En dag på Christiansø

Søndag dem 19. juli 2015
Inden vi gik om bord på båden til Christiansø, gik vi en tur i Gudhjems stejle gader, selvom vi havde travet der så sent som i går. 
Da vi var kommet ombord, hørte jeg nogen spille og synge.
Vi blev altså sendt afsted med fuld musik. Vi hørte Prinsesse Tove og Der går altid både tilbage, tilbage til Gudhjem igen. Det gav smil på læben hos mange af os på båden. Det er åbenbart meget normalt på den tidlige afgang i sommerperioden, og en sjov start på turen.

Sejlturen varede en time, og derude på Østersøen, dukkede pludselig et stort gammelt skib op. Kusinen fortalte senere, at det havde været i tv, og at det var sejlet fra Frankrig, lastet med dyre vine til de bedre restaurenter på Bornholm. Skibet sejler helt uden motor. Der er mere at finde om Treshombres her.

Da vi nærmede os Christiansø, slog kaptajnen en afstikker mod Tat for at vise os at Østersøen var fyldt med gråsæler, og at et pæn lille flok lå og solede sig ved Tat. Vi så hundredevis af sæler i vand og på land, men de er ikke nemme at zoome ind på, når både sælerne, båden og bølgerne er i konstant bevægelse. Allan fulgte sælerne i kiggerten, mens jeg prøvede det samme gennem kameraet. Det så dog bedre ud i kikkerten, men man kunne også se dem med det blotte øje.
Vi kom i land, og gik straks rundt om øen, som næsten overalt er omringet af en stor tyk mur, som dette billede er taget igennem, fordi jeg synes det er sjovere, end det sædvanlige ‘ankomstbillede’.  Der er 2.500 meter løbende murværk.
Jeg har været på Ertholmene før, men det er snart en menneskealder siden. Nemlig med skolen i 1969, og der måtte vi ikke gå så langt omkring, så denne gang skulle jeg have det hele med.
Jeg havde læst lidt på lektien hjemmefra, hvor det overraskede mig, at al øens vandforsyning udelukkende bestod af overfladevand fra regnvandsbassiner og søer indtil sidste år. Det betød at vandet var mere brunt end klart, og havde en bismag af klor, fordi bassinerne også er et yndet tilholdssted for fuglene. I tørre perioder, måtte drikkevandet sejles fra Bornholm. Til toiletter med mere, brugte man havvand. Christiansø blev først selvforsynende med drikkevand februar 2014.


Der findes to campingpladser på øen, med rigtig fine faciliteter. En stor del af den mur der omkranser øen, blev regnet væk under en torden i 1999. Den er nu bygget op igen. Hver eneste sten er løftet og lagt på plads pr. håndkraft. Imponerende i vor tid med alle de hjælpemidler der ellers findes.

De mange små huse minder os en hel del om de færøske. Der er ikke meget plads inde i huset. Mens Allan tog et hvil, gik jeg på opdagelse alene. Jeg talte med en feriegæst, som vinkede mig nærmere. Hun havde lånt en bolig, og vi fik os en lille snak. Flere af husene er på 9 kvm. Det er jo ikke mere end et børneværelse.  
Det var hyggeligt at går der, op og ned ad små smalle stier og trapper mellem de små stenhuse. Det måtte Allan altså ikke gå glip af, så vi tog en tur sammen også.

Der er også store huse, og et meget langt hus med lejligheder. Her under ses for- og bagsiden af bygningen.
Vi skulle også på Frederiksø. En lang gangbro forbinder de to øer. Vi ville spise frokosten hos Ruths Kryddersild, men der var lukket om søndagen.
Der skrives og siges, at man let kan se begge øer på de 3 timer der går, inden den første båd sejler igen. Det kan man i store træk også, men ikke når man vil udforske hver en krog, så vi havde ikke travlt, vi ville være sikker på at få det hele med. Vi kunne godt bruge 3 timer mere, så da alle andre gik ned til båden, var der plads til os på Christiansø Gæstgiveri, hvor vi spiste en sen frokost. Et hyggeligt sted. Utrolig lækker mad og en fantastisk udsigt.
Det havde været tørt og lunt hele dagen, men det trak sammen til regn. Vi gik videre for at se kirken, kirkegården, tårnet og andre hjørner. Pludselig styrtede det ned og vores regntøj lå godt og tørt på cyklerne på Bornholm. Værst var det med Allans høreapparater. De druknede så han intet kunne høre. Med fagter og fingersprog blev han bedt om at pille dem ud og stoppe dem i rygsækken, så de ikke tog mere skade end højst nødvendigt.

