tirsdag den 24. maj 2016

Lidt om Krambussen, samt en fjer der bliver til fem høns

Det går faktisk godt i vores lille by, når vi selv skal sige det. Der er altid negative personer, der bare gaber op om, at ingen gør noget, og at der sker for lidt. Dette kunne jeg skrive meget om, men det er slet ikke der jeg vil hen, men faktisk kan succesen måles i forenings- og forretningslivet.P1110242
Folk snakker og tror de ved så pokkers meget. Sjovt nok, er det næsten altid dem, der aldrig deltager i generalforsamlinger, møder, arbejdsdage, eller støtter op om projekterne på nogen måde, der ved allermest, Folk kan få nogle gevaldige historier ud af ingenting. Den bedste måde at få be- eller afkræftet historierne, er at høre det fra ejerne eller bestyrelsen selv.
Jeg blev spurgt, om vi ikke havde været henne hos B og spise det store kagebord. Nej, det har vi ikke, og man kan heller ikke bare komme lige ind fra gaden og bestille kaffe og kage. Der er ikke åbent uden en aftale. Personen som slet ikke bor her i byen, var nærmest fortørnet. Da jeg dagen efter gik mig en tur, mødte jeg helt tilfældigt B, og spurgte om det var rigtigt, at hun nu havde åbent hver dag. Nej, det havde hun ikke, selvom hun nu var stoppet på arbejdsmarkedet. Hun bagte kage og lavede mad, hvis man på forhånd ringede og aftalte det. Om man var 5 – 10 eller 30 personer, var ret ligegyldigt. Hun åbnede gerne dørene, hvis hun havde en bestilling, men hun ville ikke stå og lave en masse, hvis der ingen kunder kom. Det kunne jeg sagtens følge hende i. Ellers var der kun de arrangementer, som alle her i byen er bekendt med de driver, og som annonceres på deres hjemmeside og i avisen. Alt var med andre ord, nøjagtig som det plejede at være.. P1110248
På min vej tilbage stoppede jeg op og nød synet af den forvandling, der de sidste par måneder er sket med et hus, og ikke mindst med husets omgivelser. Et hus og en have, der i rigtigt mange år, ikke har fået den mindste pleje. Forvandlingen nyder jeg synet af hver eneste dag, når jeg cykler, kører eller går forbi. De er ikke helt færdige, men det ser bare så godt ud allerede nu. Man kan da kun glæde sig, når sådan noget forvandles til en smuk plet. Rygterne har meget længe sagt, at der skal åbnes et Bed and Breakfast.
Da fruen, der allerede driver to spisesteder, det ene her i byen, parkerede foran huset, fik hun et par rosende ord fra mig. Jeg ved nu, at rygterne ikke taler sandt. Huset er udelukkende privat beboelse. 
Sådan kan man blive klog på så meget ved at gå sig en tur en dejlig varm weekend, hvor der er liv i landskabet.
P1110252
Da jeg læste i Lokalavisen, at jeg havde mulighed for at nå Krambussen efter arbejde, blev det straks noteret i kalenderen. Selvom jeg har det ganske udmærket, ville det være rart at få lavet et nyt tjek på min sundhed og mit velbefindende, som jeg var overbevist om ikke var blevet bedre siden sidst, snarere tvært imod, så jeg var klar til at få at vide, at jeg skulle tabe mig og ændre lidt på min levemåde. Stor var overraskelsen, da jeg fik at vide, at det bestemt ikke var anbefalelsesværdigt, at jeg tabte mig. Min muskelmasse, min fedtprocent, mit BMI, så rigtigt godt ud. Det hele kunne jeg være stolt af,blev der sagt. Altså lige bortset fra min væskebeholdning. Den er alt for lav. Til gengæld har jeg en kropsalder på maks. 45 år. (Kropsalderen vil aldrig kunne vise hverken mere eller mindre end 15 år fra den oprindelige alder.) Jeg er positiv overrasket. Det havde jeg bestemt ikke regnet med, så jeg er ganske godt tilfreds. Jeg må huske at drikke noget mere vand. Jeg ved udmærket godt det er vigtigt at få vand nok, men jeg glemmer det, når jeg aldrig sjældent føler tørst. Allan er også blevet tjekket i løbet af dagen, og det ser heller ikke værst ud. Han vejer dog et par kg for meget, og har lidt for meget fedt, men ikke noget graverende. Hans kropsalder viser 3 år mindre end han reelt er. Alligevel kan han med rette for alvor sige, at han er gift med en ung kone. Hele 20 år yngre end han er. Der er grund til at have armene i vejret for mit vedkommende.   Har du fået målt din fysiske sundhed og din kropsalder?

