Den planlagte sommerferie kiksede

Hvorfor, kan du læse lidt om her, men ikke nok med det. Der kom også andet til. Eller, det startede faktisk allerede den lørdag, vi kørte hjemmefra.
Da Allan skulle læsse cyklerne på campingvognen, tabte han min ned på sin arm. Han fik et plaster på, og så var det det. Da vi efter et døgns tid, satte et nyt plaster på, væskede og blødte det ret meget. Næste dag så det ikke bedre ud, så da vi alligevel måtte afbryde ferien og kom hjem, kørte han til lægehuset, til en akuttid hos sygeplejersken. Hende har han så konsulteret hver anden dag i de 14 dage, vi har haft ferie. I dag måtte han fjerne forbindingen selv, og det ser fint ud og er nu begyndt at hele.
Som nævnt i tidligere indlæg, skulle Allan allerede møde i Hørsholm, tidlig morgen, om fredagen. For ikke at vi skulle stå op midt om natten, ville vi prøve at finde en overnatning et sted i nærheden. Det var bare ikke nemt. Alt var booket. Det eneste ledige vi kunne finde, var Kokkedal Slot, som til gengæld kun lå 5-10 minutters kørsel fra øjenklinikken.
Slottet ligger i et skønt naturområde, hvor vi gik tur i skoven. Herunder er et kig ud over slottets have. Den udsigt kan man nyde, mens man spiser på terrassen om sommeren. Om vinteren spiser man i kælderen.
Vi havde bare bestilt den billigste overnatning. Vores ophold bliver ikke bedre af at sove i et større værelse. Vi opholder os jo kun der, når vi sover. Da vi tjekkede ind på slottet, spurgte receptionisten, om vi ikke ville opgradere til superior. Det koster kun 500,- ekstra, sagde hun. Vi takkede pænt nej. Vi meddelte at vi ikke kunne nå at spise morgenmad, selvom den hørte med i prisen, og allerede blev serveret fra kl. 7:00. Ærgerligt, men sådan var det. Vi vidste det jo allerede inden vi bookede. Jamen, skal jeg så ikke opgradere til superior. Det takkede vi så ja til. Jeg ville nu hellere have haft rabat på aftensmaden, eller et par glas vin gratis, men den tanke kom først senere.
Det var virkelig en lækker forret. Avocado med gedefriskost og syltede tomater.  Hovedretten var ribeye, med top af blomkål (og sovs). Der manglede lige lidt mere grønt, eller et par nye kartofler, efter min smag.
 Vi havde ikke bestilt dessert, men Allan blev fristet og ville have is. Det kunne han ikke få, så det blev til letfrossen hvid chokoladeganache med bagte rabarber og marengs. Jeg tænkte, det nok ikke var noget for mig, fordi det lød lige sødt nok, men det var godt afstemt med det sure. Dog rigeligt med chokolade til mig, men jeg har altid en aftager med en sød tand, der står klar.
Øjenoperationen gik godt, og vi var allerede på Lolland igen klokken 11, selvom vi holdt formiddagskaffepause midtvejs.
På  hjemturen, fra passagersædet, kunne Allan læse vejskilte osv. på lang afstand, helt uden briller. Ham som ellers næsten er født med briller. 67 år har han været afhængig af dem. Alene det at stå op om natten og gå på toilettet, har han aldrig kunne uden at tage briller på. Vanens magt er stor. Han tager stadig efter sine briller, for at tage dem af, når han skal have tøj af og på, eller i bad, og han har heller ikke tal på de gange, han har forsøgt at skubbe dem på plads på næsen.
Det kunne ikke gå stærkt nok med at få fat i et par billige læsebriller. Nu kan han også læse de små bitte tekster, for en investering af 30,- kr., men han ser frem til, at han kan få lavet briller, der passer bedre til hans syn.  
Ellers er min ferie bare brugt, på netop det, jeg har haft lyst til. Jeg har gået ture, cyklet, ordnet have, passet og høstet i drivhuset hver eneste dag. Været sammen med ungerne, hver for sig, og sammen. Besøgt mor et par gange. Været ude at spise. Ryddet op i hendes tøj og haft hende med på onsdagsmarked i Maribo, for at høre Mark og Danny spille. Jeg har læst, hæklet og syet forskellige ting. Nogle få omgange på strikketøjet, er det også blevet til, men er for varmt, synes jeg. Jeg har syltet ting fra haven. Ordnet frysere. Høstet forskellige ting i naturen. Ryddet op i udvalgte skuffer, skabe og på værkstedsloftet. Pakket kasser til næste uges loppemarked hos min niece. Nydt aftenerne udenfor, når den værste hede har lagt sig og ellers bare hygget mig alene eller sammen med andre.
Jeg er på ingen måder ked af at vores campingferie gik i vasken. Jeg har virkelig nydt at være hjemme, og gøre lige hvad jeg havde lyst til. NÅR jeg havde lyst. Jeg har endda været lidt på FB. Et sted jeg ellers kommer meget sjældent, men det blev pludselig ekstra interessant at følge lidt med da Mark, havde lavet en lille sang, i forbindelse med at nogen havde stjålet hans bådmotor. Det kom helt bag på ham, at det blev vist og delt i en uendelighed. En masse kommentarer og al den opmærksomhed, det har skabt. Det er helt vildt. I skrivende stund er opslaget vist mere end 118.300 gange. Både lokalavisen og TV2east har vist og skrevet om det. Bedst af alt - Mark har hentet sin motor hos politiet i torsdags.
Er du interesseret, kan du se og læse historien her, her og her.
Min ferie synger på sidste vers. I morgen tidlig er det atter hverdag, og det er slet ikke så tosset heller. Jeg ved der venter stakkevis af bunker. Det hele ligger nøjagtig som jeg forlod det, og indbakken flyder over, men jeg glæder mig til at gå i kast med det hele  

