onsdag den 23. april 2014

På udflugt i Haarlem og omegn

Hjemmefra har jeg altid lavet en liste over ting, der måske er værd at se, så ferien ikke bliver ædt op af internettet. Da vi nu havde masser af tid, kørte vi direkte til adressen i Amsterdam, for blot at se et af de mærkeligste huse i verden. Inntel Hotel Hvis ikke Holland er det land i verden der har flest arkitekttegnede bygninger, så hører det vist til i toppen af listen. Det var dog enormt med specielle og aparte bygninger, vi så på vores vej. Mens Allan vendte bilen på den meget trange plads, sprang jeg ud og tog disse 3 billeder fra nøjagtig samme plads.
P1000726 P1000728
Vi satte kursen mod Haarlem, hvor vi ville gå en tur langs kanalen og rundt i byen, mens det stadig var lyst. Vi vidste der skulle være en kæmpe kirke, og havde også set tårnet af den. HolddaOP Cathedral of Saint Bavo er en gigantisk kirke. Man mener det tog 150 år at bygge den, da den er påbegyndt i 1370 og først sluttet i 1520. Det tror da pokker. Jeg har aldrig i mit liv set sådan en kæmpe kirke. Vi gik længe for bare at komme hele vejen rundt om kirken. Her er et billede fra henholdsvis for-og bagsiden af kirken. Hvad der ikke fremgår af disse billeder, er at den er under renovation.
Saint Bavo Cathedral Cathedral of Saint Bavo
Ikke langt derfra, midt på torvet, lå en anden kæmpe kirke, og ved forespørgsel fik vi at vide, at der lå 5 af disse kirker i Haarlem. Det havde vi også selv talt, men det viste sig, at en af dem var rådhuset, så om de andre to var kirker eller noget andet vides ikke med bestemthed.
P1000745 P1000750
Videre rundt i Haarlem så vi denne bygning. Da vi nåede frem kunne vi se at alt det lyse på bygningen var et kunstværk i sig selv. På en dør stod der 'kun indgang for skuespillere'. Jeg fandt ud af at det var en teaterbygning. Her er internetadressen der stod på døren. Du må selv tygge dig igennem den hollandske version, eller få hjælp fra Google. Jeg har nemlig ikke selv fået det gjort endnu.
P1000743 P1000747
Problemet i Holland er som så mange andre steder, at det er umuligt at holde ind til siden og tage et billede. Jeg har taget mange billeder af bygninger ud gennem bilruden, mens vi har kørt. Høje bygninger med skæve ruder, sjove runde bygninger, en bygning der lignede en skihopbane og meget andet sjovt. Mange steder ville en cykel have været det foretrukne transportmiddel, men så skal man have mere tid, end de to dage vi havde.  

