De sidste dage af 2012

Vi er druknet i mere end en forstand, men har stadig hovedet over vandet, og heldigvis er det kun udenfor det hele sejler.
Dagene mellem jul og nytår, har været godt besat, men ikke af en eneste julefrokost. Jeg vidste godt, at det ville blive sådan. Det var en af årsagerne til at vores jul var klappet og klar et par dage før dagen, og i år kun blev fejret juleaften.
Vi havde nemlig lovet at trække alt hvad vi kunne hos Mads. Vi har fået brugt nogle muskler, vi ikke har haft fat i længe, men vi synes alle det er sjovt, selvom vi gerne selv ville have planlagt tidspunktet. Vores energi er ikke hvad den har været siden vi selv byggede midt i 70´erne, men det er alligevel nok mest dalet indenfor de sidste 10 år. Det har været lange arbejdsdage, vi var kørt trætte om aftenen. Desværre kører de ikke beton ud mellem jul og nytår, som vi havde alle håbet og ønsket, så Mads kan først få støbt gulv i det nye år, men bare dette gulv er ren luksus. 
Hele lørdagen blev afsat til bisættelse af en person, som desværre efter 6 år tabte kampen mod kræften. Jeg har kendt personen hele mit liv, da han kom til sognet som ganske ung. Jeg har oplevet ham stifte famile og set den vokse. Jeg har passet deres børn og vi har stadig kontakt. Kirken var fyldt til bristepunktet. Der var så mange blomster, at de foruden at ligge på havegangen også blev fordelt på forældrenes gravsted. 
I år er det Mads´ tur til at holde nytårsaften. De er 6 unge mænd, der har holdt nytår sammen i ca. 12 år. Menuen havde M. planlagt for længe siden, og jeg havde lovet at give et nap med dele af madlavningen. Som boligsituationen ser ud lige p.t., har jeg foreslået at overtage hele tjansen, og lege Diner Transportable for en dag. Der var et høfligt tøvende og afværgende, at det altså ikke var det der var meningen. Hvorefter et tøvende… men hvis du virkelig vil det, så er du altså en skat. Det er du selvfølgelig altid, men nu er du bare lidt mere end du plejer at være. Isen er lavet for længe siden. Tunmoussen blev fabrikeret i går, og kartoflerne skrællet. I dag skal jeg pynte moussen og lave dressing, samt flødekartoflerne og de indbagte mørbrader, og så det vi selv skal have at spise. Det var måske det letteste, at vi fik den samme menu, og så alligevel ikke. Jeg kan jo ikke skære et par skiver til os inden det bliver afhentet/leveret. Hvad der når at komme på vores menu er uvist. Jeg havde tidskrævende planer om en lækker menu, og har forberedt noget, men er langt fra færdig her søndag aften, hvor dette indlæg også er forberedt så langt det er muligt. Menuen bliver efter hvad min tid og dovenskab formår.
Længe før denne madaftale, havde vi nemlig lovet Camilla at deltage i en nytårstur, som hun er arrangør af ligesom sidste år. Denne gang foregik turen på Feddet ved Faxe. Efter en god times køkkentjans fra morgenstunden, kørte vi hjemmefra halv ni, i øs, pøsende regnvejr. Camilla havde lavet kaffe og smurt sandwich til alle deltagere, så vi skulle blot møde op og deltage. Desværre meldte 7 personer afbud. Nogen “bare” p.g.a. vejret, andre havde mere tungtvejende grunde, som sygdom og hundedødsfald. De første 45 min. regnede det, men vi fik tørvejr inden vi nåede i mål. Efter en vandretur på 6 km, kunne vi nyde de lækre hjemmelavede sandwich, som rakte til et helt regiment soldater. De fleste fik mad med hjem, til en lille mellemmad senere. Det er mange år siden vi har brugt penge på krudt og raketter. Vi nøjes med at gå ud og beundre alt det de andre har investeret i. Med et billede fra sidste år, vil jeg ønske jer alle et godt og lykkeligt nytår.

