Livet er en stor flytning og hjernegymnastik

Det skulle være så godt, men så rendte vi ind i et problem. Vi havde målt op. Begge to endda, så vi havde helt styr på hvor meget længde og bredde der var plads til, da vi mellem jul og nytår stod i butikken for at købe ny fryser. En der passede nogenlunde på målene, var bare ikke muligt. Enten kunne vi få en der var alt for lille til vores behov, eller også kunne vi få en, hvor vi skulle flytte ydermuren for at få plads til den. Kummefrysere er stort set en udgået vare fik vi at vide, fordi folk ikke vil have dem. Jeg har aldrig ville eje en skabsfryser. Dem har jeg haft alt for meget ‘ballade’ med de steder jeg arbejdede som servetrice. Men jeg havde atlså intet valg. Efter megen snak, og vished om at det kunne stå på det udvalgte sted, både i højden men også for både det ene og det andet vindue, bestilte vi et stort Liebherr. Da vi kom hjem, kunne Allan godt se, at det alligevel ikke kunne stå, hvor vi havde regnet med det skulle. Jeg havde mest lyst til at ringe og annullere handlen, men en fryser var nødvendig, så det duede altså ikke. Vi har brugt timer på at rive køkken ned, lave gang og værelse om. Heldigvis kun ved opmåling, snak og i tankerne. Vi fandt den eneste, bedste og billigste løsning uden at vi behøver at skulle bygge til eller flytte et andet sted hen.  
Løsningen består i at flytte to skabe, som vi også må undvære i fremtiden. Umiddelbart en rimelig let sag, hvis altså ikke det var fordi disse skabe danner væg til et andet rum. For ikke at skulle lave både væg, loft og gulv om i to rum, skal skabsrammen blive stående og det nye fryseskab skal ind i dette hul. Skabene står på sokkel og bærer altså hele skabsvæggen, og soklen skal fjernes, for at fryseskabet kan komme ind i højen. Det betyder altså en mindre ombygning igen. Alt det der stod i disse to skabe skal have en ny plads. Vi har bare ikke flere pladser. Allan foreslår hurtigt at vi køber et par skabe mere. Jo, men hvor vil du stille dem. Nå, ja, det kunne han da godt se. Er I klar over hvor meget sådan et dobbeltskab rummer, når den ene halvdel er fyldt med hylder… Foreløbig har jeg nærmest kun fået plads til alt mit ‘hjemmebryg.’
I går gik Allan i gang med at brække skabene ned og bygge op igen. Fryseskabet ankom også i går og venter tålmodigt på at komme på plads. Jeg kigger i skuffer og skabe, for at se hvad vi kan flytte rundt på. Hver gang jeg finder et nyt opbevaringssted, er der andet der skal flyttes. Lidt bliver kasseret, men ikke noget der batter noget. Vi har loft over hele huset, men der fik jeg ryddet op for et par år siden, så der stort set kun er julepynt og legetøj tilbage. Der skal vi ikke have fyldt op igen. Da begge ungerne boede hjemme, var der plads til dem og alle deres ting, og altså også to værelser mindre til os. Vi bliver nød til at sortere og kassere endnu engang. Jeg ved det ikke er nemt, men det er simpelthen en nødvendighed. På gulvet både her og der, står der en masse ting der skal have en plads et eller andet sted. Det må flyttes lidt efter lidt.

Allan har længe gået og sukket efter en tablet og er nu den lykkelige ejer af sådan et væsen. Hver eneste aften sidder han og sukker og jamrer over dette nye legetøj. Det vil ikke som han vil, og han er en mand der absolut ikke mestrer tålmodighedens kunst ret godt. Der kommer masser af lyd og armbevægelser fra hans side, når han sidder med det nye vidunder. Selvom den ikke er som min iPad, og jeg bestemt ikke er nogen erfaren bruger i den slags nørderier, så fik jeg da fjernet et par af de forhindringer han jamrede højlydt over i aftes. Så lykkelig var han, og det er han stadig.