Bloggen fylder år

Selvom der ikke er meget liv ved fødslen og den første tid derefter, bliver der ikke ændret på fødselsdagen. I dag er det to år siden min blog kom til verden. Efter et par måneder kom der rigtigt liv, endda meget mere end min oprindelige plan var. Det er blevet til 416 indlæg, flere tusinde kommentarer og 3 blogbøger, bestilt hos Blog2Print. 









At det bloggeri, skulle komme til at føre så meget med sig, havde jeg slet ikke forudset. Jeg er stødt på en masse skønne mennesker her i Blogland. Jeg har været til blogtræf. Noget jeg ellers havde en hel klar mening om, at det skulle jeg i hvert fald aldrig deltage i. Man har vel et standpunkt til man tager et nyt! Der sker nemlig det, at når man følger nogle personer, så kommer man til at kende så meget til dem, at man får lyst til at møde dem IRL. Jeg har deltaget i et par af de lidt større blogtræf, men også nogle små, men bestemt mindst lige så hyggelige sammenkomster, i meget mere privat regi og begge steder, har jeg mødt mennesker, som jeg end ikke kendte fra denne blogverden.
Jeg kan se, at der kommer mange forbi og læser med, uden at give sig til kende. Det må man selvfølgelig også meget gerne, ellers kan jeg jo bare lave bloggen om, så den kun er forbeholdt en lukket kreds, men det har jeg ingen intentioner om. Ind imellem, når jeg besøger andre blogge, og ikke har noget at sige, der ikke allerede er sagt. Eller hvis jeg simpelthen bare mangler ord, tænker jeg ofte, at det ville være dejligt med sådan et felt, hvor man som læser, har mulighed for at markere med et flueben, at indlægget er læst. På den måde kunne man “fortælle,” at man havde været på besøg, uden nødvendigvis at lægge en kommentar. Måske bliver det muligt en dag, hvem ved!
Tak til alle jer der læser med, og en endnu større tak til alle jer der smider en kommentar.
Når nu vi er i fødselsdagshjørnet, så havde Mark i går indbudt os søskende og mor til fødselsdag. De er ved at renovere hus, så den stod på grillmad, som dog blev spist inde i huset med bordbukke og gipsplade som bord. Efter aftensmaden trak vi ud i drivhuset, hvor der var dejligt lyst og varmt. Mark gav nogle numre på sin uundværlige guitar, mens vi sang til.
Derefter tog vi et par dyste med kongespillet inden den stod på kaffe og lagkage inde i huset. Mark undskyldte at hjemmet ikke var mere indbydende, men hvad betyder det, at stue og køkken mangler tapet, maling, møbler, gulv, loft og lys. Vi kan da sagtens hygge alligevel med stearinlys. Da det blev rigtigt mørkt, blev arbejdslampen tændt. Stemningen fejlede ikke noget, det var kun akustikken, der var lidt dårlig. Resten fungerede perfekt, nøjagtig som det plejer, med snak, hygge, sang og musik. Klokken var tæt på midnat, da vi cyklede hjem. Nogen skulle sove syv kvarter i timen, for at være friske til en ny lang arbejdsdag, hvor der skal arbejdes på hus. De er nemlig ved at være lidt trætte af at bo i byggerod og savner deres stue og køkken. Det kan jeg sådan set godt forstå.

Grib chancen på farten

I mandags, da vi skulle til dans, så vi en regnbue.

Stop, STOP, hold ind til siden, sagde jeg til Allan. Han nåede kun lige om hjørnet, da jeg sprang ud for at tage dette billede. 






















Mads har en forkærlighed for gamle biler og kører selv i en Ford Escort fra 1988. Bilen fik han meget biligt af en ven, da denne drog et år til Australien, eller var det måske USA? for ca. 6 år siden. Bilen skulle synes, og Mads ville forsøge. Den har nu været til syn flere gange, og er gået glat igennem, efter Mads selvfølgelig har lagt en kærlig hånd på den. 
For mange måneder siden, måske sidste år ved samme tid! var Mads ude at handle dagligvarer, da han så en ældre dame ved en meget, meget flot gammel bil. Model og årgang magen til den han selv kører i. Mads´ bil kan man dog næppe kalde flot, men den er god og meget billig i drift. Han henvendte sig til den ældre dame, da hun var ved at læsse sin bil med varer. De to fik en lang snak og Mads sagde, at hvis hun en dag ville sælge bilen, var han aftager. Han afleverede sit mobilnr. For ca. 14 dage siden ringede hun og spurgte, om han stadig var interesseret i at købe bilen, for nu skulle den snart til syn, så hun havde valgt, at købe en anden. Mads var meget interesseret. De blev enige om en pris, og i fredags blev han ejer af endnu en bil fra 1988, og er nu i fuld gang med at lave det, der skal laves, så den kan blive synet.






















