søndag den 1. maj 2016

Fra gallatøj til bisættelse og andet tiden er gået med

I dag søndag, er det første gang i en hel uge min pc er tændt. Jeg har tjekket mail vial min iPad, men ret meget mere er det ikke blevet til. Siden vi kom hjem fra ferie, har det været de store begivenheders tid og dagene er gået med en del overarbejde og meget andet. Lidt af det kommer her.
image2Mens vi holdt ferie på Madeira, kom der en mail fra Camilla, som lød, hvis jeg nu bestiller denne kjole, som er 14 meter for lang, (det var barnets udtryk) tror du så, du kan lægge den op?
Med mindre jeg får en sms, ser jeg hverken mail eller andre sociale medier midt på dagen under en ferie, med mindre vi tilfældigvis opholder os på hotellet. Det ved alle mine nærmeste. Derfor blev det aften, inden jeg så Camillas mail og fik svaret hende, at det troede jeg nok jeg kunne, men at det altid er svært at se noget på et billede. Jeg anede intet om stof eller noget andet, der kunne volde kvaler. Svaret kom hurtigt. Den er bestilt, for jeg rejser på forretningsrejse i morgen, så hvis jeg skal nå at få den tilsendt, prøvet og evt. byttet eller tilpasset, var det sidste chance.
Aftalen blev at hun kom til Lolland Store Bededag, hvor hun havde god tid, også tid til at indpasse sig efter mine nødvendige gøremål. Jeg fik ændret min aftale med mor, som jeg havde lovet at at tage mig af. De fleste af de arbejdsopgaver jeg skulle klare for mor, kunne foregå udenfor hendes eget hjem. Løsningen blev at jeg hentede mor herned, samtidig med at jeg fik købt blomster og grønt til et par bårebuketter, vi skulle bruge til bisættelsen om lørdagen. På den måde måde blev mors dag endnu mere oplevelsesrig. 
P1110013 P1110015 P1110040

Da gallakjolen, med det lange slæb, blev pakket ud af posen, kunne jeg hurtigt se, at den opgave turde jeg godt sige ja til. Camilla hoppede i kjolen. Bortset fra længden, sad den som var den syet til hende. Vi fandt den rigtige længde, og jeg begyndte at klippe. Du milde kineser med stof. Tre lag skulle der klippes af. Da Camilla prøvede den igen, for at se om længden var ok, og om hun kunne forlige sig med slæbet, var der noget galt. På underligste vis, hang der en masse stof ud under kjolen i den ene side. Min første tanke var, åh, nej, jeg har vel ikke klippet forket, men inden jeg fik sved på panden, fandt jeg ud af at det bare var endnu et lag kjolestof. Det fjerde lag havde jeg ikke opdaget, da jeg klippede de andre tre af, men det fik også en gang af saksen. Heldigvis behøvede hun ikke at have den færdige kjole med hjem, så resten af arbejdet kunne vente, til jeg havde bedre tid.
P1110019Nu gjaldt det om at få klaret arbejdet for mor og få fabrikeret et par bårebuketter til næste dag, hvor vi skulle til bisættelse. Før i tiden kunne vi bare sige til mor, hvad tid hun skulle være færdig til afhentning. I dag kræver det, at vi skal klare alt fra at finde tøj frem. Soignere og klæde hende af og på. Nok om det, det kræver flere indlæg alene at forklare mors situation, og det vi står i.
Det var en lidt usædvanlig bisættelse. Min onkel, som i flere år havde ønsket at forlade denne verden, døde i januar næsten 93 år gammel. Hans ønske var at blive forenet med sin hustru, min P1110024faster, på deres bryllupsdag i den kirke de blev viet i for 72 år siden. Det var en smuk bisættelse i et fantastisk vejr, og en efterfølgende meget, meget hyggelig sammenkomst med en lille sluttet skare af de allernærmeste. Der blev talt om alt, hvad der rører sig i denne verden. Vi fik opfrisket minderne fra barndommen, talt om familien som ikke er her mere.  Alle havde svært ved at løsrive sig og tage derfra.
Store Bededag og lørdag var det et solrigt og smukt vejr. Her ville jeg gerne have været i haven. Det var der bare ikke tid til, derfor skulle det være søndag, men det ødelagde vejret. Vi vågnede op til hagl og snevejr, så var det nærliggende bl.a. at arbejde videre med kjolen. Der skal en hel del knappenåle til, når 20 meter kjole i 4 lag, i noget meget levende stof, skal lægges op. Jeg skulle have fat i noget mere sytråd, i den rigtige farve, inden jeg gik i gang med at sømme den op på maskinen med tvillingenål, som den oprindelig var.
P1110031 P1110032a

