Vi sysler ude og inde med kapers, vippebræt og meget andet.

Siden sidste lørdag, har vi koncentreret os om at få ryddet en masse opgaver ad vejen. De opgaver der fyldte mere og mere i mit hoved, blev nedfældet på papir, og så gik vi ellers i gang med at udrydde små og store opgaver og blande dem med det vi synes er sjovt. Her er endnu et lille udpluk af hvad vi har brugt vores fritid på.




















Jeg fik revet græsplænen for nedfaldne blade, klippet en del blomster og stauder ned, høstet kvæder. De er ikke særlig kønne i år, og de fleste heller ikke særlig store, men der er som altid mange af dem og de kan heldigvis holde sig rigtigt længe.
Ananaskirsebærbusken havde stadig masser af frugter. De blev høstet og busken beskåret kraftigt. Jeg må lukke øjnene for alle de frugter, der aldrig kan nå at modnes. En stor del af busken fik lov at at stå en uge mere, og det fik jeg da også denne lille portion ud af. De frugter er også noget værre småskravl i år. I dag har jeg atter været over busken, og kun en enkelt meget rigtbærende gren er ladt tilbage weekenden over.
Peberplanterne i drivhuset fik jeg også høstet. Peberne er skåret i terninger til fryseren og planterne blev trukket op.
Mine 3 små figenskud, som er skrumpet ind til 2, blev plantet ud i drivhuset, for at beskytte dem for vinterens kulde. Nu håber jeg de overlever, så de kan plantes ud i haven til foråret.
Jeg kan ikke styre mine hindbær. De vælger selv hvor de vil skyde op, og jeg vil helst have dem på nogenlunde lige rækker. Efterhånden var de kommet alt for meget på afveje. Jeg fik plukket årets sidste hindbær, skar buskene ned OG gravede dem op. Faktisk var det et arbejde, jeg allerede skulle have lavet sidste år, og vist også forrige år, men der nåede jeg det ikke. Allan har i løbet af ugen fået gravet stykket igennem, så jeg kan plante mine planter igen. Det håber jeg at få klaret i denne weekend.
Mine tallerkensmækkere står med deres mange fine små blomster, og lyser så dejligt op ude i haven. Vi elsker hjemmelavede kapers. I dag har jeg været ude at plukke de sidste mange bær og lavet endnu en portion kapers efter Camilla Plums simple opskrift. Det der tager længst tid, er at plukke dem. 
Mens jeg har taget mig af haven, har Allan fået klaret andre opgaver. Mark ringede, at han havde brug for et godt råd af en fagmand. Han havde et par radiatorer, der ikke virkede og havde købt købt nye termostater, men….. Kan man sætte en haneforlænger på, spurgte Mark. Jeg kigger op med det samme, sagde Allan. Han fandt ud af, at Mark kunne returnere termostaterne og bytte dem til et par pakdåser i stedet. Nu har de unge mennesker varme igen.
Allan har også skiftet en bundventil til Mads’ håndvask. Den ene tjeneste er vel den anden værd. Den gamle Polo fik vinterdæk på, og røg glat igennem synet i mandags. Så er det projekt også afsluttet. Det var et af de mere langhårede.
Camilla ønskede sig et vippebræt. Det skulle bruges til at træne Pagani og Bacchus. Barnet havde lånt et vippebræt af en hundeven. Det bræt var helt fantastisk, men de er hundedyre at købe. Tror du ikke far kan lave sådan et til mig, spørger hun. Jo, det tror jeg godt, han kan. Du skal bare sende et billede og nogle mål, så han ved hvor stort det skal være. Nu er brættet klar til aflevering.
Forleden aften fik jeg endelig hørt optagelsen med far. Der var ikke de helt store nyheder eller overraskelser i det interview, men det var sjovt at høre hans stemme og være i stue med ham igen.
Allan var for mere end en måned siden på Køge sygehus, til forundersøgelse til en eventuel operation for sit høretab. Vi venter bare på indkaldelsen. Jeg mente det var en god ide, at han lige ringede og tjekkede at de ikke havde glemt ham. Det havde de sådan set ikke, men der var 3 års ventetid. TRE år. Det betyder at han har mulighed blive opereret på et privathospital. Det eneste sted de kan klare det er i Århus, men mere om det, når vi ved mere. Forhåbentlig meget snart.
 
