Blogtræf - utroligt hvad bloggeri og en campingtur kan føre til

I Kristi Himmelfartsferien var vi på camping i Vemmetofte. På samme tidspunkt opholdt Jørgen sig også der. Kommentarerne her skulle senere vise sig at give udslaget til en stor del af denne indholdsrige søndag.
Jeg stod op sammen med solen, og gik mig en morgentur i det skønneste vejr. En time senere vendte jeg hjem til den nylavede morgenkaffe, som Allan var i gang med at indtage.
Lidt senere satte vi kursen mod nord. Der var et kæmpe lokalt kræmmermarked, som vi gerne ville give vores opbakning og støtte ved en entrebillet. Det havde vi aftalt med hinanden, at vi ville besøge i lørdags, men vi glemte det totalt midt i alle lørdagens andre gøremål. Først da vi indtog aftensmanden, kom jeg i tanke om det. Der var lige plads til at bruge en time her, inden vi skulle mødes i Vemmetofte til blogtræf.
Vi gik ud til musestenen, som nogen ikke havde set før. Derefter var det meningen at vi ‘bare’ skulle gå rundt i det store område, men det blev aflyst.
Jørgen havde fået en enestående aftale i stand om, at vi kunne få en rundvisning på selve klosteret. Sådan et tilbud kan feje alt andet til side, og det vakte store glæde hos alle os fremmødte. Turen rundt i parken blev derfor ganske kort, men vi selv har også tidligere travet den tynd, og ellers kan den jo besøges hele året rundt.

Marianne Kreutzmann, som er kulturetnolog, var så venlig at vise os rundt. Vi kunne ikke have fået en bedre guide.
Marianne er en af dem der til dagligt bor i klosteret, så hun fortalte levende om klosterets historie og hvordan det er at bo sådan et sted til dagligt.
Vi besøgte kirken og vi fik vist det flotte messehagel som Dronning Margrethe har broderet.
Vi blev taget med rundt i de private stuer.
Jeg bliver aldrig mæt af den slags oplevelser.







Bor man på klosteret, har man en udsigt som denne.

Det var en oplevelsesrig time, hvor vi fik set de fleste kroge på klosteret, og fik en masse viden med os hjem. En særlig tak til Marianne, som i sidste ende var den der gjorde det muligt, at få et indblik i hvad der gemmer sig bag klosterets tykke mure og endda åbnede dørene til sin helt private lejlighed, hvor en flok bloggere, hun overhovedet ikke kendte også blev inviteret indenfor.
Efter dette besøg vendte vi igen snuden sydpå. Dog i første omgang ikke længere end til Den Stråtækte, hvor der blev disket op med kaffe og kage, som vi sad ude i solen og nød.
Vi sluttede dagen af med at køre til havnen i Præstø, hvor vi trissede lidt rundt på havneområdet, inden vi gik ind og spiste lidt aftensmad. Det blev mørkt og vi så solen forsvinde. Inden vi sagde farvel til de sidste, var vi lige en tur rundt om springvandet, hvor man kan gå ind i midten af springvandet og stå.  Man kan ikke rigtigt se det, men jeg har taget dette billede inde fra midten af springvandet.

Det var dejligt at få sat ansigt på et par bloggere, jeg kun kendte fra denne verden, men også dejligt at mødes med gamle kendinge. Deltagerne var Conny, Jørgen med hustru, Kisser, Inge, Hasse, Ellen, John samt Allan og mig selv selvfølgelig, og hos de andre bloggere kan du læse deres version af samme blogtræf. Tak for et rigtigt godt initiativ, og nogle hyggelige timer allesammen.