En arbejdsuge forsvandt som dug for solen. Aftenerne ligeså med alt fra akupunktør, generalforsamling og et lille interessant møde om hvad der skal ske med vor lille by i fremtiden og hvilke muligheder vi har for at gøre den mere attraktiv. Der skal bruges frivillig arbejdskraft, og vi støtter op. Det gør vi også, når der som forleden aften var arrangeret noget på ungernes skole, hvor de stod i boder og solgte alt fra mad, kaffe, kage og afholdt loppemarked. Alt sammen til fordel for ungerne.
Ugen blev afsluttende med Marks 33 års fødselsdag i fredags. Endnu en dejlig aften, inden vi cyklede hjem. I går lørdag kom jeg så endelig i haven og i havecenteret, hvor jeg fik købt og efterfølgende plantet både lidt i krukker og i drivhuset , samt fjernet en masse ukrudt. Der blev bud efter familiens dåbskjole, så jeg smed rive og roehakke og P1110034kørte afsted. Selvom mor nu har 8 oldebørn (i lige linje) er det det første oldebarn, der skal døbes i den dåbskjole, der blev syet til Mads og som indtil nu kun er blevet brugt 4 gange, trods det at mor har 6 børnebørn, der også alle kunne være døbt i den. Når et par slår pjalterne sammen er der traditioner på begge sider, så hvad skal man vælge? Nogle vælger til den ene side, andre til den anden, og andre igen vælger begge fra, og starter noget nyt op. Det er mest det sidste, der er sket i vores familie.
P1110046I formiddags kom Camilla for at hente sin kjole. Den blev prøvet og var oveni købet til både at gå og vende i. Det eneste hun nok ikke skal er at bakke, så kommer hun nok i karambolage  med slæbet.
Hun og jeg gik en lang tur i skoven på 6-7 km. Både hun og jeg elsker den skov. Hver gang hun kommer hjem, skal hun altid ud og gå en tur i den. Her er altid så smukt og idyllisk, siger hun, prøv bare at se der og der… og der…P1110049
Det er den skov med det udsyn og alle de bakker, jeg savner at kunne gå tur i hver eneste dag, siger hun. Efter frokost kørte hun hjem, og jeg fortsatte mit arbejde i haven. Det har været et fantastisk vejr, hvor jeg fik luftet mine hvide ben og knapt så hvide arme.
P1110055
Nu tager jeg lige 3 hektiske arbejdsdage mere, men forude venter hele 4 fridage i træk. Siden december har vi haft reserveret denne weekend i kalenderen til camping, men det er vi blevet enige om at droppe. Jeg har mere brug for at have nogle dage, hvor jeg kan lave, nøjagtig det der passer mig. Ideerne er mange, men ikke noget jeg absolut skal. 
Det lykkedes mig at få kogt 10 (i mine øjne) interessante dage ned til et enkelt blogindlæg. Det kan altså lade sig gøre. Det skal jeg nok arbejde lidt  mere på i fremtiden, men ferien på Madeira, bliver nok i den ‘gamle’ version. Her mangler jeg stadig 5 dage at berette om, men inden det sker, må jeg se at komme forbi jer andre, for at læse om hvad der har rørt sig hos jer, men nu skal jeg ud i haven og redde mine 3 maskinfulde tøj, og så skal jeg have en tår aftenkaffe.










tirsdag den 26. april 2016

Hvad indbyder regnvejr og dis i højderne til, i en lejet bil?

