To overgivelser på en dag

Der er ingen vej udenom, men nu må jeg igen krybe til korset. Jeg har godt nok svært ved at indordne mig under de erfaringer jeg har gjort mig. Det er min højre arm, der ikke er så glad for at samarbejde med mig. Det synes jeg er rigtigt tarveligt, når nu der er så meget, jeg gerne vil have den hjælper mig med. Vi kunne have det så sjovt – armen og mig – men den har åbenbart ikke samme interesser. I retfærdighedens navn, så har den også trukket rigtigt mange rød- og hvidvinsfalsker op, knappet utallige øl- og sodavandsflasker op, næsten hver eneste lørdag-søndag, med mere, i mine ca. 30 år som servetrice. Et job jeg havde sideløbende med mit faste job, hvor armen også må holde for med mus, blyant og regnemaskine. Ja, og så er der alt det andet med hus, have osv. Vi bliver nød til at gå på kompromis - armen og mig – det har vi gjort så mange gange før. Når jeg så ikke holder min del af aftalen, så begynder balladen. I går fik armen og jeg, den helt store omgang hos min kiropraktor og akupunktør.

Almindelig vedligeholdelse, var ikke nok denne gang. Det kom nu heller ikke bag på mig, for jeg har virkelig haft ondt. Jeg fik nåle i ryg, nakke, albue og i hånden. Mit kamera kunne jeg ikke styre med én hånd, og hele højre side var låst fast med nåle, så billederne er taget med min mobil. Jeg skød og håbede der var gevinst, der omme i nakken. Det var ligeledes umuligt at fange et billede af min egen ryg og lænd på briksen, som jeg også måtte op på.

Et billede af ben og knæ gik bedre. Ingen tvivl om, at jeg har budt armen for meget, den sidste tid. Nu bliver jeg nød til at minimere den pc-tid, men det er svært, fordi den står og råber: “kom nu” hele tiden, og det er svært at overhøre. Armen kan bestemt ikke lide musen, og når jeg overhører signalerne, som jeg ellers udmærket kender, så går det galt.

Min anden overgivelser er det manglende lys i stuen. Siden vi lagde parket gulv for 7 år siden, og investerede i et par gode stole, og flyttede om, har jeg ikke haft ordentlig arbejdslys i stuen. Vi har kigget efter lampe mange gange, men ingen har været fundet egnet. Også fordi det slet ikke passer ind, med en lampe midt på gulvet, med tilhørende ledning. Nu har jeg strikket, taget tilbage, strikket, trevlet op i en uendelighed. Min arm er heller ikke vild med at strikke. I går bed jeg i det sure æble, og vi købte en, alt for dyr, men god lampe, så må vi hoppe over ledningen, eller flytte lampen.

Når nu vi var kommet til staden i går, så kunne vi lige så godt benytte lejligheden til at gå ind og spise os et måltid mad. Ikke noget vi gør så tit. Bl.a. fordi vi skal køre langt efter det. Menuen var engelsk bøf med gorgonzolasovs. Jeg havde mine betænkeligheder med kødet, inden vi bestilte, fordi det var billgt, men tjeneren lovede, at det var godt og mørt. Det var det bestemt også. Vi gav 99,- kr. pr. kuvert.

Jeg må kunne slå et par pinde i aften, mens vi ser x-factor, selvom armen bør holde fri. Jeg vil skrive indlæg og læse blogge, men det er bedst at lytte til skroget. Lige fra starten, var det ikke meningen, at jeg ville skrive et indlæg hver dag, jeg har også af og til sprunget en dag over, men jeg må blive mere konsekvent i fremtiden. Jeg satser på et godt samarbejde mellem armen og mig - også i fremtiden.