Er der noget du kunne tænke dig at se på Bornholm?

Det spurgte vi kusinen om. Svaret var, at hun meget gerne ville gense Opalsøen, så torsdag den 23. juli kørte vi hende Bornholm rundt i bil. Boderne, en smuk lille by med en lille stribe rødlige huse, var første stop. 

Videre til lufthavnen, Rønne, Almegårds Kasserne, Snorrebakkesøen, Hammershus, Allinge-Sandvig, Hammersøen og Opalsøen, hvor vi havde et lidt længere ophold. Man kan gå og stå længe omkring dette skønne område, hvor der er gratis underholdning af modige mennesker i alle aldre.
Nogle tager turen ned, fra 50 meters højde, i Danmarks længste tovbane, på 290 meter, i en hastighed af op til 70 km i timen, for at ende med en dukkert og et ordentligt plask. Du kan se små videoklip fra ture i tovbanen her. 
Andre springer direkte ud fra klippen. Nogle var meget, meget længe om at samle mod til springet,  trods der ikke manglede hepning hverken nede- eller oppefra.
Atter en tur forbi Helligdomsklipperne ved Bornholmerpladsen og forbi Sletten, hvor vi camperede med ungerne for 100 år siden. Campingpladsen ligner stadig sig selv. 
Vi var ofte kommet forbi et skilt hvor der stod Pastariget, og talte om hvad pokker det var for noget. Der var intet at se udover dette store skilt og en gård langt, langt nede ad en markvej. Nu skulle det undersøges, og der stod jo hverken privat eller adgang forbudt.
Vi kom helt ned til gården, og der var absolut intet at se. Tomt og øde og ingen skilt. Vi fortsatte turen langt, langt ud ad markvejen, for til sidst at blive enige om, at herude lå der vist ingenting. Kusinen var også mest tryg ved at vi fik vendt bilen. Tæt på gården mødte vi en mand på en havetraktor og spurgte os for. I går bare ind og kigger og betjener jer selv. Døren er åben.
Først da vi nåede helt ind, på det jeg vil betegne som en helt privat gårdsplads, kunne vi se skiltet over døren, men det øjeblik vi var der, kom der flere kunder i butikken. Jeg købte lidt choko- og trøffelpasta med hjem. Der var også flere slags pesto, men til himmelhøje priser for en mængde man dårligt kan få øje på. Her spiser vi hjemmelavet pesto i meget større mængder, og det ikke koster meget andet end lidt arbejde.

Pastariget er et stort foretagende med en lille gårdbutik.
Vi drak kaffen på Bryghuset i Svaneke og kom i snak med et par på vores egen alder. De havde taget hele turen på cykel fra Vordingborg. Friskt gjort. De havde endnu ikke opgivet håbet om at finde et ledig overnatningssted, men det var ikke nogen nem opgave.
Kusinen havde aldrig set bunkeren på Dueodde, men det har hun nu. Vi afsluttede dagen med at spise på Snogebæk Røgeri. Menuen bestod udelukkende af alt godt fra havet. Røgede sild, saltede sild. Kort sagt fisk og skaldyr i alverdens afskygninger. Der var også røgede laks, fiskefrikadeller og den slags fisk helt uden ben, så Allan fik også mad
Jeg lovede jo ellers, at der ikke ville blive nævnt skridt mere i disse ferieindlæg, men da jeg havde lavet en aftale med mig selv om, at jeg hver eneste dag, som minimum skulle nå 10.000 skridt, må jeg alligevel nævne, at selvom det var en hel dag i bilen, og aftenen foregik siddende hos kusinen til familiehyggesamvær, lykkedes det mig alligevel at komme et pænt stykke over dette mål inden sengetid. Da de fleste var gået i seng, og det var meget mørkt og stille ude, rendte jeg rundt alene for at nå målet.