Torsdag den 14. april. Vi vågner atter op til regnvejr.
P1100988At bo på 3. sal giver god motion flere gange dagligt, når man som jeg konsekvent nægter at benytte elevator, hvis der er trapper, men i mit stille sind har jeg tænkt, om jeg havde gjort det samme, hvis vi havde boet på 11. etage. Vi har før boet på 11. etage, og jeg har endnu aldrig taget elevatoren, men jeg bliver jo ikke yngre. Når vi er på ferie, er det altid mig, der tager morgentjansen med at løbe til bageren, hvis en sådan findes inden for en km eller halvanden, mens Allan brygger kaffen. P1100716
Efter morgenkaffen gik vi ind for at hente bilen, og satte kursen mod Santana, fordi denne rute gav flere muligheder for at få opfyldt nogle af vores ønsker, hvis vejret ville være med os, og det, på himlen at dømme, trods alt så ud, som der var en smule sigtbarhed i modsætning til vestpå. Vejret var dog ikke særlig samarbejdsvilligt fra morgenstunden. Dette er udsigten fra bilruden. Hvad der gemmer sig dernede, ved vi ikke. 
P1100720
Det var et rigtigt bygevejr, så vi nød, når der var små huller i tågen så vi bare kunne se lidt af landskabet. Her regner det stadig, men solen kæmper for at få overtaget.P1100727
Vi nåede til Santana, hvor vi har været før i regnvejr, men i modsætning til sidst, hvor Allan ikke var særlig mobil, var der ophold i bygerne i samme øjeblik vi parkerede. Så vi fik set meget mere end sidst. Denne gang besøgte vi turistmagneten, men der var, sikkert på grund af vejret, ikke ret mange mennesker. Vi kiggede ind i alle de små stråtækte huse, og så alt fra nips til blomster og håndarbejde, og jeg købte nogle vinterhårdføre blomsterløg med hjem. Nu må vi se om de vil gro her.
Man siger jo at heldet følger en vis slags mennesker. Den slags mennesker følte vi at vi var den dag, for det vi havde set det vi skulle, begyndte det igen at regne, så vi fandt bilen og kørte videre ud i det blå grå. P1100732
Jeg, som sidder med kortet, vidste godt at vi kørte mod Caldeirao Verde, men at vejen endte blindt efter en lang bjergtur, var vi ikke forberedt på. Jeg havde ikke lyst til at sidde i bilen, mens Allan skulle vende på den smalle vej med med udkig til frit fald langt, langt nede. Jeg hopper ud og meddeler, at jeg går tilbage til ‘platformen’, hvor han kan samle migP1100735 op.
Jamen det er jo her, siger jeg. Hvad for noget, spørger Allan. Ja, den starter, den smukke, men alt for krævende, levadavandring. Den der ikke er egnet til dit bentøj.
Da det som ved et mirakel, igen er blevet tørvejr, spørger jeg,  om vi ikke skal prøve at se hvordan der ser ud, bare et lille stykke ad vejen. Jo, det kunne vi da godt. Det startede med en bred vandresti, men der er nok at falde over, hvis man ikke ser sig for.P1100746












Stien blev indskrænket og der blev vådt og fedtet at færdes, da vandet plaskende ned fra klipperne, men vi skulle da lige se hvad der var omkring det næste hjørne.P1100739P1100742 






Sådan tog det ene sving det næste, flere gange, så delte vejen sig. Allan ville den ene vej, og jeg den anden. Han blev dog enig med mig i, at jeg havde ret. Det andet så lidt for faretruende ud. P1100743 












Vi forcerede de første trapper og gik videre. Vi kunne høre, at vi ikke var helt alene i verden. For et sted derude, kunne vi høre nogen snakke og senere kom de gående imod os. Alligevel var det vist på tide for os at vende snuden den anden vej. Det begyndte også at se noget mere strabadserende ud, men grønt og frodigt var der.   P1100744
Nu fik vi slået to fluer med et smæk. Vi fik set og gået i Laurissilva urskoven, som er med på Unescos liste, og som vi på grund af jordskred måtte droppe sidste år. .
P1100745



Skovsøen med det krystalklare og meget kolde vand med det tilhørende vandfald, som ligger for enden af ruten, nåede vi ikke frem til, men vi nød udsigten over Sao Jorge, og glædede os over, at vi trods alt fik set en del af denne smukke levadarute.
P1100751
Caldeirao Verde betyder det grønne bad eller den grønne potte på portugisisk, og det navn lever det fuldt op til.
Det begyndte atter at regne, da vi nåede frem til bilen. P1100757
Nu begyndte nedstigningen. Vi har virkelig været heldige med, at vi nåede frem et par steder, hvor vi kunne gøre ophold, for selvom vi gerne vil opleve, så er det ikke optimalt for nogen af os, at sidde inde i bilen en hel dag selvom det giver tørvejr og det er pokkers til mas med at få skiftet til regntøj og sidde i det i bilen er heller ikke morsomt. 

