Et gammelt dødsbo - 1

Mads blev husejer i en ung alder. Han ville gerne have et hus, men midlerne var begrænsede, når han også gerne ville leve som andre unge. Vi mente, vi som team, var klædt godt på, til at lave det hele selv, så efter at vi, i flere måneder, havde kørt rundt og set på huse, købte Mads et dødsbo, som vi meget gerne ville hjælpe ham med at sætte i stand. Der var rigtigt meget at gå i gang med, det vidste vi, men både Mads og vi syntes det var et spændende projekt.  Hovedhuset er bygget sidst i 1800 tallet. I 60´erne blev der bygget en stue. Vinduet til venstre i billedet, samt kvisten, og der blev lavet en større tilbygning ud mod haven.
Huset var ved overtagelsen isoleret, fra gulv til kip, med møbler, gammmelt tøj og klude. En stor del af loftet og gangen nedenunder, var så pakket, at vi ikke havde mulighed for at komme derind, så det var bare at starte fra en ende af. Der var henkogte rødbeder og asier, saft og syltetøj i massevis, på loftet. Det skulle have været spist for meget mere end 15 år siden. Huset har været skotøj- og træskoforretning. Senere blev der brødudsalg. Der var gamle træskobunde, snørrebånd, brødposer osv. Arvingerne, som boede i Kbh. og på Fyn, fortalte endda, at de havde kørt 6 læs på containerenpladsen.
Gulvbrædderne var rådne og vi røg lige igennem i det ene rum, da først vi fik flyttet møblerne. Haven var totalt tilgroet. Vi startede med at køre på genbrugspladsen, men efter en del læs på en kæmpe trailer, kunne vi se, at det var håbløst, så der blev fældet nogle buske og træer i haven, og lavet bål.  Der blev grovsorteret og brændt af hele påsken og de efterfølgende weekender.
Mads boede stadig hjemme, men de unge brugte huset som samlingspunkt og hygge, selvom det var så utæt, at man kunne stå inde i stuen og kigge ud af revnerne mellem vinduerne og væggen. Mads havde nogle ønsker, vi havde nogle foreslag. Nogle faldt i god jord, og andre blev fejet af bordet. Huset skulle have en ekstra indgang, og et par nye vinduer og det største projekt var et badeværelse, fordi der kun var et toilet, hvor han skulle bakke ind. Resten af husets istandsættelse måtte komme hen ad vejen, efterhånden som Mads fik midlerne.
Der er sket meget siden 31. marts år 2000, hvor Mads fik overdraget nøglen til huset, men der er stadig meget at arbejde med.
Mads flyttede først ind i sit hus den 5. marts året efter, og drømmene lever stadig hos den unge mand. 

Vi har fået dåvildt i haven

Altså…. ikke Allan og jeg… men på arbejdet, hvor de ankom i onsdags. Vi var lidt spændt på hvordan det hele ville forløbe.
Dyrene tog det helt roligt. De lå bare og kiggede, da “døren” til deres nye hjem blev åbnet.
Pludselig rejste det første dyr sig op og løb ud. Det gik stærkt. Lidt efter gjorde nr. to det samme. Pist væk… langt ned i haven. Det sidste havde tilsyneladende ikke i sinde at flytte sig, han blev bare liggende, uanset folkenes anstrengelser. Alle gik væk, og holdt øje på afstand, men intet skete.
Chaufføren skulle have transportkasserne med igen, så dyret skulle ud.
Det lykkedes, men i modsætning til de to hunner, så blev han bare stående.
Den lille familie trives, rigtigt godt, i deres nye hjem, og vi er blevet lovet familieforøgelse til maj.

Vi har knoklet

Vi startede søndagen med lidt indendørs sysler. Mens jeg strikkede, prøvede Allan at reparere sin livrem. En gang imellem, har han problemer med at holde på små ting, eller “fange” dem i det hele taget. Han mangler både følelse og kræfter i fingrene. Ved fælles hjælp lykkedes det at få sat skruen i igen.

Efter frokost, skiftede Allan vinterdækkene ud med sommerdæk, på begge bilerne, og tog en oprydning på værkstedet, hvor der er altid er “nogen” der går og roder, og glemmer at stille tingene på plads. I brændeskuret, fik han skåret, lidt træ og et par paller op, som vi kan fyre med.

Jeg selv tog et ordentligt nap i haven. Solen har skinnet og vejret har været skønt. Selvom det stadig er koldt, kan man dog godt holde varmen, når der arbejdes. Jeg har den sidste uges tid gået og glædet mig over alle de nye spirer, der har travlt med at komme frem.