 
 
 
 
 
 
Denne weekend bliver meget i lighed med den forrige. Vi vil atter blande arbejde med fornøjelser. Jeg kan glæde mig utroligt meget over alle de småting, der får en afslutning.

På togt i Tyvekrogen

Sidst alle vi søskende var samlet, aftalte vi at mødes for at gå en tur i skoven. Hen ad vejen, er der kommet forespørgsler, ønsker og ideer rullende til dagens tur. Det endte med at det, der egentlig bare skulle have været en pæn lille gåtur, blev et heldagsarrangement.
Vi havde aftalt at mødes kl. 9 søndag ‘morgen’ ved indgangen til Tyvekrogen. Efter stormen Freja om natten havde hærget visse steder i landet, var vi ganske tilfredse med dagens vejr. Solen skinnede allerede fra starten af.

Vi havde medbragt hver en pose til at samle lidt i forskelligt i. Efter skovturen, skulle vi nemlig samles hos søster, hvor vi hver især skulle kreere noget af dagens høst.





Et godt stykke inde i skoven, kommer vi til denne gamle skovfogedbolig. Jeg mener det må være Jægershvile, som jeg har læst om,  men ingen andre kunne hverken be- eller afkræfte det. Vi ved at huset var beboet i 80’ er mens Allan arbejdede for godset. I dag står huset nok til nedrivning. 
Da vi havde gået halvdelen af turen var det tid til en tår kaffe og en lille mellemmad, men det var ret vådt alle vegne, så det foregik i stående position. Da vi havde fået lidt at styrke os på, fortsatte vi vores vandring og høst. 
Vi holdt tempoet nede, så mor også kunne følge med. Efter ca. 8 km, var vi nået igennem ruten og tilbage ved start. Her satte vi os ind i bilerne og kørte til søster og svoger, som lagde værksted til dagens næste program.
Søster havde sørget for, at der var en halmkrans til alle, så mens vi fik varm kakao og æbleskiver, blev der bundet og eksperimenteret. De unge havde aldrig prøvet at binde kranse før, og mor havde mistet taget på det efter hendes stunt, så der blev arbejdet stille og meget koncentreret.  
Allan og svoger mente ikke de havde forstand på den slags, så de havde ‘travlt’ med at snakke sammen, men vi andre fik tilsammen lavet dette. Kranse har jeg bundet i hundredevis af, men det er første gang jeg har formet et hjerte af ståltråd, og bundet på det. Mine ting (de to med de mange røde benved) får plads på kirkegården, for her i huset skal vi ikke have ødelagt dørene ved at banke søm i.  
Efterhånden trængte nogle til at sidde lidt ned, så vi rykkede ind i huset, mens søster lavede en tår kaffe, og hev lidt forskelligt julerier frem, som hun gerne ville have hjælp til at lave.  
Jeg er overhovedet ikke gået i gang med nogen form for juleforberedelser, men søster var godt i gang med at lave strømpenisser. .
Mor ville gerne give suppe, så det blev afslutningen på en rigtig hyggelig familiedag. Næste års efterårsskovtur er allerede skrevet ind i kalenderen, ligesom et par andre datoer i 2016 blev det. Det er ikke nemt når søster altid ‘er lidt på tværs’ af alle os andre, med hensyn til arbejdsdage og tidspunkter. Hun kører på arbejde når vi andre er ved at have fri, og arbejder uanset om det er helligdag eller ej, samt både lørdage og søndage i hver anden uge, så det er ikke nemt at få koordineret kalendere. Mark sagde til hende, med et smil. Du er sku’ da også så besværlig. Få dig dog et normalt arbejde som alle os andre. 

Alzheimer, skoven og himlen

Det er en rigtig kedelig sygdom. Inden vi kørte afsted mandag aften for at se teaterforestillingen: Jeg hedder Bente, havde vi udsigt til denne solnedgang fra køkkenvinduet.  