Vi fandt lidt tørvejr i Det store Tårn, som er under restaurering. Regnen betød at det vrimlede frem med tudser alle vegne. Man skulle virkelig se sig for inden man flyttede foden fra sted til sted. Aldrig har vi set så mange grønne og brune tudser på en gang.

Vi fandt atter ly i Gæstgiveriet, hvor vi fik os en tår kaffe med æblekage og blev tørret lidt, men der er grænser for, hvor længe vi kan sidde og lave ingenting, så ud i regnen igen med os, til vi kunne komme hjem. Båden vippede endnu mere på hjemturen end på udturen, men det blev tørvejr igen.
Der er meget, jeg ikke har nævnt eller vist, men indlægget er vist blevet langt nok nu.
Lidt info: Christiansø har 90 indbyggere fordelt på 40 husstande og besøges årligt af 60.000 turister. Du kan også finde mere om Ertholmene her. Øerne er absolut et besøg værd.

Fra Nexø, Gudhjem, Hammershus, Hasle, Svaneke og retur til Nexø

Lørdag den 18. juli.
Solen var allerede stået op, så jeg listede ud ad døren 6:15 mens Allan stadig sov. Jeg så mig omkring i området en times tid. Det trak sammen til regn, så jeg vendte snuden hjemad for at drikke morgenkaffe, men ikke uden at blive våd først. Inden Allan stod op, havde jeg allerede gået over 6.000 skridt, og så nævner jeg ikke antal skridt mere under disse ferieindlæg, men det er blevet til rigtig mange skridt for både Allan og mig.
Vi drak vores morgenkaffe, og den eneste aftale, vi havde med os selv, var at køre til Gudhjem, for at sikre os plads ombord på båden til Christiansø, en af dagene. På vejen dertil, kom vi bl.a. forbi Østerlars Rundkirke. Den måtte vi have et gensyn med.
Kirkens mure er godt 2 meter tykke, så det har gjort det muligt at anlægge en trappegang indeni væggen. Det solide murværk er bygget af granit, slæbt til fra marker og kyster. En stejl og ufremkommelig trappe, fører fra koret og til kirkens øverste stokværk. Trappen er ujævn og smal, for at besværliggøre et eventuelt angreb. Det var et imponrende syn, der mødte os øverst oppe. Trækonstruktioner på kryds og tværs. Desværre er det umuligt at tage et billede, der viser det fantastiske håndværk.
Lige over for rundkirken ligger Sæbemageriet. Her finder man meget andet end sæbe. Der er også en lille hyggelig cafe, med gammelt brændekomfur og blåt køkkentøj på væggen.
I Gudhjem reserverede vi plads på båden til Christiansø allerede med første afgang næste dag. Herefter gik vi på opdagelse i byens stejle gader. Vi gik stræde op og stræde ned. Nogle af gaderne er så stejle, at det er forbudt at cykle der.

Turen fortsatte til Hammershus, som Allan mente måtte have forandret sig, siden vi var der sidst for 35 år siden. Han kunne kun overbevises, ved selvsyn, så vi tog derop og gik det hele igennem, og fik dermed konstateret, at intet havde forandret sig. Trods renovation, er det stadig de samme ruiner.
Turen gik videre til Jons Kapel, som vi også har set tidligere. Der er en lang tur, inden man når frem til de over 200 trappetrin ned til selve kapellet. Derfra skal der klatres over nogle meget ufremkommelige sten, og udsigt, Tja.. det er der ikke rigtigt noget af. Da vi nåede frem, tænkte vi: “Hvor Herre til hest, er det bare det”. Det havde vi helt glemt. Med dette indlæg, håber vi, at vi nu kan huske, at vi aldrig mere behøver at se det igen.
Vi steg op igen, og kørte videre til Ols Kirke, som er fra 1100-tallet. Der tog de også entre, så vi nøjedes med at se den udvendigt. Hele ferien skulle jo ikke bruges alene på kirkestudier. 
Derfra gik turen til Helligdomsklipperne, hvor vi tog en masse trapper. Allan opgav dog den sidste del af turen, så jeg tog turen ned alene, og kravlede over yderligere en masse sten, for at komme helt hen til gryden, mens Allan sad halvvejs oppe og ventede på en bænk. Billedet til højre er for at vise, at selv unge atletiske mænd må ned og bruge begge hænder til hjælp, for at komme fra sten til sten.
Jeg kom hen til gryden, hvor det krævede et godt skræv for at få fodfeste på den stejle stige. Jeg begyndte tilbageturen.

