torsdag den 28. februar 2013

Ude med riven

Jeg er generelt sådan indstillet, at enten må man acceptere tingenes tilstand, eller selv  prøve at gøre noget ved det. Der er ting man absolut ikke har nogen mulighed for at ændre på, og så må man bare prøve at få det bedste P1080582ud af den situation man er havnet i. En ting er hvad der ryger ud gennem munden herhjemme i det øjeblik jeg bliver konfontreret med tingene. Et andet er når det bliver ved at spøge, og jeg ikke kan slippe det, men man må vælge sine kampe med omhu. Nogen gange orker jeg ikke at kæmpe kampen. Andre gange farer jeg i blækhuset eller stiller personligt op. Når jeg først er startet, så kæmper jeg som regel til den bitre ende. 
Jeg bad om et møde med min A-kasse, for at prøve at blive klogere på en hel liste jeg havde medbragt. Jeg håbede bl.a. på, at jeg kunne melde mig som deltidsforsikret i stedet, for at undgå dette cirkus. Det kan jeg ikke. Det eneste der sker, er at jeg sparer lidt A-kassekroner og forringer mine chancer, hvis jeg ikke finder et fuldtidsjob. Systemet vil stadig forlange, at jeg søger job på min. 30 timer om ugen, i stedet for 37 timer. Ellers er det nøjagtigt de samme regler jeg er fanget af. Mail fra beskæftigelsesministeriet
Da jeg havnede i dette  cirkus, i øvrigt et rigtigt godt udtryk, jeg bruger, siger min A-kasse, sagde jeg straks til Allan, at jeg havde lyst til at skrive til beskæftigelsesministeren, hvorefter han siger, det får du ikke noget ud af. Nej, det kan godt være, men nogen må da gøre dem opmærksom på de åndsvage regler. Mailen blev sendt for et par dage siden.
P1090115 Vores bank, er også et irritationsmoment. Vi har ellers været ganske tilfredse med den og deres behandling af os, men dette var bægeret der flød over. Først lukkede de vores afdeling, og sendte os til en by vi aldrig kommer i, så bad jeg om at blive forflyttet til en anden by. Derefter opfandt de den nye gebyrpolitik, der træder i kraft senere på året. En mail om min utilfredshed blev sendt, og jeg fik bare et svar, som minder om det vi har hørt utallige gange i nyhederne. Nu har jeg haft en større research i gang. Sikke en bunke papirer jeg skulle fremsende. Der er nu aftalt møde med en potentiel bank. Apropos bank, så stiftede jeg på arbejdet i går, bekendskab med nogle helt nye ikoner, da jeg loggede på en af vores bankforbindelser. Nu styrer banken privatbudgettet helt automatisk ud fra køb og betalte regninger. Totalerne og de kulørte grafer var i toppen, med tydelige tegn og tal for de forskellige forbrug. Det hjælper fedt, når kun jeg ser det, og andre bruger pengene.

Mads´ arbejdsgiver, har på en eller anden måde, de sidste to måneder, pludselig brugt hans bikort i stedet for hans hovedkort. Jeg ved sådanne systemfejl opstår uden nogen kan erklæres skyldig. Det kan ikke rettes, påstår lønningskontoret. Da M. bad om min hjælp, fik jeg en telefonisk dialog med bogholderen. Jeg laver selv løn i samme system, så jeg ved det kan rettes, men det kunne deres system altså ikke. Heller ikke fremadrettet. Der var intet at gøre. Mads skulle bare vente på det gik i orden af sig selv. Grrrr… Jeg ved, at det ikke går i orden af sig selv, og jeg ved, at den eneste der kan rette det er arbejdsgiveren. Jeg oplyste om to instanser, hun kunne hente hjælp hos, men dem havde hun talt med uden at få hjælp. Jeg tog print fra lønsystemet og skrev en udførlig brugervejledning. Endnu en kamp måtte til. I går morges ringede den unge mand og sagde, at han endelig havde fået den løn han skulle have for dette år. Der er bare kampe der skal kæmpes.
 