Jeg havde læst om teaterstykket, som handler om en yngre kvinde, der har fået stillet diagnosen alzheimer. Man ser hvordan en smuk, stærk og struktureret kvinde, som alle ser op til, langsomt sygner ind. En kvinde der altid vidste hvad man skulle gøre, og som veninderne hentede hjælp og støtte hos, ender med at blive afhængig af veninderne, inden hun dør. Skuespillerne gjorde det godt, men selve stykket var en smule forvirrende, og ikke helt som jeg havde forventet. Det betyder dog ikke at det var dårligt. Det blev bare en helt anderledes aften. Du kan læse mere om stykket her.

Da vi stod og ventede på at dørene til teatersalen blev åbnet, kom der en bemærkning fra Allan, at han synes det udelukkende var den ældre generation, der var mødt op denne aften. Det samme havde jeg bemærket, og sagde hvad laver vi så egentlig her… Der var både mænd og kvinder repræsenteret, men langt over halvdelen af teatergængerne var kvinder. 
Søndagen gik efter planen, med havearbejde, men jeg nåede også at gå mig en tur i skoven på en times tid. Uhh… det bliver hurtigt og tidligt mørkt nu. Det var helt lyst da jeg gik hjemmefra, men inde i skoven, var det ret mørkt. På billedet til venstre herunder, er solen på vej ned bag skoves trætoppe.  Til højre er himlen over vandet i stik modsat retning.   

Det er dermed ved at være slut med at rende på de små stier sent om eftermiddagen, før det bliver lysere igen. Kommer man ud i lysningerne, ser skoven ganske anderledes lys ud.

Himlen og dagene er fyldt med sol. Faktisk har jeg en blændende sol lige i øjnene hele den halve time det tager mig at køre på arbejde. Til fyraften så himlen sådan ud i dag, da jeg kørte fra Stubbekøbing. Der blænder den kun, hvis min kigger direkte ind i solen.
Lige inden jeg nåede matriklen, parkerede jeg bilen og bevægede mig nogle få skridt rundt, for at nyde og forevige dagens solnedgang.

Min efterårsferie vinker forude. Det har været oppe at vende et par gange herhjemme, om vi skulle rejse en tur sydpå. Vi har dog truffet beslutningen om, at vi venter, til vi er kommet et godt stykke ind i det nye år. Vi har lagt nogle små planer for den kommende uge, som vi jeg mener, vi jeg får meget mere ud af. Jeg vil nemlig gerne have en enkelt dag eller to herhjemme. Allerhelst mindst en hel dag i begge ender af en ferie. Sådan har jeg det bedst.   

Kvædetid, vennetid, vintertid og sovetid

Det forår og sommer der var i haven for at par dage siden, har de sidste par dages nattefrost nu sat en stopper for. Jordbærrene kunne ikke klare kulden, og de tomatplanter der, i drivhuset, har lænet sig op mod ruderne er også døde. Jeg var færdig med at sove, alt, alt for tidligt i morgs, så i stedet for at blive ved med at rotere der i sengen, stod jeg op, trak i det varme tøj og gik mig en morgentur på denne frostkolde, men alligevel dejlige søndag morgen. Da jeg kom tilbage ved halv otte tiden, var Allan også stået op. Morgenkaffen var klar og han var selv godt i gang med at indtage hans eget hjemmebagte solsikkebrød, som dog var hentet i fryseren.

Da kvæderne for et par uger siden begyndte at falde ned, tænkte jeg, når man kan lave æble- og rabarberflæsk, så må man da også kunne lave kvædeflæsk? Jeg ville egentlig bare kaste mig ud i opgaven, men blev nysgerrig, og googlede for at se om der var noget der hed sådan. Det var der sørme. Jeg fandt en opskrift hos Årstiderne, men fulgte den ikke helt. Kvædeflæsk har allerede været på menuen et par gange i denne sæson. Sidste gang for et par dage siden. 

