søndag den 27. februar 2011

Kalorierig weekend på Fyn

For ca. et år siden, da vi skulle på miniferie i Karlskrona, foreslog en bekendt os, at benytte Hotel First Ja, som de selv havde været tilfreds med. Ikke de store lovord eller andet, men bare, at det var godt. Godt, var godt nok til os, men vi blev i den grad positivt overrasket. Maden var ikke mindre end fantastisk, og der var tilmed så rigelige mængder af den. Vi håbede, at det var samme madkvalitet i Damark. Lørdag morgen drog vi vestover. Vi havde bestilt Grand weekend i Odense.IMG_4021
Vi ankom til Odense, længe før vi kunne få udleveret nøglen til vores værelse, så vi startede med et besøg i H C Andersens hus, hvor vi fik flere timer til at gå med at se alle de udstillede ting, læse om ham og hans liv, og selvfølgelig se hans fødehjem. Vi gik lidt på opdagelse i byens gader. Vi gik i Magasin, da de stadig havde åbent, men der var intet der råbte på at komme med til Lolland.
Vi havde bestilt bord kl. 18.00 hvor vi fik serveret en 3 retters menu.
Forretten: Jordskokkesuppe med friterede jordskokker
Jordskokkesuppe
Hovedretten: Kalvecuvette med svampe, bær og ovnbagt selleri, serveret med kartoffelgratin og rødvinssovs.
P2264519
Desserten: Chokoladekage med vanilieis, ananas, karamel og nødder.
P2264522
Hele menuen var rigtig lækker. Kødet var så mørt at det smeltede, og jeg var mere end mæt da desserten blev serveret. Selvfølgelig smagte jeg den, men Allan fik resterne, fordi hans øjne stadig ikke var helt mætte :-) IMG_4153
Vi forlod restaurenten, og mens jeg læste blogge :-) lavede Allan sig et par kopper kaffe, hvor han, for en gangs skyld, ikke skulle have, så meget som én eneste småkage til, fordi han var mere end mæt.
Efter en nattesøvn, stod vi op til et stort morgenbuffet, som dog var knapt så overvældende, som det i Karlskrona, men det indeholdt alligevel det meste af hvad hjertet kan begære.
P2274562
Vi tog turen hjem over de sydfynske alper. En tur vi holder rigtigt meget af, dog mest om sommeren, men hver årstid har sin charme. I dag var det bidende koldt. Hvis nogen skulle være i tvivl, så har Fyn også masser af sne de fleste af de steder vi har været denne weekend.
Vi levede af et par rugbrødsklemmer og et æble, indtil vi nåede Føtex i Svendborg, hvor vi fik os en tår kaffe med en rigtig “ulækker” lagkage.

lørdag den 26. februar 2011

Mit bedste babyfoto - blogleg

Blogkvinder 40+ spørger Bente: Vil du vise et (eller flere) mit bedste babyfoto på din blog? Selvfølgelig vil jeg det, men hvor er alle de skønne billeder af mine unger! Jeg har jo i tusindvis. Jeg har ledt i albummene, men de findes åbenbart kun på min nethinde, og det er svært at scanne ind. Jeg har fundet et par stykker af en hårrejsende Camilla.

Camilla

Camilla 4½ måned

Da vi hentede hende i lufthavnen, stod håret lige til vejrs, og det blev det ved med de næste måneder. Jeg kunne ikke lægge det ned. På billedet til højre er det, p.g.a. den mørke baggrund, lidt svært at se, at håret står lige til vejrs. Vi havde efterhånden vænnet os til at det hår skulle stå op, men pludselig en dag efter det daglige bad, rejste det sig ikke igen. Det var helt forkert at se hende med fladt hår. Jeg havde forventet at det nok kom gradvist, men det skete pludselig og i et hug. Det var i det hele taget også svært at “lægge Camilla ned” for hun ville helst stå op hele tiden. I en alder af 4 mdr., som hun ca. er på begge billederne, skulle vi bare give hende to fingre, og så rejste hun sig op, og hun vidste også hvad benene skulle bruges til. Hun gik helt selv uden støtte før hun var fyldt 9 mdr., og så besteg hun både barnevognen, cykelstolen på min cykel, samt vores reol, hvor hun gik på line. En aktiv lille dame, lige fra første færd.

