Bloggen og sjove søgninger

Der kan gå meget tid med at zappe frem og tilbage mellem de statistikker man kan se på bloggen. Der er både interessante, sjove, underlige og absolut helt ligegyldige ting, der kan aflæses. Interessant er det, synes jeg, at se bloggen bliver læst af flere og flere, og at den har taget en ordentlig stigning de sidste tre måneder, skønt jeg absolut ingen idé har om, hvem der læser med, ud over jer der kommenterer, og så et par robotter eller 10 måske! Et af de mere populære indlæg, når det drejer sig om spamkommentarer, er dette. I starten kunne jeg slet ikke finde sammenhængen, men senere har jeg fundet ud af at der bliver søgt på en vis slags piger, og sådan noget beskæftiger jeg mig altså slet ikke med. Muligheden af de mange besøgende, kan selvfølgelig også ligge i de sjove googlesøgninger. Det hænder at jeg husker at skrive nogle af dem ned, og her er et lille udvalg.

• Hvordan laver tebreve kort. Tebreve kan vist ikke lave andet en te.
• Hvad hedder hækken. Øh, hvilken hæk taler vi om. Her på matriklen har vi liguster og tuja. Måske var det slet ikke vores hæk du mente?
• Hvad er en knude. Der er en brændeknude, en knude på strikkegarnet, en knude i naturen, en knude i nakken, råbåndsknude, kællingeknude, ting der er gået i hårdknude og sikkert mange flere. 
• Mormor til at pudse vinduer i. Sikke et mas det bliver, at få hende svunget rundt over alle ruderne og ind i alle hjørner. Jeg ville finde en metode der er lettere.
• Strikke damer til røde kors. Jeg ved de strikker meget forskelligt i Røde Kors, men jeg har aldrig hørt at de strikker damer.
• Se og hør manden. Det gør jeg da hele tiden, når han er i nærheden.
• Hvad er asier og Hvad er asier lavet af.  En asie er en grøntsag, altså en agurk.
• Hvordan lære(r) man at skrive skråskrift. Øvelse, øvelse og atter øvelse.
• Hvornår laver Kari mad. Selvom jeg aldrig har nævnt hende her på bloggen, så kender jeg hende utroligt godt, og ved at hun laver mad hver eneste dag året rundt.
• Kludder i strikkegarnet. Beklager, det kan jeg ikke løse via nettet.
• Lollandsk grønlangkål med flad kage. Grønlangkålen kan du godt få opskriften på, men den flade kage, har jeg aldrig hørt om.
• Kogning af frø langkål. Frøene skal ikke koges, de skal sås i jorden. Senere kan grønkålen høstes og koges. Når den er hakket kan du lave din langkål.
• Slagter nisse pige uden tøj. Leder du efter en slagter, eller en der slagter nisser eller nissepiger? Jeg håber ikke du finder en slagter der udfører så brutale gerninger. Måske leder du bare efter en slagternissepige uden tøj? Det tror jeg også bliver svær at finde, ikke mindst hvis du forventer at finde hende bag slagterdisken.  
• Dogging vestsj. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke anede hvad det var, men jeg er blevet klogere. Det er et slang og hvis du heller ikke ved det, må du altså google dig frem. Hvordan man er endt hos mig, fatter jeg ikke, men jeg behøver jo heller ikke forstå alt. 

Solopgange er noget jeg forstår at nyde. Dette billede er fra i går.

Himmelsk # 76

I mandags, så vi denne vindmølle blive rejst, et sted på vejen markerne mellem Ruds Vedby og Jyderup.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du kan se andre himmelske billeder her.

Himmelsk # 72

Jeg har sammensat en lille kollage af noget af det, jeg har mødt på min vej de sidste 14 dage. Masser af sne og glade legende børn, og et par fugle i haven.





























Solen har vi også haft fornøjelse af. Dette er taget fra bopælen på Mads´ fødselsdag, på det tidspunkt han så dagens lys for 34 år siden.






















Du kan se andre himmelske billeder her.

