Mozart, mad og stemningsbilleder fra Madeira

Det handler ikke om musik, men om en restaurant, der på alle måder lever op til navnet.
‘Dørmanden’ (ham der tager imod gæsterne og anviser bord) er klædt i det selvsamme tøj som Mozart gik i. Håret er også en tro kopi af slagsen. Tjenerne er i det fineste skrud, nøjagtigt som de er på Fortet.







Da vi skulle på apoteket, havde vi sat næsen op efter atter at spise en lækker menu på Fortet, men som jeg skrev her, var alt optaget. På deres anden restaurant, Mozart, var alt også optaget, med mindre man ville sidde ude i regnen og kulden. Det ville vi gerne godt, når det ikke kunne være anderledes. Der var overdækket, så vi blev ikke våde, og der var også rimelig læ.
Da vi havde bestilt vores menu, kom tjeneren med en lille lakseanretning og en tilhørende Sparkling, begge på husets regning. 

Hovedretten var fyldt hønsebryst med ost og spinat med citronsauce. Tilbehøret var porer, passionsfrugt, gulerødder, hvidløg, bacon, og jeg tror det er en banankartoffel, som bliver brugt rigtigt meget på Madeira. De smagte slet ikke som rigtige kartofler. Pynten i kartoflen er tørret purløg, og fadet er pyntet med spiselige blomster. Jeg har vist fået det meste nævnt nu. Det var en ualmindeligt lækker og flot anrettet menu. Nøjagtig som på Fortet, hvor jeg også tror det var en banankartoffel. Vi havde bestilt brød også. Det skulle vi nok ikke have gjort, for de kom med to store stykker til os hver. Det ene var noget mørkt, næsten sort brød, med en syrlig smag som tranebær og rigtig, rigtig lækkert. Hvor det andet, var noget almindeligt hvidt rundstykke-lignende brød. Desværre er billedet ikke særlig godt.  












Der blev også plads til en dessert. Varm chokoladekage med is. Da vi stak skeen i kagen, strømmede den varme chokolade ud på tallerkenen. Til desserten serverede tjeneren en madeiravin, også på husets regning. For hele denne menu inkluderet rødvin til os begge, betalte vi kr. 472,- ialt.  Absolut et anbefalelsesværdigt sted. Dog skal man kunne holde ud at høre Mozarts musik, for det bliver der spillet hele tiden. Dog ikke højere end at man nemt kan tale sammen.
Vi var mætte og gik tilbage til hotellet, og fik den sidste aftens sanseindtryk med os.

Der var ikke plads til aftenkaffen. Heller ikke hos ham, der normalt ikke kan sove uden at få sin kaffe.

Give-away, færgebillet til solskinsøen og planter

Da vi bestilte billetter til Dirty Dancing, var det en overraskelse at der hørte en gold bagde med, som indeholdt ret meget.
Vi fik velkomstdrink, fri garderobe og pausedrink. Desuden fik vi hver en fin pose med en masse indhold. Fruen spurgte i en kommentar, hvad det var, og svaret ses under kommentarer, og det er her overskriften kommer ind i billedet. Læser du med, og kan du bruge disse gavekort, eller kender du nogen, du kan glæde med flg. gavekort?   
1.   To stk. gavekort til 7 dages ‘Dans dig i form' hos Fitness.dk
2.   To stk. gavekort på 200,- kr. til janekoenig.dk
Fitnesstræningen skal startes op inden 30. juni i år. Smykkegavekortet kræver at man køber for over 600,- kr. og skal benyttes senest august. Jeg stiller ingen krav overhovedet, men venner og familie har fået, eller får samme tilbud. Giv lyd fra dig hvis du er interesseret, enten via kommentarfeltet, eller i en privat mail.
Det er længe siden, faktisk mere end et halvt år siden, at vi besluttede at vi ville bruge en uge af vores sommerferie på at cykle rundt på Bornholm. Campingvognen skal vi ikke have med. Vi kan bo billigere end det, det koster at få den med. Faktisk også billigere end hvad en overnatning på en campingplads koster, fordi vi kan leje et lille anneks, i et boligselskab, gennem noget familie. Der er senge, toilet, bad og en kaffemaskine, og mere behøver vi ikke. Vi må finde en anden måde at få aftensmad på, da der ikke må laves mad i huset. Huset har vi haft på plads længe, så det var nok en god ide også at bestille færgebillet. Da  Allan skulle bestille, blev han chokeret over at en returbillet til en personbil lå på kr. 2.204,- så han afbrød handlen og vi kiggede på det sammen. Hvorfor bestiller du ikke en af de billige afgange? Du kan da også vælge en pensionistbillet. Som sagt så gjort. Er man pensionist kan man få en returbillet for kr. 1.152,- Det er så ikke de allerbedste rejsetider, men 1.000,- kr er altså også en slags penge at spare.   
Jeg nåede i plantecenteret i søndags, men da det stadig var for koldt, købte jeg kun nogle få planter til drivhuset,  lidt krydderurter og blomster til krukkerne. Jeg vil ikke skrive, hvad mine øjne fangede.  I må selv læse teksten på billedet. Hele søndagen blev brugt i haven. Hvis vejret vil holde bare nogenlunde tørt, vil jeg lægge flere timer derude i den kommende weekend. 