Bloggen og sjove søgninger

Der kan gå meget tid med at zappe frem og tilbage mellem de statistikker man kan se på bloggen. Der er både interessante, sjove, underlige og absolut helt ligegyldige ting, der kan aflæses. Interessant er det, synes jeg, at se bloggen bliver læst af flere og flere, og at den har taget en ordentlig stigning de sidste tre måneder, skønt jeg absolut ingen idé har om, hvem der læser med, ud over jer der kommenterer, og så et par robotter eller 10 måske! Et af de mere populære indlæg, når det drejer sig om spamkommentarer, er dette. I starten kunne jeg slet ikke finde sammenhængen, men senere har jeg fundet ud af at der bliver søgt på en vis slags piger, og sådan noget beskæftiger jeg mig altså slet ikke med. Muligheden af de mange besøgende, kan selvfølgelig også ligge i de sjove googlesøgninger. Det hænder at jeg husker at skrive nogle af dem ned, og her er et lille udvalg.

• Hvordan laver tebreve kort. Tebreve kan vist ikke lave andet en te.
• Hvad hedder hækken. Øh, hvilken hæk taler vi om. Her på matriklen har vi liguster og tuja. Måske var det slet ikke vores hæk du mente?
• Hvad er en knude. Der er en brændeknude, en knude på strikkegarnet, en knude i naturen, en knude i nakken, råbåndsknude, kællingeknude, ting der er gået i hårdknude og sikkert mange flere. 
• Mormor til at pudse vinduer i. Sikke et mas det bliver, at få hende svunget rundt over alle ruderne og ind i alle hjørner. Jeg ville finde en metode der er lettere.
• Strikke damer til røde kors. Jeg ved de strikker meget forskelligt i Røde Kors, men jeg har aldrig hørt at de strikker damer.
• Se og hør manden. Det gør jeg da hele tiden, når han er i nærheden.
• Hvad er asier og Hvad er asier lavet af.  En asie er en grøntsag, altså en agurk.
• Hvordan lære(r) man at skrive skråskrift. Øvelse, øvelse og atter øvelse.
• Hvornår laver Kari mad. Selvom jeg aldrig har nævnt hende her på bloggen, så kender jeg hende utroligt godt, og ved at hun laver mad hver eneste dag året rundt.
• Kludder i strikkegarnet. Beklager, det kan jeg ikke løse via nettet.
• Lollandsk grønlangkål med flad kage. Grønlangkålen kan du godt få opskriften på, men den flade kage, har jeg aldrig hørt om.
• Kogning af frø langkål. Frøene skal ikke koges, de skal sås i jorden. Senere kan grønkålen høstes og koges. Når den er hakket kan du lave din langkål.
• Slagter nisse pige uden tøj. Leder du efter en slagter, eller en der slagter nisser eller nissepiger? Jeg håber ikke du finder en slagter der udfører så brutale gerninger. Måske leder du bare efter en slagternissepige uden tøj? Det tror jeg også bliver svær at finde, ikke mindst hvis du forventer at finde hende bag slagterdisken.  
• Dogging vestsj. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke anede hvad det var, men jeg er blevet klogere. Det er et slang og hvis du heller ikke ved det, må du altså google dig frem. Hvordan man er endt hos mig, fatter jeg ikke, men jeg behøver jo heller ikke forstå alt. 

Solopgange er noget jeg forstår at nyde. Dette billede er fra i går.

Vi kan soppe, både ude og inde

Det har regnet pænt meget de sidste par dage, og jorden er i forvejen mættet af nedbør  og smeltevand, så vi sopper rundt på græsplænen. Det kan så være hvad det er, men vi sopper også rundt inde. Heldigvis er det kun på værkstedet. Den 22. og 23. december sneede det meget her. Desværre var det fygesne, så vi har åbenbart fået en pæn ladning ind på loftet over værkstedet.