Det gælder om at holde øjnene åbne, og gribe chancen, når den er der.

150 hækplanter

I vores kalender i dag, stod ellers, at vi klokken 10, skulle deltage i Hold Danmark rent som sidste år, men man kan jo ikke være alle steder.
Mark, min lillebror på 28, har fødselsdag på fredag. Hans største ønske var en hæk, og nogen, der ville hjælpe ham med at plante den. Han har fablet om den hæk nu i flere måneder. Vi søskende talte med mor om det. Mor gav hækken, så skulle søster og jeg nok plante den. Jeg spurgte Allan, om han ville give os et nap med at grave. Søster havde åbenbart fået samme idé med sin mand. Og når mor gav hækken, mente søster også, at hun skulle være med der, når arbejdet skulle udføres.

Vi skulle starte tidligt, for søster skulle på arbejde om eftermiddagen, så vi mødte op på Marks adresse i morges klokken halv 9, bevæbnet med snor, spade og rive. Både mor og jeg havde lavet en kande kaffe, så vi kunne få formiddagskaffe. Mor havde endda taget et par øl med. Mark vidste ingenting, og vi anede ikke, om han i det hele taget ville være hjemme. Det var et par meget overraskede unge mennesker, der kom ud og hilste godmorgen. De havde været til 30 års fødselsdagsfest hele dagen i går,startende med morgenkaffen, og Mark havde en aftale om at øve lidt musik med et par venner om et par timer. L… havde også aftaler senere, om at spille rundbold og ride, men de hjalp begge til. Så var vi pludselig en arbejdsstyrke på 7 personer. 
På en 34 meter lang indkørsel, gik vi i gang med at rive sten væk, så vores mænd kunne gå i gang med at grave en planterille. Efter tre kvarter var rillen gravet, og det blev tid til en drikkepause. Nogen fik øl, andre fik kaffe og en enkelt fik begge dele. Gæt selv hvem… Nej, det var ikke mig.
Så var det plantetid. Der blev vandet, inden vi satte hækplanterne ned. Jordklumper i massevis blev smuldret og slået i stykker. Der blev atter vandet, skovlet og revet jord på igen.
Marks venner ankom, og vi ville meget gerne have sang og musik til arbejdet, og de unge mennesker skulle slet ikke overtales. Søster bestilte sangen: I en lille have i Pile Allé. Den fik vi dog ikke.
Da plantningen var overstået, skulle alle sten rives tilbage igen. Klokken var 11, da vi alle, godt ømme og radbrækkede, forlod matriklen, og Mark kunne øve musik som planlagt.
Vejret var jo fantastisk, så jeg fortsatte herhjemme, med at prøve at få has på ukrudtet, mens Allan havde gang i de større maskiner på værkstedet. Jeg er kørt træt, og min arm og skulder værker. Godt jeg har en tid hos akupunktøren på torsdag. Jeg trænger virkelig til en omgang nåle. Jeg var i haven i går. Fik plantet lidt i drivhuset. Fik bagt lidt, fordi det blev ved med at regne. Da det blev tørvejr gik jeg atter i haven. Lige nu trænger jeg til et bad, og en god nattesøvn. Måske kommer jeg på en lille rundtur i Blogland efter badet, hvis jeg altså stadig er vågen. Elles må det blive i morgen, når jeg har været til dans.
Mon ikke jeg sover godt i nat. Jeg tror det, hvis altså ikke min værkende arm og skulder holder mig vågen.