Vennerne var inviteret til spisning i aftes og menuen var langtidsstegt vildsvinekølle med rodfrugter. Køllen og rodfrugter blev sat i ovnen ved 80 grader allerede om formiddagen, og så stod det ellers bare der de næste 7 timer. Det er første gang jeg bruger den metode, selvom jeg havde lovet mig selv, at jeg ville benytte mig af det så ofte som muligt, siden jeg læste det hos Ellen og også har smagt mad, som er tilberedet på den måde, hos dem. At få indkørt nye vaner er bare ikke altid lige nemt. Vennerne havde aldrig smagt vildsvin før, så de var meget overrasket over at vildsvinekød var så magert og helt uden fedt og havde sådan en dejlig smag. Det kommer til at smage meget bedre når det tilberedes på den måde. Der kommer også vildsvin på vennernes menu i fremtiden.

Mens aftensmaden stod og passede sig selv, havde jeg gang i noget kvædesmør, på samme måde som æblesmør. Det skal også stå og koge ind i flere timer. Det betyder at man sagtens kan have mange jern i ilden, når det man sætter i gang, kan passe sig selv i flere timer. Gid det også var sådan med rengøringen. Selvom støvsuger, spande, klude og sæbe blev stillet frem, skete der ikke en pind, før vi hankede op i det hele. På med musikken, så går det heldigvis som en leg, og vi kom ud i det fine solskinsvejr. Allan tog til åbent hus, og jeg fik pillet tomater, peber og chili. Vennerne blev forsynet med en pose blandet da de kørte hjem i aftes. 
Hele eftermiddagen er brugt i haven. Alt i drivhuset er høstet, og resterne er gravet op. Nu er jeg helt færdig. Desværre ikke med haven, men jeg er kørt træt, som i rigtig meget træt. Jeg håber Allan de næste dage graver resten af jordbærplanterne op. Jeg orkede ikke selv mere. Det bliver den bløde stol og strikketøjet, der vinder i aften. Mon ikke også nattesøvnen vinder over mig denne nat. I morgen venter der både en arbejdsdag og den sædvanlige danseaften.  

Kalenderen siger efterår, men kan det nu passe?

Lidt efterår er der dog derude. Det er i hvert fald nærmest blevet vinterkoldt de sidste dage, men naturen har helt sit eget liv og har vist nærmest helgarderet sig, ser det ud til. Vores have er da gået helt amok. Prøv lige at se vores jordbær, som de ser ud i dag. Jeg havde godt lagt mærke til at par ’selvsåede’ kartoffelplanter, der længe har stået i kompostbunken. I dag var ude at grave dem op. Ved siden af ligger et par kvæder, som dokumentation for årstiden. Vi skal have nye kartofler på menuen i aften.

Jeg selv er også nærmest gået i forårsplantehjørnet. De krukker vi har foran terrassen, bliver hvert år plantet til med sommerblomster, men resten af tiden står de og ser så kedelige ud. Det ville jeg gerne have ændret på, så vi kørte en tur i Steens Planteskole i tirsdags, da jeg havde tidligt fri. Med råd og vejledning fra gartnerne derude, fik vi fyldt bilen med planter til krukkerne samt lidt andet nyt til haven. Alle fem krukker er nu plantet til med vintersneboller som vil stå og blomstre lige til marts måned, hvis vi altså ikke får en streng vinter, og hele sommeren vil de stå som grønne planter indtil august hvor de igen sætter blomster. De andre planter vi havde med hjem, bl.a. tyttebær, står og venter på at blive sat i jorden. 

Billederne ser jo næsten sommerlige ud, men det var hundekoldt, og man jeg kan ikke holde varmen ved plantearbejde. Jeg skal have noget mere bevægelse for at holde varmen. I denne tid er jeg rigtig glad for at have indendørs arbejde, selvom man ind imellem kan længes ud fordi det hele ser så indbydende ud, indefra. Mens jeg sad inde i kontorvarmen og var i gang ved computeren forsvandt al strømmen, så et kvarters tid, var jeg nærmest total arbejdsløs. Så er det da bare med at nyde, det der sker på den anden side af vinduet. Et par hestepiger red forbi, og på vej hjem, måtte jeg endnu engang forevige valmuerne i fuld blomst, denne gang med den falmende skov i baggrunden.  

Da jeg kom hjem havde Allan fået vinterklargjort campingvognen, selvom han, inden vi tog til Mallorca, ikke helt havde opgivet tanken om at vi kom afsted endnu en weekend i år, men da de forleden aften lovede sne visse steder, opgav han tanken om mere campingliv i år. Nu er vognen kørt til opbevaring, som den plejer. 