1. juledag, da Allan skulle finde diverse remedier frem til vores gøremål, opdagede han, at hele gulvet sejlede med vand. I samme øjeblik kiggede han op i loftet, og så at det  var mindst lige så vådt. Det dryppede stadig flere steder. Da han kravlede op, for at se hvordan det så ud, kunne han kun se at der var meget, meget vådt. Hvor stor en mængde sne der har ligget deroppe, ved vi af gode grunde ikke, men det må have været en pæn slat, sådan som det hele sejler efter gulvbrædder, isolering og loftbrædder har suget hvad de formår. Vores regnmåler målte ialt 26 mm smeltevand juleaften. Ialt 56 mm vand på 4 dage. Umiddelbart var der ingen huller at se i taget, men fygesne skal ikke have meget plads, og kan komme ind alle vegne. Nu må vi bare vente på det hele tørrer.
Billederne viser foråret er på vej. Faktisk fotograferede jeg de første spirer allerede i oktober og i 2011 viste jeg store spirer allerede den 17. december, så måske er det slet ikke så unormalt, som vi måske går og tror! Påskeliljerne har ikke taget den store frostskade, endnu.

Julen 2012

Allerede tidligt om aftenen den 22. december, kom sneen til Lolland, og det hvide lag føg allerede på det tidspunkt godt. Lillejuleaftens morgen vågnede vi op til snestorm. Vi skovlede sne i store mængder. Når vi nåede vejs ende, kunne vi starte forfra igen. Om eftermiddagen fik vi besøg af Mark og svigerinden. Der hyggede vi bl.a. med alkoholfri æblegløgg, som er såre simpel at lave, og så smager den dejligt. En flaske æblemost varmes op med en tsk. kanel og en tsk. vanilje. Begge dele er selvfølgelig kommet i en lille tepose. Gløggen må ikke koge. 
Juleaftensmorgen stod vi op til et helt anderledes vejr. Det dejligste solskinsvejr havde fjernet store mængder af sneen fra dagen i forvejen. Jeg nåede ud på en lille spadseretur på 3 km. Det fortsatte med at tø, samtidig med at det blev et gråt, trist og tåget vejr. Heldigvis smittede vejret ikke af på vores jul. Camilla nåede godt frem allerede ved middagstid, med en flot dekoration til værtinden. Vi spiste lidt frokost sammen inden hun smuttede videre til en aftale med veninden, som var kommet helt fra Jylland for at fejre jul med sin familie. Mens de to gik en times tur med hundende, fik jeg dækket bord, lavet risalamande og gjort klar til at fyre op under alle gryder, når tid var.
Camilla nåede også at besøge Mads, så hun ved selvsyn kunne se hvordan han bor i øjeblikket. Vi fire nød alle en stille, rolig og meget hyggelig juleaften. Mads blev også og fik en overnatning. Noget han ikke har gjort siden han for snart 13 år siden flyttede hjemmefra.
Da jeg stod op i morges, var Camilla allerede ude af sengen. Da hun ikke var at finde i køkkenet, regnede jeg med at hun stadig var ude at gå tur med hundene, da jeg hørte hende sige:: “Mor, vi ligger bare herude og hygger, luk døren op og se hvor hyggeligt vi har det. Jeg ved ikke hvem der nød det mest. Efterhånden fik de andre to herrer også øjne, og vi spiste morgenmad sammen. Mads havde lovet Camilla at sætte vægttavler på hundebilen, som er blevet nedvejet, men først skulle vi fjerne de gamle, så jeg måtte have gang i føntørreren. Mads fik også skiftet olie på bilen, mens Camilla fik den støvsuget, så vi hjalp hinanden alle fire, og nåede at blive færdig inden regnen tog til.
Allan havde lovet at give Mads en hånd med køkkenet i dag, men han var kørt helt træt og orkede ikke. I øvrigt mente både han og Mads også, at det var en opgave jeg var bedre til, nemlig at nivellere gulvet ud med grus og isolere med flamingo. Allan havde i hvert fald opgivet forleden. Det er nok ikke så meget evnerne det er galt med, snarere tålmodigheden.
Jeg trådte selvfølgelig til i stedet, mens de andre to passede hver deres. Camilla skulle ordne ting på computeren. De fik fotograferet hunde, inden Camilla tog turen tilbage til København. Hun ville gerne tidligt hjem, da hun skulle til mere jule-tam-tam hos svigerfamilien allerede i morgen. Allan var nysgerrrig nok, for at se hvordan det skred fremad for os i huset, så han kiggede op, men kun ganske kort, uden mange ord. Mads og jeg havde fundet en køreplan som virkede, og det var Allan vist slet ikke i tvivl om, så han forsvandt hurtigt igen.
Vi har været sammen på kryds og tværs, vi har hjulpet hinanden efter bedste evne, og gjort det, vi hver især mener, vi er bedst til. Camilla kørte meget glad hjem med sine børn og sine pakker. Allan fik slappet af. Mads fik, sidst på eftermiddagen, besøg af en kammerat, som gerne ville tage over for mig nogle timer. I skrivende stund har Mads ringet, at kammeraten lige er kørt, og at de blev færdige med isoleringen, så han var glad. Allan og jeg har lovet at kigge derop i morgen, så vi kan lægge en ny slagplan i fællesskab. Det har nok været en lidt utraditionel jul, er vi alle fire enige om, men vi er også enige om, at vi har hygget os og nydt hvert eneste minut. Der er ikke nogen af os der er gode til bare at sidde. Vi er alle fire aktive mennesker, med forskellige gøremål og interesser. I dag har vi to ekstra meget, meget glade og taknemmelige børn. Og så er vi som forældre jo mindst lige så glade. Allerede flere sms´er fra Camilla om hvor glad hun er, og jeg ved allerede nu, at det er det samme vi hører fra Mads´ mund igen i morgen.