Derfra gik turen til Svaneke, hvor vi spiste og gik os en aftentur. Vi så glaspusteriet og meget andet. Jeg bemærkede bl.a. diverse børneansigter malet i bunden af kopperne. Der var både kagetallerkener og fade der passede til. Nogle var dekoreret yderligere, og var altså knapt så enkle i deres udsmykning. Der var meget forskelligt at kigge på, og noget krævede lidt mere tid til at fordybe sig i, så vi ville vende tilbage på et senere tidspunkt, men nu var det tid at komme hjem til Nexø og få aftenkaffen og en nattesøvn.

Bornholm, hvor heldig kan man være!

Det er længe siden, vi bookede en sen færge, for at få overfarten til næsten halv pris.
Fredag den 17. juli kørte vi hjemmefra i rigtig god tid, nemlig allerede kl. 17, med planer om at udnytte nogle timer i det sydlige Sverige. Da vi nærmede os Ystad, fik jeg pludselig en ide, og foreslog vi kørte direkte til færgen, for at se om vi havde mulighed for at komme over som chancebilist lidt tidligere.





Der holdt frygtelig mange biler, og de turde ikke love os, at vi kunne komme med, men kom vi ikke med, ville vi blive lukket ud igen. Vi kørte næsten direkte om bord og sejlede 20:30. Selvom der var mange biler med, i mere end en etage, så virkede den enorme færge gabende tom mange steder, så der var god plads. Den vippede mere end rigeligt til mig, den store katamaran, så jeg sejlede videre på landjorden, og tåler ikke ret godt bilkørslen heller.    

Det var rigtigt rart at lande i Nexø allerede 22:30 i stedet for et sted mellem to og halv tre om natten.
Da vi kørte fra borde, ringede Allan til sin kusine, at vi var på vej for at hente den nøgle, hun havde skaffet til os. Da vi ankom var kaffen sat på bordet.
Vi fik udleveret nøglen til det gæstehus, der skulle være vores hjem for den næste uge. Et fint lille hjem, der opfylder vores basale behov. En seng at sove i, og et sted at bade. En overnatning for os begge kostede 100,- kr. pr. nat. Køleskab medbragte vi selv, så vi har ikke lidt nogen nød. Levevilkårene er jo i samme størrelsesordning når vi camperer, og i øvrigt var vi velkomne hos kusinen, men det er rart at være uafhængig af andre.
Når vi er på ferie, ser vi aldrig tv, og internettet fylder heller ikke ret meget, hverken på den ene eller anden platform. Vi er jo stort set på farten fra vi står op til vi går i seng, så adgang til internettet, er ikke et must, men rart at have. Denne gang var internettet ikke en mulighed. For en måned siden overgav vi os, sikkert som de sidste personer i hele kongeriget, og fik internet på mobilen, men det er altså for småt og uhåndterligt til at kommentere på blogge eller noget andet, efter min mening, men det er rart at have med sig, når man lige skal finde en adresse til et eller andet.