Overflod må ikke blive til madspild

Det er længe siden vi har haft en weekend, hvor der ikke var aftaler i kalenderen, men sådan en har vi lige haft nu. Den havde jeg glædet mig til. Ikke fordi der har været noget i vejen med nogen af weekenderne de sidste par måneder. De har nemlig alle været fyldt med en masse forskelligt godt, sjovt og interessant.
Der er mange grunde til, at jeg for mange år siden fik minimeret urtehaven kraftigt, og fik fjernet en masse bærbuske og frugttræer. Jeg kan nemlig ikke tåle at se noget gå til spilde. Alt skal reddes til vinterforråd, men der er trods alt grænser for, hvad to mennesker kan nå at spise på et år. Det er denne redningsaktion en stor del af min weekend er gået med.
En masse tomatsuppe er lavet til fryseren og hindbærrene er også plukkeklare fra nu af og til frosten tager dem. 
Selvom jeg i mange år har holdt vores træer nede i plukkehøjde, og ikke har uanede træer og buske, men blot et enkelt æbletræ og et pæretræ, så har vi alligevel rigeligt til at være selvforsynende, af det jeg nu har valgt at have i haven. Træer og buske bliver ikke sådan udskiftet fra år til år, men det gør urtesagerne og drivhusets udvalg til gengæld.
Men, men, men, så er der jo alle naturens milde gaver langs hegn og krat, som jeg også har det svært med ikke at redde en stor del af. Det er et evigt tilbagevendende problem jeg slås med. Jeg er udmærket klar over, at det snerper i retningen af sygelighed.
Hvis nu jeg ikke brød mig om at sylte, bage og eksperimentere, så løste det problem vel sig selv, men jeg indrømmer blankt, at jeg har frygteligt svært ved at begrænse mig. Manglende glas og flasker kan være et mindre problem, men det kan løses. Heldigvis har jeg ikke ubegrænsede opbevaringsmuligheder i skabe og frysere, så på en eller anden måde, er der trods alt sat nogle begrænsninger. 