Et par telefonopringninger: Hvad laver du?

Det startede allerede sent i aftes. Allan og Mads havde ellers tidligere i går, aftalt at mødes meget tidligt i dag, for at fortsætte med køkkenet, nu når Mads havde fået ferie. Allan var på vej i seng, og jeg ville følge efter, da jeg får en sms fra Mads… Sover I? Jeg ringede op og sagde nej. Åh, det var godt, for jeg ligger og tænker på den aftale jeg har med far. Det er vist bedre vi bruger den på en anden måde. Allan havde slukket sin mobil, men endnu ikke nået at lægge høreapparaterne, så jeg kunne stadig kommunikere med ham. Aftalen blev, at Mads kom til morgenkaffe her, så kunne de planlægge videre derfra. Jeg var slet ikke kommet ud af nattøjet endnu, da mor ringede. Hvad laver du? Har du travt? Næh, det har jeg ikke, Mads og Allan er lige kørt herfra. Nå, allerede! Ja, Mads er så glad for, at han endelig har ferie, så nu skal han arbejde effektivt, og der er brug for fire hænder til det de skal lave. Jeg har bare lovet at kigge op i løbet af formiddagen.
Mor fortsætter…Jeg tænkte bare om du skulle til byen, så du kunne kigge ind. Jeg har flere ting jeg skal have styr på. Jeg har trukket på alle dine søskende de sidste par dage, så jeg ved de har rigeligt om ørene. Jeg har også dårlig samvittighed, over jeg ikke  kører på sygebesøg, der kan ikke gøres mere for patienten. Jeg har jeg været inde og købe en blomst, men jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal, men jeg må jo bare tage en beslutning, siger hun. 
Jeg selv er heldigvis så godt med til juleaften, at jeg bare ville bruge dagen på at lave is, bage biscuit og eksperimentere med noget hundeguf og hundekiks til de to firbenede, der også skal holde jul her i huset. Derfor kunne jeg jo godt, som lovet, passe de to herrer op med mad og kaffe. De fleste af mine planer kunnne jeg let hoppe over, så jeg kørte til mor for at hjælpe hende. Når jeg alligevel skulle til byen, kunne jeg lige så godt handle lidt ind samtidig. 
Mens jeg ordnede dette og hint for mor, fik hun en opringning, at den omtalte person var død i nat. Vi har altid haft meget med ægteparret at gøre. For mor og far, har det været verdens bedste venner i næsten 50 år. Jeg har passet deres børn, og sønnen er blevet nabo til os, så jeg træder til som kortvarrig børnepasser, for deres børn igen, når det pludselig brænder på for naboen. Vi passer deres dyr og hus, når de er på ferie, og de gør det samme for os. 
Jeg nåede mors ønsker, og lidt til, så hun var glad, da jeg kørte. Altså ikke fordi jeg kørte, for hun kunne sagtens bruge selskab, men mere fordi hun nu havde fået styr på alle løse ender og hendes stress var jaget på flugt.
Vi har grønkål til os juleaften, men så er der vist ikke noget til juledagene, og det havde jeg ellers besluttet, at så var det sådan, men når nu jeg var på de kanter, kunne jeg lige så godt se om der var mere, eller der var helt udsolgt. Der var rigeligt. Fem stokke for 30,- kr. eller 10 for 50,- Heldigvis nøjedes jeg med de fem, for hele bagagerummet i bilen blev fyldt. Mens jeg stod på p-pladsen ringede Mads… Hvad laver du? Jeg er på vej hjem fra byen, men jeg skal nok kigge ind, når jeg kører forbi. Det var godt. Nu kører far og jeg hjem til jer og spiser noget mad, så tales vi ved der. 
Jeg fik slæbt al grønkålen ind på køkkenbordet, men langt det meste er også kommet ubehandlet ud igen. Der må det ligge, tíl en dag jeg har bedre tid. Jeg har fået kogt en ordentlig grydefuld, så vi i hvert fald har grønkål nok til juledagene. Det lykkedes mig at få lavet is i massevis. Kaffe og kage fra lageret, leveret til de to arbejdende, og jeg fik klaret et par andre småopgaver, der kan hjælpe dem til at hellige sig det, de er bedre til. Kager og hundeguf blev der ikke noget af i denne omgang.
I morgen formiddag skal jeg koge medister, flæsk og hamburgerryg. For i min familie er det ikke jul uden grønlangkål juleaften. I morgen eftermiddag kommer bror og svigerinde til lidt hygge. Der kommer med statsgaranti ikke flere indlæg fra mig inden jul, men jeg håber, jeg får tid til at kigge forbi hos jer andre i ledige stunder i løbet af de næste dage.
En rigtig glædelig jul til alle de læser med