Vi har haft det skønneste sommervejr det meste af tiden. Vi har oplevet så meget. Vi har kørt i bil, vi har cyklet og vandret rundt på øen. Vi har været på Christiansø og Frederiksø. Vi har været i Bornholms Tidende. Vi har set kirker, museer og massevis af natur og har taget i tusindvis af trapper bl.a. ved Helligdomsklipperne.
Lørdag morgen gjorde vi klar til hjemrejsen. Bilen var pakket og huset rengjort, da der kom en ordentlig tordenskylle. Jeg havde et sidste ønske, om at besøge Hallegaard, for at købe lidt gode slagtervarer med hjem. Her kom vi atter forbi marken med de gule solhatte. Hallegaard ligger langt, langt væk fra alfarvej. Vi fik fyldt diverse pølser i køleskabet, inden vi satte kursen mod færgen, og fik de sidste oplevelser med. Vi ville atter prøve om vi kunne komme med som chancebilist, så vi kunne nå Lolland i ordentlig tid. Første gang, var ikke lykkens gang. Efter 4 timers venten, hvor jeg fik strikket to små ærmer, kom vi med en gevaldig tæt pakket færge. Hvert eneste sæde og store flader af gulvet var optaget af mennesker. Færgen skød ca. 75 km i timen og vippede noget. Jeg og alle andre der stod på soldækket prøvede at stå fast. Jeg overlevede også denne gang. Vi var hjemme allerede 20:30 i stedet for 2:30. Slet ikke så tosset.
Dagbogsnotater er skrevet, så der vil komme beretninger lidt efter lidt om denne uges ferie, men min ferie er slut for denne gang. I morgen er det atter arbejdsdag.

Lidt at undre sig i over fra Gedser til Skagen (1)

Det er de sjoveste ting man kan møde på sin vej. Her kommer en lille kavalkade over noget af det jeg har undret mig over, og som måske også har fået smilet frem.
Engang var det den lokale lille Brugs, vi kunne låne bøger i, så kom bogbussen, men den er forlængst sparet væk. Ligesom de offentlige transportmidler, børnehaven og skolen, der alle er lukket. Bogbussen var elles et godt tilbud, og et festligt syn.









I skoven mødte jeg musen til venstre. Den ser ud til at være velnæret., så den er næppe død af sult. På arbejdet blev jeg mødt af den til højre, og jeg tænkte hvad pokker er det der ligger der!  Resterne af en rotte, tror jeg. Hvem der fanget den og opgivet at sætte den til livs aner jeg ikke. 

I lokalområdet har nogen muret noget spøjst noget ind i gavlen på deres hus. Jeg tænker til hvad formålet er med dette. Måske er det slet og ret et lille kunstværk.






Midt på hovedvejen, lå dette næsehjul, som nogen må have tabt. Det kunne gå så grueligt galt, hvis et køretøj ramte det, så jeg hoppede selvfølgelig af cyklen og fik det placeret et sted, så det ikke generede trafikanterne. Efter nogle dage var det væk.
 
Der er mange måder at lave hegn på. Dette er et noget alternativt et af slagsen. Et radiatorhegn.
På vej til Dirty Dancing, mødte vi denne oppakning i det københavnske gadebillede. Tagbagagebæreren er en træpalle, hvorpå tørretumbleren er bundet fast. Behøver jeg nævne, at bilen ikke holdt still. Den fulgte pænt alle andre trafikanter i en pæn hastighed.
Pludselig, en sen aften, jeg gik ud for at lukke for drivhuset, så jeg dette lådne øre på græsplænen. Hvor det er kommet fra, og hvem det tilhører vides ikke. Det fik lov at ligge til næste eftermiddag, i håb om at nogen ville fjerne det igen, eller spise det. Det skete ikke, så det røg i skraldespanden.


Til højre er det en fin fuglerede. Fuglen havde lige nøjagtig bygget så tilpas langt inde i hækken, at hækklipperen kørte forbi uden at skade reden. Reden var dog tom, fuglene var fløjet derfra, iflg. manden der klippede hækken. Det giver mening, at man skal klippe sin hæk sent. Det er et meget fint håndværk den lille fugl har lavet.


Holddaop…Nu skal der godt nok tankes op, så vi ikke løber tør for brændstof midt i høsten, tænkte jeg.
Men…
Det var noget helt andet der foregik.



Bemærk slangen mellem de to tankbiler.
Det var brændstof, der skulle flyttes fra den ene tankbil til den anden.
Jo, der er skam meget at fundere over. Uanset hvor man bevæger sig hen, er der altid masser af oplevelser og stof til fantasien.