fredag den 25. februar 2011

Ispanser

Først på ugen så vi et imponerende indslag i de regionale tv2-nyheder. Det er ikke et ukendt fænomen. Det er noget man ofte ser, ved de store søer i USA, men meget sjældent i Danmark. Jeg har hørt at det er 60 år siden, vi sidst har set det i Danmark i dette års form, som ved Fakse Ladeplads, men har ikke kunne finde dokumentation for det. Allan og jeg ville gerne opleve fænomenet ved selvsyn, så vi drog til Fakse i går eftermiddags, for at se det sjældne syn. Da vi gik nede på strandbredden hvor der var et pænt stykke ud til vandet isen, talte vi om at det var utroligt, at bølgerne kunne nå helt ind til husene, og så ydermere ramme dem et par meter eller tre oppe, og kaste sig over hele deres grund og nå helt ud til landevejen på den anden side af husene.

Ispanser ved Fakse Ispanser ved Fakse
Ispanser ved Fakse Ispanser ved Fakse
P2244423 P2244429

De 5 sommerhuse er blevet en hel turistatraktion. Det vrimler med mennesker der vil se og fotografere fænomenet. Det er et fasinerende syn og vi har svært ved at fatte det.

P2244421 P2244424
P2244447 P2244449

Billederne herunder viser hvordan det ser ud, når man ser det fra landevejen, altså på den anden side af husene og vandet.

P2244422

P2244451

Det var bidende koldt, selv med skiundertøjet under, men en tur på molen ville vi alligevel ikke gå glip af. Vi steg ind i bilen for at varme os på den medbragte kaffe, før vi begav os ud på skøjtebanen, og ude på bænkene skulle vi ikke nyde noget. Vi kunne jo risikere at fryse fast.

P2244459 P2244466
P2244471P2244469

Vi vendte næsen sydpå, og var ekstra glade for at der var varme i bilens sæder. Vi nød solnedgangen ved Storstrømsbroen og resten af turen hjemad. Hjemme fik vi en dejlig portion varm suppe.

Solnedgang ved Storstrømsbroen P2244478

Vil du se og høre mere om fænomenet ispanser, kan du klikke på tv2øst eller på ishuse, og hvis du vil se det med egne øjne, skal du skynde dig, for de lover tøvejr i weekenden.

onsdag den 23. februar 2011

Koldt på både ører og øerne

Jeg har måttet sige farvel til mine ørevarmere, men de er altså ikke til at undvære, da det er bidende koldt, uanset om det er morgen, eftermiddag eller aften. Så da jeg gik hjem fra arbejde i går, smuttede jeg ind i butikken for at købe mig et par nye ørevarmere, men de var udsolgt. Earbags

I stedet foreslog de mig disse smarte earbags. Da jeg har et pænt stykke at gå, før jeg kan sætte mig ind i bilen, fik jeg afprøvet dem med det samme. Jeg skal lige vænne mig til dem, men de virker fint, og i modsætning til de gamle ørevarmere, fylder disse intet og kan nemt stoppes i lommen, og de ødelægger ikke frisuren, men det klarer vinden også fint alene.

Det var som sædvanlig bidende koldt på øerne, Lolland og Falster men også om ørerne og næsen. I min kalender er der en oversigt over hvordan vejret har været de sidste 12 år.

Vejret de sidste 12 år
I dag tog jeg en hurtig morgen-spadseretur til vandet, iført mine nye earbags, for at se solopgangen, inden jeg kørte på arbejde.
Solopgang ved GuldborgsundSolopgang ved Guldborgsund

P2234395

De sidste 14 dage, har der ikke været særlig varmt på kontoret. Halmfyret har fået sin sag for. Jeg har elles forsøgt at klæde mig på til at kunne klare den faldende temperatur, men har alligevel siddet og halvfrosset. I dag skulle det være slut. Derfor iførte jeg mig min dejlige varme Gozo-trøje, som var det eneste nye, ud over alle oplevelserne, vi havde med hjem, da vi var på ferie på Malta i december måned.

Jeg har været ude og se til de stakkels erantis, som er blevet begravet under denne uges sne. De stakkes små erantis prøver at strække hals for at komme op og få et par af eftermiddagens solstråler. De ser lidt medtaget ud, de erantis, i forhold til hvordan de så ud for 14 dage siden.

