Alt det nye

Det vrimler med nye ting her på matriklen. For bare at nævne et par ting, så har Allan fået det længe ønskede lille kamera Olympus SZ-31MR  Det helt rigtige, så længe det varer, siger konen. Til gengæld har han ødelagt sin blitz til det store spejlreflekskamera. Han havde ikke sat den ordentlig på, så den røg på gulvet og smadrede. Vi har investeret i en lille bærbar, som vi kan have med på ferie. En iPad er god, men en pc er nummer et til mange ting. Det er Allans arbejde at få lagt det ind, der nu skal lægges ind, så den er køreklar med det helt nye Windovs 8. Mere nyt at forholde sig til. Vi må jo holde gang i hjernecellerne.
Der er også masser af nyt til mig. Jeg rendte ind i en gang ondt i halsen natten til onsdag og vågnede flere gange fordi det gjorde ondt. Sidst jeg fik raget noget dårligskab til mig, som forkølelse og ondt i halsen var for 7-10 år siden, så jeg skal vel egentlig ikke pibe. Det er en underlig form for ondt i halsen, der hverken kradser eller svier, som jeg husker det og hverken te eller bolsjer lindrede noget. Jeg er bare øm og det gør jävla ondt at synke. Det er 24 år siden jeg har haft en sygedag. Heldigvis står det ikke så galt til endnu, men i går begyndt jeg også at hoste, så jeg ser sol, måne og stjerner. 
Det var også i onsdags posten kom med to kæmpe papkasser indeholdende mit nye arbejde. Jeg har imellemtiden erfaret, at den mand, jeg skulle overtage det fra, og som jeg udmærket godt kendte, desværre er død. Det har derfor trukket noget ud med at få materialet fremsendt. Jeg måtte i gang med at pakke ud og se hvad kasserne indeholdt. Materialet var blandet rigtigt godt. Jeg fandt langt over hundrede breve, der slet ikke var åbnet. Ikke et eneste brev var åbet siden engang i marts, så det var bare om at gå i krig med papirkniven. De allerfleste breve indeholdt en svarkuvert med ønske om at få tilsendt et ansøgningsskema. Hold da op, tænkte jeg, hvor finder jeg sådan et, hvordan ser det ud. Faktisk fandt jeg flere forskellige slags. Hvilket var så det rigtige… Hvordan så det ud sidste år… Det lykkedes at finde noget, men det var jo med forkert adresse på og den normale ansøgningsfrist var forlængst passeret. Jeg måtte lave nyt skema, scanne, printe og så afsted, så de kan få sendt det retur til mig sammen med alle de relevante papirer. Jeg var nød til at ændre ansøgningsfristen. Gad vide om det skal på et bestyrelsesmøde først, men hvem sidder i bestyrelsen… Lige nu er der rigtigt mange løse ender.

,

Onsdag og torsdag blev brugt på at sende 90 breve afsted. Ih hvor var jeg glad for, at det kun var ganske få, der ikke havde skrevet deres adresse udenpå kuverten. Elles havde jeg da fået skrivekrampe. Da det var klaret torsdag aften gik jeg i gang med at prøve at få styr på resten af kassernes indhold, som mest var løsblade. Alt tilsynelandende blandet, måske under nedpakningen… Jeg har fået meget spændende læsning leveret fra 1937 til nu. Ham der har haft det, har uden tvivl haft et system, der virkede for ham, men det er ikke et jeg kan finde rundt i, så jeg er ved at lave mit eget, og det faktisk uden helt at vide hvad jeg egentlig har brug for. Foreløbig er der arkiveret en masse, som jeg ikke tror er relevant mere. Så er der det mindre at rode rundt i. Hvad med alt det der ikke er dato på…
Lørdag morgen havde vi planlagt at køre i planteskolen for at købe lidt nye planter til haven. Jeg ringede til mor, om hun ville med. Hun vil jo gerne luftes, og det generer ikke mig at hun vimser omkring og snakker mens jeg passer mit, og mor er lykkelig. Allan fik plantet et krisebærtræ, som jeg længe har ønsket mig, efter vi måtte fælde det gamle for en hel del år siden. Jeg fik også købt lidt små buske. Potentillaer i forskellige farver samt  en sommefuglebusk. Alle planterne skulle plantes rundt om terrassen, mellem krukkerne, men sikke et mas.
Tænk nu kan jeg pludselig huske hvorfor jeg købte de krukker dengang vi fik lavet ny terrasse, selvom jeg aldrig rigtigt har sværmet for krukker her på matriklen, men de jo netop indkøbt fordi vi ikke kunne plante noget der, men det havde jeg lykkeligt glemt. En ting er at der ligger sten, der skal fjernes, før jeg kunne plante, men der er også lagt dræn ned og der er støbt til stolperne, så vi har haft både hammer og mejsel i brug. Ned skulle planterne, og nu har de også bare at gro. Jeg vil helst have noget, der ser okay ud, og nærmest passer sig selv og kommer trofast år efter år. Der er også plads til lidt nyt på et stykke ind til naboen. Selvom det ikke er et hjørne vi befinder os i, så behøver det jo ikke være så øde. Vores blev fjernet fordi de var for store. Vi er nemlig nød til at skulle komme igennem der med vores trailer. Naboen havde plantet noget, men det er gået ud. Jeg fik plantet en spirea og så mangler jeg at plante en engkabbeleje. Vi tager det i små bidder.
I drivhuset plantede jeg i efteråret en enkelt jordbærplante. Den er i fuld gang med at blomstre og sætte bær. Desuden har jeg i dag foreløbig fået plantet lidt forskellige tomater, pebre, chili og en annaskirsebær. På friland er kartoflerne kommet op, og løgene er sat. Det har været en rigtigt haveweekend. Jeg har siddet på min flade det meste af dagen og trukket ukrudt op, i det skønneste vejr.