ABC: EDB Grundkursus

ABC Scandinavia er nået til bogstavet E.
Da jeg i 1973 tog Handelseksamen, blev der, som noget helt nyt det år, mulighed for at vælge EDB, som et tillægsfag. Der var ikke mange, der meldte sig på banen. Nok mest fordi, timerne ikke talte med i det samlede timeregnestykke. Man kunne altså ikke slippe for nogle af de andre fag, så det betød endnu flere timer på skolebænken, for de der valgte faget. Jeg var overbevist om, at det måtte være fremtiden, så jeg meldte mig til dette kursus. Der sad vi så ugentlig og tegnede cirkler og mapper, i forskellige udformninger, ved hjælp af en lineal, i stil med den jeg har har tyvstjålet et billede af på nettet. Min eget lineal er nok røget ud under en oprydning.
Det er nok ikke lige den slags undervisning, man forbinder med et EDB grundkursus i dag, men snarere det man kan læse her. Mail, tekstbehandling, regneark osv. Noget de fleste af os vist dengang for ca. 40 år siden, end ikke havde fantasi til at forestille os, ville være en del af hverdagslivet for os allesammen.
Efter min læretid og et vikarjob på ½ år i et revisionsfirma, begge steder absolut helt uden nogen form for EDB, fik jeg job på SN-FRØ. Vores modervirksomhed var Sukkerfabriken. Til den kvikke, så er det ikke en fejl, at det kun staves med et “k” Det var med fuldt overlæg, at man havde valgt, at stave det sådan. Noget jeg altid har haft svært ved at forlige mig med. Nå, men det var et sidespring.
Der fik jeg med EDB at gøre, men ikke den slags vi kender i dag. Jeg sad og tastede på en “regnemaskine” sendte ruller til LEC Landbrugets EDB-central i Risskov ved Århus. Vi fik materialet tilbage på papir i mega store kasser, efter at de små “regneruller” havde været igennem en kæmpe procedure, hvor der både blev dannet hulkort, magnetbånd og meget mere. Jeg har også haft den fornøjelse at besøge LEC, med de gigantiske store maskiner. Jeg har aldrig set så store kontormaskiner hverken før eller siden. Hvis nogen af jer har set videoen med Kim Larsen, hvor han i sangen - Blip båt - synger: “Når jeg står ved min maskine….”  så ved I hvad jeg mener.


Efter nogle år købte sukkerfabriken et par computere. Nogle til fabriken, og en enkelt til min arbejdsplads. Maskinen blev, uden nogen form for advisering, plantet foran mig. Værsgo, det bliver dig ud af 37 funktionærer, der skal arbejde på den. Det var heldigt, at jeg synes det var spændende. Jeg blev kastet lige ud i det, med regnskab og løn uden nogen form for kurser. Det hele foregik selvfølgelig i DOS, som det var på det tidspunkt sidst i 70´erne. Senere blev ETB også en del af mine opgaver, men skrivemaskinen var bestemt langt fra død. Den store dyre EDB-maskine, i lighed med denne, kunne i det hele taget ikke ret meget, set med nutidens øjne. Ingen mail, eller anden spændende adgang til nettet.   
Der er sket meget med udviklingen siden dengang. Selv ordet EDB eksisterer knapt mere. Nu hedder det IT. Jeg er bestemt ikke nogen IT-nørd, men bare en ganske almindelig bruger, som synes at alt den teknik er for viderekommere. Mit EDB-kursus? Tja, det var sjovt og spændende mens det stod på, men jeg vil vove den påstand, at jeg absolut ikke har kunnet bruge det til noget som helst.  