søndag den 24. april 2016

Regnvejr på Maderia

Onsdag den 13. april. Det regner. Det regner rigtigt meget. Jeg tjekker vejrudsigten på yr.no, som siger regn, regn og atter regn resten af ferien. De kommende dage vil det regne endnu mere end i dag, og det vil også komme til at blæse endnu mere, og vi skal have respekt for regnen på Madeira. Vi gider ikke sidde i lejligheden, så hvad gør vi? P1100637
Hjemmefra havde vi store planen om at gå i et par nye levadavandringer. Om muligt gerne på egen hånd, men især det sidste, var nok ikke særligt klogt i det vejr, selvom Ribero Frio på 11 km, iflg. guiden, er blevet en rute som mange turister går, helt uden guide, så rejseselskaberne har taget turen af programmet og bybussen går både til og fra. Rejseselskabets tilbud var samme tur som sidste år, blot i en endnu kortere udgave. De havde dog mulighed for at arrangere en tur med engelsktalende guide til Caldeirao Verde, men det var en meget krævende tur på 13 km med op til flere stejle skråninger og mange trapper. Det ville ikke være godt for Allans knæ. 
Vi trak i regntøjet og gik 1½ km ind til Avis for at leje en bil, så vi kan komme rundt om øen endnu engang, og blandt andet se det vejret forhindrede os i sidste år. Da det var klaret, gik vi ad små stikveje tilbage til lejligheden, for at spise lidt frokost. Sådan en enkelt ostemad er hurtigt klaret, så vi trak atter i det våde regntøj, for at gå på Strandpromenaden fra Funchal til Camara De Lobos, en tur på 6 km, som også stod på ønskelisten sidste år. Blev det for surt, kunne vi jo altid vende om, eller gå op og vente på en af de gule busser.
P1100644












Faktisk gik vi der og hyggede os i regnvejret. Pludselig nåede vi til en tunnel, og da der ikke var andre veje, måtte vi jo ind gennem den åbne låge. Vi bemærkede begge hængelåsen og advarselsskiltet. I min fantasi udspillede der sig en helt actionfilm om at blive fanget derinde. Hold op hvor det larmede og buldrede. I første omgang kunne vi ikke lokalisere hvad pokker der skete. Det gav næring til min livlige fantasi, som jeg stille gik og legede med. En livlig fantasi, kan give en grå dag masser af kulør. Da vi kom til et hul i tunellen, fandt vi ud af, at det var de store bølger, der piskede hen over, eller op ad klippevæggen. Her kunne vi se hvor galt det kunne gå, da vandet i små stænk, sprøjtede flere meter op til dette klippehul. Helt tørvejr i tunellen var det ikke, men det dryppede, eller tapløb, kun på udsatte steder.
P1100646 P1100650A

Vi kom til den anden ende af tunellen, hvor lågen heldigvis også stod åben. Efter en tid holdt den silende regn op. Det er en anbefalelsesværdig spadseretur, selv i blæst regn- og gråvejr. 
P1100655Strandpromenaden består, en lang del af ruten, af en ‘lamelgangbro’ af træ lagt ud over en masse store sten, som ellers ikke ville have været særlige gangvenlige. Området er med jævne mellemrum opdelt af låger, der kan lukkes og låses, når vejret er derefter. Når man har gået turen i det vejr, vi har, forstår man det godt.
P4130113




Vi kom til det sorteste fine sand, og overvejede at gå ud til klippen og tage trapperne op for at få et vue ud over havet, men blev enige om, at der ikke kunne være noget at se. Vi måtte hellere spare vores skridt og evt. gøre det på tilbagevejen.
Vi fortsatte vores ‘ørkenvandring’ med stribevis af hoteller på højre side, indtil vi nåede et mere grønt område, hvor vandfaldet piskede ned ad klippevæggen og solen tittede frem gennem de små regnstænk.
Skyerne hang stadig tungt i horisonten, da vi nåede cementfabrikken og tankerne gik til Eric.
P1100658 P1100661