Traileren er næsten blevet fyldt, Det er mest haveaffald, men også lidt fra Allans oprydning. Mon ikke det betyder en tur til containerpladsen i næste weekend. Jeg tror det næsten.

Jeg kan mærke mine arme og skuldre er tunge, så mon ikke jeg sover godt i nat efter den fysiske aktivitet, i den friske luft, og det, synes vi, velfortjente glas rødvin til aftensmaden.       

Familiepleje

Det er, hvad det har stået på siden fredag aften. Mine søskende har ligget underdrejet af sygdom, influenza, eller noget i den stil, de sidste 10 dage, så det havde været lidt småt med besøg hos mor. Hun havde fejl i alt sit strikketøj, og kunne ikke rigtigt komme videre. Skuldersømme skulle sys sammen, og der skulle samles masker op til halskanter. Undertrøjens forstykke skulle også startes op. Camilla havde adviseret sin ankomst i dag til frokosttid, og så ville jeg jo gerne være hjemme. Derfor fik mor tilbud om at komme på weekend her, og så var der måske en chance for, at jeg også kunne nå lidt i eget hjem. Du milde, hun havde fyldt hele kurven med strikketøj, der var en masse ender der skulle stoppes ind, inden det kunne sys sammen. Meget blev klaret i aftes, mens vi så X-Factor, men der var mange timers arbejde, så jeg fortsatte i dag. Mit eget strikketøj, har jeg slet ikke nået at få fat i. Da Camilla kom, havde hun en jakke med der manglede to knapper, så vi måtte på jagt i knapbøtten, som er sirligt sorteret, og bundet sammen, så det er nemt at overskue.

Jeg nåede, som det eneste af egne projekter, at bage et par brød. Og når jeg var i gang kunne jeg ligeså godt bage lidt boller også. Det viste sig, at jeg ikke havde mel nok, og nu var jeg gået i gang, så alle bøtter blev nærmest tømt, ned i bolledejen, som indeholder både rugkerner, solsikkekerner, havregryn, rosiner, fiberkost og sesamfrø. Dejen var stadigvæk alt for våd, til jeg kunne røre ved den, så bollerne blev sat på med en ske, og så måtte de blive som de kunne.

Camilla havde nogle arbejdsopgaver at ordne, efter frokosten, og så var der nybagte boller i massevis til eftermiddagskaffen. Bollerne smagte dejligt, så jeg vil gerne kaste mig ud i et forsøg på at bage dem igen, selvom jeg ikke har nogen anelser om de mængder jeg har brugt. Selvom vi spiste hver et par stykker, blev der alligevel lagt 22 boller i fryseren, og mor har fået en med hjem, og vi selv skal have hver en nogen måske to til aftenkaffen. Vi fortsatte alle med hver vores arbejdsopgaver. Jeg nåede en time i haven, hvor jeg fik klippet lidt af det visne væk, som jeg ikke nåede i efteråret. Vejret var stadig fint, men det var koldt, især på fingrene. Både Camilla og mor er tilbage i eget hjem, og jeg vil kaste mig over mit eget strikketøj.

Hjemturen i søndags

Efter nattesøvnen på Sauntehus Slot, spiste vi det store morgenbord, inden vi gik en tur i den sumpede park, for at se den største og ældste Thuja i Danmark. Pudsigt, synes jeg, at det er Danmarks yngste Slot, der er indehaver af Danmarks ældste Thuja. Livstræet, som det også kaldes, måler 50 meter i omkreds og er 30 meter høj. Vi tvivlede lidt på, at det kun var et træ, når alle disse toppe stak op, så jeg kravlede ind i træet. Allan var stadig ikke overbevist, så han bagefter……. De har nok ret….. blev vi enige om. 

Vi fortsatte hjemturen langs kysten, og tog en afstikker til Fredensborg Slot, hvor vi selvfølgelig også gik en tur. I Parken var de ved at restaurere en masse skulpturer. Vi så dog nogle stykker, der ikke var inde i arbejdscontainere. På Slottet var der også gang i renoveringen.

Vi kørte tilbage til Strandvejen, og kørte en tur i Dyrehaven. Der var rigtigt mange mennesker der havde fået samme idé. Vejret var også dejligt, det var rigtigt lunt, der hvor solen skinnede. Vi har aldrig før været så langt inde i dyrehaven, at vi har set dyr, men det kom vi denne gang. Vi gik ad både den ene og anden vej. Vi så mange dyr, både store og små flokke.

Da vi heller aldrig har set Eremitageslottet, var det nærliggende, at gå et tur derud også, og der var en vældig af cyklister, løbere og fodgængere med og uden barnevogne. Nogen tog en lille eftermiddagslur på et par grene.