I går da jeg kom hjem, stod der 4 nummerplader foran vores indgangsdør. Jeg spurgte Allan hvor de kom fra. Han havde været ude at gå en tur ved vandet, og fik øje på noget i dybet. Han gik hjem og ringede til politiet, som spurgte om det krævede en båd, for at få fat i dem. Allan siger, at et par waders nok kan gøre det. Sådan noget udstyr har vi slet ikke, siger politiet. Er det noget du har, og vil du hente dem. Allan lover at se om han kan få fisket pladerne op i løbet af dagen. Det var i dette øjeblik, at Allan, i bogstaveligste forstand, var ude med riven for at trække pladerne ind på lavt vand, så han kunne nå dem, uden at overkroppen skulle i det iskolde vand. Det var koldt nok i forvejen, sagde han. Da pladerne var i land ringde han atter til politiet, som gerne vil have oplyst alle numrene. De ville også gerne have, at han selv kom og indleverede pladerne. Det endte dog med at politiet selv hentede dem på vores adresse. Der mangler den ene halvdel til to af pladerne, så hvis I ser dem på jeres vej, så ved I nu, at de er stjålet.
Stjålne nummerplader P1090119
Desværre er dette ikke de eneste tidskrævende projekter vi har i øjeblikket, men jeg vil ikke underholde jer med flere.

søndag den 24. februar 2013

DIY og inaktiv weekend

DIY Do It Yourself er et moderne ord der har sneget sig ind i det danske sprog. På godt gammeldags dansk betyder det jo bare, at gøre det selv. Det er der efter min mening ikke meget exceptionelt over. Ordet inaktiv vil mange nok mene, slet ikke hører hjemme under dette indlæg.Oldemorfirkanter  Jeg husker jo alle tidligere kommentarer, når jeg har haft en dovnedag.
Ikke desto mindre, er det det, min weekend er gået med. Det har været ren afslapning. Jeg har nemlig ikke beskæftiget mig med ret meget andet, end det jeg synes er sjovt, og absolut slet ikke har været nødvendigt at udføre på noget tidspunkt i mit liv. Det er bare noget jeg gerne vil. På den måde får jeg slappet af og ladet godt op til en ny uges strabadser. For 14 dage siden, da jeg kastede mig ud i jagten på strikkeideer og i stedet syede sutsko, faldt jeg bl.a. også over dette tynde DMC garn, som jeg har hæklet masservis af servietringe og lyseduge af. Lyseduge er for længe siden et overstået kapitel her i huset, men jeg har fået en ide til noget brugbart. Nu bliver det spændende om jeg kan løse opgaven.  Citron-gulerodsmarmelade
Nu er det godt nok ikke marmelade, vi sådan lige står og mangler, men der var jo masser af tomme glas, og forandring fryder. Man kan da godt blive lidt træt af altid kun at spise bær. Jeg har længe haft lyst til fremstille denne citron- og gulerodsmarmelade, som jeg har lavet mange gange før. De seneste år har vi bare haft alt for mange bær i haven, som jeg syntes, jeg skulle bruge før jeg købte ind til noget andet.
Alle mine bær, må da kunne bruges til andet end is, grød, smoothie, saft og marmelade, tænkte jeg. Hurra for internettet og de danske roer. Jeg fandt en opskrift hos Dansukker. Jeg havde i min vildeste fantasi, aldrig selv tænkt på at blande hindbær og løg sammen, men nu måtte det stå sin prøve.
P1090088 Æble-hindbærchutney
Æble-hindbærchutneyen blev prøvesmagt i aftes, sammen med noget fasan-rode-sammen-mad. Tre fasanskrog stod og simrede på komfuret nogle timer, hvorefter kødet blev pillet af, og blandet med lidt af hvert fra lageret. I september kom Ellen og John bl.a. med en havtornsnaps, og siden jeg fik filtreret snapsen fra bærrene, har bærrene bare stået i glasset og ventet på at blive udnyttet. Man smider jo ikke bare ud. De måtte da kunne bruges til noget. Der røg en del af dem i fasanretten. Jeg tror godt, jeg kunne have tømt glasset, uden at det havde gjort noget, men det turde jeg så ikke lige risikere.
Havtorn Løgsyltetøj
Når nu jeg var i mad- og syltehjørnet, fik jeg også lavet en portion løgsyltetøj. En meget gammel opskrift fra bedstemors køkken. Syltetøjet kan spises til alle stegretter.
P1090100 DMC garn
Hele søndagen er brugt på håndarbejde. Et par halskanter, og sammensyninger af både strikke- og hækletøj. Allan har i den grad også slappet af hele weekenden. Det er blevet til lidt snefejning nogle gange, og han har som altid haft kaffetjansen. I dag har han fået opgaven at sørge for aftensmaden, mens jeg passer mit cirkus. I øvrigt må det altså meget gerne snart holde op med at sne. Det er jo forår om få dage, iflg. kalenderen.  