Erantis 23. febr. 2011

Erantis 10. februar 2011

Jeg regner bestemt med at foråret kommer snigende i næste uge, for der har jeg nemlig ferie.

tirsdag den 22. februar 2011

Da manden blev mundlam

Vi fejrede Allans 60 års fødselsdag i Tyrkiet, sammen med vores unger. Allans mor var meget skuffet over, at blive snydt for en fest, så han lovede, at hun nok skulle blive inviteret på et godt måltid mad, sammen med et par andre familiemedlemmer. At hun så alligevel aldrig nåede det, fordi hun døde en måned før, er en helt anden sag.

Allan har altid masser af ønsker, men jeg synes bare det skulle være noget helt specielt. Og ikke de ”kedelige” ting der stod på ønskesedlen. Det skulle være en oplevelse, han altid ville huske. Jeg havde inviteret en meget lille skare, for at fejre Allan. De fik at vide de skulle komme kl. 13.00. De måtte absolut ikke komme senere, men gerne før. Da de måske forventede, at der blev serveret en sen frokost, nævnte jeg, at vi først fik mad til aftens, men selvfølgelig en tår kaffe om eftermiddagen. Jeg bad dem ligeledes, uden yderligere forklaring, at tage noget tøj på de ville møde op i, hvis de skulle til fest. Allan fik besked om at tage jakke og slips på. Han spurgte lige en ekstra gang, om jeg mente det, og så tænkte han ikke mere over det. Da gæsterne var ankommet, skulle vi ”tilfældigvis” ud og nyde det gode vejr.   

Picture 004

Picture 005

  

Et øjeblik efter kommer en limousine kørende ganske langsomt. Det er ikke hverdagsmad på vores kanter. Alle stirrer, og nogen siger: “hvor mon den skal hen.” Den drejer om ad vores vej, og pludselig holder den ud for vores indkørsel og chaufføren stiger ud. Allan har fuldstændig tabt mælet, og siger absolut ingenting. Han og resten af flokken, får besked på at gå ind i bilen, fordi vi skal ud på en lille køretur.

Picture 008   Picture 007

De første 15-20 min. indtil overraskelsen havde lagt sig, kom der ikke en eneste lyd over Allans læber. Vi kørte ad små krogede veje helt ud i yderområderne, og de steder vi blev set, blev der lige kigget en ekstra gang. Vi holdt pause ved Oreby Slot, hvor vi fik hvert et glas champagne, inden vi kørte hjem af andre småveje.

Oreby gamle Kro P1010018

 

P1010019 Jeg serverer kaffe og kage, mens Allan pakker gaven op fra mig. Et gavekort til Bakkens Hvile, noget han tit havde sagt, han kunne tænke sig. Gaven indebar, at han skulle trækkes med mig, men han påstod, at han ikke var ked af det. 

Da Allan havde fået mælet helt tilbage, sagde han…Der tog du godt nok fusen på mig.

 

lørdag den 19. februar 2011

En lørdag – næsten uden pc

Det passede rigtigt godt ind i programmet, at Mads havde valgt at holde sin fødselsdag i dag. Det levnede ikke meget pc-tid til mig, fordi jeg havde lovet at komme med en lagkage. Boller og kage ville han købe sig til. P2194374

I går, da jeg kom hjem fra job, kunne jeg dufte bagværk allerede da jeg åbnede hoveddøren. Jeg havde skrevet en huskeseddel, om hvad jeg skulle lave i dag. Allan havde set sedlen ligge på bordet, og havde bagt bollerne, de var lige taget ud af ovenen, da jeg kom hjem. Han havde også ringet til Mads, for at fortælle at han ikke behøvede at købe boller til i dag.

I morges gik jeg i gang med en marengslagkage. En opskrift jeg har bagt rigtigt mange gange. Næsten altid med sveskemos til fyld, fordi vi synes bedst om det. Det er bare ikke til at opdrive nogen steder mere, så jeg har ekspermiteret med hindbær, som fryseren stadig bugner af. Det var nu ikke så ringe. Den slidte opskrift med pletter af tidens tand kommer her:

Marengslagkage 1 001Marengslagkage 2
P2194358 P2194362

Når ovnen alligevel var tændt, kunne jeg da også lave en banankage. Den er velegnent til frysning, hvis den ikke blev spist. P2194368

Mens lagkagen, og senere banankagen, stod i ovnen, fik jeg ordnet og opstillet regnskab for vores lille Grundejerforening. Det blev klaret og jeg nåede også at få afleveret det inden vi kørte til Mads´ fødselsdag. Der var rigeligt med kage. Kun Allan fik smagt det hele.