Man kan grine, blive forarget eller tage til genmæle

Et par små episoder fra det virkelige liv.
Da jeg var til frisør, blev mine grænser, til hvad man kan tillade sig, overskredet. En mor, ikke en af de helt unge, kom ind med et mindre barn på ca. 4 år. Det hele skete bag min nakke, så jeg kunne næsten ikke undgå at følge med i spejlet.
Da barnet var placeret i frisørstolen, blev it-udstyret tilkoblet. Ikke en lille iPad eller mobiltelefon. Nej, det var skam den store bærbare, der blev stillet op på det meget alt for lille bord, eller nærmere hylde, som er opsat lige under spejlet. Der skulle også ledning og strømforsyning til, inden et spil blev sat i gang, og frisøren kunne påbegynde sit arbejde. Mens barnet var fuldt optaget af sit spil, var moderen helt opslugt af sin egen telefon. Når frisøren spurgte om håret skulle det ene eller det andet, skulle moderen først sende forespørgslen videre til barnet. Jeg hørte og så ikke barnet svarede på noget tidspunkt, så moderen traf alligevel beslutningerne.
På arbejdet skulle jeg ringe og rykke for en faktura, der ikke var blevet betalt. Jeg når kun at præsentere mig og nævne firmanavnet, da der straks i den anden ende af røret lyder: "Det har ingen interesse. Kan du have en god dag," og så var røret lagt på.
For en tid siden, skulle jeg sende en sms om at Allan skulle knæopereres. Det var godt jeg nåede at få læst censur inden jeg trykkede send. Var den røget afsted, var der en i den anden ende, der nok ville have undret sig. Der stod nemlig at han skulle konserveres... Lige tidligt nok at deklarere, mente Allan, da jeg fortalte ham historien.
Min far elskede at lege med ord, og visse af hans udtryk har det med at dukke op hos os alle med jævne mellemrum. For ikke så længe siden, da søsters barnebarn sad og skulle bøje ordet springe, kunne søster ikke lade være med at fyre en af fars gamle bøjninger af… Jeg springer, jeg sprang, jeg er kommet over... Barnebarnet syntes absolut ikke det var så sjovt, som hendes farmor synes. 
Inden tv-udsendelsen 'På røven i Nakskov' blev sendt, prøvede nogen at stoppe den.  Et par kvindelige ildsjæle fra QLF, tog derfor initiativ til Lolland-Falster Lovestorm, som efterfølgende har vundet Fællesskabsprisen. Prisen har til formål at sætte fokus på den del af landet og de mennesker, der sjældent bliver omtalt, men som gennem deres arbejde og frivillige indsats gør en forskel for fællesskabet. En journalist, som for nylig var inviteret til Nakskov, skrev i sidste uge i Politiken: 'Det er irriterende er, at det er en hemmelighed, hvor pisselækkert der er i Nakskov. Arbejdsløsheden her på Lolland er faktisk mindre end i København. En interessant artikel, som du kan læse her.  
Ved du i øvrigt hvor solen skinner allermest i Danmark? Det gør den i den østlige del af landet og især på alle øer. Lolland og Falster kommer ind på en andenplads, ifølge Samvirke og DMI.

Dagens billeder, er lidt af det jeg også har mødt på min vej den sidste uge. I weekenden samlede jeg nødder op til den helt store guldmedalje. Efter de var ‘skrællet’ var der 2,8 kg nødder til skålen. I dag har jeg atter været ude at samle op og skrællet. Denne gang blev det til 800 g. Der hænger stadig nødder på det lille bitte træ. Vi plejer at have mange nødder, men i år er det dobbelt op, til trods for at træet holdes nede, og klippes hvert år.