Det var et dejligt gensyn med det skønne Nordsjænd, og Strandvejen. Selvom vi selvfølgelig foretrækker at se det om sommren. Nu ved vi også hvordan der ser ud når træerne ikke har blade på, og det er jo også smukt, men meget anderledes.

Min bedste sommerfornøjelse

Bente har igen skudt en lille leg igang på Blogkvinder 40+ hvor hun opfordrer os til at give vores bud på den bedste sommefornøjelse. Det bedste er simpelthen, når vejret er lunt og stille, og jeg kan opholde mig udenfor. 
Jeg kan ikke få nok af udendørslivet, når vejret er godt. Hvis jeg så samtidig er så heldig, at der ikke er nogen pligter, der trænger sig på, er det skønt at sidde og nyde det gode vejr med en bog et par timer, indtil rastløsheden breder sig, og der skal ske lidt aktivitet af en eller anden slags.



Herligt er det også at gå ture, både de korte, og de rigtige lange, på 10-20 km, hvor vi har vanddunken og kaffen med i rygsækken. Det er noget vi holder meget af ,både her i Danmark, og på vores ferier rundt omkring i Europa, hvor det dog er uden kaffe.
 
For slet ikke at tale om cykelturene. Jeg nyder dem alle, uanset om jeg tager dem helt alene, eller er sammen med andre. Vi skal dog være to, før jeg medbringer maden, og så må det gerne være en heldagstur, med et par indlagte drikke- og spisepauser. Det er muligt at medbringe den varme mad, som snildt holder sig nogle timer i en flamingokasse.

 

Skønt er det selvfølgelig også “bare” at sidde i haven, eller sydpå og nyde kaffen og maden, enten i to-somhed eller med et par gode venner eller familien.
Det er alt sammen toppen af sommeren.

Slotsophold i Hornbæk

I denne weekend fik vi indløst julegaven fra Camilla. Vi tog tidligt afsted i lørdags, og kørte først en tur til Hornbæk og Gilleleje med flere, hvor vi var ude at gå en tur ved vandet, sandet og klitterne inden vi ankom til Sauntehus slotshotel, og fik udleveret nøglen til værelset. Et stort værelse med to dobbeltsenge.

Helt på egen hånd, nåede vi at se det meste af slottet, indvendigt, inden vi fik serveret eftermiddagskaffe med kage. Mens vi drak kaffe i biblioteket, kom tjeneren med vinkortet, så vi kunne beslutte os for aftenens vin(e)

Efter kaffe og kage, skulle vi til vinsmagning. Vi har prøvet det før, men vi lærer lidt hver gang. Vi smagte både rød- og hvidvine. Desuden var ham, svenske Michael, som stod for det, alle tiders, både seriøs og humoristisk. Vi fik oven i købet en lille forklaring omkring whisky - dog uden smagsprøver. Michael fortalte om slottets historie, og de tidligere ejere. Tiden løb afsted og han var ikke karrig med hverken tid, vin, eller noget som helst. Vi kunne let have fået kæp i øret, og sparet os vinen til maden. Vi valgte dog at spare på vinsmagningen og nyde vores vin til maden.  
Vi fik serveret et glas velkomstvin og en hors d´oeuvre. Billedet blev er rystet, så der er ikke noget at vise, men det smagte dejligt.
Vores menu bestod af tre fastlagte retter fra dagens menukort, hvor vi dog havde mulighed for at vælge ost i stedet for dessert.
Forretten var Lakse rielette,som også virkelig smagte af noget. 
Hovedretten: Stegt andebryst, med Pommes Anna.   
Anden var en smule fast, og der var lidt “tyggearbejde”, men smagen fejlede ikke noget. Slottets Pommes Anna, smagte helt anderledes end dem fra Påfuglen og dermed også dem jeg laver. Det gør dem ikke dårlige, men jeg foretrækker nu de andre. Rodfrugterne var rigtige sprøde og lækre. P.g.a. kødet, vil jeg sige, at vi har fået det der var bedre.
Tredie ret, valgte Allan og jeg forskelligt. Allan valgte hindbær tiramisu og jeg en ostetallerken. Jeg var ovenud tilfreds med min ost. Og Allan med sin tiramisu. Han syntes dog portionen skulle have været dobbelt så stor.
Efter middagen, kunne vi tage resten af vores vin med til til spejlsalen, eller et af slottets andre stuer.  Vi valgte den hyggelige pejsestue. Allan kan fik sin uundværlige kaffe.
Vi sluttede aftenen af i vinkælderen, hvor der var det helt store udvalg af gamle vine.
Vi nøjedes dog med at beundre det hele, inden vi gik til køjs i himmelsengen.