Vi har frygtelig mange æbler og pærer i år, selvom vi, som vi plejer, har gået og tyndet ud. De sidste mange uger er æblerne drysset ned, men også de skal jo reddes. Nedfaldsæblerne bliver løbende samlet op og udnyttet. I lørdags skrællede jeg en hel spandfuld, som blev kogt og lagt i fryseren til vintrens æblekager. Inden længe skal alle æblerne høstes fra træet. Jeg er så småt begyndt, så det ikke bliver nedfaldsæbler alle sammen. De skal dog lige modnes helt først.
Pærerne har vi længe haft travlt med at spise, som de frugter de er. Jeg har foræret en del væk allerede. Når de er modne, bryder vi os ikke om den form for frugt. Selvom vi holder af pærevælling, så er det ikke noget, der skal stå på menuen hver uge hele vinteren, men de er gode i kager og i madlavningen. De skal dog stadig være hårde og sprøde.
Da mor, som lider lidt af samme 'sygdom', men ikke mere kan lave noget selv, spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig, nogle af de mange flotte paradisæbler hun havde, var jeg allerede fristet, men lovede ikke noget. Jamen hvis du vil have nogen, skal du nok skynde dig, inden de alle falder ned. Jeg var på besøg i weekenden, men tog ikke et eneste med hjem, selvom fristelsen var stor.
Det er jo også tid for høst af brombær, som jeg endnu kun går ude i naturen og fylder i min mave. Det er også tid for høst af hyldebær. Der lokkes hele tiden med fristelser.

Jeg ringede til vennerne og spurgte, om de gav en tår kaffe om søndagen. Vi skulle være velkomne. Senere blev der ringet tilbage, om vi ikke havde tid og lyst til at spise med, når nu vi alligevel kom. Det ville vi selvfølgelig gerne. Jeg ville så komme med kagen, da det var en god anledning til at få ryddet ud i min pærebeholdning. En stor portion pærer blev derfor skrællet og kogt, hvorefter jeg lavede en pærekage, efter samme model, som man laver en gammeldags æblekage. Den blev pyntet med mit hjemmelavede rosengele. Aftenens menu, var bl.a. hjemmefanget ørred.

Nabohygge, rundvisning Frederiksdal og pluk selv kirsebær

Det begyndte allerede torsdag aften med madlavning til fredagens gadefest, som ikke har meget med fest at gøre, men blot er hygge med naboerne. Vi mødes for at spise, snakke, synge, hygge og spise endnu mere mad. Vi fortsætter så længe vi gider. Sådan har det været i mere end 25 år, og det er mange år siden vi fortsatte til den lyse morgen.
I år var vi hjemme inden midnat. Ingen bor mere end 500 meter fra spejderhytten, hvor det foregår, og hver familie medbringer en ret mad. 