En saftig lørdag med Lollands skjulte skatte

Da vi for et par uger siden kørte rundt på Lungholms jorder, sagde jeg til Allan at jeg godt kunne tænke mig at gense Errindlev Havn. Som barn kom jeg her jævnligt med minde forældre, da de havde et vennepar som boede der. Jeg har vist kun været der en enkelt gang i mit voksne liv. Vi kunne ikke nå mere den dag, så det blev udsat til et senere tidspunkt. Jeg googlede lidt om området, så vi kunne få det hele med. Godt jeg gjorde det, for her dukkede Errindlev Mejeri op. Jeg anede ikke det indeholdt et museum med stole. De har åbent mellem 10 og 12 hver fredag og lørdag, 10 måneder om året, fra marts til december. Indtil videre er der gratis adgang.  Aldrig har vi set så mange stole samlet på et sted. Vi var så heldige at få en dejlig lang snak, med ham der er idemanden bag det hele. Han fortalte lidt om historien og vi fik en interessant snak om møbler og mejeriet. Jeg spurgte om han havde tal på hvor mange stole han havde der. Svaret var ca. 1400 forskellige. Der var mange slags, hvor man kunne købe en hel stue eller mere. De sælger også stole og andet, så står du og mangler en hel bestemt stol, er det absolut et besøg værd. Stolene er i en prisklasse, så alle kan deltage.
Da det nu er et gammelt mejeri, er der selvfølgelig også en mejeriafdelig. En eller to gange om året, sælger de ost derfra. Næste gang er lørdag den 12. december.
Hvad jeg ikke opdagede på nettet var, at der også findes andre ‘butikker’ på det gamle mejeri. Det er friske og slagfærdige damer der huserer der. Dem fik vi også en hyggelig snak med. Da jeg fortalte at jeg ville gå hjem og skrive om dette besøg, spurgte de hvor jeg ville skrive om det. De fik adressen til min blog, og jeg fik straks en ny læser. Velkommen til min navnefælle.
Damerne driver nogle ‘små stuer’ i hestestaldene. Her er fyldt op med rigtigt mange gode loppefund. Mine tanker gik straks til Fruen, da jeg så de blå flasker.  Vi kommer helt sikkert igen og datoen er allerede fastlagt, hvis ikke der lyder protester fra Ellen.

Turen fortsatte til Lundehøje Havn og videre til Errindlev Havn. På diget i Errindlev Havn kan man opleve en gudstjeneste. Jeg troede det var et nymoens fænomen, da mange kirker og menighedsråd rundt omkring i landet må tænke kreativt, for at lokke kirkegængere til, men blev meget klogere da jeg spurgte en herre, som gik rundt dernede. Nu nævnte han ikke sin alder, men han talte om sine grå hår, og at han ikke var helt grøn længere. Han var barnefødt der, og så længe han kunne huske tilbage, havde det altid eksisteret. Både barnedåb og bryllup bliver holdt der med udsigt over vandet. 
Da vi (mor var inviteret med på dagens udflugt)  på vejen ned til havnen, ikke kunne genkende eller finde det hus, vi havde været i så mange gange, spurgte jeg herren, vi mødte, hvor huset lå. Vi fik forklaring og en hyggelig snak om gamle fælles bekendte.
Turen gik også til Olstrup Kirke, som er bygge ved en hellig kilde, Sct Olafskilden, hvortil der valfartedes i middelalderen. Munkevejen, som er en tematiseret cykelrute mellem Brehmen og Roskilde, fører lige forbi her.


Hyldtofte og Tågerup er to små byer, der i dag er vokset sammen. Her finder man landets mest velbevarede polakkasserne, der i dag er ombygget til museum om de polske roearbejdere, der kom til Lolland. Vi har tit talt om at besøge dette museum, men har aldrig fået det gjort. Hver gang det kommer på tale, eller vi er kommet forbi, har der ikke været åbent. Der er åbent igen i uge 42.
Vi smuttede atter en tur ned til Holeby Flyveplads, også kaldet Lolland-Falsters Airport, hvor der foregår mange aktiviteter, som faldskærmsudspring og svæveflyvning.
Vi ankom få minutter for sent til at se en svæveflyver gå i luften, men vi blev og så det landede igen. Holeby flyveplads er ikke kun en legeplads. Det er faktisk en international flyveplads, der har eksisteret siden 1965. Lufthavnen er derfor også terrorsikret. 
Du kan læse meget mere om den driftige lille by Errindlev her.
I vor egen lille hjemstavn, har der som sædvanlig været folkevandring fra hele landet denne weekend, fordi Sydhavsøernes Frugtfestival løb af stablen i Sakskøbing. 

På velkomstbannerne står teksten, kom til saftig frugtfestival. Bemærk logoet, som er nyt design hvert eneste år og altid udelukkende lavet af æbler og pærer. I år er det de to sakse, der udgør Sakskøbings byvåben, som er motivet.
Vi gik os en runde, men da jeg har masser af æbler, pærer og frugt selv lige nu, kom der ikke noget frisk frugt med hjem, men jeg kører til gårdbutikkerne, når det bliver tid for opfyldning af lageret. I stedet købte jeg et par af de lækre lokale spegepølser fra SB slagteren. En Radsted-salami og en havtorn- og gulerodsalami. Der røg også lidt af en uldgris med hjem fra Kirkehøjens Limousine, samt en sund, syrlig og velsmagende havtornesaft fra Høstet på Bornholm. For sur til flere,hørte jeg,  men lige noget for mine smagsløg.