Dirty Dancing i Tivoli

Vi har haft billetter liggende siden oktober måned, og har set frem til denne dag.
Når nu biletterne gav mulighed for at gå en tur i Tivolis have, skulle det udnyttes. Vi fik også tid nok til det vi ville, selvom vi hev nogle timer ud til noget andet først.
Solen skinnede og varmede dejligt, selvom vinden var lidt kold. Vi nød nogle timers vandring rundt i haven i det gode vejr. Vi nød synet af bygninger, blomster, fugle, fisk og at kigge på menneskemylderet.
Vi fandt en plads i solen, hvor vi nød en pandekage med is.
Fortsatte rundt i haven og indsnusede dufte og lyde.
Vi fik helt gratis sug i  maven og undrede os over, hvad der fik folk til frivilligt at give penge for at snurre rundt med hovedet nedad højt, højt oppe, mens de skreg i vilden sky.
Påfuglenes skrig var også øredøvende, men flotte er de i al deres pragt.








Da vi havde rendt haven rundt flere gange, var det tid at finde et sted at spise. Vi ville gerne prøve noget nyt. Ikke blot et nyt spisested, men også gerne en spændende og ny menu. Vi studerede menukort et par af de gode omtalte steder, med kendte kokke, men maden lød meget hverdagsagtig til himmelhøje priser, så vi gav det ikke en chance. Valget faldt på Kähler. 
Mens vi ventede på vores forret fik vi et par små startere, bestående af stenbiderrogn på krydderurtebund, samt en røget havørred med noget urtecreme. Til disse blev der serveret ultratynde skiver rugbrød. Det var tyndere end franske kartofler, og det var knasende sprødt. Vi havde fået en plads i solen, så billederne er desværre ikke særlige skarpe.
Forretten var sikahjort med rygeost og små rabarber og tynde skiver radiser. Hertil blev serveret et lækkert sort brød, med en klat *brun fløde der er pisket hvidt. Uhm, hvor var det godt. Hovedretten var kalvefilet, hvidkål med bacon og glaskål serveret med morkelsauce. Da vi skulle køre, og vi vidste der ventede mere på os, drak vi postevand, undtagen til hovedretten hvor vi fik hver et glas B. Ambroise, Pinot Noir, Bourgogne, som de anbefalede til retten. Retterne ser ikke ud af så meget, men godt mætte blev vi begge.
Vi gik over og stillede os i kø til musicalen. Ganske få dage før vi skulle afsted, fik jeg læst på billetterne, og så det var V.I.P. billetter, som gav adgang til nogle goder. Bl.a. velkomstdrik og en pose med forskelligt indhold, samt drikkevarer i pausen.
Det så godt ud, med alle de pinkfarve poser på de udvalgte pladser midt for på gulvet, hvor vi skulle sidde. Da vi nærmede os salen, hvor det hele skulle foregå, så vi små plakater klistret op, sygdom blandt skuespillerne. Ikke mindre end to var syge. Mine tanker gik straks til det store apparat det er at iscenesætter sådan noget live. Man er jo nød til altid at have ekstra skuespiller at trække på, til hver af deltagerne, da man ikke kan spille hvis der mangler en deltager. Vi måtte undvære både Kirsten Norholt og Robert Hansen. Sidstnævnte er mere alvorligt, og han kommer ikke tilbage.

Vi tog den nærmeste omvej ud af Tivoli og satte kursen mod Lolland. Jeg synes snart det mere er reglen end undtagelsen, at det er mig, der må sidde bag rattet, når vi skal hjem fra de længere ture og ikke mindst, når vi når hen på de små timer. 
Du kan læse mere om Dirty Dancing her.

Opdatering affødt af kommentarerne: Stykket levede op til vores forventninger. Vi fik den underholdning vi havde forventet, og synes det var en god musical fyldt med masser af dejlig musik og dans og en overraskende slutning. Ikke handlingsmæssigt, men scenemæssigt for os som publikum.

* Brun fløde = valle der er pisket igen og igen til en kridhvid smørsmagende, ostelignende masse. Det var den forklaring vi fik, da vi spurgte.

Adelige lopper og ugen der gak

Det er et halvt år siden vi reserverede denne lørdag i kalenderen.
Hvis vi justerede lidt på den aftale, vi havde lavet  med os selv, kunne vi presse en oplevelse mere ind i kaldenderen.