ABC: Danskernes dagbog

ABC Scandinavia er nået til bogstavet D.
Danskerne blev, af Nationalmuseet og Danmarks Radio, opfordret til at skrive dagbog den 2. september 1992. Det blev understreget, at det netop var hverdagen på godt og ondt der var interesant, ikke mindst for vores efterkommere. Det kan lyde banalt og indlysende for os, som f.eks. hvad hvad vi f.eks. spiser til morgenmad eller ser i fjernsynet, men det vil sandsynligvis være både forunderligt og mærkeligt om 100 eller 200 år. Iflg. forskerne er der mange ting vi ikke ved om hverdagen for 100 år siden. Kort sagt, skulle vi bare skrive det der foregik lige nøjagtig denne dage, også evt. det der foregik i tankerne alene. Alle dagbøgerne skulle give et indtryk, af danskernes liv. Ideen kom fra Sverige, hvor 10.000 svenskere skrev dagbog året før. Bogen hedder: “Interessant at leve.”
Danmark slog rekorden. Mere end 50.000 danskere, fra 5 – 90 år, fulgte opfordringen om at give kommende generationer et billede af deres tanker og hverdag. Vi er med allesammen. De nyfødte, børnene, de unge, flygtninge, indvandrere, de ansatte og selvstændige, pensionister, direktøren, og mange andre, både de syge og raske. Sorg, glæde og det daglige liv fortalt på en måde, så man forundres, griner og glæder sig over alt det, som sker – på en ganske almindelig dag. Nogle skrev flere hundrede sider, andre kun få linier.
Allerede i dag, hvor knapt 20 år er gået, ser hverdagen meget anderledes ud. Ikke bare min, hvor jeg kan læse, at Allan havde fri, når jobbet var slut, hvor jeg, efter endt arbejdsdag, havde travlt med børnene, lektielæsning, godnathistorier, vasketøj, madlavning, madpakkerne til næste dag osv. osv. I dag er vi fælles om det meste.
Min dagbog blev normalt håndskrevet, men i dagens anledning blev den skrevet på skrivemaskine. Det samme kan jeg læse hos en tilfældig skribent, som jeg slog op på i bogen. Hun skriver: “Det er ikke sikkert jeg kan klare at skrive på denne maskine, den er helt elendig, men den har en dejlig klang, endda også en lille klokke i slutningen af linien.”
Mit bidrag er ikke i bogen, men arkiveret på Nationalmuseet sammen med de andre tusindvis af dagbøger, og selvfølgelig ligger mit bidrag som et par løsblade i dagbogen, som jeg absolut måtte eje, da den blev udgivet præcis samme dag året efter. Dagbogen den 2. september – en dag i Danmark, var interessant læsning dengang, endnu mere interessant i dag. Hvordan vil det mon ikke være om 100 år! 
Dagbogen i dag fortæller at de første erantis allerede blomster og en forkølet vintergæk kvier sig ved at springe ud. og at dagen er gået med oprydning og opvask efter en hyggelig lørdag aften med et par venner. Tøjvask, oprydning i flere ringbind samt nogle skuffer og skabshylder her og der. Omrokering i skabe. Bloglæsning, en sjælden tur på facebook. En spadseretur på 7 km, helt alene, i lidt småregn. Nogen skulle jo passe brændeovnen, mente Allan. Når ret skal være ret, så gik han med den første km inden han vendte om. Allan klarede aftensmaden, som bestod af resterne fra i går. Om et øjeblik skal jeg have fat i strikketøjet.

Himmelsk # 66

Da jeg i dag, efter fyraften, gik ned til P-pladsen efter rmin bil, skinnede månen og spejlede sig i oversvømmelserne.






















På vej hjemad ændrede himlen sig. Blot 21 min. senere så den sådan ud.






















Du finder flere himmelske billeder her

ABC: Bøger

Denne uges tema hos Ilhja er B, og mit valg faldt på bøger, men nogle helt bestemte bøger.
Da Mads, som det første barnebarn, blev født, valgte min mor at forære ham en bog omkring juletid. Meningen foreslaget var, at der hvert år skulle skrives ind hvilke gaver han fik, og af hvem. Samtidig skulle der indsættet årets julemærke. Mor må have talt bladene i bogen, for hun skrev, at der var til 160 år, og at Mads evt. kunne lade bogen gå videre til næste generation. 
Efterhånden som der kom flere børnebørn til, fik de alle hver en bog. Nu er Mads ikke en skrivende person, så jeg har troligt skrevet i hans bog siden 1978, og da bogen indeholdt så mange blade, valgte jeg at skrive i den både til jul og fødselsdag, samt når der skete ekstraordinære ting, som indlæggelser på sygehuset, da kørekortet kom i hus eller en uddannelse eller eksamen var overstået. I år blev det sidste blad i Mads´ bog udfyldt.
Camilla har nogle gange selv skrevet i sin bog, andre gange har jeg. Hendes bog er selvfølgelig udfyldt helt i samme stil. I begge bøgerne, kan man også læse lidt om hvordan vejret var juleaften, og på selve fødselsdagen. Nogle år finder man også navne på gæsterne, eller hvorfor andre måske ikke deltog. Disse bøger kan afklare mange spørgsmål om hvem der fik mandelgaven, om vi havde vi hvid jul, og meget andet, som f.eks. i 1982 hvor Mads havde skoldkopper,1999 hvor jeg havde høj feber, og stod for juleaften, eller 2006 som var den varmeste jul i 29 år, eller 1988, hvor det tordnede, regnede og stormede, og vi skulle spare på strømmen, fordi et søkabel til el var gået. Gåsen blev derfor stegt om formiddagen, kartoflerne kogt, det hele blev lavet til så det blot skulle varmes. Hellere opvarmet eller kold mad end blot et stykke rugbrød. Der var julen 2009, som var den første landsdækkende hvide jul i 14 år. Sidste år husker vi vist alle.
Der er stadig blanke sider tilbage i Camillas bog, så vi kan holde styr på vejret to gange om året nogle år endnu.

