Mallorca 1- specielt besøg

Både afrejse og ankomst lå for en gangs skyld indenfor vores normale døgnrytme. Vi nåede frem lørdag, mens det stadig var lyst og gik på opdagelse allerede samme aften.
Næste dag fortsatte vi oplevelserne. Trods det at vi tilbagelagde et par og tredive km til fods på de to dage, fandt vi faktisk ikke noget særligt at se, selvom vi søgte væk fra byen og turisterne.
Derfor var søndagen ikke mange timer gammel, da vi var klar over, at vi skulle leje bil allerede fra mandag morgen og tre-fire dage frem. To til tre dage plejer at være nok til os, men i den “storby” ville vi hurtigt komme til at kede os. Hjemmefra var vi klar over, at Palmanova og den del af øen, nok ikke var det sted der tiltalte os mest, men vi havde jo mulighed for at stikke af. Desværre havde det store anerkendte udlejningsfirma ikke en eneste bil ledig på hele øen før tirsdag. Det har vi aldrig nogensinde oplevet før.
Held i uheld måske, for om natten fik Allan så mange smerter i ryg og ben, og selvom han spiste af de medbragte smertestillende piller, han ind imellem tager for sine dårlige knæ, var det uudholdeligt for ham. I løbet af formiddagen måtte jeg ned og bede receptionen om at kontakte lægen, som forbløffende hurtigt var fremme. Allan blev tjekket grundigt for både det ene og det andet, og blev beroliget med, at det ikke var noget alvorligt, men "bare" overanstrengte muskler. Han fik ordineret nogle endnu stærkere piller, og så skulle han bare slappe lidt mere af i bentøjet. Vi kunne også vælge at tage ind på klinikken til scanning. Den yderst kompetente læge mente dog ikke, at det var nødvendigt, men det var helt op til os, men jeg stolede på lægens ord, hvad Allan på det tidspunkt havde lidt sværere ved. Vi valgte klinikken fra. Hvis pillerne mod forventning  ikke hjalp, kunne vi bare ringe til lægen igen, så ville han sørge for, at vi kunne komme på klinikken med det samme. Vi fik udleveret en recept, og pillerne blev hentet på apoteket.
Det var frygteligt og ulideligt meget varmt, 25-32 grader hele ugen, og jeg tænkte, det ville blive en lang dag i bagende sol, eller en endnu længere dag i en mørk lejlighed. Jeg valgte terrassen og heden og svedte så fedtet dryppede, mens jeg fik læst og løst lidt kryds og tværs og Allan tog sig en god lur. Pillerne havde den helt rigtige virkning, og han blev frisk og insisterede på, at vi skulle liste en tur rundt i byen. Jeg holdt øje med skridttælleren, for jeg ved, at vi tit bliver overrasket over, at vi tilbagelægger så mange skridt. Da jeg bad Allan om at kigge på sin egen skridttæller, var han noget forbavset over, at han formåede at gå godt 7.000 skridt den dag. Meget af mandagen blev bare nydt på terrassen. 
Næste morgen da vi stod op, havde vi fået endnu et specielt besøg, af en kæmpe fætter, endda lige midt på køkkenbordet. Efter den villigt stod model for fotograferne, skubbede jeg blidt til den, men den ville åbenbart ikke forlade lejligheden. Vi troede den var skadet, så til sidst måtte jeg bære den ud. Det viste sig, at den sagtens kunne flyve, men den vendte tilbage til terrassen, hvor den blev, mens vi spiste vores morgenmad, inden vi skulle ned og hente bilen og ud på de store oplevelsesture i Tramuntanabjergene.

Tilføjelse: Allan har googlet og fundet ud af, at det er et rovdyr, en knæler, vi har haft besøg af.