60 års fødselsdag i Tyrkiet

Allan har altid holdt på, at han ville holde større familiefester, når han havde en mærkedg der skulle fejres. Men efter vores dejlige sølvbryllupsrejse, havde han enormt svært ved at beslutte sig. Hvis han ville holde fest, skulle vi jo også finde et sted at være. Til sidst kunne han ikke trække det længere. Efter mange store overvejelser, valgte han at springe festen over, og i stedet rejse, hvis ungerne kunne og ville tage med. Viljen var der, hvis det blev et sted hvor der var varmt, og så skulle vi bare have det hele til at flaske sig. Da min far var død om sommeren, tilbød vi min mor, at hun kunne rejse med, mod at betale for sig selv. Man skal ikke sige noget til hende, hvis man ikke vil trækkes med hende, for hun ryger med på alt. Heldigvis har det ikke ændret sig meget efter hendes sygdom. Først i april måned havde vi ikke mange rejsemuligheder til varmen, hvis vi også skulle kunne betale det. Ugen måtte afsættes før rejsekatalogerne var udgivet, fordi alle skulle have godkendt ferie fra arbejdet. Nogen med vanskeligere proces end andre. Derved blev vi også bundet eksakt på dato, fra weekend til weekend. Destinationen blev Tyrkiet. Det blev som 71 årig, mors debut på en flyvetur, og det i sig selv var en oplevelse for både hende og os. Da flyveren lettede, greb hun fat i armlænene, og kiggede lidt skræmt rundt. Men alle så tilsyneladende ud til at være ganske afslappede, så det blev hun også.
Jeg skrev en mail til min eks. svoger N…. i Tyrkiet, at vi kunne mødes, hvis han kunne få det indpasset i sin kalender. Han havde mange timers kørsel, fra sin bopæl, til os, men han fik planlagt nogle forretninger i en overkommelig afstand af vores feriested. Vi mødtes med N…., som kørte os lidt rundt i omegnen, inden vi kørte til det hotel, som han selv skulle overnatte på. Der havde han inviteret os til middag. Køkkenet, som ellers ikke var åbent på den årstid, blev åbnet i dagens anledning, fordi svoger fortalte, at han fik besøg af venner fra Danmark. Jeg ved, det er en fornærmelse at tilbyde, at vi ville betale for selv, men jeg gjorde det alligevel, og blev heller ikke særlig populær. Det blev afslået meget kraftigt, og jeg fik klar besked på at jeg burde vide bedre. N…. havde bestilt en taxi hjem til os, og sagde jeg har betalt, også drikkepengene. I må ikke give ham mere. Jeg havde forstået budskabet, så denne gang gjorde jeg ingen indvendinger. Vi skulle jo ikke ødelægge, det gode venskab vi har haft i mere end 30 år.
Allans fødselsdag blev fejret uden svoger. Vi havde fundet en restaurent, som vi lavede en aftale med, om at servere 3 retter mad. Det skulle være noget typisk tyrkisk, og gerne en helt ny oplevelse. Det blev det også. Retten blev tilberedt i en lukket lerkrukke, som blev slået itu, inde i restaurenten, og derefter serveret på vore tallerkener. Da vi forlod restauranten, fik Allan borddekorationen som gave, og da vi kom tilbage til lejligheden, havde hotellet stillet en lagkage til ham, med et lys for hvert tiende år. Lagkagen var helt perfekt til hans søde tand.

Som sædvanlig lejede vi bil et par dage. Vi havde nogle mål, men fandt ikke dem alle. Til gengæld fandt vi noget der var meget, mere spændende og interessant. En lille bitte fattig bjerglandsby, hvor der ikke kommer turister. Vi gav et par børn en lille skilling, og det var det hele værd, at se deres øjne og glæde. Vejen var bestemt ikke egnet til biler. Benzintanken var næsten tom. Vi kørte i masser af sten, der var større end valnødder, og Allan mente det bare var en overgang. Til sidst måtte han, meget mod sin vilje, og efter at være gået op på en bjergtop, for at inspicere området, indrømme, at jeg havde ret, da jeg sagde vi ikke kunne komme den vej. Der var dårlig plads til at vende bilen, men det lykkedes ved fælles hjælp. Da vi kom ned i den lille landsby igen, stod alle byens børn og en gammel kone og ventede på os. Den gamle kone tiggede, og børnene vinkede af hjertets lyst. Hele denne ferie ligger på en dvd film, og det er ikke lykkedes mig at hente billederne. Det blev atter en dejlig ferie for os alle. Og især turen i bjerget og mødet med den lille landsby og dens fattige indbyggere, står som en meget stærk oplevelse for os alle.