søndag den 22. maj 2016

Pinsetur til Sønderborg Slot og Løjtland

Vi elsker slotsbesøg, så når vejret ikke var bedre, var det knapt så vigtigt at være ude og noget lettere at overleve en biltransport. Derfor blev destinationen Aabenraa, hvor vi travede rundt om formiddagen i bygevejr. Derefter tog vi turen til Sønderborg Slot.
P1110148
Det relaterede gevaldigt meget til mit job i fredags. Det var ikke fordi det havde nogen indflydelse på dagens valg af oplevelser. Det var bare et sjovt sammentræf, jeg kom til at tænke på, da vi gik og så udstillingerne. Det gamle Sønderjylland, altså alt det der mangler på kortet for 1865, i forhold til kortet fra 1863, fylder stadig utroligt meget i sønderjydernes bevidsthed, selvom man umiddelbart nok vil tro, at den yngre generation er hoppet fra for længe siden, så er det stadig et varmt emne, der tales meget om og markeres på forskellig vis.
Jeg kan ikke påstå jeg nogensinde har været historieinteresseret. Nærmere tværtimod. Det har i hele min skoletid og ungdomsår overhovedet ikke kunne fange min interesse. Uanset hvad jeg læse eller fik oplyst, kunne det ikke blive hængende. Det har jeg så mange gange siden ærgret mig over. Er man historieinteresseret, er det absolut et anbefalelsesværdigt sted, men også interessant uden denne interesse. Der er dog ikke så meget 'slot' over stedet.  
P1110163 P1110159

Slottet er renoveret og spartansk møbleret, men der der er utallige udstillinger, lige fra legetøj, skolestuer, håndarbejde, værksteder, guldhorn, kister, skellet, plakater, sølvtøj og… ja, jeg kan blive ved. Historien om det hele, slet ikke at forglemme. Der er virkelig meget at læse om, eller lytte til via deres app. Hvad det angår, havde vi slet ikke tid nok.
P1110161 P1110157

Allerede i 1590 kendte man til grafitti. Her har kordrengene og pagerne fået tiden til at gå, når de kedede sig under de lange gudstjenester. Og uanset hvor mange gange vi ser træskærerarbejde i møbler og døre, imponeres vi lige meget hver eneste gang over dette fantastiske arbejde, det har været at lave de gedigne og kæmpe møbler.
P1110132 P1110143

Når man tager bilen til hjælp, kommer man i sagens natur længere rundt på en dag. Det smukke landskab, Løjtland, Løjt Kirkeby og Barsmark kunne vi, når nu vi havde så god tid, lige så godt opleve fra bilruden på hjemturen, som fra cykelsadlen.

Det er et smukt landskab, ingen tvivl om det, men den skønhed er, efter min mening også at finde mange andre steder i vort land, så jeg tog ingen billeder. De giver alligevel ikke det rette indtryk. Vi nød bare synet over det bakkede terræn, som ville have taget det meste af en dag at udforske på cykel, og som vi helt bestemt ville have nydt en dejlig lun solskinsdag.P1110166




















