Flyveture, brand, tyveri og bomber

Mine 14 dages ferie er slut. Jeg føler jeg har haft en rigtig dejlig lang ferie og er godt tilfreds med at hverdagen startede igen mandag morgen.   
Jeg har fået et par spørgsmål, om det ikke er hårdt at starte igen efter ferien. Svaret er ganske ærligt, nej. Jeg har aldrig syntes, det er været hårdt, selvom jeg ved, at der ligger bunker så store, og jeg er presset på tid, og halter bagud de næste mange uger. Det er netop det, der er sjovt. Tiden flyver afsted. Det gør den nu altid. Jeg føler aldrig at tiden er lang, når jeg er på arbejde. 
Når jeg sidder på cyklen på vej til og fra job, bliver der skrevet eller påbegyndt mange blogindlæg, i hovedet. Pludselig er tankerne taget på en flyvetur. Enten fordi jeg kommer for langt omkring, og kører af sporet tankemæssigt, eller fordi jeg pludselig ser et dyr, en plante eller noget andet interessant… og hvor var det så lige jeg var nået til!
Her kommer lidt af det jeg har oplevet og ville have brygget lidt sammen om.
Længe før vi tog til Bornholm, havde vi tilmeldt os en sælsafari til Rødsand. Det skulle foregå i fredags, men allerede torsdag formiddag, ringede de og aflyste fordi DMI havde varslet alt for meget blæst til at vi kunne sejle. Så den sæltur er fløjet sig en tur. Det gør nu ikke spor, for vi så jo masser af sæler på Tat. Vi valgte ganske frivilligt at bruge dagen på at arbejde gratis for andre. Et arbejde der foregik udendørs.
Allan flyver afsted til diverse offentlige instanser i nord, øst og vest. Mandag den 27. juli var han en tur på Hamlet, for at få MR-scannet sit knæ. Torsdag i sidste uge, ringede lægen, at de vil operere ham. Både indkaldelse til forundersøgelsen og den efterfølgende operation er allerede modtaget, og begge dele sker snart.
En fugl havde forvildet sig ind i drivhuset, og selvom døren og begge vinduer stod åbne, kunne den ikke finde ud af at flyve ud. Den var ikke nem at fange, men det lykkedes, dog blev den et par halefjer fattigere, men den fløj sin vej. Nogle dage senere fandt jeg en fugl, siddende meget stille i haven, ved siden af drivhuset. Den er formentlig fløjet ind i det og har været lidt fortumlet. Denne fugl gjorde ikke modstand, men lod sig nænsomt flytte op i et af fuglehusene, så naboens katte ikke åd den. En skål vand blev sat helt hen under næbbet. Da Allan noget senere ville stryge den lidt på ryggen, fordi den ikke så ud til at have rørt på sig, fløj den sin vej.
Da jeg mødte på jobbet mandag morgen og spurgte til høsten, fik jeg at vide at det gik godt… Altså lige indtil der gik ild i mejetærskeren om fredagen. Heldigvis var landmanden hurtig og fik slukket ilden. Da redningskøretøjerne ankom var der ikke noget for dem at lave. Vi kunne heldigvis låne en anden mejetærsker.
En af håndværkerne fortalte mig, at da han kom til et af firmaets huse, stod døren vidt åben. (Den burde være både lukket og låst.) Det så ikke ud til der manglede noget, men da han gik ud og kiggede op, så han at et af vinduerne på 1. sal var helt væk. Det er simpelthen skåret ud og fjernet. Nogen har åbenbart brug for et nyt vindue.
Jeg får mange interessante og sjove opringninger i løbet af året. Det meste af det, kan i realiteten sagtens lade sig gøre. Det er bare ikke er noget vi beskæftiger os med. I denne uge blev jeg spurgt, om vi kunne finde plads til 600-900 motorcyklister fra hele Europa, der skulle samles for at spise og overnatte i telte og meget mere i 2017. Godt nok har vi store arealer og meget plads, men dette arrangement kunne jeg desværre ikke hjælpe med. 
Alle har formentlig hørt om den bombe der sprang i Thailand for et par dage siden. Manden, man har set og hørt i medierne og som var tæt på at miste livet, er vores nabo. Vi holder øje med hus og have, når de ikke er i Danmark. Når ens omgangskreds bliver involveret i så uhyggelige oplevelser, kommer det hele pludselig meget tættere på. 
I weekenden skal vi til et af de årlige arrangementer med alle naboerne, eller de af dem der har lyst til at deltage. Alle medbringer en ret mad, og så går aftenen med mad, vin, sang og snak.