PS: Jeg har lavet en ny fane øverst på bloggen, der hedder hvad skal man se på Lolland og Falster. 

Vi smider penge ud ad vinduet

Det sker jævnlig, og nu har vi lige gjort det igen.
Inden for mange områder, får vi tilsendt et gammeldags brev med posten, hvori der ligger en værdicheck. Vi skal altså bare lige købe en ‘vare’ inden en bestemt dato for at få rabatten. Vi har endnu aldrig fået brugt sådan en check. Den ryger direkte i skraldespanden hver gang.
Man kan nok ikke ligefrem sige, det er penge ud ad vinduet, når det er nødvendigt at udskifte kaffemaskinen, der har tjent os i mange år. Pludselig lavede den en lille sø på bordet. De første gange det skete tørrede vi bare op, fordi vi troede, vi havde hældt ved siden af, men da der altid var en sø, selvom den ikke havde været i brug siden der var tørret op sidst, måtte der være noget andet galt. Kaffemaskinen er nu blevet udskiftet.
Jeg har lige været til øjenlæge, for kontrol af epiretinale fibrose og grøn stær. Svaret var, at det ser godt ud og jeg, min alder taget i betragtning, har et fantastisk syn. Jeg synes dog, at det er gået tilbage med det syn, så jeg har været til optiker, for at få taget en ny synsprøve. Min optiker, har nogle avancerede apparater, som ingen øjenlæger her i Region Sjælland har, så hvis jeg betaler mig fra det, kan jeg få en meget bedre undersøgelse, end jeg kan få i det offentlige regi. Det er faktisk ret tankevækkende, for hvis jeg får tilbagefald, og det ikke opdages i tide, vil jeg blive blind. Alt ser heldigvis fredeligt ud. Mit syn vil blive bedre, hvis jeg får mig et par nye glas. En hulens masse penge ryger til det formål, da jeg så valgte at få nyt stel også. Nogen vil nok sige, at jeg kunne gå til en af discountbutikkerne, men de har lavet alt for mange briller til mig, som jeg aldrig er kommet til at se med.
For et par dage siden skulle jeg bruge min oven. Da jeg åbnede ovndøren faldt en del af listen ned, og den kan ikke sætte på igen. Den ser ud til at have været 'limet' på. Vi ved godt at komfuret har nogle år på bagen, så vi finder kvitteringen frem, men overraskes alligevel over at komfuret bliver 21 år nu til november. Allan har været både på Lolland, Falster og Sydsjælland for at få sådan en liste, men ingen havde det på lager. Et sted mente de det nok var bedre at købe et nyt komfur, for hvad er det næste der går! Så skal det godt nok være en dyr liste, hvis det kan betale sig, mener vi. For næsten 21 år siden, gav vi 5.695,- for det komfur, og det fejler absolut ingenting, lige bortset fra den manglende liste. Listen er nu bestilt, og den koster 200,- kr. Det er da noget billigere end et nyt komfur. 
Vi fik sandelig valuta for alle pengene, da vi i aftes havde bestilt billetter til: 'Når Bakken Hviler' i Perronteateret Gøglertruppen i Eskilstrup. Billetterne kostede 100,- kr. pr. næse. Arrangementet var på fuld højde med syngepigerne i København, som vi også har oplevet.

En lang og våd tur til Djursland og retur

Som I ved, jer der følger med her, har vi siden 1997 haft en tradition, hvor vi hvert andet år, mødes med alle efterkommere af min farmor og farfar. Da jeg nægter at køre med det dyr campingvognen og Allan ikke kunne køre bil med det nyopererede knæ, havde vi bestilt overnatning i Hornslet, som var det nærmeste ledige sted Allan faldt over.
Vi kørte hjemmefra om morgenen i et rigtigt regnvejr. Det fulgte os det meste af vejen hen over Fyn, og i byger op gennem Jylland. Klokken 14 skulle vi mødes i Ommestrup til kaffe og kage. 