Ved indkørslen til et hus, så vi denne alternative måde at have blomsterkrukker på. Ideen er sjov og hermed givet videre.
Som jeg har nævnt så mange gange før, så er og bliver camping aldrig noget jeg kommer til at holde af. Det er Allans interesse. Absolut ikke min. Bortset fra en frost- og snevejrsdag i marts måned i det svenske, har vi aldrig før haft brug for varme i campingvognen, men nu blev der tændt op, og der blev også dejligt varmt. Alligevel ville jeg allerhelst hjem, og luftede forsigtigt om vi ikke kunne køre hjem i morgen tidlig. Jeg vidste det. Skuffelsen læste jeg tydeligt i Allans ansigt, selvom han intet sagde, og jeg lod emnet ligge.
Vi ville underholde os lidt med vores iPad, men det gratis internet, der kunne have udfald, men ellers virkede på hele campingpladsen, havde vi endnu ikke fået kontakt med. Heller ikke selvom vi stillede os op under masten. (Det kan man da kalde et langt udfald.) Vi har begge internet på telefonen, og ved man kan samkøre andre enheder, men vi har aldrig sat os ind i det. Det gjorde vi så den aften. Sandelig om ikke det lykkedes for os begge. Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. P1110179
1. pinsedags morgen, spurgte jeg igen, om vi ikke skulle køre hjem. Heldigvis var han i løbet af natten, tilsyneladende, kommet på mit parti. Jeg behøvede slet ikke den store overtalelsestale. Havde vi haft en lejlighed havde det været noget helt andet, set med mine øjne. I en lejlighed kan man kan få sig et varmt bad, uden at skulle have en hel rejsetaske med til badeværelset, når det er sådan et vejr. Er det lunt i vejret er det noget lettere.   
P1110182 P1110184

Som nævnt her, tog vi de sydfynske alper hjem og blev klogere på flere ting. Bl.a. så vi en lille flok mennesker på en mark. Alle med rumpen i vejret. På et skilt stod der hyben.dk

Vi ved nu også at der stadig er både avis- batteri- og flaskeindsamling på Fyn. Overalt på hele sydfyn, stod der med jævn afstand skilte om at man skulle huske indsamlingen.

P1110188
Samtidig nød vi gensynet med den smukke natur i et noget blandet vejr, der spændte fra slud og ordentlige regnskyller til fin solskin. Hjemturen tog 9 timer med indlagte pauser undervejs, til at få strakt benene og indånde frisk luft, men selvom der var lunt i bilen bag ruderne, når solen skinnede, var det koldt at opholde sig ude. Og her dagen efter, (altså 16. maj) er det ikke kun mig der er glad for at være hjemme igen. Allan er et par gange kommet med bemærkningen om, at det vist var godt vi kørte hjem en dag før tid. Vejret er ikke blevet bedre. Det blæser ekstra meget, og der er sikkert også en masse pinsetrafik alle vegne.  
Denne weekend ser vejret til gengæld noget anderledes ud. Sol og varme. Det er noget vi kan lide. 

onsdag den 18. maj 2016

Paraplyhat og bjergetapen til Monte

Madeira søndag den 17. april
Der er kommet så meget regn, at de går og fejer vandet væk fra områderne foran restauranterne. Jeg  fik igen øje på manden, som vi havde lagt mærke til flere steder rundt omkring hver dag. Han gik altid rundt og fotograferede blomster. Under det grønne omslag havde han en masse kameraudstyr. Nu måtte jeg altså have opklaret, hvor man kunne få fat i sådan en paraplyhat, for smart det var det. Måske ikke kønt, men praktisk. Jeg var altså nødt til at få svar på et par spørgsmål, så jeg henvendte mig til manden, som smilende stort og venligt og vi fik os en lille snak om den ret specielle hovedbeklædning. Han var tysker og havde købt hatten i sit hjemland og havde ikke set den andre steder. Nettet vrimler med den slags til næsten ingen penge, men de er større og mere farvestrålende eller klovneagtige.  P1100942
Et par gange havde jeg spurgt Allan, om vi skulle prøve en slædetur i Monte. Vi kunne enten tage bussen, svævebanen, eller prøve om vi kunne gå derop. Men han skulle ikke ud på nogen slædetur, og om jeg var ude på at tage livet af ham ved at foreslå at prøve at GÅ op til Monte, og hverken bussen eller svævebanen derop var interessant heller. Vi havde jo været der sidste år, og set det vi ville. Ideen blev derfor skrinlagt. I stedet gik vi bare ind til Funchal igen, igen.  
P1100952Vi fandt et godt sted, at indtage frokosten. Faktisk det samme sted som dagen i forvejen, fordi vi vidste det var godt. Her sad vi i tørvejr under en markise og kiggede lidt på det pulserende liv inden vi valgte at begive os ud i regnen igen. Allan ville ikke give nogen klar melding om, hvor han var på vej hen, men da vi kom mere og mere afsides, ville jeg gerne vide hvad han havde gang i. P1100958
Ville du ikke prøve at op til Monte, sagde han. Jo, men vi aner jo ikke hvor langt der er, og hvor hårdt det er. Jeg lover altså ikke noget, siger Allan. Nej, nej, det er fint med mig, så vi gik og gik. Fortovene, der hvor der var sådan nogle, var hamrende glatte, selv med vandrestøvler som man ellers skulle mene man stod godt fast med.
P1100959Vi prøvede at følge svævebanen i luften, men den forsvandt af og til i forskellige sving, for så at dukke op langt væk fra den asfalterede vej vi havde mulighed for at gå på.  P1100966