Knuthenborg holder i denne weekend loppemarked og herregårdsaktion. Det er altid spændende at se sådan et udvalg. Så kunne vi også se hvordan slottet er kommet til at tage sig ud efter den store hovedrenovation. Nu ligger slottet åbent i landskabet.

Vi var der, da de slog ‘dørene’ op i morges kl. 8.
Udendørs var der uendelige meter lopper for enhver smag. Meter efter meter, længere end øjet rakte, var der lopper. Der var alt fra håndvaske, både, nips bøger, porcelæn, legetøj, møbler. Kort og godt, alt mellem himmel og jord. Noget krævede en meget kærlig hånd. Andet var brugbart som det var.
Dørene til aktionsrummene blev åbnet lidt senere. Her kunne man gå og udse sig de ting man evt. vil byde på i morgen.
Jeg kom i snak med en vognkender, som var ude og kigge på mulige nye køretøjer til det firma han ejer på Lolland. Selvom jeg aldrig skal købe en hestevogn, så er det, som altid, interessant at få lidt viden og blive klogere. 
Vognen til venstre, var meget interessant, fortalte han, men det ville koste 30.000,- at sætte den i stand. Vognen til højre, var meget populær som brudekaret for ganske få år siden, hvor man fik 100.000,- for sådan en vogn. I dag er samme vogn gået af mode, fordi der kun er plads til 2 personer i den. Det duer ikke mere. I dag skal der være plads til både brudepiger og svende også. På auktioner i morgen, får de ikke mere end 15.000,-  hjem, var hans mening. På alle 3 vogne der stod der, pegede han på små detaljer og fortalte om det var originalt eller uoriginalt. Selv ridepisken vidste han besked om. Auktionspriserne ser I her. 
Nu bliver man jo frygtelig nysgerrig for at se hvad hammerslaget bliver.
Loppemarkedet er tv-dækket. Der rendte masser af mennesker fra tv2 Øst, rundt med store kameraer. Der blev både filmet og interviewet. Det samme sker sikkert igen i morgen.
Om ugen der gik, er der ikke meget at skrive om, da jeg har brugt en del flere timer på arbejdspladsen, end jeg plejer. Det forklarer hvorfor jeg har været fraværende på bloggen. Det samme vil ske i den kommende uge.
Fredag aften havde jeg lovet mor at klare en lille opgave, så hun havde inviteret os på aftensmad. Den tid jeg nåede at få herhjemme blev brugt på en skovtur på 7 km.

Santana og forhindringer

Søndag dem 22. marts 2015.
Det har styrtet ned i nat, og det regner stadig. Vi starter dagen med et brag. Efter en del debatering frem og tilbage, vælger vi at udnytte den lejede bil den sidste dag vi har den. Allan har ingen problemer med at køre bilen, men han springer ikke hurtigt ud og ind, så vi sætter kursen direkte mod Santana, som efter alt det andet vi har oplevet, nu står øverst på ønskesedlen.
De næste to billeder, er for at dokumenter det regnfulde vejr.

Vi ser de små stråtækte huse ligge hist og pist i området, så vi parkerer bilen og går en tur, for at se os omkring. Vi når til et lille hus, med en lille folk mennesker.
Vi er i tvivl om det bare er gæster, eller det er turister. Det ser meget privat ud. Vi strækker hals, for at se over muren, og prøver om vi kan blive klogere.

En chauffør, i en lille minibus, vinker, peger og nikker i retningen af havelågen, så vi går ind. og bliver budt velkommen. Vi er gået fra bilen uden penge. Jeg har kun nogle småmønter i lommen, men smider dem jeg har, i den dertil indrettede skål. Vi vil ikke være bekendt at tage imod de småkager og den likør, vi bliver tilbudt.
Som I måske kan se på selve huset, var det meget, meget småt derinde, men der var både stue, værelse, køkken og bad. Sidstnævnte havde jeg absolut ikke forventet. Manden der ejede huset, fortalte at det var det eneste hus, med inventar, der var tilbage. De andre der stod rundt omkring, var udelukkende for turisternes skyld. Han fortalte også at de ikke selv boede i huset mere, men i det hus der lå for enden af haven, som vi også var velkommen til at gå en runde i. Han fortalte om sine frugter og planter. Da vi gik derfra, blev Allan overtalt til at tage en af de store småkager. Jeg løb op i bilen, hentede nogle penge, og løb tilbage for at give manden dem. Sådan en rundvisning må man da betale for, mente vi.
Vi kørte videre til São Jorge, tilbage igen, og en tur til Porto de Cruz. På denne strækning så vi en hel græskarfamilie hænge til tørre. Det var ikke ualmindeligt at se et par enkelte af slagsen, men her var hele snoren fuld.



