torsdag den 18. april 2019

Nu opgiver jeg, og rejser til Azorerne og Grønland

Der er, som nævnt tidligere, flere årsager, til at jeg er tavs på bloggen(e) Der sker så meget andet i mit liv, der kræver mit nærvær. 
Arbejdet, altså det jeg får min løn for. Den der frihed jeg bad om sidste år, er delvis droppet, men der er justeret ned det ene sted, og op det andet sted, så ingen, heller ikke mig selv, kender mine arbejdstimer, før dagene og ugerne er omme. Jeg er nået frem til det, trods alt, er den bedste løsning for mig selv, men det er også til gavn for begge mine arbejdspladser.
Familien er hårdt ramt af sygdomme, og har været det i månedsvis. Det vil ingen ende tage. Der er lægebesøg i tide og utide, uden nogen kan finde ud af hvad flere af dem fejler. Det er tilbagevendende indlæggelser og udskrivninger på sygehuset. Der er gang i ambulante behandlinger af både den ene og den anden slags. Det er generelt noget møg. Nogle af os kan heldigvis nøjes med lidt alternativ behandling. Jeg er heldigvis helt på dupperne igen. Det sidste tilkomne er, at Mads i morges blev indlagt. Han har fået taget hjertediagram. Der er taget flere blodprøver.  Han har fået antibiotika via drop hele dagen. 



Den sidste og ikke mindre afgørende del af mit manglende fravær, skyldes at det er ret så besværligt, om overhovedet muligt, at udgive indlæg og lægge billeder op. De sidste par uger, har jeg forgæves flere gange forsøgt at kommentere hos et par bloggere, fra min iPad, men jeg kan ikke få lov. Heller ikke hos mig selv. Det har jeg så brugt nogle timer på, for at se om jeg kunne løse problemet. Det kan jeg ikke, og da det næppe løser sig selv, bliver dette nok mit sidste blogindlæg. Jeg hader at bruge tid på noget, jeg ikke kommer nogen vegne med, men I skal vide, at det irriterer mig noget så grusomt, at jeg ikke kan få det til at virke. Måske er det et hint om, at 9 år i denne verden er nok, og at tage andre interesser op. Nye som gamle. Tanken har strejfet mig at starte en ny blog, men det orker jeg heller ikke. 

Om et par måneder rejser vi til Azorerne og til efteråret tager vi en tur til Grønland.

Jeg er for en tid siden hoppet med på IG-bølgen. Det er der, man kan finde et livstegn fra mig. IG er ikke det samme som at blogge, men det er hurtigt og mindre tidskrævende. Min pc-tid er, i snit, reduceret til under ½ time pr. døgn, når vi altså ser bort fra de mange timer jeg bruger pc på jobbet. Den overskydende tid jeg har fået, har jeg ingen problemer med at få omsat til noget jeg også har glæde af, og nu hvor der også er gang i haven og vejret er godt, nyder jeg at være ude at gå, cykle eller lægger nogle arbejdskræfter her og der. 

Madame, hvis du læser dette, så ved jeg i skrivende stund ikke, om jeg/vi kan deltage i blogtræffet. Det er måske også lidt mærkeligt, at vi tropper op, hvis jeg slet ikke blogger! 

11 kommentarer:

  1. Sikke da noget skidt! For nu at underdrive en anelse ...
    Jeg kan godt forstå, at I har lyst til at slippe tøjlerne for en stund og prøve at glemme de hjemlige elendigheder.
    Hvornår i efteråret? Og hvor i Grønland? Så sent, at I tager derop for at se nordlys?
    God rejse til Azorerne. Vi ses jo nok inden grønlandsturen.
    Og så synes jeg ikke, at dine blogproblemer skal afholde dig fra at komme til blogtræf. De har jo blogget indtil nu, og ægtefæller er i øvrigt velkomne. Jeg tager John med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sorry - det var ikke med vilje, at vi blev Des ;-)