Endelig mødte vi skiltet med Monte. Så var der måske håb om, at vi snart kunne se toppen. Rundt om et par sving og en bjergtop dukkede op. Det måtte være der, men da vi kom dertil, kørte svævebanen til endnu en bjergtop. Den tog vi med også. P1100972
Ved næste sving og bjergtop var det nøjagtig det samme. Enden af svævebanen ville ikke indfinde sig. Vi havde nu gået 8,5 km (godt nok hjemmefra hotellet af) men en stor del af det havde i bogstaveligste forstand været op ad bakke. Allan meldte ud nu vendte han om, så det gjorde vi.P1100975a
Vi var højt oppe, og havde en fin udsigt, når bygningerne ikke lå i vejen. Som altid er det næsten værre at gå ned end op. Vi var udmærket klar over at vi skulle passe på ikke at skvatte på nedturen, for selv nede i byen med de, trods alt, mindre stigninger har vi flere gange mærket at fødderne er skredet under os, og detteP1100977 fald var noget større.
Det er en utrolig flot fortovsbelægning, der består af små bitte, bitte runde sten, der er glatte som brosten er det i regnvejr. De sten der er flade, er så glatte som fliserne på badeværelset, når de bliver fyldt med sæbe. Det lykkedes os heldigvis at komme ned uden at skvatte.
P1100941Vejrmæssigt, var det den allerværste dag på ferien. Den dag lukkede lufthavnen for al trafik. Ingen start og ingen landing. Det sker et par gange om året på Madeira, og det skete for os sidste år. Heldigvis var det ikke os, det gik ud over denne gang, men som nævnt her, var lufthavnen proppet med mennesker. Vi gik i kø uafbrudt i 2,5 time, men vi landede til tiden i Kastrup.
Ved hjemkomsten sagde min skridttæller 146.109 skridt. Det er jeg ganske godt tilfreds med. Allan nåede ‘kun’ at gå 117.225, men det er nu meget godt gået med et dårligt knæ.

Det var (endelig) sidste ferieindlæg i denne omgang.

mandag den 16. maj 2016

Ødelagte pinseplaner, en brækket arm og en tabt cykel

Allerede ved årsskiftet lagde vi pinseplaner ind i kalenderen. Skæbnen ville så, at mit årlige besøg i Sønderjylland, var nødt til at foregå fredagen før pinse, og tilmed sidst på dagen samt om aftenen. Det betød at jeg ikke kunne være hjemme igen før langt over midnat, så vi ændrede planer og tog på tur med campingvognen til det jyske og indlogerede os på Sønderballe Strand Camping. Derfra var der kun 40 min. kørsel til mit job. P1110170
Vi ankom i god tid, for at stille op, da det første problem meldte sig. Batteriet til fjernbetjeningen var åbenbart løbet tør for strøm. (Det virkede herhjemme) Da det var et meget kuperet terræn, og vi skulle op på kiler, var det ikke noget vi kunne gøre pr. håndkraft, så jeg gik mig en tur, mens Allan kørte efter batteri. Campingpladen ligger rigtigt smukt, højt oppe, med udsigt over vandet. Det samme gør mange af husene.
P1110111Det var stadig solrigt og dejligt varmt. Vi fik opstillet vognen og sat forteltet på, og jeg gjorde mig klar til at køre på arbejde, mens Allan nussede rundt med pløkke og underholdt sig selv, til jeg igen var hjemme ved 21:30 tiden, hvor temperaturen var faldet drastisk. P1110112
Næste morgen, så det ikke bedre ud. Gråt, koldt og vådt, så vi besluttede at tage på udflugt i bilen og lade cyklerne stå. Vi havde jo flere dage at tage af.
Det nymodens udstyr, loven forlanger, der skal være i nye biler, fortalte at dæktrykket var lavt i højre baghjul. Da det endelig lykkedes os at finde en tankstation, der havde et dæktryksapparat, kunne det ikke nå ind til ventilerne. Til sidst lykkedes det dog at finde et sted. Herefter kørte vi ud og fik os nogle andre oplevelser, af den lidt sjovere slags, men mere om det, og at vi afbrød campingturen før tid, i et senere indlæg.