ABC: Arv

Tredie runde af ABC er lige startet hos Ilhja. Jeg prøver at hoppe med på legen.
Da min mormor døde i december 1990, skulle huset tømmes. Mor og moster, som var de eneste børn, havde taget hvad de ville have. Derefter blev alle vi børnebørn spurgt, om der var noget vi kunne tænke os, inden der blev ringet til den lokale gymnastikforening, så de kunne afhente resten som loppeeffekter. Der var ikke den store rift om tingene, så det gik ganske gnidningsløst. Når vi, i min barndom, var på besøg hos mormor, var der ikke noget mere spændende end at gå på opdagelse i hendes kommode. Den var nemlig fyldt med mange spændende ting, som vi gerne måtte kigge på og lege med. Tingene havde dog ikke helt samme betydning i mit voksne liv, men kommoden, ville jeg gerne have.
Til kommoden hørte også et klædeskab. Det var jeg dog ikke interesseret i, fordi vi ikke havde plads til det. Hvis ikke min fætter tog det, så er det endt på loppemarkedet. Begge dele kommer fra min morfars barndomshjem. Morfar fik det klædeskabet af sine forældre, da han skulle ud og tjene. Om kommoden på det tidspunkt også var morfars, er jeg ikke helt klar over. Jeg har aldrig hørt andet end, at det var Mormors kommode. Måske har morfar foræret den til mormor, da de fik deres første barn, der boede de nemlig ikke sammen. Eller mormor har måske først fået den af sine svigerforældre, da hun og morfar stiftede hjem. Det må stå hen i det uvisse.
Da jeg arvede kommoden, var den malet i en fimset lysegul farve med brune og grønne kanter. I øvrigt malet af min far, efter mormors ønske. Vi mente kommoden var ren fyrretræ, og havde en idé om at vi kunne afsyre den, så vi Allan gik i gang med kautisk soda, og det ene lag maling efter det andet kom til syne. Til sidst nåede vi han endelig ind til det rene træ. Desværre var det kun kommodens “ramme”, ben og fronten på skufferne, der var af massivt fyrretræ. Bagbeklædning, toppen og siderne var kun finér, og især benene var ormædte. Nu havde Allan brugt så meget krudt på at få den afsyret, så den blev slebet fint, hvorefter vi fyldte en engangssprøjte med terpentin, og sprøjtede ormhullerne godt og grundigt, inden vi fyldte dem op med det fine slibestøv. Jeg malede møbelknopper og låsetøj sort, og så kunne den få lov at stå sådan en tid. Min plan har været, at den en dag skulle males hvid, fordi den trods alt vil være pænest med maling. Den dag er endnu ikke kommet. Kommoden står i soveværelset, hvor ingen andre end os ser den.

Mandagstema: Hvidt

Min første tanke var sne, men bortset fra lidt slud, så har vi endnu ikke fået sne i år. Det er vådt og meget mørkt udenfor i disse dage. Der er selvfølgelig masser af snebilleder i fotoalbummet fra tidligere på året, men mit valg er i stedet faldet på børnenes dåbskjoler og en lille historie omkring dem. 










Mads er mine forældres allerførste barnebarn, og mor tilbød at sy en dåbskjole, som alle hendes børnebørn kunne døbes i. Det sagde jeg, ja tak til. Mor fik en ældre dame til at orkere et mellemstykke.
Det var nu langt fra alle børnebørnene der blev døbt i den kjole. Et par af børnene kunne selv gå op ad kirkegulvet. Et andet barnebarn blev døbt i en gammel familiedåbskjole, tilhørende den fædrende familie. Men faktisk, så er det endt med, at vi 3 søskende har fået hvert et barn døbt i kjolen. At mor så oven i købet selv fik brug for den, da min lillebror skulle døbes, det var der ingen der havde regnet med, så sjovt nok blev han det andet barn, der blev båret til døbefonden i den kjole. Båndene blev udskiftet med “den rigtige” farve til hver dåb.