Lige om lidt er der aftenkaffe med boller og 3 slags kage. Allan fik nemlig et stykke af Mads´ hjemmekøbte kager med hjem også, så i aften behøver han ikke nøjes med sin lille skål småkager. Jeg snupper nok en bolle eller et enkelt stykke lagkage.

fredag den 18. februar 2011

To overgivelser på en dag

Der er ingen vej udenom, men nu må jeg igen krybe til korset. Jeg har godt nok svært ved at indordne mig under de erfaringer jeg har gjort mig. Det er min højre arm, der ikke er så glad for at samarbejde med mig. Det synes jeg er rigtigt tarveligt, når nu der er så meget, jeg gerne vil have den hjælper mig med. Vi kunne have det så sjovt – armen og mig – men den har åbenbart ikke samme interesser. I retfærdighedens navn, så har den også trukket rigtigt mange rød- og hvidvinsfalsker op, knappet utallige øl- og sodavandsflasker op, næsten hver eneste lørdag-søndag, med mere, i mine ca. 30 år som servetrice. Et job jeg havde sideløbende med mit faste job, hvor armen også må holde for med mus, blyant og regnemaskine. Ja, og så er der alt det andet med hus, have osv. Vi bliver nød til at gå på kompromis - armen og mig – det har vi gjort så mange gange før. Når jeg så ikke holder min del af aftalen, så begynder balladen. I går fik armen og jeg, den helt store omgang hos min kiropraktor og akupunktør.

billede029billede026 billede011

Almindelig vedligeholdelse, var ikke nok denne gang. Det kom nu heller ikke bag på mig, for jeg har virkelig haft ondt. Jeg fik nåle i ryg, nakke, albue og i hånden. Mit kamera kunne jeg ikke styre med én hånd, og hele højre side var låst fast med nåle, så billederne er taget med min mobil. Jeg skød og håbede der var gevinst, der omme i nakken. Det var ligeledes umuligt at fange et billede af min egen ryg og lænd på briksen, som jeg også måtte op på.P1143917

Et billede af ben og knæ gik bedre. Ingen tvivl om, at jeg har budt armen for meget, den sidste tid. Nu bliver jeg nød til at minimere den pc-tid, men det er svært, fordi den står og råber: “kom nu” hele tiden, og det er svært at overhøre. Armen kan bestemt ikke lide musen, og når jeg overhører signalerne, som jeg ellers udmærket kender, så går det galt.

Min anden overgivelser er det manglende lys i stuen. Siden vi lagde parket gulv for 7 år siden, og investerede i et par gode stole, og flyttede om, har jeg ikke haft ordentlig arbejdslys i stuen. Vi har kigget efter lampe mange gange, men ingen har været fundet egnet. Også fordi det slet ikke passer ind, med en lampe midt på gulvet, med tilhørende ledning. Nu har jeg strikket, taget tilbage, strikket, trevlet op i en uendelighed. Min arm er heller ikke vild med at strikke. I går bed jeg i det sure æble, og vi købte en, alt for dyr, men god lampe, så må vi hoppe over ledningen, eller flytte lampen.

P2184350 P2174326

Når nu vi var kommet til staden i går, så kunne vi lige så godt benytte lejligheden til at gå ind og spise os et måltid mad. Ikke noget vi gør så tit. Bl.a. fordi vi skal køre langt efter det. Menuen var engelsk bøf med gorgonzolasovs. Jeg havde mine betænkeligheder med kødet, inden vi bestilte, fordi det var billgt, men tjeneren lovede, at det var godt og mørt. Det var det bestemt også. Vi gav 99,- kr. pr. kuvert.

Jeg må kunne slå et par pinde i aften, mens vi ser x-factor, selvom armen bør holde fri. Jeg vil skrive indlæg og læse blogge, men det er bedst at lytte til skroget. Lige fra starten, var det ikke meningen, at jeg ville skrive et indlæg hver dag, jeg har også af og til sprunget en dag over, men jeg må blive mere konsekvent i fremtiden. Jeg satser på et godt samarbejde mellem armen og mig - også i fremtiden.