Kusinens søn havde den nøjagtige adresse på bunkeren i Dueodde, så den ville vi finde. Det viste sig at vi havde været ganske få meter fra den.
Derfra kørte vi til Almindingen, for at finde en af de tre Rokkesten, der findes på Bornholm.
Det var en lang tur, hvor vi så mange store sten på vor vej, inden vi nåede frem. Ingen af stenene kan rokke mere.
Vi fortsatte til Rytterknægten, hvor vi tog alle 119 trin helt op til flagstangen.
Øverst begyndte det at kilde i maven på mig.
Jeg var glad for, der var noget at holde fast i. Helt oppe var der udsigt så langt øjet rakte. Inde i det lukkede tårn var der meget mørkt og nogle af trappetrinene var fugtige og glatte.
Videre til Knudsker og Snorrebakkesøen. Søen er dannet efter man har gravet Koalin, som ligger lige ovenpå granitten, og som blev brugt til at fremstille porcelæn af.
Vi var ved Rønne Granitbrud, og den lille hyggelige fiskerby Vang.
I Ringebakkebruddene, her tog Allan et hvil, mens jeg tog en tur højere op.
I Allinge-Sandvig ville vi have en is, men køen var alenlang, og jeg hørte mange sige, at isen var så blød, at den løb fra dem, inden de fik spist af den, så vi nøjedes med at nyde udsigten.
Det er også i Ringebakkerne, som er et stort område, man kan finde de velbevarede Helleristninger, som vi begyndte turen ud til, men de lå længere væk end Allan havde lyst til at gå. Det var også for varmt, eller også havde manden bare for meget tøj på. Jeg var nemlig sommerklædt, som jeg har været hele ugen, bortset fra 1. dag, hvor jeg svedte tran med de lange bukser på. I stedet så vi vilde kaniner og træer med tøj på, her boede tøjdyr.
Døndalen skulle være et fantastisk sted at gå, og her kunne man se vandfald, så der begav vi os hen. Vi gik, gik og gik. Endelig kunne vi høre lidt vand. Vi er glade for de fik 15 mm vand Bornholm fik den dag vi var på Christiansø, ellers havde der været noget tørt, for jeg vil ikke betegne dette syn som et vandfald, men smukt er det da alligevel. Bemærk personen der sidder oppe i venstre hjørne. Vi afholdt os fra at klatre helt derop.
I Gudhjem var der et lækkert spisested, men da vi så at de frække måger spiste med ved bordene og fløj ud og ind mellem hovederne på folk, var det ikke noget for os. Man skulle virkelig værne om sin mad og sine drikkevarer.
Utroligt at der altid er sort af mennesker, når der er så mange aggressive måger. Det MÅ virkelig være god mad. Det så det nu bestemt også ud til at være. I reklamerne advarer de endda turisterne med, at de skal passe på mågerne netop der.
En dejlig tur rundt - flere skønne steder på Bornholm, en ø jeg ikke har fået besøgt siden 1973. Kan ikke huske så meget fra turen, udover det jeg har foreviget på billeder.
SvarSletDer er flere der har det som dig. Og det er da heller ikke fordi vi har overrendt øen, men jeg har nu været der 4 gange i mit liv, som skoleelev, og 2 gange som småbørnsforælder, og nu i dejlig tosomhed.
SletUndskyld Hanne, men jeg forstår ikke meget af det du skriver, men ja, jeg glæder mig over hver eneste kommentar, der lander hos mig, men hvad du henviser til og prøver at fortælle, aner jeg altså ikke. Beklager.
SvarSletI kan altså nå at holde tre ugers ferie på en uge :-)
SvarSletMåger har fanden skabt - jeg så engang en (forsøge at) tage en burgerbid ud af munden på en lille pige. Hun begyndte at bløde og skreg naturligvis i vilden sky, den stakkels lille tøs. Der stod på et skilt, at man ABSOLUT IKKE måtte fodre mågerne, fordi de var en pestilens, men de var åbenbart begyndt at tage selv, så.
Disse måger var de mest aggressive vi nogensinde har mødt, og I har åbenbart mødt nogle tilsvarende. Jeg forstår ikke at det spisested kan blive ved med at leve. Jeg kan nemlig ikke se det sjove i at spise sammen med så aggressive måger. Vi gik også forbi udenfor spisetiderne, og der var ikke noget bemærkelsesværdigt at se, men så snart der kom mad på bordet, så var de helt hysteriske, de måger. De smadrede flere glas og tallerkener på et splitsekund, fordi de baskede rundt på bordene. Disse måger tog også selv, både fra folk og fra tallerkenerne, ikke bare dem der blev forladt.