Juleferie - en helt ny oplevelse

Jeg er slet ikke forvent med juleferie. Jeg plejer altid at have minimum to arbejdsdage  mellem jul og nytår. Faktisk er jeg slet ikke forvent med lange ferier i det hele taget. De sidste 23½ år, har jeg aldrig haft fulde 14 dages ferie på en gang. Det er bare ikke muligt, når jeg er eneste mand på kontoret, og der både skal laves månedsløn samt timeløn hver 14. dag. Når jeg så samtidig har to arbejdspladser af samme kaliber, kan det godt være svært at få det hele til at gå op. Det er første gang jeg skal prøve at holde ferie alle dage mellem jul og nytår. Det er lidt mærkeligt, at jeg ikke skal afsted i år og kæmpe mig igennem bæreposer fyldt med byttebonner, gavekort og tilgodesedler fra julehandlen. Det har både været en kaotisk og ind imellem næsten håbløs opgave, men også sjovt.
Da jeg de sidste par måneder kun sjældent har været på arbejde, derinde hvor det snart er slut, så kunne jeg i dag, noget som jeg ikke kan hvert år, nemlig sige ja tak, til at møde op hos chefen privat for at drikke gløgg og spise æbleskiver sammen med de andre ansatte, og samtidig få udleveret min julegave. Julegaven er næsten lige så traditonel som hele resten af arrangementet, men det gør den bestemt ikke ringere. Posen fra Marius indeholder 2 gode flasker rødvin og en flaske god portvin, samt et kræmmerhus med noget til den søde tand. Hvis ikke jeg tager meget fejl, er det chokolade. Bogen er 18. udgave af “Jul på Falster” og er spændende læsning om historie og slægt igennem tiderne. Lige noget for mig som både er slægtsforsker og lokalhistorisk interesseret. Selvom dette dog mest handler om Falster og ikke Lolland. De senere år er Lolland også kommet med. Har lige skæmmet indholdsfortegnelse, og ved det bl.a. handler om Krenkerup og vinterkrigen 78-79 og meget, meget andet. Bogen er tillige altid krydret med gamle mad-og bageopskrifter.
Mens jeg tog en ekstra tjans på kontoret og julehyggede på arbejdet, havde jeg bedt Allan om at undersøge pris og standard på nogle juletræer, hvor jeg havde set et til salg skilt med meget billige juletræer til salg. Allan mente ikke det kunne gå helt galt, da han kun skulle betale 30,- kr. for et træ, så han tog det med hjem med det samme. Så billigt et træ har vi aldrig haft siden vi havde et fra egen have. Træet er sat på fod, og jeg har endda fået pyntet det. Noget jeg først plejer at gøre lillejuleaften, men man skal jo ikke udsætte til i morgen, hvad man kan nå i dag.