Gaveregn og madfest

For knapt et par uger siden havde Allan fødselsdag. Vi fik slet ikke taget billeder af gavebordet, som indeholdt mange lækre ting, til Allans mund og mave. Der var bl.a. specielle øl, rødvin og flere æsker chokolade, men også en lille pengesum, fordi hans ønsker, som beskrevet her også indeholdt en modlysblænde og et polaroidfilter til det legetøj han har.
Forleden aften tog han hul på den sidste æske chokolade. Han kommer altid og byder mig et stykke, men han ved også næsten med sikkerhed, at jeg siger nej tak. Der var indholdsfortegnelse i æsken, og jeg konstaterede hurtigt, at der kun var et stykke jeg kunne tænke mig at sætte tænderne i. Det fik jeg selvfølgelig. Når jeg får en æske chokolade, får Allan som regel det hele, fordi jeg helt ærligt ikke bryder mig om det. Nej, så hellere noget mad.  
I går var der arrangeret HverdagsMad for Alle i Sakskøbing Hallen. Der var boder, med smagsprøver fra mange forskellige gårdbutikker her på Lolland-Falster. For os er det gamle kendinge, hvor vi også handler af og til, men på sådan en dag, er der altid gode tilbud at hente. Vi stiftede endda bekendskab med en ny virksomhed, der sælger mel, så jeg skulle selvfølgelig have lidt speltmel med hjem.
Tv-kokken Claus Holm uddelte også smagsprøver på spændende og meget anderledes retter. Alle de råvarer han brugte, kunne vi købe i boderne.
Jeg stod selvfølgelig og lurede ham af, og stillede også nogle spørgsmål, som han og hans kvindelige medhjælper velvilligt svarede på. Han havde lavet noget der lignede store stykker træflis. Det var tørrede Karl Johan svampe.Der var rødbedesnacks og tang. Der var daggammelt mørkt rugbrød, som var skåret papirstyndt, smurt med smør ristet på panden og derefter tørret i ovnen. Jeg blev mest inspireret af en en ret med æbler og ramsløgspesto, samt en salat med hele rugkerner.
Allerede i går, sagde jeg til Allan, at jeg havde planer om at lave noget salat som tilbehør til vores aftensmad, og jeg ved allerede nu, at jeg skal ud og høste endnu flere ramsløg, så jeg kan få lagt en masse pesto i fryseren.
I haven står de fineste rabarber allerede nu, så hvis man kan blande æbler og ramsløg, så kan man vel også blande rabarber og ramsløg! Claus Holm siger: Jeg vil! Tør du? Og ja, jeg tør godt. Jeg hentede et par rabarber, varmede en god sjat mælkebøttesirup, rabarber er jo sure.  Kom groft hakkede nødder i sammen med ramsløgpestoen.  
Et stort æble blev skåret i store firkanter, vendt i lidt mælkebøttesirup i en gryde. Ramsløgspesto og kvarte nødder blev puttet i. Æblerne skal ikke koges ud, de skal stadig være sprøde og saftige.
Til rugsalaten, kogte jeg 125 g fuldkornsrug, blandede med lidt olie, grofthakkede nødder, lidt friskpresset ren æblemost og en smule mælkebøttesirup. Claus brugte syltede løg, men jeg hentede mine sidste tyttebær i fryseren, og smagte det hele til med salt. Alt blev serveret lunt, og da det er fredag, blev der også serveret et glas rødvin. Under normale omstændigheder ville jeg ikke servere disse tre salater til et måltid, men nu skulle vi altså smage, og det er bestemt ikke sidste gang, det kommer på menuen, måske også alle tre på en gang. Vi syntes det smagte dejligt og så er det oven i købet sund kost.
Nu har min blog, den sidste tid, nærmest kun handlet om mad. Selvom vi også skal have lidt at spise de næste par dage, så tror jeg godt jeg tør love, at det ikke bliver det mit næste indlæg kommer til at handle om. Jeg har andre planer og aftaler, men mere om det, om et par dage.

Ramsløgsboller og Herreret

Et eksperiment og et par opskrifter. Okay, opskrift og opskrift er måske lidt af en overdrivelse, men jeg har som sædvanlig ikke rigtigt noget mål på noget af det. Det anbefales at nyde begge ting hver for sig.
Ud af de ramsløg jeg plukkede i søndags, fik jeg lavet pesto. Denne gang med ost i stedet for mandler, så Mads også kan smage. En lille portion af pestoen blev brugt til en portion boller, som jeg tækte kunne være god til suppe, eller lignende, hvor man måske ellers ville servere hvidløgsflütes. Jeg brugte en ganske almindelig bolleopskrift, hvor jeg puttede en god klat pesto i. Jeg ville egentlig have lavet små kuvertbrød, men tiden var knap, da vi skulle til dans. Mens aftensmaden blev spist stod dejen og hævede og jeg nåede at få brødene formet og bagt, inden vi skulle ud ad døren.



























For mange år siden fik jeg opskriften på denne Herreret, som jeg ville have serveret til Allans fødselsdag ude i skoven, da den er nem at medbringe, fordi alt er i samme fad. Retten er ofte serveret, som den varme ret, til jagtfrokoster, netop fordi det er en god og solid ret, der mætter godt, og er hel perfekt til en kold dag og en flok sultne mennesker.



