Jeg springer i stedet til hjemturen.
Da vi sætter os i bilen, fortæller displayet, at der nu er for lidt dæktryk i højre forhjul. Der røg et par eder ud af Allans mund. Der måtte være noget i vejen med bilen, for det var da aldrig sket før. Havde det været en lidt ældre bilmodel, uden al det nymodens elektronik, havde vi kørt uden at opdage noget som helst, men med en rød lampe der lyser, må man nødvendigvis handle på det ved første tankstation. Der var bare det ved det, at vi ikke mødte nogen de første mange kilometer, og når vi gjorde, var problemet det samme, som skrevet ovenover. Vi holdt os fra motorvejen, for det første, var der nok større sandsynlighed for at møde flere tankstationer der, og for det andet skulle vi ikke ud og udfordre skæbnen med en campingvogn bagefter. Det lykkedes også at P1110173få luft i dette hjul. Det var selvfølgelig midt under dette arbejde, himlens sluser pludselig, igen, åbnede sig, så jeg måtte ud og agere paraplyholder så Allan ikke fik ødelagt sine høreapparater.   
I mellemtiden havde vi besluttet, at vi, så vidt det var muligt, ville undgå motorvejen hele vejen hjem. Tage et gensyn med de sydfynske alper, og i det hele taget bare nyde udsigten langs de små veje i stedet. Den beslutning skulle vise sig at være en, vi på mange måder, var rigtig glad for vi havde truffet. 

Da vi når Kolding, kører der en bil op på siden af os på en ret trafikeret hovedvej. Begge personerne i bilen vinker og gestikulerer kraftigt mens de peger bagud. De ser Allan forstår vinket, og de forsvinder udenom. Der var ingen vejrabat, men Allan kører alligevel ind til siden og sætter katastrofeblinket til. Jeg siger, du kan da ikke holde her! Det bliver jeg da nødt til, siger han og står ud, mens jeg siger, pas nu på ikke at blive kørt ned. Da han når om bag campingvognen, ser han straks, at der mangler en cykel. Den ene arm er brækket af stativet på cykelholderen.
I samme øjeblik kører en anden bil ind bag os og spørger, om vi mangler en cykel… Ja, siger Allan... Der står en cykel med en arm på, omkring tyren nede ved havnen. Cyklen er stillet op ad en hæk… Sjovt nok var den selv samme tyr et samtaleemne mellem Allan og mig, da vi kørte forbi, så det havde vi helt styr på hvor var, men vi var efterhånden kommet ret langt væk derfra. Vi måtte finde et sted at dreje af og finde tilbage til havnen.
P1110175Minsandten om ikke cyklen stod som beskrevet, og tilsyneladende i hel stand. Den var i hvert fald ikke krøllet sammen. Jeg kunne trække med den helt uden problemer. Vores cykelstativ har plads til 4 cykler, så der var flere ledige arme at tage af, og Allan fik flyttet lidt rundt på beslagene, og vi fik læsset cyklen og kom hjem uden flere uheld. Vi er glade for at ingen kom til skade. Det kunne være gået så grueligt galt og endt meget anderledes. Man har lov at være heldig, og det må vi sige, at både vi og vores medtrafikanter var. Cyklen og tilbehøret har dog taget en del skade. Der skal bl.a. et nyt hjul til, men også andre reservedele. Tænk hvis cyklen var fløjet igennem en bilrude eller havde ramt folk på gaden. Det er uhyggeligt at tænke på, hvad det kunne have forårsaget. Vi priser os lykkelige over, at der kun er sket materiel skade. 