Juleklynk

Jeg vil dele dette lille klynk med jer. Det er skrevet af Flemming Parmo.

• Det eneste jeg har fod på i disse dage er juletræet.
• Alting vokser mig over hovedet.
• Nyhederne
• Varmeregningen
• Kassekreditten
• Jeg er bagud med mig selv og gud og hvermand. Har ikke tænkt en ny tanke i evigheder.
• Ordene er gumpetunge og nedslidte inden jeg overhovedet får dem sagt.
• I en sej mumlen af ulyst og dæmpet desperation, stiller de træskoene allerede langt nede i halsen.
• Det er vat i mine meninger og hul i mine sko.
• Mine knæ knirker, og det sku´ ikke undre mig det mindste, hvis jeg er ved at blive forkølet.

For 20-30 år siden var chokoladeforme ikke noget vi alle kunne få adgang til at købe nogen steder. Formene kostede en bondegård, men da jeg fik et tilbud om at kunne købe, måtte jeg eje 3 stk. Jeg har også brugt dem flittigt. Jeg har lavet fyldt chokolade, og efter denne produktion, måtte den ene form, den bedste af dem selvfølgelig, ende sine dage i skraldespanden. Jeg fik også fabrikeret lidt andet juleknas af marcipan og chokolade.
Her i huset står det heldigvis bedre til end det fremgår af ovenstående klynk. Det eneste der vist endnu ikke er fod på er juletræet. Julegaverne og mandelgaven er i hus. Der er både tømt ud fra fryseren og lagt nyt ned. Jeg har vel omkring 30 kg bær liggende, og inden vi ser os om, skal jeg høste igen. Vi har oceaner af hjemmelavet marmelade på glas. Derfor er der blevet kogt et par portioner jordbærgrød. Der er blevet kokkereret mad i større mængder, noget er spist, andet er lagt tilbage i mindre portioner færdige retter, lige til at varme på en travl dag. Lidt omrokering og oprydning i fryseren gav plads til både morgenmad, julemad og andre indkøb. Grønkålen er kogt og hakket. Den ligger bare og venter i fryseren. Ligesom anden. En liter piskefløde til ialt 10,- kr. er indkøbt på tilbud. Nu skal isen bare laves. Ca. 2 liter hjemmelavet is for en tier, det kan vist ikke gøres billigere. 

Udfordringer og opfølgning Europcar

Livet er fuld af udfordringer, og i denne uge har vi haft rigeligt af dem. Jeg skulle langt ud på landet i dag, og jeg ved, at der ikke kommer hverken sneplov eller saltvogn, og vejene kan være ufremkommelige. Jeg var advaret om at der lå masser af sne, og jeg har været der før. Selvom det var tøvejr, bad jeg Allan om at tage med, så vi var to til at skubbe og grave. Allan vil gerne køre bil, men kunne desværre bare ikke klare min opgave, så jeg var altså nød til at skulle med. Da vi kom omkring hjørnet, blev Allan alligevel overrasket over at der lå så meget sne. Nu er det jo ingen firehjulstrækker vi har. Driver på 25 cm måtte vi igennem. Allan tænkte mest på om bilen tog skade, da det ikke var fygesne, men tøsne, der skrabede på vognbunden. Både bilen og chaufføren klarede det fint, lige ind til vi nåede destinationens indkørsel, så sad vi fast, og kunne hverken komme frem eller tilbage. Allan ud og grave hjulene fri, mens jeg gik ind for at få klaret min opgave. 
Vi, dvs. det er mest Allan, der lægger arbejdskraft hos Mads, men jeg opvarter med rugbrødsmadder, kaffe, kage og lidt varm aftensmad i weekenderne, ikke mindst i dag hvor der trådte tre ekstra medhjælpere til allerede fra morgenstunden. Historien om hvad der foregår vil blive alenlang, så jeg nøjes med at vise et billede af hvordan køkkenet så ud i eftermiddags. Nu lysner det nemlig. Måske kan I ikke se det, men det kan vi. 