Fredag, mens jeg lavede maden færdig, fik jeg lavet en gang tomatchutney. Den jeg lavede sidste år, er vi ret vilde med.
For en kort stund, fik jeg ryddet ud i tomatbeholdningen på køkkenbordet. Et kæmpe glas, og et lidt mindre blev det til i denne omgang. De gule tomater er helt vilde med at yde. Det er nogle kæmper, der fylder godt i gryden. Drivhuset yder næsten det samme som det plejer. Det var bare længe om at komme i gang, fordi jeg plantede så sent. Jeg sylter, fryser og forærer væk, og der står tomat, i en eller anden form, på menuen næsten hver eneste dag.  
Lørdag og søndag havde vi lovet at passe unger, mens forældrene tog til 90’er fest i Næstved. Jeg havde lovet at hente ungerne og køre forældrene til toget allerede kl. 10 om formiddagen, mens Allan hjalp med oprydningen i spejderhytten fra aftenen i forvejen.
Der var åben mark på Frederiksdal Gods (dem med den berømte kirsebærvin) Hvert år, kan man på Frederiksdal, en dag om året, komme og plukke kirsebær. Endda så mange man lyster, og det er ganske gratis. Sådan et tilbud kan man da ikke lade gå fra sig. Gider man ikke plukke kirsebærrene selv, kan man købe 8 kg for 60,- kr. Det synes jeg er enormt billigt. Jeg plukker dog gerne selv. De hænger jo i store klaser, så man skal ikke gå og lede efter dem. At der samtidig var rundvisning i bryggeriet, og uddeling af smagsprøver i marken, ville da ikke gøre dagen ringere.
Jeg havde smurt os nogle klemmer, som vi medbragte. De blev fortæret inden vi gik os en tur i parken og ud til Naturcenteret, mens vi ventede på klokken skulle blive 13, hvor den første rundvisning skulle starte. Der var mødt rigtigt mange mennesker op. Jeg tror vi var 50. Alle måtte, hvis vi ønskede det, løfte propper og dufte til hvilket som helst fad, for at dufte hvor forskelligt det var. Vi måtte også stikke hovedet ind i de forskellige beholdere og tanke.
Det mest fascinerende for alle fremmødte, var vist den vin, der bliver til udenfor. Som Morten (guiden) sagde, bliver vinen mishandlet på alle de måder det overhovedet er muligt. Den står ude alle året 12 måneder, i flere år, og får både sol, lys,varme, kulde, sne og frost. Her fik vi også lov at gå rundt og løfte hætterne og dufte.
Det var ikke kun os to voksne, der syntes rundvisningen var interessant. Ungerne var meget mere begejstrede, end jeg havde turdet håbe på. Hvert et ord blev slugt med stor interesse. Det var tydeligt da gårsdagens oplevelser skulle genfortælles.
Da rundvisningen var slut, kørte vi ud til marken, hvor vi belæsset med emballage gik i gang med at plukke de små stevnsbær. En skulle overhovedet ikke plukke noget som helst. En anden fik plukket en lille smule, så var det ikke interessant mere.
Vi andre to holdt ud, til vi havde fyldt 2 gulvspande og en balje. Vi sluttede af med smagsprøver af kirsebærsoftice, franskbrød med kirsebærmarmelade, den nye sparkling og de 5 vine de sælger. Der var selvfølgelig også rig mulighed for at købe varer med hjem. Selvom vi kan købe det i butikkerne alle vegne, røg der alligevel en flaske vin med hjem.  
Hjemme blev kirsebærrene vejet. 19,9 kg, så der var lidt at gå i gang med. En spandfuld bær blev skyllet og en stor portion blev sat over til saft. Mens jeg lavede mad, begyndte S at udstene bær, så vi kunne få kirsebærsmoothies lidt senere. Resten af bærrene fik lov at hvile til næste dag. Aftenen gik med at spille 500 og Yatzy
I morges stod jeg op kl. 6 og fik lavet saft og skyllet de sidste bær, mens de andre sov skønhedssøvn. Efter den fælles morgenmad, kørte de 2 af dem ned for at fiske, mens vi andre gik i gang med at udstene flere bær. Der blev lavet romtopf, og to forskellige slags marmelade og råsyltet.
Sidst på formiddagen kom forældrene sammen med børnenes bedstemor. Vi fik snakket og hygget over en tår kaffe og en ostebolle, inden de alle 5 forlod os.
Jeg fik udstenet 2,5 kg bær mere som blev lagt i fryseren til at lave chutney og andre lækkerier af en anden dag. De sidste mange kilo røg også i fryseren med sten, for nu var det på tide, at jeg kom ud og fik nydt det gode vejr.