torsdag den 21. februar 2013

Endelig valuta for pengene

Min mening var ellers, at jeg ikke ville skrive om det cirkus jeg befinder mig i, men man har som bekendt et standpunkt til man tager et nyt. Når jeg ikke viser mig så meget i denne blogverden for tiden, så er det fordi jeg kæmper mine kampe.
P1090084 I denne uge har jeg været indkaldt til mit allerførste vejledningsmøde i min A-kasse. De var nu nogle ganske forstående og søde mennesker, der bombarderede os i over 3½ time med love og regler, som de oplyste os om, de ikke selv havde lavet, men at det var pålagt dem at kontrollere, om alle vi andre overholdt dem. Der var ingen tvivl om, at de ville os det bedste. De lagde ud med at sige, at dette nok var den mest krævende arbejdsplads vi nogensinde havde stiftet bekendskab med. De ville prøve at guide os igennem denne jungle og det var tilladt at spørge undervejs. Jeg var en af dem der jævnlig stillede spørgsmål, bl.a. fordi jeg hele tiden følte, at jeg faldt udenfor rammerne. Jeg vælger kun at fortælle om de to af dem. 
Tulipaner 21. februar 2013  Hyacinter Krokus
Jeg skal selvfølgelig stå til rådighed 37 timer om ugen, men de forlanger også, at jeg passer mit deltidsjob. De siger, at vi endelig skal benytte os af at tage en 6 ugers betalt uddannelse, nu mens vi alligevel går ledige. Vi skal skynde os at melde os til, for vi kan risikere, at “vores” kursus bliver taget af programmet, fordi der ikke er tilslutning nok, og sådan går det måske også med vores alternativ til kursus nr. 1, 2 og ... Når der så endelig er tilslutning til et hold, så er vi måske ikke mere omfattet af ordningen, fordi vi har gået ledige for længe. Lidt lærdom har vist endnu ikke skadet nogen, så jeg spørger om jeg også kan melde mig til 6 ugers efteruddannelse. Nej, det kan du ikke. Du skal jo passe dit arbejde. Jeg må ikke holde fri eller ferie for at gå på skole. Jeg kunne komme på et dagskursus, hvis det faldt på en af mine ledige dage. Med en overbærende attitude blev jeg oplyst om, at det typisk var et kursus, hvor man lærte at skrive ansøgninger. Mens attituden fortsatte med at fortælle mig, at det behøvede jeg ikke. De havde gennemgået hele min profil og alle mine ansøgninger osv. og havde intet at udsætte på noget af det. Ja, ja luft I bare ud, det er sundt for både jer og boligen at have et bedre indeklima.
Hosta Da jeg spurgte om jeg måtte starte egen virksomhed, var det for kompliceret til at de kunne give svar. Jeg skulle dog vide, at jeg først og fremmest slet ikke måtte arbejde i dagtimerne, men udelukkende kun aften- og weekendarbejde. Kørsel, telefon- og computertid osv, er arbejdstimer, også selvom de ikke giver penge på kontoen. Alle timer skal opgives, og jeg vil blive trukket i de supplerende dagpenge. Ligesom det meste af det frivillige og ulønnede arbejde, vi evt. kunne finde på at udføre. Selv det benarbejde, der skal til for at få en virksomhed op at køre, som f.eks. etablering af en hjemmeside, eller vedligeholdelse af en netbutik, erhvervelse af kunder og meget andet, skal tælles med som arbejdstimer. Jeg er ikke færdig med at undersøge det endnu. Det er virkelig kompliceret. Det kræver flere møder og masser af overvågenhed. P1090086
Ved mit bord, sad vi 7 personer, der alle var +/- 50 år. Den ene var blevet arbejdsløs for første gang i sit liv efter at have været 38 år i samme virksomhed. Den anden var i samme situation efter 34 år, og så mig med mine sølle 24 år, men jeg er jo heller ikke fyret eller rejst endnu. Om 27 uger smækker systemet pengekassen i for næsen af mig. Jeg "får dog lov til" at sige min deltidsstilling op, uden at få karantæne, og i stedet blive arbejdsløs på fuld tid. Det er som at tisse i bukserne.Det varmer et øjeblik, og så er problemet det samme. Jeg kan selvfølgelig også vælge den mulighed, at leve for mine 17½ ugentlige timers løn.