Da vi fik Camilla, var hun knapt  3 mdr. gammel, så vi havde regnet med at kunne få lov til at døbe hende i kjolen også, men der er nogle love og forskellige sagsbehandlinger vi skulle vente på, så det trak ud og hun voksede fra kjolen, og stavrede allerede rundt på sine egne ben, inden hun var fyldt 9 måneder. Jeg syntes det var lidt ærgerligt, at hun ikke kunne blive døbt i den samme kjole som Mads, men sådan var det. Da vi endelig fik grønt lyst til at få hende døbt, var hun 11 måneder gammel, og vi besluttede at hun så først skulle døbes på sin egen 1 års fødselsdag. Hverken Camilla eller jeg skulle snydes for en “rigtig” dåbskjole, så derfor syede jeg en til hende. Det kunne ikke nytte noget at lave en lang kjole. Hun skulle kunne gå frit uden at falde, for hun benede rundt på sine små ben, og ville helst ikke bæres, og da slet ikke ligge ned.
Du kan se flere bud på hvidt her

Himmelsk # 61

Det er ikke meget solen har vist sig på himlen den sidste måneds tid. I hele november har det for det meste været tåget og diset. Da jeg kom ud i indkørslen i morges så himlen sådan ud.





















De sidste par dage har dog også budt på skønne solopgange. Sådan så himlen ud onsdag morgen på vej til job.
Der er en masse traktorer med roevogne på vejene i denne tid, så der er tid til at nyde solen, når man alligevel ikke kan komme udenom. I tirsdags så himlen sådan ud gennem bilruden.  





















Du kan se flere himmelske billeder hos Petunia.

Mandagstema: Eksotisk

De tropiske lande har vi desværre aldrig besøgt, men der findes meget andet eksotisk i denne verden. Vi har i mange år været medlem, af Adoption og Samfund, hvor jeg også har siddet i lokalbestyrelsen for Storstrøms Amt nogle år. Der mødtes vi adoptanter med vores børn til flere arrangementer årlig. Bl.a. en fastelavsfest, en sommerfest og et kulturelt indslag.
Vi forældre kunne ikke få viden nok omkring de forskellige afgiverlande. Vi havde det tilfælles, at vi gerne ville vide alt omkring det land vores børn kom fra. Derfor bestod det kulturelle indslag altid af en foredragsholder, som var født og opvokset i afgiverlandet, og først tilflyttet Danmark sent i voksenlivet. Eller af en dansker der havde levet en stor del af livet i det pågældende land.






















Vi har stiftet bekendskab med utroligt mange, og vidt forskellige landes kultur, religion, tøj og mad. Vi fik svar på hvert eneste spørgsmål vi stillede.
Der var altid lavet en større udstilling og salgsbod med alverdens ting og sager, produceret i det omhandlende land. Vi sang sange på det pågældende sprog. Det kulinariske islæt på dagen, var selvfølgelig også en varm ret fra det pågældende land. Maden blev altid produceret på stedet af en medrepræsentant af foredragsholderen.
Vi har spist indisk, koreansk, brasiliansk, og…nej det bliver for omfattende at remse op, men det var altid en stor fornøjelse at sætte sig til bords
Børnene interesserede det ikke det fjerneste. Heller ikke de større børn. De legede bare sammen imens på kryds og tværs af alle nationaliteter, og spiste hvad der blev serveret. Alligevel er vi af den overbevisning, at alle disse arrangementer har gavnet vores børn, og vi selv har haft stor glæde af det i rigtigt mange år. Da vores børn var blevet store, og til sidst ikke havde lyst til at deltage, valgte jeg at træde ud af bestyrelsen. Allan og jeg tog afsted alene et par gange, men valgte så at melde os helt ud af foreningen.
Du kan se andre eksotiske bud her.