Den 7. december fik jeg mail fra Europcar på denne historie. Svaret nedenfor er kopieret over. Jeg har kun fjernet personens navn og direkte telefonnr.
Kære Pia & Allan ……………….
Tak for jeres henvendelse.
Jeg håber, at I trods den uheldige oplevelse i forbindelse med jeres billeje, havde en dejlig ferie på Mallorca.
Det er selvfølgelig beklageligt, at I har følt jer usikre i forhold til lejeproceduren og efterfølgende kontakt til Europcar.
For os, er det dog vigtigt at pointere, at vi ikke har hørt om lignende situationer på Mallorca før. Vi vil selvfølgelig videregive informationerne omkring jeres oplevelse til Europcar Spanien, for at vi på den måde, kan undgå, at andre kunder skal opleve lignende i fremtiden.
Når det så er sagt, skal det siges, at når et rejsebureau booker en lejebil hos Europcar, vil reservationen ikke fremgå i vores bookingsystem, på samme måde, som hvis reservationen var foretaget direkte hos Europcars Reservationscenter. Dette kan derfor være grunden til, at man i Madrid ikke umiddelbart kunne finde jeres reservation i vores system. Dette betyder dog ikke, at reservationen, lejebetingelser, assistance osv. ikke var i orden i henhold til regler og lejebetingelser.
Jeg skal endnu engang beklage den uheldige oplevelse, men håber meget, at vi i fremtiden kan hjælpe jer i forbindelse med billeje.
I kan altid ringe direkte til vores danske reservationscenter på tlf. …… Her kan vi være behjælpelige med booking af bil, og på den måde sikre, at jeres reservation forløber, som den skal.
Skulle I have yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os igen.
Ellers vil jeg blot ønske jer en rigtig god weekend samt en glædelig jul.  
Med venlig hilsen/Kind Regards





Vi bruger også en del tid på landevejen, da vi henter og bringer både det ene og det andet. Alle billederne er taget i dag.
Det er arbejdsdag igen i morgen. Det gælder om at udnytte hele weekenden, når vi alle har fri.

DIY – Poser, julekort og gammelt tøj

De første julegaver er pakket ind, og da den ene gavepapirsrulle slap op, måtte jeg lige lave en pose af det bløde karton papiret var rullet op på. Idéen er fra tv. Paprøret blev delt på midten. Hvert stykke foldet og limet til et nyt rør, hvorefter bunden blev foldet og limet.
Poserne blev pyntet med lidt fra gemmerne. Efter at den øverste kant var foldet ned, så den blev dobbelt, blev et silkebånd, til hank, trukket igennem med en stoppenål. Den anden pose blev lukket med en clips en lille tøjklemme kan også bruges. Disse poser er udelukkende lavet af genbrugsmateriale og der er ikke meget jul over dem. Man kan jo pynte som man vil, alt efter hvad de skal bruges til.   
   
