Hvad en indfriet drøm og svigtende aftale kan føre til

Allerede i vinters gik jeg med drømmen om at cykle igennem Storskoven ved Eremitagen for at se om Jægersborg stadig ligger gemt derinde i skoven. En cykeltur på 25-30 eller 40 km, afhængig af hvilke veje vi valgte at benytte os af før og efter målet. Allan var med på ideen, men det skulle blive forår, sol og sommer først. Nu er vi et godt stykke på den anden side af sommeren, og turen forblev en drøm.

Mark og jeg havde også lovet hinanden, at vi skulle tage på en cykel- eller vandretur, medbringende mad og drikke til hele dagen, i lighed med sidste sommer. Vi savner nemlig disse vandreture, som vi har haft så mange af før i tiden. Nu er sommeren forbi for i år, og vi har ikke nået prioriteret noget af det.
Emnet skovtur kom op at vende igen i går og mor ville meget gerne gå med. Selvom hun er frisk efter sin firedobbelte bypass, og selv tror på hun kan gå 10 km, som hun altid har gjort, før hun blev syg, så tvivler jeg. Vi skal jo nødigt tage livet af hende. Det hun i dag kalder lange spadsereture, viser sig  at være på 3 km, når vi måler efter. Bevares det er også flot og godt gået, når hun ikke har kunnet gå 100 meter uden at skulle hvile, men der er altså stadig et stykke vej op til de 10 km.

I dag tog vi bilerne, for at gå ruten gennem skoven, og finde ud af hvor mange km den egentlig er, og hvor lang tid det tager. Problemet er nemlig at man ikke kan gå rundt, men er nødt til at gå samme vej frem og tilbage. Derfor stillede vi den ene bil, hvor vi ville komme ud. Derefter kørte vi ca. 10 km om på den anden side af skoven for at starte turen til fods. 
Ca. 2 km inde i skoven ligger Jægersborg stadig. Det har min interesse fordi min farmors far har været tjenestekarl på stedet, og skovfogeden var forlover til hans bryllup i 1889. Huset står der endnu. Pænere end da vi så det sidst. Det bliver atter brugt, men er ikke beboet til dagligt. 
Mens vi gik kiggede jeg mig som sædvanlig godt omkring. Pludselig ser jeg inde i skoven, at der er mange hvide toppe overalt. Vel vidende at det er forbudt at forlade de store skovstier. Fordi stort set alle skove på Lolland og Falster er private skove. Ham der ejer denne skov er ret striks, men jeg var altså nødt til at tage chancen, og smutte ind og tage et billede. Jeg er 99,5% sikker på, at det er de spiselige Krystalstøvbolde, men jeg lod dem stå af flere grunde. De to vigtigste er, den sidste lille tvivl samt at jeg var på forbudt område, men altså… sikke en svampehøst der kunne blive lige der.

Det var atter et fantastisk vejr, og vi nød duften af det skovede granhegn, der ligger klar til afhentning. Pludselig øjner vi forude Skovriddergården, hvor vores bil holder parkeret. Vi troede turen var længere end den var. Kun 5 km. Det tror jeg godt mor kan klare, så nu må vi se om vi kan finde en dag, hvor vi kan gå turen sammen med mor, bror og svigerinde, og så skal tempoet skrues lidt ned, så mor kan følge med.
Vi hentede den anden bil. Kørte hjem og drak eftermiddagskaffen og fik nybagte klatkager med hjemmelavet brombærsyltetøj til. 

Naturen- og havens overflod, svampetur og nyt vindue

Så fik jeg endelig plukket nogle hyldebær og lavet hyldebærsuppe til fryseren. Der blev også lagt en del ubehandlede hyldebær i fryseren. Så er der arbejde til senere på året.



For at få plads til naturens forråd, må der andet op. Det gik ud over en pose jordbær, som der blev kogt grød af.  