Mandagstema: Mørketid

Kommer du ud i mørket, og hvordan oplever du det, spørger Helene i denne uge. Jeg kommer da en del ud i mørket. Det er mørkt når jeg kører på arbejde, og somme tider også helt mørkt når jeg har fri. Heldigvis påvirker mørket ikke mig og mit sind, og de allerfleste motiver bliver hentet udendørs. I dag var dog en undtagelse. I morges da jeg var landet på kontoret, ringede telefonen, hvor jeg blev spurgt om jeg kunne fremskaffe et meget gammelt bilag. Da jeg hørte ca. årstallet, var jeg ikke sikker på det eksisterede mere. Det var jo ikke et værdipapir, men et ganske almindeligt bogføringsbilag. Fakturaen var så gammel, at den, iflg. bogføringsloven, havde nået opbevaringskravene for meget længe siden, men jeg lovede at gå på jagt efter det. På med overtøjet og ud på en lille vandretur, op på et gammelt loft, for at se efter det.


































Der ligger mange gode og spændende sager på det store loft, hvor der kun var en enkelt sølle lampe. Jeg kunne sagtens bruge nogle timer, nej dage, uger, måneder på det arkiv. Jeg var nød til at modstå fristelsen, jeg havde en deadline, og der var bestemt ikke indlagt tid til at bevæge mig ind i dette slaraffenland. Jeg ved jeg ville glemme alt og alle omkring mig, og være helt opslugt. Jeg måtte hellere gå i gang med at lede, helt nede på knæ, og så ellers bruge udelukkelsesmetoden. Det lykkedes, jeg fandt det famøse stykke papir, som var endnu ældre end antaget. Alligevel var det rart at have et udgangspunkt.   
Her til aftens da vi kørte til dans, var der også lys at finde i mørket. Det er der heldigvis altid. Nogen gange skal man bare grave rigtigt dybt og længe.
Klik her og se hvad andre har fundet i mørket.

Himmelsk # 58

Denne uge har været himmelsk på mange måder. I mandags da vi kørte til dans, kom vi alt for tidligt. Så tidligt, at vi nåede at se lidt af Sakskøbing by, som vi sjældent kommer i, da de daglige ruter ligger i to helt andre retninger. Himlen er helt sort. Det passer ubeskriveligt godt til den stemning, der faldt over vort lille hjem, da vi i går formiddags fik meddelelsen om at vores ekssvoger, havde tabt kampen mod kræften og nu ikke mere er iblandt os. Han og jeg var lige gamle, og det er da alt for tidligt at skulle væk herfra.










Helt anderledes himmelsk var det i går, da vi kørte ind til Camilla. Vi kunne se solen hele vejen, men man må desværre ikke bare sådan stoppe op på motervejen. Da vi nåede rastepladsen Piberhus, fik vi en chance for at forevige det der var tilbage. Smukt var det, men det var det også til fyraften i dag ved Vestermak i Vigsnæs.
Der er altså et eller andet med det vand. Det har vi heldigvis så rigeligt af her på Lolland. Bare det bliver hvor det hører til, og ikke oversvømmer marker og huse, som det har gjort hele sommeren.
Aftenen bliver himmelsk, når jeg om lidt sætter mig med strikketøjet og en ekstra lille tår rødvin og ser vild med dans, mens arme og ben restituerer sig efter en ordentlig omgang nåle. Sådan en gang akupunktur giver træthed, så jeg håber jeg får en himmelsk nattesøvn, men absolut ikke før dansen er slut.
Alle der læser med, ønskes en himmelsk weekend.

Du kan se flere himmelske billeder hos Petunia.

Mandagstema: Langt borte

Ting kan være så langt borte, at man ikke kan se det med det blotte øje, og heller ikke have mulighed for at komme i nærheden af det. Sådan kan det også være med mennesker. Vi kan være i en helt anden verden, både fysisk og psykisk.
Da vi for ca. 30 år siden, gik og ventede på at få et barn mere, uden at vide hvor det skulle komme fra, føltes det utroligt langt væk. Helt anderledes end ved en graviditet, som da vi ventede Mads. Det kunne til tider også føles rigtig langt væk, når man så brændende ønsker, at have det lille væsen i sine arme. Vi kunne dog både føle og følge det lille nye liv på mange måder. Da vi endelig fik tilsendet et billede af Camilla, kom hun pludselig tæt på. Hun gik lige ind i hjertet på os. For de der ikke har prøvet det, lyder det nok mærkeligt, men alle adoptanter kan fortælle den samme historie. I hvert fald de mange hundrede adoptanter jeg har kendskab til. Camilla var vores, og alligevel var hendes liv i Korea, flere tusinde km væk, de første par måneder af hendes liv. Hun er stadig lidt langt væk, da hun har valgt at bosætte sig i Kbh., men nu kan vi nå hende pr. telefon eller mail, hvis ikke det kan blive til et visit.