Rosengele og anden smag af sommer

Når man til dagligt sidder inde og lumrer på et kontor i mange timer, sætter jeg ekstra pris på at opholde mig ude, når jeg har fri. Ikke mindst når det er sol og sommer, som det er i denne tid.
Sidste søndag var det den årlige cykeltur med alle her fra gaden. Grundlovsdagen ligger altid fast til dette arrangement. Vi medbringer kaffe, mad og drikke til hele dagen, og begiver os af sted på en nærmere fastlagt rute. I år blev vi enige om at prøve en lidt anden model, fordi der efterhånden er ret mange der kan eller tør cykle mere. Vi var 8 der mødte op med kaffe og anden væde til at klare turen i den hede, det var i søndags.

Når nu jeg havde stået og tilberedt mad, som jeg plejer, var det lidt underligt ikke at skulle have det med på cyklen. Det blev stillet i køleskabet til senere afhentning, for vi skulle nemlig grille sammen alle sammen om aftenen. Det betød at der dukkede syv personer mere op. Det bliver nok den fremtidige model, at vi der kan og vil cykle gør det, mens vi samles bagefter til grill og nabohygge.
I morges, inden det blev for varmt og solrigt, gik jeg i haven og høstede nogle af mine mange roser. 
Nu har jeg nemlig igen så mange roser, at jeg nænner at ødelægge plukke kronbladene, og bruge dem i husholdningen. Man får nemlig den skønneste rosengele af de duftende roser. Alle roser kan bruges, men jo mere farve der er i kronbladene, des mørkere bliver geleen.

Opskrift: på rosengele:

• 1 liter let sammenpressede kronblade af (selvfølgelig usprøjtede) roser
• 1 liter vand
• 2 tsk. vinsyre eller citronsyre
• 750 g sukker
• Geleringsmiddel.
• Bring vand og syre i kog og læg kronbladene i og kog under låg 5-10 min.

Mål saften. Giv det et opkog og kom sukker og geleringsmiddel i og kog kraftigt ½ min. Hæld på glas.
















Derefter en tur på cyklen for at høste hyldeblomster til hyldeblomstsaften, som er en dejlig forfriskning. Dejlige hurtige arbejdsopgaver. Nu står hyldeblomsterne og trækker i køleskabet, og der skal de stå de næste 4-5 dage..

Resten af dagen er brugt i haven. Der er så tørt, så tørt derude, men jeg fik da hevet en masse ukrudt op, og plukket en pæn portion jordbær, mens Allan har haft gang i afslibning af havemøblerne. Jeg var tilfreds bare de blev vasket og skuret godt, men han mente vi var nødt til at male dem. Her nedlagde jeg veto. Hvis de skulle males, måtte han selv klare den opgave.

 

Eftermiddagskaffen blev nydt i solen på bænken.  De nye kartofler blev også skrabet ude i haven. Til dagens arbejde, blev der serveret en forfriskning af syrensaft med isterninger og jordbær. Menuen i aften er oksemørbrad med nye kartofler og blomkål, og så er der dessert. Jordbær med fløde. Mere dansk og mere sommer kan det næsten ikke blive.