Som nævnt tidligere, har jeg ingen mængde på noget af det, men ingredienserne og fremgangsmåden kommer her: 

• Kog en portion kartofler, pil dem og skær dem i skiver. (Faste skrællekartofler kan godt bruges)
• Rens løg, skær dem i ringe, kog dem så de bliver bløde. Tag dem op og lad dem dryppe af.
• Kog æg, som derefter deles på æggedeleren
• Skinken koges og skrimles. (Hamburgerryg kan også bruges)
• Lav en bechamelsovs, som ikke er for tyk. 
• Kartofler, løg, æg og skinke lægges lagvis i et ildfast fad og krydres med salt og peber. Det hele overhældes med en passende portion bechamelsovs. Retten skal ikke sejle i sovs, men den skal heller ikke være for tør. Drys til sidst med reven ost. Fadet stilles i ovnen og varmes godt igennem.

En weekend med masser af frisk luft

Selvom der var rimfrost på græsplænen og frostgrader, da vi stod op lørdag morgen, viste vejret sig trods alt fra sin pæne side. Efter morgenmaden og lidt pc-tid, fortsatte vi med projekt drivhus. Der var meterlange gummilister der skulle sættes trykkes på. Nogle gange røg de på med et snuptag, andre gange skulle vi mase og mase. Vi blev færdige med at sætte glas i. I hvert fald det glas, der var helt og kunne bruges. Den dag for snart længe siden, da drivhuset ankom, ville Allan køre det ind på sækkevognen. Idet han skulle til at sætte den store trækasse med glasset fra sig, kurrede den af sækkevognen, og landede på værkstedsgulvet med et lille brag. Vi var spændt på hvor mange hele ruder der var, når vi skulle pakke det ud. Trækassen indeholdt fire mindre pakker glas, og hele den ene kasse var smadret. Det kunne være endt meget værre. Aftenen blev for en gangs skyld brugt foran fjernsynet, hvor vi så Titanic. Vi har set den før, men den kunne godt tåle et gensyn.



























I formiddags, kørte vi på genbrugspladsen med trækassen og glasstumperne samt en masse haveaffald. Der var god plads og både til affaldet og til os selv. Da vi kørte derfra begyndte det at regne. Det var dog kun et par mindre byger.
Jeg har længe talt om at vise Allan noget arbejdsrelateret, så vi tog på en lille udflugt til Klodskov, Stubberup og Bruntofte. I skovenene der, så vi et par dyr af den lidt mindre slags, som på billederne herunder. 
Vi kørte hjem og spiste frokost, hvorefter vi gik os en lang tur i skoven. Allan mente ikke vi kunne komme igennem den fedtede dal. Den var også lukket mente han. Fedtet var den, men ikke tilgroet. Jeg gik der i sidste uge, så jeg vidste, at den stadig var farbar. Så grønt er der dog endnu ikke blevet i skoven. Allan ville lige være sikker på, at jeg kom helskindet over, inden han tog samme tur.
Vi så en lystfisker gå ud og kaste snørren. Da vi kom ud af skoven mødte vi ham med en pæn lakseørred. Han fortalte, at han fik bid med det samme. Jeg spurgte om jeg måtte tage et billede af fisken. Efter en times vandring, gik vi hjem, og drak en tår kaffe. Vi havde slet ikke fået luft nok, så vi, tog afsted igen. Denne gang i bilen, for Allan ville have luftet fiskestangen. Jeg gik videre til dagens fjerde skov, med et helt bestemt formål. Jeg ville nemlig høste ramsløg. De står nu med små knopper, så det varer ikke længe før den hvide blomst springer ud, og så er man ikke et sekund i tvivl om, at det er ramsløg.  



























Jeg fandt et firkløver på min vej. En Tot fjer, som var blæst sammen og lignede en bold der hang i et træ. Kastanietræet er ved at springe ud. Mælkebøtterne er klar til mælkebøttesirup, men det haster ikke. Den sæson er jo lang endnu. Jeg havde en aftale med Allan, at jeg ville møde ham ved fiskestedet.
Jeg var knapt ankommet, da han kom i land, fordi han havde fået noget på krogen. Desværre ikke noget spiseligt. Det var bare en anden krog. Vi blev der lidt, men det var hundekoldt, at stå stille og Allan kunne også mærke kulden fra vandet. Vi brød op, men der er skønt at få fyldt lungerne med frisk luft. Dagens spadseretur blev på ca. 10 km.
I skal da forresten lige have at vide, at jeg har vundet en Penclic Mouse i en konkurrence hos Blogkvinder 40+, den ankom med posten i lørdags. Jeg har ikke haft brugt tid på at få den taget i brug endnu, men jeg glæder mig til at afprøve den.

