torsdag den 21. oktober 2010

Med hjertet i halsen – Panik på broen

Broarbejdet er forlænget en måned, så der er stadig kun en kørebane på broen. Jeg kørte selvfølgelig frem, ligesom bilisten foran mig, da der blev grønt lys. Midt på broen stoppede trafikken. Brovagten stod inde til højre og fægtede gevaldigt med armene, og det betød at vi skulle køre fremad, og det kunne ikke gå stærkt nok, broen skullel op. Mit hjerte fløj op i halsen, jeg havde absolut ingen mulighed for at køre fremad, og jeg holdt på broklappen ligesom bilisten foran mig. Jeg kunne ikke se hvad der skete foran mig, men min fantasi fejlede ikke noget, der passerede et par scener revy for mit indre, da et et par broarbejderne røg ud på kørebanen og fik klaret paragrafferne. Der blev plads til mig og den forankørende, på sikker “brogrund.” Jeg var kun lige akkurat kommet i sikkerhed, da jeg hørte signalet, og begge broklapperne blev åbnet. Først der kunne jeg komme ud og se hvad der var i gære.

PA213064 A PA213067 A

Mens hjertet prøvede at finde tilbage til sin oprindelige plads, sad jeg og tænkte hvordan jeg kom ud af dette cirkus, da brovagten kom hen til mig og spurgte, om han kunne få mig til at bakke et pænt stykke og køre ind og parkere bag afskærmningen, når skibet havde passeret, fordi han ikke mente det førte til noget positivt, at få dem på den anden side til det, da det var der kaosset var skabt, da en bil og traktor med et roelæs stødte sammen. Den ene trafikant var tilsyneladende bakket ind i den anden, mere vidste brovagten ikke, det hele lød meget mærkeligt i mine ører. Men da store skibe ikke bare sådan lige kan bremse, så skulle broen op, ellers var skibet kollideret med broen.

PA213068

De to sammenstødte, var nød til at passere broen, før vejbanen kunne åbnes, så et par broarbejdere overtog trafikreguleringen, så jeg og min medfange kunne befries, og trafikken igen kunne blive normal.

6 kommentarer:

  1. fy den da, sikke en oplevelse, sørme godt at du nåede at få rumpen på sikker grund.....Håber du er kommet dig over oplevelsen...god aften til dig...

    SvarSlet
  2. Det er jeg også glad for Annemarie. Jeg har det fint - nu kan jeg grine af det.
    Også god aften til dig

    SvarSlet
  3. Fy for pokker, det lyder da helt vildt, nærmest som pest eller kolera :-) godt der var vågne broarbejdere.. :-)

    SvarSlet
  4. Jeg syntes også det var lidt vildt. Det endte jo godt alt sammen.

    SvarSlet
  5. Puha - mit hjerte kom næsten på overarbejde bare ved at læse om det...
    Det er da vist noget, du ikke glemmer lige med det samme :-)

    SvarSlet
  6. Ellen, jeg tænkte også et øjeblik på at forlade bilen, og lad den ryge i vandet, men det ville Allan godt nok have været meget ked af :-)
    Jeg kunne også mærke hjertet på vej op i halsen igen, da jeg skrev indlægget, men nu er det heldigvis bare en "sjov" oplevelse, som jeg vil huske altid tror jeg :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)