.
Hunde er hendes allerstørste interesse. Al hendes fritid bliver brugt på hunde. Træning, udstilling, fotografering også lidt til bladet. Hun er hundemor- og farmor med stort M og F. Jeg er knapt så meget oldemor. Sidste søndag havde vi meldt os til ringtræning her, for at se hvordan sådan noget foregik og samtidig være lidt sammen med C. En ting er at høre om det, noget andet er at se det med egne øjne.
Det var nu alligevel sjovt at se, hvordan hvalpene reagerede, så snart de hørte Camillas stemme. Alle for på et splitsekund hen for at hilse på hende, og glæden var gensidig. Efter at have hilst, kunne de lege videre, mens vi andre drak kaffe og spiste kage.
Før vi nåede så langt, var der træning for både store og små hunde og deres ejere. Man kan godt se at hvalpene har noget at lære endnu og at der sker meget på en måned. Hundene skal lære at omgås hinanden, og ikke lade sig distrahere af andre ting der sker. De skal lære at gå i zig-zag, gå uden at trække, sidde, ligge, stå rigtigt og meget andet jeg overhovedet ikke har styr på.
Der er også tid til andet end at se pæn ud, bare man opfører sig ordentligt, og det gjorde de alle, store som små.