Selvom vi, som man nu engang gør, bliver flere og flere personer, er der desværre færre og færre der møder op, men vi 19 der deltog havde det som altid  hyggeligt, og der blev snakket på kryds og tværs om, hvad der var hændt i livet siden sidst, samt meget andet. Trods den lille tilslutning deltog et nyt familiemedlem igen i år.
Vi stod op til regnvejr, og de 10 af os mødtes og drak morgenkaffen sammen, inden vi forlod stedet. Da der kun er en af os der er mobile, sådan i større grad, blev det ikke til de store udflugter på hjemturen. Vi kørte dog en smut forbi Isbjerget i Århus, som Inge nævnte for en tid siden. Allan blev i bilen mens jeg rendte en tur i området.





Øhaven fik jeg også lige et vue ud over inden jeg vendte tilbage til bilen, og vi satte kursen mod Vejle. Her tog vi turen ind over landet og kom igennem det smukkeste område, hvor vi meget gerne ville gå tur, så det er skrevet bag øret til en anden gang, vi kommer på de kanter. Vi kørte i stedet helt tæt på Bølgen. En bygning vi jævnligt har set på afstand, når vi kører over Vejlefjordbroen. Igen ‘løb’ jeg turen alene.  









Vi talte om at tage et par andre afstikkere, for at se lidt mere, men da Allan alligevel ikke kunne komme så langt omkring, valgte vi at udsætte det til en anden god gang. 







Vejret var heller ikke det mest indbydende. Hverken for øjne eller kameraet. Det var mørkt, vådt og diset, og det var kun mig der havde regntøj med.

Lidt at undre sig over fra Gedser til Skagen (2)

Da jeg kom cyklende om hjørnet en morgen, blev jeg noget overrasket over at se denne alternative lagerplads.

Ingen træer vokser ind i himlen, men man kan da altid prøve at hjæle dem lidt på vej. Et lille træ set i en tagrende. Den lille tingest til højre er set på Rosenborg Slot. Hvad det er aner vi ikke, og ved forespørgsel, er det blot en ud af talrige pyntegenstande, men det skabte lidt morskab blandt os alle 4, fordi vi overhovedet ikke var i tvivl om, at søsters tanker og ord ville være at finde under bæltestedet. 
Da vi cyklede rundt i Vemmetofte, opdagede vi Lægårdens Camping. Vi var inde og snuse lidt rundt, for at sammenligne lidt med Vemmetofte Strand Camping, hvor vi boede Her morede jeg mig over at grisene havde fået navnene Pølse og Bacon. Det andet skilt stammer fra Andelslandsbyen Nyvang.
Dette bæltekøretøj er set i Horbelev. Da vi holdt stille, fordi Allan ville kigge nærmere på køretøjet, kom en mand ud og spurgte, om han kunne hjælpe med noget. Vi var bare interesseret køretøjet, så vi fik historien om bæltekøretøjet. Det var hans far der havde købt det som et stykke legetøj, og det kan både køre og sejle. Snestorm og stormflod kan bare komme an.


Som campist kan man også have brug for en garage. Dette syn mødte jeg ved Præstø.

Et sted på Langeland blev jeg noget overrasket over at se påbudskilte på en lastbil, men det er åbenbart ikke unormalt, siger ham jeg er gift med. Så blev jeg så meget klogere. Busken fyrretræet nederst til højre, må man da med rette kunne kalde en rødgran! Flere af slagsen findes under Storebæltsbroen.

En alternativ samførsel af nedløb, er set i sommerhusområdet Saksfjed-Hyllekrog.

I et sommerhusområde i Odsherred, ser det ud til at der er frit udsyn til og fra toiletforholdene.  

Har man øjnene åbne, kan man blive meget klogere på mange ting. Man kan også nå frem til mange ubesvarede spørgsmål, eller få et smil på læben. Måske også et godt grin. Det hele skete for mig, og atter engang fik jeg masser af ny næring til fantasien.