Jeg fik da for en gangs skyld noget for mine ca. 40 års A-kassekontingent. To lækre sandwich og en gang postevand. Der er ingen tvivl om, at det er det dyreste mad jeg nogensinde har sat tænderne i. 
Alle billederne er taget i haven i dag. Det har sneet i dag, men vi har heldigvis ikke fået de mængder som på Bornholm. Her har solen trods alt haft magten, så det har været helt forårsagtigt at sidde på kontoret i bagende sol med mellemrum. Her ligger kun lidt sne på udsatte steder, og landmanden er i fuld gang med forårspløjningen som kører på anden uge. Dette arbejde passer perfekt med frost og det vejr vi har nu.

søndag den 17. februar 2013

Det hvide guld

Landskabet var smukt i sidste uge, da rimfrosten hang overalt, men det er nu ikke det jeg vil fortælle så meget om. 
P1080983 P1080984
Siger man Lolland forbinder alle vist øen med roer. Selvom tiderne har ændret sig utroligt meget fra jeg var barn og til i dag, fylder roerne og sukkerfabrikkerne stadig en stor del af Lolland-Falster. Vidste I at Danmark har et sukkermuseum? Vi vidste det i hvert fald ikke, til trods for at det ligger her på øen. Det er vel et lille års tid siden vi hørte om det. Vi føler Nakskov ligger meget lang væk, men det gør det egentlig ikke. Vi kommer der bare utroligt sjældent. Danmarks eneste Sukkermuseum, er et lille museum, men det har vokseværk. Vi har nu besøgt det, og det er ren nostalgi. Du kan læse meget mere på deres egen hjemmeside. P1090006