      Slet
    2. Vi er mange der godt kunne trænge til lidt ro på sygefronten.
      Vi skal til Kangrlussaq i november. Det er ikke nordlyset, der trækker mest, men 'bare' det at opleve Grønlad. Rejsen sælgers dog på, at man kan opleve nordlyset, men valget faldt på netop den rejse, fordi den kun koster ca. det halve af hvad det normalt koster at komme til Grønland. Selvfølgelig vil vi da gerne se nordlys, når vi har muligheden.
      Tak, Det er først til juni, men det er også snart :-) Ja vi ses inden Grønland.
      Okay, tak, så ved jeg da, der er et par stykker, her på siden, der ikke vil se skævt til os, hvis vi dukker op.
      Det med Des, tænkte jeg ikke nærmere over, før du skrev igen ;-)

      Slet
    3. Jeg tror det er præcis den samme rejse vi tog i november 2018 - og af præcis samme årsag: Den var til at komme i nærheden af rent prismæssigt. Husk at tage MEGET tøj med. Jeg tror du har læst mit indlæg fra dengang om, hvor mange lag jeg havde på. Det er hamrende koldt allerede i november, fordi byen ligger inde i landet, tæt på indlandsisen. Men det er også derfor, at der er næsten 100 % chance for at se nordlys. Den tur kan I godt glæde jer til!

      Slet
    4. Det tror jeg også det er. Vi rejser nemlig også med Ældresagen :-) Ja, jeg har læste dit indlæg dengang. Vi bruger altid lag på lag tøj, og jeg regner med, vi har det helt rigtige tøj til den tur ;-) Vi har glædet os til en tur til Grønland i rigtigt mange år, og selvom det er en 'billig' rejse, bliver det en dyr tur, ligesom Færøerne blev det, men det er nu vi skal rejse, inden vi enten ikke kan eller tør. Man ved aldrig hvad livet bringer.

      Slet
  2. Alting har sin tid.
    Jeg håber I får orden på helbredsproblemerne - og nyd turene mod nord og syd.
    Det vil glæde mig om vi ses i Gavnø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig.
      Det håber jeg sandelig også, tak.
      Tak. Vi satser på det hele flasker sig til næste søndag, så.

      Slet
  3. Pyha, der sker meget i din/jeres hverdag. Og det ting der ikke lige er det mest interessante. Så er det naturligt at drosle ned på på det der krydre hverdagen personligt. Dog er det vigtigt at krydre hverdagen med egenomsorg, og det ser jeg du gør, jeg følger dig på Instagram.
    Jeg synes ikke du og din mand skal blive væk fra blogtræf næste søndag. Jeg håber virkelig i for en dejlig dag, med masser af snak.
    Hvis ikke vi lige krydser hinanden inden ferierne til Azorerne og Grønland, så ønsker jeg god tur her. Der kommer måske billeder på IG?
    God rest påske til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der sker meget i vores liv, og det er heldigvis også fyldt med mange gode ting. Alt der der 'møg' skriver jeg ikke noget om på IG.
      Så håber jeg bare at resten af blogtræfferne er enige med jer andre 3. Nu satser vi i hvert fald på at komme med.
      Tak, jo, der skal nok komme et eller andet på IG, men måske lidt forsinket. Jeg er ikke vild med at skilte om at vi ikke er hjemme.
      Tak, i lige måde til dig.

      Slet
  4. Sikke mange ubehagelige udfordringer du har - det gør mig virkelig ondt! Jeg havde slet ikke opdaget tidligere, at du havde udgivet dette indlæg.
    Du bruger vist ikke en pc til at blogge ved, men hvis du gør, så ved jeg, at det kan hjølpe at bruge en anden browser.
    Tak for en rigtig hyggelig søndag til vores blogtræf! Håber vi ses ved næste blogtræf senest om et år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det irriterer mig grænseløst at jeg har de problemer.
      Jo, jeg bruger altid min stationære pc, når jeg laver blogindlæg, og jeg har flere gange prøvet forskellige browsere, men det er den samme ballade med dem alle på pc'en.
      Jeg har oftest, de sidste par år, brugt min iPad til at læse og kommentere fra. Jeg kan læse men ikke kommentere, ikke engang her hos mig selv, så jeg kunne ikke svare dig, før jeg fik tid at tænde min pc. Jeg har prøvet alt, hvad jeg ved er muligt. Suk.

      Selv tak. Det var nemlig hyggeligt, og jo jeg vil gerne med til blogtræf en anden gang. Det har altid været hyggeligt, alle de
      gange jeg (eller nogle gange, vi begge) har deltaget.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)