De døde er også meget langt væk, og alligevel kan de være iblandt os. Jeg tænker især på min far, som døde for godt 4 år siden, men også andre personer, der har stået mig nær. Med fare for at blive misforstået, vil jeg alligevel sige, at jeg har det fint med, at far ikke er her mere. Hans egne ord var, at han havde haft et godt liv, havde fået alle sine ønsker opfyldt, og mere til, og mente ikke han havde mere tilgode. Han var mæt af livet. 
Vi taler meget om far. Vi ved lige nøjagtigt hvad han vil sige i bestemte situationer. Det vi elskede ham for, nemlig hans altid sprudlende festlige og høje humør, hans sang og musik, hans fis og ballade, han vittigheder, men også det vi var godt trætte af at høre på, for det var der selvfølgelig også. Far er meget langt borte og kan ikke få besøg, eller nås med en sms eller en telefonopringning. Alligevel er han altid tæt på os, selvom han ikke er fysisk til stede.

Du kan finde andre bud på mandagens tema lige her.

Himmelsk # 57

De sidste dage på Rhodos blæste det ret meget, og om aftenen var det så koldt, at vi måtte have overtøj på. Her laver bølgerne springvand, så vi holdt pænt afstand fra kanten, da det ville være en kold fornøjelse at gå aftentur i vådt tøj. Det var der andre der gjorde, fordi de skulle have en stribe billeder med hjem af overrislingen.   





















Man kan se solen går ned i Tyrkiet. Du kan se andre bidrag her.

Himmelsk # 56

Her i vores lille smørhul, kan vi også få solopgangen at se. Det kræver blot en frisk lille spadseretur.






















Du kan se andre himmelske bidrag hos Petunia

Mandagstema: Hvilepause

På Rhodos og de andre græske øer, er det ikke noget særsyn, at gederne tager sig et hvil ude midt på hovedvejen, og man kan godt komme til at holde længe og vente før de flytter sig. Her ligger de dog og hviler sig i vejkanten. På de mindre veje flytter de sig først når bildøren åbnes, så tror de nemlig der bliver serveret mad.

Herunder er der hvilepause for Mads og Camilla. Mads har altid haft de mærkeligste sovestillinger. På de to nederste billeder er de bare “faldet om” midt i legen. Det var virkelig en sensation fra Camillas side. Hun sov bestemt ikke tiden væk.






























Du kan se andre hvilepauser hos Helene.

Mandagstema: Spiselig

Der er som sædvanlig mange ting at vælge imellem. Spiselig for øje eller mund -  eller måske for begge dele. Jeg vælger et udpluk, fra vores ferie på Rhodos i denne uge.
På anbefaling af en græker, kørte vi til den lille bjerglandsby Emponas, Embona hvor vi gik os en lille tur rundt i byen. Da jeg fotograferede et granatæbletræ, hvor alle æblerne hang og vær sprækket, kom en meget ældre herre frem og plukkede to, som han forærede mig. De smagte helt anderledes end dem man køber herhjemme i butikkerne. Vi fortsatte vores vej rundt i byen, og jeg fik øje på denne tørreplads for havens figner. Fignerne var godt omsværmet af fluer og masser af andre insekter. 
Vi har været igennem det meste af det græske menukort, med de specielle græske menuer, som næsten alle blev genopfrisket af vores smagsløg.  
De fleste steder, får man serveret en lille ting, når man betaler. Selvom vi ikke kan vælge selv, foretrækker jeg frisk frugt, mens Allan foretrækker det søde.
Vi kom ofte forbi en hel stribe vinduer med masser af kager. Der måtte Allan have hånden op som skyklapper, når vi gik forbi. Selvfølgelig skulle vi også smage. Allan spiser med gælde to, hvis jeg ikke kan få den ned, men da den var fyldt med udelukkende frisk frugt og flødeskum, gled det ganske let ned. Vi blev også nærmest ruineret ved det cafébesøg.
Det søde trak hele tiden i Allan, men jeg ville hellere have mad. Det kan han jo også godt lide. Den sidste dag, hvor vi var “smidt ud” af hotellet, og “boede på gaden”  i 8 timer, blev det bl.a. til denne lækre pandekage, omelet kaldte de den,  med bacon, tomater og ost.
Du kan se mange flere spiselige billeder her.