Der er da gået fuldstændig kuk i årstiderne. Godt man har en kalender at holde sig til, og ikke skal bedømme ud fra haven og naturen alene. Under min havevandring, fik jeg for et par dage siden øje på disse påskeblomster. Det vrimler med små spirer, nej faktisk er de rimelige store de spirer, og de ser ud til at være fuldstændig ligeglade med vejrudsigten og kalenderen. Gad vide om de overlever!

Der er andet i livet end ferie

Weekender er heller ikke så tossede, og det er længe siden vi har haft nogen af dem, sådan uden at de har været booket til et eller andet, men I slipper ikke for at høre om resten af turen til Mallorca, og heller ikke for at se den solopgang jeg fangede i løbet af ugen på vej til arbejdet.




















For et par dage siden ringede Camilla og spurgte om vi var hjemme lørdag, for så ville de komme en tur. Mads havde nemlig lovet at udskifte en rem og et par remhjul på hendes bil. De ville komme fra morgenstunden, så de kunne nå den anden aftale de havde i Faxe lige over middag. Vejret var dejligt, så for mit vedkommende var det på med overtøjet og afsted på en times morgentur, inden “gæsterne” kom.
Da jeg kom tilbage var Mads uventet dukket op, og snart kom de andre også. Mads og S… kørte til Mads for at lave bilen, mens vi hyggede med Camilla. Da bilen først var køreklar lidt over 12, fik den lille familie en madpakke med, da de havde ikke tid til at indtage måltidet her, hvis de skulle nå frem bare nogenlunde til tiden.    
Der var åben plantage, hvor man, for sidste gang i år, kunne plukke sine egne æbler. Det er æbler der kan holde sig hele vinteren, hvis de opbevares korrekt, og til 10,- kr. pr. kg får man det vist ikke billigere, da vi i år ikke er selvforsynende fra træet i haven, som vi har været de sidste par år. Derfor kørte Allan og jeg ud for at plukke os et mindre lager. Plantagen var enorm, og man kunne blive transporteret rundt med traktor og vogn, og bare hoppe af og på, men vi valgte at gå rundt, for både at se og nyde, og finde de helt rigtige æbler.
Vi plukkede de tre slags der var at vælge imellem. De fleste æbler er nemlig plukket og sendt til distribution eller produktion af most. Vi fik plukket godt 16 kg og fik smagt på alle tre æbler i plantagen. Der var jo ingen grund til at plukke dem man måske ikke brød sig så meget om, men vi kunne lide både Marnica, Rubens og Rød Holstener Cox, så vi fik alle slags med hjem.
Haven råber: “Befri mig for ukrudt”, så jeg har pillet lidt hist og pist, ikke rigtigt noget der blev til noget. Jeg har for det meste bare nusset rundt og kigget lidt håbløst på det hele, uden at yde ret meget. Drivhuset, jamen altså… hvad skal vi dog med alt det det bliver ved med at kaste af sig. Jeg er druknet i chili, jeg har dem i fryseren på glas og tørrede i poser. Jeg har foræret væk og det vrimler stadig frem. Jeg hader hvis de skal gå til spilde. Peberfrugter ligger også i fryseren til hele vinteren. Jeg har grønne syltede tomater på glas. Røde tomater i både, til vinterens sammenkogte retter samt tomatsuppe i store mængder, i fryseren, og alligevel nænner jeg ikke at hive de sidste tomatplanter op. De kaster jo stadig røde tomater fra sig.  
I går var vi ude og handle lidt, for første gang siden vi kom hjem fra ferien. Rema 1000 havde tilbud på vildt, så vi ville gerne have lidt til fryseren. Desværre var det meste af det, vi synes er godt, udsolgt. Vi ville bl.a. have haft et par krondyrbøffer med hjem, men de var også udsolgt. I stedet blev de erstattet af et par kængurusteaks. Det var nu heller ikke helt tosset. Tilbehøret kunne godt have været mere avanceret, men det var hvad jeg kunne stramme mig op til. En vildsvinekølle blev placeret i fryseren sammen med så meget andet.