamlerforeningens hjemmeside. Foruden alt dette nørderi, var der uddeling af smagsprøver på forskellige specialiteter på flaske. Nogle var temmelige dyre. I dagens anledning specialpris 500,- kr. for en maskulin dessertvin, og 300,- for den feminine. Der var kirsebærvin og alkoholfrie moste. Ellen bemærk æblesorten Filippa til venstre i billedet, som i dag kunne købes hos Pometet.