En stjålen bil, Facebook og politiarbejde

Mads har et hav af venner, og i miles omkreds er hans bil, og historien om den, kendt af gud og hver mand. Alle var derfor klar over, at det ikke var nogen fra området, der havde taget den. Efterlysninger af bilen blev hurtigt lagt på FB, hvor det blev delt og delt. Det gik som en steppebrand rundt i vort lille kongerige. Overalt kiggede folk efter den. Politiet havde også et lille stykke i avisen. Flere venner var ude at lede efter bilen i forskellige afkroge. Søndag ved middagstid, var jeg, som lovet, lige kommet op til M for at hjælpe ham med at komme på plads i det nytapetserede badeværelse, da en af hans venner ringede og sagde, at han havde fået oplyst at bilen stod på en navngiven adresse, godt gemt bag træer og buske i Dannemare. Han kunne ikke se hele nummerpladen, men de sidste par cifre passede fint. M ringede til politiet, men de ville ikke rykke ud, før de var helt sikre på, at det var hans bil. M bad om Allan og jeg ville køre med, for man vidste jo aldrig hvem og hvad man mødte, og han selv havde været til stor fest hele natten, og skulle ikke køre nogen bil. Hvis bilen kunne køre, ville han jo gerne have den med hjem. Selv mig, der synes alle biler er ens, og at der kun er farven til forskel, kunne kende bilen. M ringede igen til politiet. De havde dog lige gang i en anden sag, så der ville gå en time, før de var fremme. Billedet er taget fra bilen, mens vi kørte forbi. Vi turde ikke stoppe op, da det ville vække for meget opmærksomhed.
Vi kørte en tur ud til stranden, og lidt rundt i området, inden vi parkerede ved kirken, hvor vi, på lang afstand havde et frit udsyn til matriklens indkørsel. Efter en time ringede politiet, at nu var de nået frem til adressen, men de kunne ikke se den lastbil M havde fået stjålet. Næh, det er nu også bare en almindelig bil på gule plader, siger M. Den adresse politiet var kørt til, var der hvor bilen var blev stjålet, så vi måtte vente yderligere en lille time før de nåede frem. De undskyldte meget alt det rod.
Endelig kom politiet, så M kunne se om bilen og indholdet var okay, eller den var skrællet for værdi. M låste op, så politiet kunne kigge ind. Bortset fra hans egne ting, lå der handsker, elefanthue, GPS, hammer, boltsaks, koben og andet værktøj. En ‘ung’ mand kommer ud ad huset efterfulgt af den ene betjent, og siger det er ham, der kom til at tage bilen. Yderst høflig, men det passer ligesom ikke til situationen. Tyven rækker hånden ud til M og siger, det er jeg meget ked af, undskyld. M vælger at ignorere den fremstrakte hånd. Politiet siger til tyven, at det værktøj der ligger i bilen ligner noget, han skal bruge til et indbrud. Men han forsikrer, at det er helt nyt. Ja, nyt, siger politiet, hvor har du så stjålet det? Det har jeg købt, fordi jeg skal hjælpe med at renovere dette hus. Det er derfor jeg er kommet herned. Man bruger ikke en boltsaks til at renovere hus med, siger politiet. Jo, der skulle fjernes et skab. Tyven undskylder utallige gange, og kommer med den samme historie igen og igen. Han havde mistet 1.500,- den skæbnesvangre aften, så han kunne ikke se nogen anden udvej til at komme videre. Han havde tomlet den en del af vejen og var blevet sat af ved motorvejen i Sakskøbing, hvorfra han så var gået nogle km og fandt Forden. Havde han ikke mistet alle de penge, var det aldrig sket. 
Politiet ringede og forhørte sig om tyven, som viste sig at være en gammel kending i deres system. Han fortalte selv han boede i Helsingør. Få dig dog et liv, siger de til ham. Det var han skam også ved at skabe sig nu. Dette var hans første overtrædelse, siden han var blevet løsladt, hvornår det så end var. Han vidste vist lige så meget om biler som M gør, og han var klar over, det var et velholdt klenodie han var kommet ind i. Han havde kørt pænt, stille og roligt og kun ødelagt dørcylinder og tændingslås samt brugt en ½ tankfuld diesel, dels til at holde varmen. Det er ikke i orden at gå og tage andres ting, siger politiet. Nej, nej, det vidste han godt, men …samme historie. Du har sikkert ikke noget at betale med, med alle dine sigtelser, men du får i hvert fald en hilsen fra os, og så håber jeg, det gør indtryk på dig, at du nu står ansigt til ansigt, med ham det er gået ud over. Det gjorde det bestemt, og han skulle også nok erstatte det, han havde ødelagt, og oplyste velvilligt sit telefonnummer. Det var et par meget søde og venlige unge betjente, der også havde et skjult smil på læben, afhængig af situationen, som da de siger til M, at han jo ikke kan bruge sin nøgle til at starte med. Næh, men så må jeg jo gøre det på anden måde, siger han. Tyven siger: Du kan få min skruetrækker, den jeg brugte, den er alligevel gået i stykker, og du kan bare beholde den.
Sådan forsvandt 5 timer en søndag på Vestlolland, for at finde og vogte over den kære gamle Ford, og få den hjem igen. Vi har en meget, meget glad og rørt søn. At han fik sin bil igen, og så hurtigt, skyldes alene vennerne og Facebook. Både Mads og jeg har en profil på FB, men det er ikke der, vi færdes. M endnu mindre end mig. Alligevel er der hjælp at hente, når det virkelig gælder.