Smag lidt på Skejten - og lidt om begrænsningens kunst

Jeg havde et lille udklip hængende om at tage med på sanketur og smage på skønne vilde urter på Skejten. Her ville ukrudts-entusiast Julie A. Swane guide og fortælle. Vi kunne selv sanke, smage og få tips og gode råd til at bruge urterne i madlavningen, og Skejten er en dejlig plet.
Jeg kom til fornuft. Som om jeg ikke har nok med at høste alt det jeg i forvejen kender af både det ene og det andet. Ikke bare fra egen matrikel, som jeg netop har arbejdet på i mange år, at minimere og gøre nem nemmere at holde. Det ude i naturen kræver ikke, på samme måde, at jeg skal redde det hele, men alligevel har jeg svært ved at lade det være.
Lørdag formiddag gik jeg mig en tur, medbringende en pose til at have hyben i. Godt de er ved at være på retur, for så begrænser indsamlingen sig helt af sig selv. Jeg fik en pæn lille portion, som er ordnet og lagt i fryseren. De skal servers som tilbehør til den varme mad til vinter. På min vej mødte jeg også røde stikkelsbær, gammeldags svesker, brombær og nogle få reine clauder. Alt dette nøjedes jeg dog med at smage på. Forskellige æbler og pærer og små kedelige mirabeller, er der også massevis af, til fri afbenyttelse, men det lod jeg være. Indtil videre har jeg både æbler og pærer nok selv.
Senere tog jeg mor med ud på en lille køretur, så vi kunne plukke brombær. Jeg kender jo vores svage sider, så jeg medbragte med vilje kun en skål til hver. Havde vi haft hver to skåle, var de også blevet fyldt. Det blev til ca. 1½ kg til hver, og de røg lige i fryseren. Så kan jeg lave is, bage kage, lave smoothie eller hvad jeg nu lyster, for marmelade skal jeg absolut ikke lave mere af, før vi har spist det, der står i skabet.
Jeg ville lige vise mor de store flotte mirabeller jeg havde plukket nogle uger tidligere, og samtidig se om de gule var blevet modne. Jeg havde hevet et par bæreposer med til os hver, og de blev fyldt pænt op. I ved det der med begrænsningens kunst. 
Først i dag fik jeg råsyltet de fine mirabeller, og udstenet en lille skålfuld, som jeg har sukkersyltet. En romtopf er også sat i gang. Der er jo både hindbær og andet i haven endnu. 
  
Da jeg gik min tur i skoven sidst på eftermiddagen, tog jeg kun mit kamera og min mobil med. Ikke noget med at høste mere her. Jeg har fyldt alle mine glas og flasker, og det betyder, at der ikke kan proppes mere af den slags ind i køkkenskabet. Begge fryserne er også fyldt godt op med dette års høst. 

Hyben og brombær skulle jeg i hvert fald have hjem igen i år. Nu er der bagt pandekager. Vi skal jo have udryddet lidt brombærmarmelade.

Figner, squash, syltetid og grønne æg

En af naboerne har haft figner i haven i mange år. Somme tider så mange at de næsten ikke ved hvad de skal gøre ved dem.
Da Allan sidste år fik stukket et par i hånden til at tage med hjem, spurgte han om de ikke kunne lave os en stikling. Han ved jo jeg er er frugtnarkoman. Uhm… hvor smagte de godt, i helt ubehandlet tilstand. Selvom naboerne har lavet mange nye figenbuske, så fik vi i efteråret at vide, at det ikke lykkedes, men at de ville prøve igen til foråret, og så kunne jeg få dem til påske.
Heller ikke denne gang skete der noget. Det var nok det kolde forårs skyld, mente de.
Heldigvis gav de ikke op. For en uge siden fik jeg en potte med flere grene i, og der var liv i 2-3 af dem, og der er kommet liv i endnu en. Nu skal jeg bare have plantet dem ud i haven, for i en potte får jeg dem helt sikkert meget hurtigt slået ihjel. 
Jeg synes ellers, jeg går og holder øje med at mine squash ikke bliver for store, men knapt har jeg vendt ryggen til de små grønne frugter, synes jeg, før de har fået en anseelig størrelse. For et par dage høstede jeg to kæmper som hver vejede 1½ kg og en i lidt mere normal størrelse på 775 g. De har ligget på køkkenbordet de sidste par dage. Der vokser de i det mindste ikke mere. 
De to store blev i går omsat til noget der kunne fryses og puttes på glas. Den første blev til ratatouille. Jeg opdagede nemlig at den ene tomatplante i drivhuset var knækket. Det havde den tilsyneladende været meget længe, uden at jeg havde set det. Alle de tomater skulle jo reddes.  
Den anden squash blev syltet med appelsiner.
Der blev alt for meget lage i overskud, men det er synd at smide det ud, så det bliver gemt til at bruge i dressinger eller andet, ved en senere lejlighed. 
Jeg har tit lagt revet squash i fryseren til at putte i bagværk, men jeg har aldrig prøvet at skære dem i små terninger og løsfrosset dem. Det har jeg så nu. Og de råsyltede squash jeg lavede sidste weekend, er dejlige sprøde og lækre.