lørdag den 14. maj 2016

Besparelser, sommerstemning og vingede væsener

P1110084Når man læser at kommunen skal spare, tænker man jeg mit, men hvis besparelsen er flere blomster langs alle veje i Guldborgsund kommune, må de gerne tage sparekniven frem igen. Den lokale avis, LF-Folketidende, skrev forleden, at kommunen sparer ½ million kroner over 3 år, ved at erstatte græs med forskellige løgblomster. Dette smukke syn møder jeg på begge sider af vejen, på flere lange strækninger på vej til arbejdet i Stubbekøbing. Disse skønne tiltag findes omkring alle ‘de større’ byer her omkring. Nu er blomsterne ved at være færdige, men fra bilruden ser det stadig smukt ud.
P1110068 P1110077

På cykelturen til det andet job, er det helt andre blomster jeg møder. Der nyder jeg duften af nyslået græs, skov, hav,  raps, ramsløg og den skønne landluft. Lige nu er det de mange gule marker, der fylder næseborene med den karakteristiske stærke duft. Ligesom ramsløgene gør det, når jeg cykler gennem skoven. Skovbunden er et stor grønt og hvidt tæppe af ramsløg. Blomsterne er så fine. 
P1110082 P1110081

Der er også en plantet et stribe smukke træer på parkeringspladsen i Stubbekøbing by. Træerne er stynet og der udspringer en skøn duft fra blomsterne. De minder meget om japanske kirsebærtræer, men det er i så fald en anden sort end dem jeg ellers ser og det vi selv har haft. Mon nogen af jer læsere, der ved hvad det er? (Det er lettere at spørge, end selv at google)   P1110100


















I jordbærplanterne fandt jeg dette vingede væsen. Hvad mon det er for en fyr? Da det er det eneste dyr, vi har fundet i drivhuset, har vi nu (foreløbig) beskyldt ‘ham her’ for at æde af de grønne blade på jordbærplanterne.  
P1110102 P1110094

Heldigvis spiser den, eller hvad det nu er, der æder bladene, ikke hverken grønne eller røde jordbær, så den har fået lov til at blive hvor den var. Årets første jordbær er altid noget ganske særligt og der er mange flere på vej.

onsdag den 11. maj 2016

Blomsterfestival

Madeira lørdag den 16. april, og atter vågner vi til regnvejr.
P1100600Allerede hjemmefra var vi klar over at den storslåede blomsterfestival, lige akkurat sluttede dagen før vi ankom, så stor var vores overraskelse, da det viste sig, at det ikke var hele sandheden.
P1100545 P1100946

De første dage så vi imponerende blomsterudsmykninger, meter efter meter på gaden. Blomsterne havde godt nok set bedre tider, men man kunne tydeligt se hvilket arbejde det er at kreere disse udsmykninger.
P1100849

Efter et par dage så vi, at de havde fjernet alle de gamle udsmykninger og lavet helt nye. Der var blomster på gaden meget længere end øjnene rakte. Alle billeder kan med fordel klikkes større.
Kan I mon forestille jer, hvor mange blomsterhoveder der er brugt til et enkelt motiv. Alt det grønne bunddække er også i småtingsafdelingen.
P1100582

Vi havde godt set flere store telte, men tænkte blot, at de ikke var pillet ned efter det store slag i weekenden, hvor blomsterpyntede vogne fyldt med piger i blomsterkjoler kører gennem byen. Jeg har set imponerende billeder, der hang på hotellet og flere steder rundt i byen. Du kan selv finde noget på nettet, hvis du også vil se det. Jeg har ikke talt stolene, men der er fyldt op på begge sider af gaden i lange, lange rækker. Du milde der er helt sikkert sort af mennesker, når festivallen er på sit højeste. Vil man være helt sikker på at se det show, er man nødt til at bestille en siddeplads.
P1100886 P1100892

I hvert telt med blomster stod en vagt og holdt øje med turister og blomster. Det er desværre også nødvendigt, for på gaden blev der snuppet mange blomster hver dag. Man så folk gå rundt med hele buketter. Herunder er får i et lille udsnit af orkideerne.   page
Der havde også været utallige konkurrencer, kunne vi se i et andet telt. Et helt telt var fyldt med vindernes afleveringer.
P1100913 P1100918