Den sidste del af turen, inden vi nåede Camara De Lobos, var i et noget anderledes terræn og med en hel anden udsigt end den første del, men den får I, når vi har fået en tår kaffe og hvilt benene, for nu er målet, den lille fiskerby, til at øjne i horisonten langt nede.
P1100664 P1100684
Hvor heldig kan man være! Solen var brudt frem, og der var lige to ledige pladser til os i solen og endda i læ for vinden, så der blev vist bare arme. Efter 16 km til fods i går og foreløbig 10 km i dag, spørger jeg Allan, hvordan hans ben har det. Kan du gå tilbage, eller skal vi tage en bus? Hans ben havde det fint - endnu, og i morgen skulle vi jo hente bilen, så vi tog den samme tur tilbage. Nu vidste vi også hvad det indebar.P1100685
Først en hulens masse trapper. Her er en lille bid af dem. P1100671
Da vi havde forceret denne etape, ville vi se, om vi stadig kunne se den sjove fugl, der gik rundt langt, lang nede. Det gjorde den, men med det blotte øje, kunne vi ikke artsbestemme fuglen. Silkehejren, som det viste sig at være, var hele tiden i bevægelse, så det svært at få zoomet ind og få et billede af den, så vi på den store skærm kunne se hvad det egentlig var for en.  P1100687A













Der var et meget smukt område omkring den lille fiskerby, hvis man bevægede sig væk fra selve byen, hvor turisterne flokkedes om de tre restauranter, der lå side om side på havneområdet.  P1100688
Smukkere findes det da ikke, uanset om man kigger den ene eller den anden vej.
P1100691Okay, der findes også knapt så smukke udsigter, med ting man undrer sig over, som for eksempel. hvad der er bag disse to døre i den kæmpe klippe med huse på toppen. Det så ud til blot at være fyldt op med haveaffald. Meget underligt, for dernede fra er det ikke muligt at køre noget væk, men måske sejle?
P1100689


Hvorfor vælger man at mure skårede flasker og glas ned i en mur, der i forvejen er 2,5 meter høj og afspærret med hegn?
P1100694Mange steder på denne rute, var bjergvæggene boltet sammen og fuget som man fuger huse.  
P1100706




Det trak igen sammen til regn. Da vi nåede tunellen var lågen stadig åben, men nu var der masser af vand i derinde.
Sådan fik en regnvejrsdag ben at gå.

fredag den 22. april 2016

Kan man få sin ferie byttet?

Hvorfor er der ingen garanti eller bytteret på en ferie? Det er der på alt andet, man køber. 
Vi hører ofte folk brokke sig over småting, og her kommer så mit. (Ironi forekommer)
P1100603Vi skulle rives ud ad sengen næsten før vi havde lagt os, og ankom til lufthavnen lidt i halv seks om morgenen. Fik plads i flyet ved nødudgangen. Det betød, at vi måtte sige farvel til tasker, og alt hvad vi ejede, som blev opmagasineret helt uden for syns- og rækkevidde. Jeg har det bedst med at have min taske og dens indhold under stolesædet foran, så jeg kan få fat i mit tidsfordriv, når det passer mig.
Der reklameres alle vegne med, at Madeira har et behageligt klima året rundt. Nu er det anden gang vi er her. Sidst regnede det så Madeira var ved at drukne. Denne gang blæste det en halv pelikan. Hvad hjælper det at solen skinner i ny og næ, når vi alligevel skal være pakket ind i tøj. P1100540
Vi boede i den forkerte ende af Funchal. Endnu længere ude i Lidoen end sidst. der hvor der ikke sker synderligt meget. Lejligheden lå på 3. sal i nordvest. Et rigtigt forblæst hjørne, hvor det var helt umuligt at opholde sig på terrassen uden det varme skiovertøj, som vi slet ikke havde med. Møblementet var sparsomt og ret småt. Sengene måtte jeg flytte på, så vi kunne komme til garderobeskabene. Håndvasken på badeværelset var så lille, at kun en barnehånd kan få vasket hænder under hanen. Hverken knagerække, skohylde eller noget andet skab at stille noget på fandtes, men der hang et stort tv på væggen, der højlydt gik i gang på portugisisk, når der kom strøm til lejligheden. Kopperne var store og tykke som Runde Tårn. Der var mikroovn og kogeplader, men ingen kaffemaskine. Den skulle vi leje. Hotellets swimmingpool var under reparation og kunne ikke benyttes. P1100633P1100551
Allerede første nat lykkedes det mig at blive ædt af myg. Vejret har været tåget. Så tåget at vi intet kunne se. Der har hængt sorte tunge og tætte skyer over bjergtoppene. Det har blæst og regnet. Solen har vi ikke set meget til. Temperaturen har ligget under 20°. Blomsterne var blæst ned fra træerne og lå visne og efterårsagtige på fortove og græsplæner som store tæpper. P1100542
Ovennævnte er en del af vores ferieoplevelser, men det er ikke sådan vi oplever den, og hvis man kunne bytte ferier, kunne vi slet ikke tænke os det. Sådanne bagateller gider vi nemlig slet ikke tage os af. Min tanke var bare, at fortælle hvordan ferien ville tage sig ud, hvis den blev set med de negative briller.
Vi opfatter ferien som endnu en god en af slagsen og har overhovedet ingenting at beklage os over. Vi kom endda hjem til tiden i år. Det gjorde de der skulle rejse dagen før os ikke. Der var lufthavnen atter lukket på grund af vejret, så der var i den grad trængsel og panik, da vi skulle hjem. Vi gik i kø i 2½ time i lufthavnen inden vi kom igennem sikkerhedskontrollen. Der er selvfølgelig altid nogen, der ikke har køkultur og bruger alle kneb for at komme foran. Ind imellem gav det noget panik når folk kom løbende og springende på tværs og sprang alle afskærmningerne.  
P1100561 P1100564