Jeg har nogle gode ægleverandører og køber utroligt sjældent æg i butikkerne. Den anden dag ringede Mads, at han havde fået 30 æg af en ven, men at han ikke kunne bruge så mange og om jeg ville have det halve. Ja, tak, meget gerne. Vi kender vist alle både de hvide og brune æg, men de grønne er Danmarks bedste æg.

Mirabelketchup, tomater og revy er nogle af ugens glæder.

Jeg nyder den sidste ferieuge herhjemme. Ingen pligter der skal nås. Det blev nemlig klaret inden ferien startede, sådan at jeg kan lave nøjagtigt det, jeg har lyst til og ikke andet.
Den største glæde og luksus er at kunne afsætte tid til at gå 2-3 ture dagligt. Den ene måske byttet ud med en cykeltur. I formiddags gik turen til dette smørhul der bliver smukkere og smukkere.

Jeg har ikke skrevet meget om hverken drivhus eller haven i år. Der er ikke de store forandringer i forhold til de foregående år.






Tomatplanterne er lige så frodige som de plejer at være. Det tog bare lidt længere tid, fordi solen og varmen lod vente på sig. Jeg høster atter tomater i lange baner, og laver tomatsuppe og andre gode sager til vinteren. Blandt andet har jeg lavet en stor portion karamelliserede hvidløgstomater med astragon. En bradepande fyldt med tomater i halve eller kvarte, afhængig af størrelsen. Et helt hvidløg i små fed, honning, salt, peber og olivenolie og nogle kviste estragon, som kommes godt ned under fyldet, for ikke at blive brændt. En tur i ovnen ved 130° i 2-4 timer eller mere til det karamelliserer. Dette blev ikke så karamelliseret, da det ikke fik længe nok i ovnen. Jeg kom atamon ved og fyldte det hele i glas, så vi kunne mødes med familien.
Mor havde spenderet billetter til Nykøbing F. Revyen til alle børn og svigerbørn.
Nogen foreslog, at vi mødtes på Liva for at spise et måltid mad sammen inden vi skulle se revyen.

Vi bestilte kun hver en hovedret, for det er nogle store portioner, og alle måtte levne.

Der er selvfølgelig både gode og mindre gode numre, om ikke direkte kedelige indslag, hvis man spørger mig. Vicki Berlin tog virkelig kegler. Hun var helt fantastisk, i sit nummer som den lille pige, men også de fleste andre numre hun spillede, selvom hun generelt er et nummer for meget for mig.
Rundt omkring i skel, står der en masse mirabeller, så jeg har i dag været på jagt. De gule er slet ikke modne, men mange af de røde er. Desværre var hegnet klippet, der hvor jeg ellers kunne nå, men jeg fandt et andet sted og kom hjem med 1,40 kg som jeg ville lave ketchup af. Jeg elsker hjemmelavet ketchup som smager af noget.
Opskriften har jeg ingen mængdemål på, men følgende ingredienser, som fandtes i haven og i skabenes gemmer, blev brugt til en dejlig mirabelketchup.
1.400 Røde mirabeller, som jeg ikke gad udstene, men purerede stenene fra den kogte mos gennem en sigte. Det tog med garanti lige så lang tid som at udstene dem. 
5 æbler med skræl i tern, 2 store løg i tern,  2 chili, i den lidt mildere afdeling, i små stykker, 2 fed hvidløg i små stykker. En pæn portion paprika (ca. 2 spiseskefulde) Brun farin og rørsukker eller almindeligt sukker efter smag. Salt og et par stjerneanis og lidt æblecidereddike koges godt og længe ind, samen med mirabelmosen. Nå, ja, så lå der lige 5 røde tomater der blev skåret i både og kogt med. Når det er færdigt fiskes stjerneanissen op. Ketchuppen blendes inden den hældes på flasker eller glas.