SletDet er da helt utrolig alle de mange gode oplevelser, I har nået at få på Bornholm - det er en fornøjelse at læse om og dine billeder, de sætter mig tilbage til lejrskole-turen, jeg var på med skolen i 6. eller 7. kl.. :)
SvarSletNår vi er på ferie, bruger vi de fleste af døgnets timer til oplevelser. I hverdagen er der jo så meget andet der skal nås. I ferien skal vi kun opleve og sove :-)
SletDe gange jeg har været på Bornholm, kan jeg heller ikke lade være med at tænke på min egen tur med skolen. Den står stadig for mig som noget ganske særligt.
Adwr, jeg ville heller ikke bryde mig om at spise af en tallerken, som en måge havde vadet rundt på :-( Igen en hel masse I har set. Jeg vidste ikke, at der er en bunker ved Dueodde, og jeg har endda boet en hel lang uge med min daværende svigerfamilie i den gamle fyrmesterbolig ved Dueodde Fyr. Mærkeligt, at jeg ikke mere aktivt har opsøgt enhver adspredelse i nærområdet ...
SvarSletNej, og vi brød os heller ikke om at se de fløj rundt om ansigtet på de spisende gæster og dykkede ned og snuppede det lækre mad, enten fra tallerkenen eller fra deres hånd for at flyve væk med det.
SletSå har du ikke været langt fra bunkeren. Den store fyrnåleskov har nok ikke set ud, som der var særlig meget adspredelse at finde, men hvis man vil have ro og lidt mørkt og dystert omkring sig, er det, det helt rette sted at gå hen.
Jeg får lyst til at vende tilbage til Bornholm på ferie, der er jo mange ting at opleve, tak for rejseberetningen :-)
SvarSletMan behøver ikke tage helt til Frankrig, eller endnu længere væk for at opleve ;-)
SletVelbekomme :-)
Hvis det var Kalas-Kalas (Iskalas) i Sandvig i sprang over, fordi isen var for blød, så er i desværre gået glip af Danmarks suverænt bedste is. Jeg har ingen aktier i stedet, men den is de laver er fuldstændig fantastisk og da den netop er så frisk og blød er det en god ide at få den i et bæger. Faktisk er den så god, så vi flere dage måtte forbi iscaféen flere gange ;-)
SvarSletDet var det ikke. Det er i det lille hus der ligger på klipperne helt ude i vandkanten, du kan se det her. Billedet med flere klipper end hus.
SletNår jeg spiser is er det altid i bæger, hvis ikke det er på pind eller på en tallerken :-) Is skal ikke være blød, med mindre der er softice og disse var blødere end det. Jeg er ikke den store isspiser, og kunne ikke spise is flere gange daglig, ikke engang hver dag, men det klarer Allan fint :-)
Jeg kan se, det er Kalas-Kalas - de har lavet den fine lille café med kæmpe træterrasse i det gamle ishus (altså is til brug for fiskerne, når de kom i havn med fangsten). Jeg håber isen er lidt mere din konsistens, hvis i en dag kommer forbi igen for smagen er fantastisk. Og jeg spiser heller aldrig is, kun hos Kalas-Kalas (Godt vi kommer så ofte på Bornholm). Og tak for fine billeder fra min yndlingsø :-)
SvarSletDin beskrivelse af stedet er jo god nok, så jeg bøjer mig :-) Jeg tænkte bare på det gule hus andet sted.
SletSelv den glade isspiser jeg lever sammen med, vil ikke have blød is, men jeg ved det sagtens kan glide ned. Han har bare ikke været issyg nok, og det i sig selv lyder meget, meget mærkeligt :-) Jeg vil huske Kalas-Kalas næste gang vi skal derover, hvornår det så end måtte blive.
Velbekomme :-)
Du har ret i det med det gule hus - Iskalas lå i det gule hus på torvet i Sandvig, men flyttede i starten af august ned i det hvide, hvor de har lavet café og ishus og kalder det KalasKalas. Ak ja, jeg kommer vist næsten for meget i området :-)
SletOkay, men vi var der inden 1. august, nemlig i perioden 18. til 25. juli. Jeg er bare bagud med ferieberetningen, så på det tidspunkt må de have solgt is begge steder? Jeg er ikke i tvivl om du er kendt i området, efter din uførlige beskrivelser.
SletDet er nogle dejlige steder, du har besøgt. Man kunne samle dine rejseberetninger sammen og have en fremragende turistguide til sin ferie :-)
SvarSletI vores familie har vi min fars motto: Man er aldrig så mæt, at man ikke kan have en portion is ... til.
Vi har nydt hvert eneste sted. Sjovt nok, så er du ikke den første der har nævnt det i de 5 år jeg har blogget :-) Det står alle frit for at indsamle det de kan bruge, og for mig/os er det en god dagbog der kan afgøre mange små spørgsmål.
SletAllan siger det samme, hvor jeg i stedet ofte siger, at jeg skal ikke have ødelagt min mad med en is :-)