Der var så mange blomster i alverdens farver og faconer. Selv Allan gik og kiggede blomster rigtigt længe.
P1100895 P1100899

Den opmærksomme læser har måske bemærket at solen er kommet frem. Denne lørdag eftermiddag fik vi endelig nogle timer med uafbrudt tørvejr og sol i lange baner. Vi måtte begge af med overtøjet, og vise de bare arme. Det var helt fantastisk.

fredag den 6. maj 2016

Skyerne bestemte dagens tur

Madeira, fredag den 15. april. Det kom ikke bag på os, at vejret var uforandret.
P1100770Som i går, kiggede vi både mod øst og vest, i håb om at sigtbarheden var bedre i dag, så vi kunne køre vestpå. Det var den absolut ikke. Bjergene forsvandt under tågebankerne og skydækket. Erfaringen fra sidste år gjorde, at vi hurtigt konstaterede, det ville være formålsløst at gentage vestturen, da vi alligevel intet kunne se denne gang heller. P1100772
Det var så tåget, at vi valgte at kigge på skyerne og tage udgangspunkt i dem og de store brede veje. Altså endnu en gang langs kysten østpå. Nøjagtig samme rute som i går, men selv der, var sigtbarheden ret dårlig på lange strækninger. Billedet til venstre er dokumentation for sigtbarheden på en bred befærdet vej. Hvis du klikker billedet større, kan du ane de hvide streger og nogle kantsten. 
P1100789Da jeg fik øje på skiltet Camasha og Christo Rei, spørger jeg, om vi ikke skal prøve at finde den 20 meter høje statue af Jesus. Ikke fordi jeg regnede med det var noget særligt, men så kunne vi da altid sige, vi havde set den. Samtidig blev vi nede omkring kysten, hvor vi havde en rimelig udsigt, for det meste.
Jeg kan godt forstå, hvis I tænker jeg er fuld af løgn, for netop som vi atter skal parkere på forbjerget Carajau, er det blevet tørvejr, men det stormer blæser ret så kraftigt.P1100776
Vil man se Jesus i frontfigur, er der lige en masse trapper, der skal forceres. Vi kunne lige så godt bruge tiden her.
Man behøver ikke gå helt ned for at få hele Jesus med i kameraet, men hvis man skal have plads til det i linsen, kræver det nogle trin ned. Især hvis det skal give et indtryk af omgivelserne. Da vi nåede et stykke ned, vendte jeg mig om og tog dette billede til højre. Allan ville vende om. Gør du bare det, men jeg går helt ned.

P1100777
Du kan da se det hele herfra, siger han. Ja, men jeg vil altså gerne derned alligevel. Jeg går op og venter, siger han. Helt fint, men han fortrød åbenbart i samme øjeblik, for han fulgte efter mig, og vi kom helt ned. Det vil sige, så langt som det nu er muligt, for der er stadig meget langt ned til vandet, når man står derude på klippen, så der måtte zoomes ind, for at få et billede af sørøverskibet det gamle skib.P1100784
Piratskibet Skibet som man kan komme ud at sejle med, er en kopi af Christopher Columbus’ flagskib. Vi steg op igen, og var det ikke fordi det blæste så gevaldigt meget, så havde der sikkert været meget mere liv her. Svævebanen kørte ikke, og der var lukket af til dykkercenteret og de undersøiske fisk. Vi havde dårlig lukket bildøren, da det atter blev regnvejr. Vi følte os i den grad heldige. 
Dette held følger os flere gange, men desværre ikke på hele turen. P1100804a
Vi kørte ud og så den imponerende lufthavn endnu en gang, og videre til Machico, som vi også stiftede bekendtskab med sidste år. Her væltede det bare ned, så vi spiste en klemme i bilen. Stranden ved Machico (og Calheta) er kunstig anlagt. Sandet er importeret fra Vest-sahara i forsøg på at skabe det, mange turister higer efter. Nemlig liggestole, sand og strand. Det forlyder at det ikke er gået helt efter hensigten, og vi har endnu ikke set nogen badegæster under parasollerne. Det kan ikke udelukkes at det skyldes vejret, men stranden er kun et meget, meget lille frimærke med 5 parasoller, så på det punkt vil Madeira aldrig kunne hamle op med alle de andre turistmål i Europa. 
P1100806
Sao Lourenco, som kun består af lava, lød ikke særligt tiltalende hverken i bil eller til fods, og da vi syntes det var lidt for tidligt bare at køre hjem, når nu vi havde lejet bilen, var der kun at tage turen til Santana atter en gang. Vi kørte atter gennem Laurisilvaskoven. Vi havde en minibus i hælene, som Allan gav plads, så den kunne komme udenom. Der kom atter en minibus, og det gentog sig. Længere fremme drejede bussen til venstre. Selvom vores gps sagde lige ud, spurgte jeg, om vi ikke skulle følge efter den bus. Det er da nogle turister, der skal se noget interessant. (Måske var de andre to også kørt den vej?) Der gik lidt tid inden Allan kunne få vendt bilen, og så var bussen ude af syne. Da der ikke var andre veje at dreje af på, måtte vi jo møde dem på et tidspunkt, tænkte vi. Det blev mere og mere tåget, og vi kunne intet se. Absolut intet, og så føles vejen meget lang. Pludselig gik vejen ikke længere. Det viste sig vi holdt på toppen af Pico do Arieiro, hvor der skulle være en imponerende udsigt. Desværre var det så tåget, at vi knapt kunne se den hvide minibus vi holdt ved siden af, og heller ikke den stengrube, der ligner en iglo. Vi skulle ikke ud og gå på stier i det vejr og falde i dybet. Minibussen blev holdende med sine passagerer. Måske i håbet om at tågen lettede, men vi kørte ned igen og fik et bedre udsyn og ankom til Santana. Der har vi set alt, så vi tog turen videre mod vest, uden at stoppe op.
P1100811





