Der var lidt mere jul over julekortskrivningen. Jeg skriver færre og færre kort, men der er stadig en lille håndfuld tilbage. De fleste er til ædre mennesker der bor langt væk. I dag røg der fire lange julebreve afsted og jeg ved de sidder og venter med længsel og glæde for at modtage “årets beretning”  Vi har allerede fået julekort fra de to af dem i sidste uge.
I mine teenageår strikkede jeg masser af firkanter af gammelt tøj, som jeg først havde klippet i strimler og viklet op som et andet garnnøgle. Jeg hæklede også gulvløbere både runde og aflange. Alt tøj blev brugt, bortset fra strik, men det allerbedste at arbejde med var nylonstrømper og nylonunderkjoler.
Lidt ærgerligt, at jeg netop havde afleveret en pose tøj til genbrug, for der var et par bluser der havde været ideelle til mit projekt. En bluse var ikke god nok til genbrug, så den havde Allan fået til værkstedsklud, men den måtte ind igen for at blive klippet i strimler, og så gik jeg i gang med at hækle en kurv, sådan helt ud af det blå. Hvor svært kan det dog lige være! Jeg hæklede, trevlede op 3-4 gange, hold op hvor det støver, inden jeg fik den lyse idé at google. Minsandten om ikke jeg fandt et mønster, hvor stoffet er indkøbt på ruller. Jeg er løbet tør for stof, og har meddelt mine søskende, at jeg er aftagere af deres gamle elastiske tøj. Jeg skulle jo gerne have lavet den kurv færdig. Der er lang vej endnu.

Nogle planer lykkedes heldigvis til fulde

Trods kulden blev døren sat på klem så jeg fik lukket lidt jul ind. Det er mange år siden jeg har bagt julesmåkager. Jeg plejer at holde mig til de lidt større ting som æbleskiver og store gærklejner. Det er nemlig noget jeg også selv spiser. Nu skal man jo heller ikke gro helt fast i gamle vaner, så jeg røg ombord i nogle små tykke klejner. En opskrift jeg ellers altid har brugt flittigt.    
En tur i egen have samt Mads´ for at lede efter lidt grønt, så jeg kunne få lavet et par dekorationer til kirkegården. Jeg har gennem årene bundet utallige grønne kranse samt kors og hjerter beklædt med mos. Har faktisk også lavet for andre mod betaling. Det nænvte jeg ikke noget om i dette indlæg. Jeg og min familie er blevet lidt træt af at se på de almindelige grønne kranse, vi vil hellere se lidt blomster. Jeg havde købt et lille hjerte og nogle hyacinter, som jeg ville stille på fars gravsted, men der er grænse for hvor meget frost hyacinterne kan klare uden at bukke under, så derfor købte jeg i stedet 2 buketter nelliker, de kan nemlig tåle mosten. Der blev så mange rester, at jeg også kunne binde en lille buket til min mormors gravsted. De sidste stumper blev sat i lidt oasis, og står og pynter her i huset, sammen med hyacinterne.
Lørdag aften tilbragte vi i hyggeligt søskende-svogerselskab hos mor, som havde inviteret på grønlangkål på fars fødselsdag. Jeg blev kaldt hid, allerede om formiddagen. Det var ikke med i planen, for jeg havde været oppe og lagt plade i bordet, og vi havde fundet en dug der kunne når, så hun selv kunne dække bord. Aftalen var at jeg bare skulle komme og lave grønlangkålen, for det turde hun ikke binde an med til 10 personer, men allerede om formiddagen, sagde hun at hun ikke havde lavet brunkartofler siden hun blev syg, så jeg tænder altså ikke for noget, før du kommer. Det gik altså nøjagtigt lige som sidste år. Mor inviterer og lægger lejlighed til, og jeg laver maden.
Allan og jeg nåede kirkegården, hvor jeg fik lagt buketterne, inden jeg skulle i gang med maden hos mor. Aftenen forløb stille og hyggelig. Vi søskende har ikke været samlet siden september måned, så der er altid lidt at tale om, selvom mor er en god budbringer.
I morges vågnede vi til snevejr. Det har sneet pænt det meste af dagen. Jeg har gået inde og hygget mig ved  brændeovnsvarmen med at pynte lidt op til jul. Ikke det helt store, men lidt nisser skal der til for at skabe lidt julestemning.
Allan har taget tjansen udendørs med snerydningen. Traktoren kunne ikke starte, så i stedet for at skulle ligge og rode med den, valgte han at skubbe og skovle. Der kunne han da holde varmen.
Her midt på eftermiddagen er det holdt op med at sne, det er også blevet tøvejr. Vi har fået de 20 cm de har lovet i vejrudsigten. Mine planer for denne weekend holdt meget bedre end forventet og det helt uden at have travlt. Mit næste projekt er julegaverne.