Alt og ingenting

Det er ikke fordi der ikke sker noget her på fronten, men arbejdet har igen i denne uge taget en stor bid af den fritid jeg plejer at have til rådighed. Jeg tror på at hverdagen vender tilbage i næste uge. Påsken gik med alt og ingenting. Allan fik hentet flere læs jord på genbrugspladsen, og fyldt det i drivhuset. Han fik lavet en ramme så vi får en gang at gå på. Vi mangler stadig at sætte glas i.
Imens pillede jeg en masse ukrudt i resten af haven, og opdagede at alle mine liljer, som ingen troede på ville overvintre, var kommet op. De gemte sig bare under et tykt lag ukrudt. Løgene blev købt og sat sidste sommer, så kunne de komme igen i år eller lade være. Det var helt op til løgene. Jeg skal nemlig ikke have sådan noget, der skal graves op om efteråret og ned igen om foråret. Det får jeg aldrig gjort.  
Påskeliljerne – narcisserne, står med frostskadede blade, fordi de var så letsindige, at stikke næsen frem allerede den 17. dec. sidste år. Billederne kan med fordel klikkes større. Vil de frem, må de overleve ved egen hjælp. Alle roserne fik jeg også klippet ned, men der er masser at tage fat på i haven endnu, ikke mindst ukrudt, der skal fjernes, før vi jeg kan så, plante og lægge kartofler.
I tirsdags, var vi indkaldt til møde hos mor, hun bliver 75 år i næste måned, så der skulle tales og planlægges lidt omkring hele arrangementet. Det havde vi tre tøser lovet at stå for. Vi skulle, sammen med mor, se festsalen, måle borde og deslige. Vælge farve på duge. Der skulle tales menu, laves indkøbslister og fordeles arbejdsopgaver. Indbydelser skulle fabrikeres og sendes ud. Vi fik fordelt arbejdsopgaverne. Nogen skal købe øl, vin og vand, der skal bages boller, laves forret osv. osv. Beslutningen fra mors side, til hver post, tog længst tid, hun havde svært ved at holde sig til emnerne. Mor blev ikke skånet, hun blev holdt til ilden, emnet af os, og fik at vide, at hun ikke skulle regne med, at få flere aftener "til at gå" med snak om det. Et udtryk, hun bruger meget, om at slå tiden ihjel. Hun fik masser af røg, og der blev grint enormt af os alle. På en forespørgsel, om hun selv ville byde velkommen den dag, var svaret først ja, det skulle hun da nok, men hun kunne måske nok blive lidt bange, når hun kom til at tænke på dette. Vi kunne høre, at det aldrig ville gå, så søster gav en lille smag på en velkomsttale, så vi lå flade af grin, hele bundet. Søster ville gå hjem og brygge videre på den. Vi fik fordelt arbejdsopgaverne, så vi er alle i gang med noget. 
Herhjemme har Allan også gang i noget, mens jeg "bare" arbejder. Vores gavl har fået det rigtigt skidt her i vinter. 50-75 sten har taget skade, og vi skal have gjort noget ved det. Stenene er udgået af produktionen for mange år siden, så nu har Allan haft møde med en håndværker, som vil se hvad han kan finde frem til.
I går da jeg kom hjem fra job, gik jeg som sædvanlig en tur rundt i haven, selvom der ikke plejer at være sket noget på den front, hvis ikke jeg selv har arbejdet der. Lige bortset fra slåning af græsplænen, som Allan for det meste tager sig af. Sørme om ikke han havde ordnet så fin en kant ved gavlen. Desværre kan I ikke se et før billede, men græsset var groet helt ind til soklen. Allan har endda fundet og reddet de blomster der stod der. Jeg ved, det har været et stort arbejde, han har udført. Alle de afskallede, smuldrede mursten er også samlet op, så han kunne slå græsset.
Dette indlæg er skrevet i en sen nattetime. Jeg satser på at kunne gå hjem i ordentlig tid i dag, og glæder mig rigtigt meget til at holde weekend og bare være hjemme. Vi har heldigvis ikke lavet nogen aftaler, så de næste par dage, skal nydes med alt og ingenting, ligesom påsken.