Allerede sidste år, skulle vi have haft skiftet en punkteret termorude, men det nåede vi ikke. Allan fik målt glasset op, og det blev leveret til døren, inden vi tog til Færøerne, men han var afhængig af et par ekstra hænder, for at klare opgaven, så det skulle være når jeg var hjemme. 
Vi fik løftet vinduet af, og Allan kunne fjerne lister og gøre klar, så vi kunne lægge den nye rude i, og derefter hænge vinduet på plads igen. Nu skal de nye lister bare males. Og så venter endnu et vindue. Værkstedsdøren skulle også udskiftes, men den nye dør har fået en transportskade, så vi venter på en ny plade. 
Jeg fik tømt drivhuset for tomater. De få fuldmodne der var, blev langtidsbagt og fyldt i et glas, sammen med chili, basilikum og hvidløg. Ærgerligt at jeg først har fundet den opskrift nu, men nu ved jeg, hvad jeg skal lave til næste år. Alle tomatplanter er hevet op, og de siste tomater ligger nu i vindueskarmen for at modnes. De grønne skal jeg have syltet.


Jeg fik kogt noget æble-lakridsmarmelade. Og lavet endnu flere æblechips. Denne gang helt uden kanel. De stod i ovnen, mens jeg fik ordnet en bid af haven.
Både lørdag og søndag var der svampetur, og jeg vi ville gerne have været med på dem begge, men måtte nøjes med søndag. I drivhuset har jeg haft et par kæmpe svampe. Jeg regnede ikke med de var spiselig, men tog den ene med til eksperterne på svampeturen. Interessant syntes de. Hvor har du fundet den? Vokser der noget eksotisk i nærheden?  Tjaa.. min ananaskirsebær. Den var så interessant, at de gerne ville have den med til endnu mere analyse, når alle eksperter samles i morgen. 
Der var kæmpe tilslutning til turen i dag. 70-80 mennesker var mødt op ved Barokhaven på Søholt. Desværre har vi fået alt for lidt vand på Lolland. Der er langt mellem svampene. Den Sorte Trompetsvamp, som man ellers kan være heldig at få en hel kurvfuld med hjem af, var der ikke en eneste af, men vi fandt da lidt andet spiseligt. Ikke det store, men lidt har også ret. Stor løghat, Violet Amatysthat, som ikke smager af meget, men giver en god farve til salatskålen. Den bedste af dem alle, er den fine Karl Johan. Sidste år fandt vi ikke en eneste Karl Johan, men et par andre svampe.
I dag ved jeg, at vi alligevel valgte den rigtige tur i denne weekend. De fandt nemlig slet ingen spiselige svampe ved Knuthenlund i går. Det er åbenbart heller ikke svampeår i år, men det kan jo komme, senere, hvis bare vi får lidt regn.

Udflugt og svampetur

For et par måneder siden, begyndte jeg stædigt, men absolut uden held at kigge efter svampe heromkring. Jeg havde noteret mig et par guidede ture, da Ellen for flere uger siden nævnte, at hende og John havde talt om at invitere os med på en svampetur.
Vi slog straks til, for selvom der er eksperter med på svampeturen, er det slet ikke dårligt at have sin egen støttepædagog med. Vi kunne lige så godt slå to fluer med et smæk, og få lidt ekstra fornøjelse og tid sammen, så Ellen og John ankom allerede i går tidligt om eftermiddagen.

Vi havde pakket kaffekurven, selvom det ikke var de optimale forhold til en udflugt i regn og blæst.
Da det blev kaffetid, var det også blevet tørvejr, og solens stråler brød da også frem ind imellem. Vi fik set et pænt lille hjørne af Lolland, inden det var tid til at vende snuden hjemad, for at tilberede lidt aftensmad, som jeg havde forberedt det allermeste af dagen forinden.

Vi snakkede og hyggede, og da hovedretten var spist, gik vi en tur ud i haven fordi Ellen gerne ville se drivhuset. Alle de chili der var modne fik Ellen med hjem, og efterhånden var der blevet plads til desserten også.

