onsdag den 6. oktober 2010

Fætter- kusinefest

Da jeg begyndte at slægtsforske, for mere end 20 år siden, fandt jeg så mange sjove og spændende ting, som min far, faster og et par stykker mere, syntes var meget interessante. De to søskende kunne sagtens blive enige om, at det vare en rigtig god idé, hvis vi holdt sådan en fætter- kusinefest. Det syntes jeg sådan set også, men det lå ligesom i luften, at det var mig der skulle sørge for at få det realiseret. I min opvækst har mine forældre haft kontakt med alle mine fars søskende i mere eller mindre grad, så jeg havde tjek på de 8 søskende og deres børn igen. Men der sluttede mit kendskab så også for en stor del af familien. Jeg syntes opgaven var for stor til mig alene, for jeg var klar over vi var rigtigt, rigtig mange, nemlig 35 fætre og kusiner, hvis alle stadig var i live. Dertil kommer ægtefæller og efterkommere af disse.

Sonja 70 år 1996

Årene gik, og i sommeren 1996 fyldte min tante 70, og holdt åbent hus. Der mødte bl.a. en kusine op, som jeg ikke havde set, siden vi var ganske små. Fætter- kusinefesten kom igen på tale, og kusinen, syntes det var en rigtig god idé, som hun godt ville være med til at få stablet på benene, og hun var ikke i tvivl om at der var hjælp at hente hos hendes søskende også. Som sagt, så gjort. Vi var et lille udvalg på 6 personer der mødtes, og fik sammensat en slagplan.

Jeg vidste at min ene faster i Sverige fik elleve børn, og at hun allerede havde et utal af børnebørn og oldebørn - så mange, at hun ikke selv havde styr på noget af det, som hun engang skrev tilbage til mig. Samme faster skrev tillige at hendes børn ikke var interesseret i sådan en fest. Punktum. Altså hun svarede for børnene, uden at have spurgt dem. Det var før nettets muligheder, men jeg vidste at en del af disse børn boede i en storby i Jylland, og så måtte vi jo prøve via oplysningen. Jeg fik fat i min fætter, som jeg aldrig før havde set eller talt med. Han var meget sød og hjælpsom, og lovede at give beskeden videre til sine søskende i DK. Den lille festkomité holdt et par møder mere, og den første fest kom på benene den 30. august 1997, hvor der mødte 40-45 personer op på Lolland. Mange fætre og kusiner havde aldrig mødt hinanden før. Og sørme om ikke der dukkede en kusine med sin familie op, fra den store søskendeflok på 11, og de er ligeså trofaste som mange af os andre. Interessant var det også, at se et par søskende, som så hinanden igen for første gang i 40 år.

30. august 1997Børn af os fætre og kusiner.

Familien vokser stadig.

Vi havde lige en indkøringsfase, hvor nogle ville holde fest hvert år, mens andre ville hvert 3. år. Det blev vedtaget, at festen holdes hvert andet år. Nogle er meget, meget trofaste, mens andre dukker op af og til, men hvert eneste år, er der dukket ”nye” fætre og kusiner op.

Forhåndsinvitationen til næste fest i 2011 – den 8. i rækken, røg i mailboksen for et par dage siden, så det bliver spændende at se om der dukker nye familiemedlemmer op igen, ud over dem familien, naturligt nok, bliver udvidet med.

5 kommentarer:

  1. Hvor spændende at møde så mange forskellige familiemedlemmer, og nye hvergang...Min farbror har også slægtforsket og jeg har fået en kopi af stamtræet og div. andre familiemedlemmer....men fætter og kusinefest holder vi desværre ikke....

    SvarSlet
  2. Det er nemlig spændende Annemarie :-)
    Det er også et stort arbejde at skaffe alle adresserne, men det er blevet lidt nemmere nu, med internet og mail at holde det hele kørende.

    SvarSlet
  3. Det er dejligt med en fætter- og kusinefest, vi deltog i en, da vi var i Danmark. Vi har ikke noget fast tidsrum for hvornår festerne afholdes, det er mere når der er en der har energi til at stable det på benene.
    Men skønt er det at være så mange i familien samlet.

    SvarSlet
  4. Ja, det skal blive interessant at se, hvilke 'nye' familiemedlemmer, der dukker op næste gang.
    Os Tordenskjolds soldater slipper man jo ikke for... Vi to hører vist til blandt dem, som endnu ikke har svigtet, gør vi ikke?

    SvarSlet
  5. Annette, det kan man selvfølgelig også. Jeg er nu meget godt tilfreds med, at nogen fortæller hvis tur det er, at arrangere, hvis ingen melder sig frivilligt.

    Ellen, jo vi har mødt op hver eneste gang, og det satser vi bestemt også på til næste år.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)