Jeg har fået roearbejde ind med ske. Vi unger, har fået mange timers søvn i barnevognen mellem roerækkerne. Jeg kan i hvert fald stadig se mine lillesøster for mig, sovende i den blå barnevogn. Vi har dog også opholdt os i roebørnehaven de kolde efterårsdage, mens mor arbejdede i roerne. Jeg og mine søskende har selv både luget 1. 2. og 3. gang, samt trukket roer op, banket og stablet, både roebunker og roetoppe. Vi har leget på og med roesporene og i roevognene. Vi har holdt fast i den bagerste roevogn, når vi cyklede i skole. Det var skønt at få transporthjælp til en del af de 2x10 km vores daglige cykelrute var på. Kom der ingen tog, kunne vi være heldige at møde en traktor, eller to, hvor vi kunne snige os til at få et lift. Hvis vi så en traktor et stykke fremme, efter vi var kommet om hjørnet, kunne vi cykle meget stærkt, for at indhente den, for at få “et lift.” Dengang skulle mor bare have vidst hvad vi lavede, så havde der vanket formaninger i stor stil. Roetiden var altid hilst velkommen blandt skolebørn. Bare det at ligge i læ bag vogntøjet, var en hjælp i den stride efterårsvind.
Sukker roefrø
I 1976 fik jeg job på SN-Frø, SN står for Sukkerfabriken Nykøbing, og staves kun med et k. I mange år var min julegave 120 kg sukker, eller 150 kg? samt en stor kasse syltede, rødbeder, asier, marmelade og den slags fra Samodan som også hørte til koncernen. Hverken SN-Frø eller Marmeladefabrikken eksisterer mere. Sidstnævnte er blevet til Kulturfabrikken. Med alt det sukker i huset, løb jeg aldrig tør. Selvom jeg virkelig kogte saft, syltede og bagte i meget større mængder, hvor hustanden bestod af fire personer, end jeg gør i dag, var der også “råd” til hjemmebrygget hvidvin. De sidste år jeg var ansat, var julegavens sukkermængde reduceret en hel del. SN øl og vinTilbage til museet. Vi så et par korte film. Bl.a. Jens og de 100 dage. Helt Morten Korch agtig, med en sød  lille gammelklog 10 årig dreng. 
P1080994 P1090028 P1090026
Der er bygget mange ting udelukkende af sukkerknalder. Der er lavet en model af hele Nakskov Sukkerfabrik. Dog ikke i sukkerknalder. Der er roeredskaber, billeder, bøger, og de frivillige vil gerne fortælle, hvis man ønsker det. Ellers får man lov at gå og passe sig selv.
Roecyklen STØT P1090051
Der var dog også redskaber som var før min tid. Roelugningsapparatet STØT – eller roecyklen, som den også blev kaldt. Her lå man på maven, mens man lugede roerne med den korte hakke. Der var en roemoshakker, brugt i laboratoriet. Skulle du få lyst til at opleve det lille museum, er der ingen undskyldning selvom du er dårligt gående, der er både kørestol og trappelift til handicappede.
Musvåge Vesterborg
Vi kørte ad de små veje hjemad, og så en del rovfugle. Her er en musvåge, den eneste bedste jeg fangede.
P1090061 aSvaner og gæs i hundredevis stod på markerne. Der er højst sandsynligt en masse føde at finde fra resterne af roerene. Her er både pibesvaner, grågæs og canadagæs samlet.