Bortset fra regnen, (men hvem gider snart høre mere om regn) så havde vi en okay udsigt hele vejen til Porto Moniz, hvor vi igen var ualmindelige heldige, fordi solen tittede frem, og de gik i gang med at tørre borde og stole af ved restauranten, så vi kunne sidde ude og drikke os en kop kaffe, efter at have været rundt mellem alle klippebassinerne. P1100824
.




















Sidste år besøgte vi også Porto Moniz, men der tog vi turen ned ad Æselstien, og så kun disse klipper og en masse mennesker ud ad bilruden. Denne gang havde vi det næsten for os selv.
Vi kiggede på klokken, for at vurdere hvilken vej vi skulle køre hjemad. Skulle vi vælge den korteste vej. Altså den vej vi lige var kommet fra, og har kørt flere gange, eller skulle vi tage den længste rute, og køre fra Porto Moniz mod Ponta do Pargo til Prazeres. Den eneste strækning, af de større veje, vi endnu ikke havde været på. Vejret så ganske fint ud, og Allan kunne sagtens køre flere timer endnu, hvis det var det, det kom an på. Så vi tog på oplevelse.
P1100828 P1100829

Det første stykke tid, gik det ganske fint, så kom der ikke bare regn, men også tåge. Først var det ‘bare’ lange tågebanker med lidt lysninger imellem. Så blev tågen en stor tæt dyne. Nøjagtig som sidste år, og atter blev vi mindet om at Madeira ligner Færøerne, når vejret viser sig fra denne side. Vi talte om at vende om, men vi havde længere tilbage end vi havde frem til en efter kortet endnu større vej, med mindre bjergkørsel. I øvrigt kunne vi ikke vende nogen steder. Ingen vidste jo heller noget om hvordan vejret nu var, hvor vi kom fra. Når vi når til sydkysten, må det lysne blev vi enige om, men nej, det fortsatte, og på Madeira kører man ikke med lys, før solen er gået ned. Selv i tunnellerne lå tågen tæt. Vi sneglede os afsted med 30 km i timen i 1½ time og på motorvejen langs sydkysten. Først da vi nåede næsten hjem til hotellet, var sigtbarheden okay.    P1100831















Selvom vi havde bilen til næste morgen, kørte vi, efter at have smidt det meste af vort habengut op på værelset, direkte ind og afleverede bilen og fik os et velfortjent måltid mad på Solar, inden vi traskede hjem og fik, for både første og sidste gang under ferien, set lidt solnedgang.
Vi har stadig 2 hele dage tilbage på øen, samt mandag formiddag.