På Madeira har de både i januar, februar og marts haft op til 24° men er nu røget ind i en kold tid. I mange, mange år, har vi aldrig haft badetøj med på ferie, og holder slet ikke øje med, om der overhovedet er pool på hotellet, men poolen blev færdig så den kunne benyttes efter et par dage.
P1100571 P1100559
Da vi ankom til det ganske udmærkede hotel Duas Torres mandag den 11. april om eftermiddagen og havde fået vores kufferter, gik vi lidt rundt i området og nød lidt friskpresset appelsinsaft og et lille mellemmåltid under en parasol i et okay vej, inden vi gik videre til informationsmødet på Solar Da Ajuda, nærmere Funchal, faktisk der hvor vi boede sidst. Her spiste vi vores aftensmad, en 3-retters menu. Godt fyldt af både det ene og det andet, gik vi hjemad og fik købt den nødvendige proviant, vand og morgenmad.
Næste morgen gik vi ind til Funchal, hvor vi til vores store overraskelse opdagede at der var blomsterfestival. Den sluttede først sidst på ugen. P1100576P1100548
Vi kunne godt se på de fleste af blomsterne, at de havde set bedre dage, men vi nød alligevel synet af blomsterne alle vegne. I loftet, på gaden i krukker, vinduer og hoteller. Ja alle vegne var der pyntet op med blomster. Vi erfarede senere, at der i løbet af ugen blev kreeret metervis af nye dekorationer på gaden. Blomsterfestivalen kræver et helt separat indlæg, men billederne her viser lidt af de mange herligheder. Sikken et arbejde det er at få lavet alle disse figurer udelukkende af blomster. Jeg tør slet ikke gætte på, hvor mange millioner blomsterhoveder der bruges på alle disse flotte kunstværker. P1100981
Vi fik et gensyn med markedshallen og det pulserende liv der. Vi så fisk i massevis. Espadaer på 1½ meter som nogen kalder den den grimmeste fisk, men som smager skønt, hvis I spørger mig. Dens udseende kan ikke skræmme mig, hverken før eller efter et måltid. Allan skal ikke nyde noget. Jeg har spist en del fisk i løbet af ugen. Den mest populære model er espada med banan, som jeg fik den første aften og som jeg også smagte sidste år. Senere bestilte jeg espada med rejer. Vi slentrede gennem den gamle bydel og så igen alle de kunstneriske døre, som du kan se mange flere af her. Aldrig før har vi besøgt så mange cafeer og små restauranter, eller hvad man nu skal kalde de små steder der sælger både vådt og tørt.   
P1100585 P1100592

Byen vrimlede med vandrende underholdning. Pludselig kom disse‘spillemænd’ sangere og dansere gående imod os. Man kan da kun blive i godt humør af at høre dem synge og danse, selvom vi ikke forstod et kuk af det de sang.
Andre i forskelligt outfit stod bare og pocherede for turister og fotografer, mens man igen så andre brodere og sy det tøj de viste frem. (se evt. billedet øverst oppe)P1100556
Da vi af princip aldrig benytter os af hverken bus eller taxi så længe vi kan gå, begyndte vi hjemturen med planer om at spise et sted inden vi nåede helt hjem. 
Nu er dette indlæg vist blevet rigeligt langt, selvom vi faktisk har oplevet og set mere end jeg har fortalt om her. Ha.ha… jeg som havde planer om at samle de første 3 dage til et indlæg.