onsdag den 13. februar 2013

Vandretur på Avnø og Masnedøfortet

Det meste af vores søndag blev brugt ude i det flotte, men frostkolde vintervejr. Vi tog turen til Sjælland og mødtes med Camilla og en masse andre mennesker til en times rask vandring langs stranden på Avnø. En rigtig naturoplevelse. Vi fik set både havørne og sæler. På billedet øverst ude til højre er havørnen og et par sæler, men desværre er de for langt væk til en ordentlig dokumentation.Avnø Flere i selskabet har problemer med bentøjet, nye knæ og den slags, så jeg synes det er flot, ikke mindst i det føre, at de begiver sig ud på 6 km vandretur. De havde dog også brug for at hvile benene på halvvejen. Da vi nåede tilbage til bilerne, var der uddeling af kaffe, hjemmebagte pølsehorn, chokolademuffins og fastelavnsboller. Selvom vejret viste sig fra sin smukkeste side, var det alligevel dejligt at komme indenfor. Året rundet er der døgnåbent i Avnø Naturcenter, og der er også lidt forskelligt at kigge på. Nogle af os gik en tur i tårnet, hvorfra der selvfølgelig er en fantastisk udsigt. Der står endda frit og kvit en kigget til rådighed. 
Masnedøfortet Masnedøfortet
Da vi på hjemvejen, som sædvanlig kørte forbi Masnedøfortet, sagde jeg til Allan om vi ikke skulle prøve at se hvor meget vi kunne se derude. Han vendte straks om. Allan har i tidernes morgen arbejdet der, men jeg har aldrig været indenfor murene, eller ude på området for den sags skyld. Selvfølgelig havde vi kun adgang til det hele udefra. Vi gik en tur rundt i det bakkede og uvejsomme terræn. Der findes mange trapper, men de er jo ikke ryddet for is og sne. Det er tydeligt, at det har været et godt sted at holde udkig efter fjenden. Ingen kom ubemærket gennem farvandet. Siden 1997 har fortet fået en helt ny betydning, da der holdes årlige kunstudstillinger på stedet. Vil man se de underjordiske gange, må man altså tage på kunstudstilling.  
Vålse Vig Vålse Vig
Vi tog endnu en lille afstikker til Vålse Vig, en skøn lille flække. Det syntes tusindvis hundredevis af ænder åbenbart også, for der blev holdt stormøde ude på vandet. 
I hverdagen bliver hovedet fyldt godt og grundigt med krævende arbejdsopgaver, som det altid er på denne årstid. Samtidig er der alt det nye, i det liv jeg ikke selv har valgt, jeg bliver bombarderet med. Jeg er træt i hovedet, det kan ikke rumme ret meget mere, så når alle pligterne er klaret, står den på noget, der ikke kræver de store hjernevindinger og helst også lidt frisk luft. Den kommende weekend står i hygge og ungernes tegn. For 35 år siden, kom Mads til verden, så han har inviteret til fødselsdag. Et lille sluttet selskab med den nærmeste familie og et par venner, og slet ikke så vildt som for 5 år siden.