Vi skulle tidligt afsted her i morges, men alligevel nåede vi en morgenspadseretur, inden vi satte kursen mod Søholt Storskov, for at finde svampe. I sidste uge gik det op for mig, at selvom man melder sig til en guidet svampetur, så kan man alligevel ikke være sikker på at komme hjem med noget i kurven. Svampene kræver sørme også de helt rigtige vejrforhold, før de sætter frugter, så vi var noget spændte på om vi fik noget med hjem denne gang.
Det indledende møde inden turen startede lovede ikke for godt. Vi fik at vide, at svampeturen til Knuthenlund, som var med i vores overvejelser, der havde de fundet mindre end ingenting. Godt vi valgte den tur fra. I dag var vi alligevel så optimistiske, at vi tog kurvene med. Vi fandt også lidt svampe, men ikke noget der fylder særligt meget i aftenens menu. John har også svampeøjne, så Ellen og John fandt den Sorte Trompetsvamp godt nok i miniudgave. Allan fandt et par Pigsvampe. Jeg fandt desværre ikke nogen spiselige, udover en stor løghat.
Ellen og John har efterladt trompetsvampene her, så vi skal smovse i en lille svampeforret om lidt, inden vi ryger ombord i resterne af menuen fra i aftes. Nu ved jeg hvor jeg kan finde svampe. Problemet er bare, at man skal have speciel tilladelse til at færdes i skoven, udenfor stierne, da skoven er privatejet, som alle de fleste skove er her på Lolland og Falster.

Svampetur, familiehygge og Åbent Landbrug

Jeg har ledt med lys og lygte, både efter svampe og svampeture her på øerne. Endelig var der arrangeret en tur i Hesnæs. Selvom det ikke ligger lige rundt om hjørnet, måtte vi simpelthen deltage, hvis vi skulle have en chance for at finde ud af hvor svampene vokser her på øerne. Vi troppede i går formiddags med kurven og håbede på at få fyldt lidt i den. Hvorfor der ikke arrangeres flere ture på disse kanter, har jeg ikke fundet ud af. Slet ikke med den tilslutning der var. Nogen efterspurgte flere af den slags arrangementer,  men vi vik at vide, at den slags foregik mest i Københavnsområdet. Derefter blev der sagt, at vi godt kunne stille alle kurvene, for der var ingen svampe at finde. Det er nemlig et rigtigt dårligt svampeår her på øerne, fordi det har været for tørt. Man er vel optimist, så jeg bar min lille kurv på hele turen og kom hjem med et par eksemplarer af Stor Løghat. De er nu lagt til tørring. Sidste år var der Trompetsvampe i mere end rigelige mængder på dette sted. Ingen fandt en eneste i går. Det var en meget sølle høst, kun ganske få af os kom hjem med et par svampe, men vejret kunne vi ikke klage over.
Det sædvanlige familiearrangement, som startede sådan, har meget længe været booket og løb af stablen i aftes. , . Det grundlæggende for disse sammenkomster, er først og fremmest hygge med sang, sang og mere sang og musik.
Det nye koncept er en succes, så der var hovedbrud af både den ene og den anden slags lege hele aftenen. Igen denne gang handlede det meste om sange. I aftes skulle vi tegne en sang.
Allan og jeg forlod de andre festaber kl. 2 i nat, fordi vi havde sagt ja frivilligt arbejde i Åbent Landbrug hele dagen i dag. Dørene blev slået op kl. 10. og allerede der vrimlede det ind med folk. Vi har haft pænt besøg hele dagen, og vi har alle haft travlt med hver vores gøremål.  
De besøgende kunne gå i plantagen og plukke deres æbler selv, eller de kunne blive kørt frem og tilbage. Selvom dagen bød på flere arbejdstimer end vores nattesøvn indeholdt, så var dagen slet ikke lang. Der skete noget hele tiden.
Det nye æblehestefoder og æblemost til heste går som varmt brød. Det blev faktisk sendt afsted i container til OL i London, og hestene labbede det i sig med største fornøjelse.
Da dagens arrangement lukkede gik jeg selv en tur i den store plantage. Den var noget større end jeg havde regnet med, så jeg nåede ikke ned til enden af plantagen, eller hele vejen rundt om den. Jeg synes faktisk, jeg havde gået længe nok og på det tidspunkt kørte traktoren ikke mere. Derfor fik jeg ikke alle æblesorterne med hjem. Jeg skulle jo selv slæbe kassen hele vejen.
Denne weekend fik hurtigt ben at gå på, og jeg tror vi skal finde vores senge tidligt i aften. I morgen er det atter arbejdsdag. Der er begravelse og andre ting der skal passes, men vi ses, hvis der er en ledig time, eller når der falder ro over matriklen igen.