På listen over det vi ønskede at se, var også urskoven, Laurisilvaskoven, som er fredet og optaget på UNESCOs verdensliste. Den satte vi kursen imod. Vi var kommet et pænt stykke op ad bjerget, da vi mødte en modkørende kvindelig billist, som stoppede op, og fyrede en masse af på portugisisk, mens hun fægtede vildt med armene, og råbte levada, levada. Armene gik i cirkelbevægelser, som tydeligt viste, at vi skulle vende om snarest muligt. Der lå en del jord og sten på vejen. Vi nåede et sted, hvor det var muligt at vende om. Her holdt vi stille lidt, i håbet om at der kom andre, enten den ene eller den anden vej fra. Det gjorde der ikke, så det var nok klogt at vende bilen og finde på noget andet.
Der var marked i Santo da Serra, hvor vores rejseselskab havde en tur i dag. Der kunne vi da tage hen. Da vi nåede et stor område, hvor der både var parkering og politi, tænkte vi det måtte være der. Vi vadede gennem vandmasserne og gik ind, og fandt ud af det var golfklubben.
På vej op så vi, de var ved at pumpe golfbanen fri for vand. På pladsen, både stod og rendte i massevis af tv-folk rundt, med deres store kameraer. Nogle havde vældig travlt. Her sker da et eller andet spændende, sagde jeg. Hvem mon vi skal kigge efter?  Nu er det ikke en verden, vi er særlig bekendt med, så vi vidste ikke hvad der skete, før jeg igen kom på arbejde, hvor en af mine kollegaer er golfspiller. Det var noget stort. European golfturnering, som måtte aflyses på grund af vind og vandmængder.

Vi kørte videre for at finde markedet. Vi fandt det, men det var lukket, også på grund af vejret. Og næste dag på vej til lufthavnen, fik vi oplyst, at flere busser, havde måtte aflyse deres udflugtsture. Både den lette levadavandring og markedet. Man havde så fundet en anden udflugt i stedet.
Når nu dagen alligevel ikke var helt med os, kørte vi tilbage til hotellet. Fik afleveret bilen, og som du kan læse her, fik vi fat i en læge og gik ind til apoteket i Funchal. Et kæmpe apotek med robot til at hente de rigtige varer.


Når nu vi alligevel var gået helt derind, kunne vi ligeså godt spise på Fortet, som vi gjorde den anden dag, men alt var optager, når vi ikke havde reserveret. De var dog så søde at ringe og høre deres anden restaurent Mozart om de havde noget ledigt. Det havde de, men kun ude i det fri. Der var dog overdækket. Bordet blev reserveret til vi kom forbi og besluttede os. Vi takkede ja, og fik en lige så lækker menu, som på Fortet, men mere om det og meget andet senere. 

Stille nydning

I torsdags blev en her i huset folkepensionist. Vi havde et gavekort liggende til en middag for to. Det nærmeste sted var hos Hvid. Der ved vi også at man spiser godt. Hvis Allan bestilte bord, skulle jeg nok være chauffør.
Vi fik en velkomstvin bestående af vermouth med citronvand. Jeg sprang mit over og gav det til fødselsdagsbarnet. 

Forretten var laks med cremet flødepeberrod og tyttebær. 

Hovedretten vare en lækker kalvesteak med sprøde grønsager, og andet garniture. Der var flødekartofler og en lækker portvinssovs med bacon, druer og champignon. Det var så lækkert og mørt. Der var ekstra flødekartofler og sovs, men vi kunne ikke spise mere.
Jeg spurgte om fødselaren ønskede dessert eller kaffe og kage, men han var så mæt, at han intet mere kunne få ned. Vi kørte hjem til en fin solnedgang.
Fredag aften havde vennerne inviteret på mad. En 3-retters menu. Efterfulgt af kaffe med hjemmebagt æbletærte og flødeskum.
Lørdag stod for mit vedkommende på havearbejde i det helt fantastiske gode vejr, der ikke krævede overtøj af nogen art. Jeg gik i T-shirt og bare arme. I fællesskab fik vi slået græsset. Alene det pyntede gevaldigt. Det var godt nok blevet langt. Jeg fik fyldt traileren med ukrudt, men der er lang vej endnu. Efter spistid blæste det kraftigt op, og det begyndte at regne. Jeg glædede mig over, jeg havde nået det jeg havde.
I morges stod vi op til solskin og en kold vind. Ungerne kom hjem til ostebord til middag, samt en gang eftermiddagskaffe med lagkage og æblekage. Efter et par intense timers samvær, kørte ungerne hjem. Jeg benyttede det fine vejr til at gå mig en tur i skoven. Skovbunden er nu helt dækket af de hvide anemoner, men de gule er også begyndt at stikke hovederne frem.
Bøgen er sprunget ud, og skovbunden er helt dækket af de hvide anemoner. De gule er også begyndt at stikke hovederne frem. Nu mangler vi bare de blå også skal komme til syne.