søndag den 10. februar 2013

Styr på tilværelsen

Det har jeg det allerbedst med. Desværre er det bare ikke alt, man selv er herre over. Grundlæggende skal fundamentet og rammerne være i orden, så kan indholdet godt få lov at flyde lidt hist og pist, mere struktureret skal det heller ikke være. Kan man ikke ændre på rammerne, må man ændre på indholdet. Det er vi så i fuld gang med her, også på det helt jordnære plan. Nemlig der hvor vi kan ændre på tingenes tilstand, ved bare at gøre noget.
Kloak Spuling af kloak
Når det er højvande her i området, bliver vi heldigvis ikke oversvømmet af kloakvand, men det gør mange andre. Vi har kun problemer med høj vandstand i toiletkummen og boblen i et par håndvaske. Måske var det alligevel den sidste uges høje vandstand, der var skyld i vi havde fået større problemer med toilettet end vi plejer at have. Det ville Allan kigge på, så han måtte en tur i brønden, fordi han tabte spulespidsen. Nu er røret renset og spulet, så vi igen kan trække ud. Vores tv er sendt til reparation på garantien, fordi det opfører sig underligt. Bilen bagklappen har været til undersøgelse, også på garantien, nu venter vi og ser hvad eksperterne siger.
Det er ikke kun det ydre rammer jeg gerne vil have styr på. Jeg kan også godt lide at have orden i hjemmets indhold. Det betyder ikke, at jeg ikke har rod, men jeg ved hvor mine ting er. Jeg elsker, når jeg har det helt store overblik og har tjek på det meste. Hvorfor var det mon ikke mig der fik idéerne til at skrive bøgerne: “Ryd op i dit rod og få styr på dit liv.”  Jeg kunne have tjent guld. Allerede som lille pige elskede jeg at rydde op. Jeg kunne altid finde noget, der kunne trænge til at blive sat i system. Fars værksted var et eldorado. Jeg hængte værktøj op, tegnede rundt om, så han altid ville kunne finde ud af hvor det skulle hænge. Det kom bare sjældent op. Jeg sorterede søm og skruer og det gør jeg såmænd stadig, herhjemme. Det er dog noget nemmere at holde orden de steder, hvor ingen andre end jeg selv kommer, som f.eks. i mine knapper, som selvfølgelig er syet sammen, så der er helt styr på hver eneste af dem. syltede sager I det daglige, er det mest Allan der tømmer opvaskemaskinen, og når glassene er tomme, bliver de stillet der hvor der er plads, som regel foran alle de fyldte sylterier. Nu synes jeg igen, der var kommet for mange tomme glas forrest. Jeg ned på maven og tømme hele skabet, som samtidig blev vasket af. Jeg har igen det fulde overblik over resten af sommeren og efterårets høst. Fryseren bugner stadig af bær, og da vi ikke løber tør for marmelade og gele de første par uger, og ej heller hjemmelavet saft, blev der kogt en god gammeldags gang rødgrød. To store skåle blev det til. Det er meget længe siden vi har fået sådan noget at spise. 
Solbær, hvide og røde ribs Rødgrød Rødgrød
Jeg har fået ryddet så meget ud i mit spraglede garnlager, at jeg måtte ty til Røde Kors, for at få de sidste to sweatere jeg strikkede til dem færdige. Jeg har dog stadig finde hele nøgler garn, men der har jeg planer om noget større. Det kræver bare mere køb af garn, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gå i gang med. Jeg skal jo også have et behov, men noget skal jeg da nørkle med i den bløde stol eller til morgenkaffen.
P1080891Før jul ytrede Camilla ønske om et par hjemmestrikkede sokker. Faktisk var det ikke første gang hun nævnte det, men nu manglede hun virkelig. I mit skab lå der flere par, så jeg var inde og finde nogle hun kunne få med hjem. For mange år siden, var jeg inde i en stime, hvor jeg strikkede ret mange sokker.  Så mange at jeg til sidst fik at vide, at jeg ikke behøvede at strikke flere. Derfor blev strømpestrikningen lagt på hylden.P1080896
Barnet er fuldstændig ligeglad med garnets kvalitet og farve, men hvis mit arbejde ikke skal være helt spildt, skulle det strikkes af strømpegarn. Jeg havde ikke engang et helt nøgle. Skafterne blev strikket af en rest akrylgarn, og så var jeg spændt på hvor langt strømpegarnet kunne række. Ikke engang to aftener kunne jeg få det strikketøj til at holde.  
Jeg gik på opdagelse i gemmerne, for at få ideer til nyt strik, men faldt i stedet over noget helt andet. Jeg har masser af stofrester, dem skal der også ryddes ud i. Et lille lyserødt blødt pelsværk-lignende stykke, fra jeg syede frakke til Camilla, da hun var lille. Der lå også et stykke ruskind, som jeg havde klippet af en frakke for hende for mange år siden. Rigtigt godt stof til et par sutsko.
Hjemmesyede sutsko P1080899
Lige meget hvordan jeg vendte og drejede de to stykker stof, var der ikke nok. Frakken var syet i baner, men det passede lige akkurat med at sålen kunne være der, i både længden og i bredden. Overstykket krævede noget mere stof, så der måtte tages af et stykke fra jeg syede nye hynder til den gamle campingvogn. Alle stykkerne skulle klippes 4 gange, og mellem lagene skulle der lægges skumgummi. Til sidst lykkedes det at få klippet de stykker jeg skulle bruge.
P1080900 Hjemmesyede sutsko
Sålerne blev syet sammen. Overstykkerne ligeså, Bagefter blev overstykket syet på sålerne og til sidst blev hele skoen kantet med bånd. Hvor er det altså dejligt at få ryddet lidt op i gemmerne og få følelsen af, at der stadig er mange ting, vi selv kan styre helt selv. 
I dag når vi mødes med Camilla, får hun de ønskede hjemmestrikkede sokker, og så er jeg spændt på, om hun vil have et par sko også. De er i hvert fald dejlige bløde og varme.