mandag den 21. april 2014

En tur til Keukenhof

P1000676Denne blomsterpark var hovedformålet med vores tur til Holland. Folk valfarter dertil, så det store spørgsmål, allerede hjemmefra, var om det i det hele taget var noget vi gad, når vi nåede frem. Jeg havde læst, at der hvert år kommer ca. 800.000 besøgende, og at trafikken er problematisk, og så var det tilmed også påske. Nu skal man jo ikke tage problemerne på forskud, men det er rart at vide, hvad man kan få stillet i udsigt, så man evt. kan have en nødplan i baghånden.    P1000691
Vi startede som sædvanlig tidligt næste morgen og så masser af tulipanmarker på vej til Keukenhof. Bollenstreek, som vi ville ud og lede efter, var der overalt. Det viste sig, at vi havde været utrolig heldige. Vi kom ind foran en alenlang kø, lige før vi blev dirigeret ind på den koloenorme P-plads, hvor der allerede holdt hundredevis af biler.Vi fulgte strømmen og købte billet både til bilen og os selv.
Overalt var der mennesker der fotograferede. Japanere asiater fyldte godt i landskabet, både mellem blomsterne og i resten af landskabet, når de rendte rundt med deres ‘store’ iPadder for at fotografere. Der står højt og tydeligt at græsset ikke må betrædes. Ikke en eneste europærer, bortset fra gartnerne som gik og passede deres, kunne drømme om at sætte sig inde midt mellem blomsterne, men asiaterne var overalt. 
  Keukenhof Bemærk den mørke græskant helt nede i højre hjørne af collagen. Sådan var hvert eneste bed lavet. Nok fordi det er mere slidstærkt, men det ser også godt ud. Der er kræset for detaljer.
P1000642 P1000643
Der er mange andre løgblomster at se på end tulipaner. Forskellige varianter af påskeliljer og hyacinter og meget andet, men tulipanerne er der trods alt flest af. Der er flere store bygninger,.hvor man kan se orkideer, liljer, roser og mange, mange andre blomster. Vi gik ind i et enkelt af dem, men kom hurtigt ud igen. Det var som at komme ind i et salgsgartneri herhjemme blot i overstørrelse med krukker, glas og alskens pynt. Blomsterduften var ret stram, desuden var der fyldt med mennesker. Da vi ikke skulle have noget med hjem, kom vi hurtigt ud igen og holdt os til parken.
P1000711 P1000638 
Det er umuligt at tage billeder, der danner en helhed af parken, fordi det er så stort et område. Der plantes over 7 millioner blomsterløg hvert eneste år. Du kan finde mere information her.
P1000625 Der er rigtigt meget at se på i Keukenhof. Jeg har prøvet at holde mig til blomsterne i dette indlæg, men påtænker at lave en opsamling af alt det andet, vi så på stedet denne dag. Det kunne have været interessant, hvis den store årlige blomsterparade, havde fundet sted mens vi var der, hvis altså vi havde kunnet se noget for mennesker, hvad der sikkert er tvivlsomt, med mindre man står i kø langs vejen i flere timer, nøjagtigt som de der prøver at få et glimt af deltagerne i Tour de France.
Da vi, ved middagstid, havde travet parken rundt på kryds og tværs i 3 timer, forlod vi Keukenhof og havde masser af tid til nye oplevelser.

lørdag den 19. april 2014

12 timer på motorvejen

Meget har ændret sig siden Allan blev efterlønner. Før den tid, var det altid min opgave at booke ferie eller andet ophold. Vi havde besluttet at det var i år, vi skulle ned og se de hollandske tulipanmarker. Allan havde fundet et B&B her, hvor han reserverede et værelse til os. Vi fik en opringning om at vi skulle bekræfte en mail, som vi aldrig havde fået. Vi bekræftede pr. telefon, at vi gerne ville bo der, og sagde ved forespørgsel, at vi forventede at være fremme mellem 18 og 20. I onsdags morges startede vi vores lille påskerejse.  P1000604
Der er ikke meget at se på ned gennem de tyske motorveje, men vi bemærkede dog at der var meget mere grønt end derhjemme. solen bagte gennem bilruden, og det var det dejligste vejr. Det blev en meget la-aa-aang tur. Den tyske trafikradio meldte stau und stau ustandselig. Ved Elbtunnelen var der 14 km kø som det tog os en time at komme igennem. Ved Bremen var der 7 km kø, dertil kommer vejarbejde og andre forhindringer, vi måtte igennem. Det er ikke skidt på kameralinsen, men på bilruden. P1000599
Turen skulle kunne gøres på ca. 9 timer. Vi holdt kun et par små tisse- og spisepauser undervejs, men der gik alligevel 12 timer før vi nåede destinationen og vores vært var tilsyneladende bekymret for om vi havde fortrudt, for han ringede da vi holdt foran hans dør kl. 20. Vi manglede blot at finde et sted at parkere. Han kom ud og flyttede sin egen bil, så kunne vi holde på hans plads.

P1000609
Da vi havde læsset bilen af, gik vi en tur i det pragtfulde vejr. Ved 21-tiden var det stadig 16°. Vi har selvfølgelig, synes vi selv, oplevet en masse de par dage vi har været i Holland, men det vil komme senere. I aftes prøvede jeg at lave et indlæg og lægge ud, men jeg fik besked om at min konto hos Google var spærret/låst, fordi de mente at en hacker var på spil, da der blev logget på fra en anden IP-adresse og et andet land end mit hjemland. Det var mig selv, fra vores medbragte bærbare, men ikke om jeg kunne få lov at taste min kode, og jeg havde endda været på fra min iPad. Denne adgang blev dog også spærret af Google i aftes. Det hele også sendt pr. mail til mig. Nu er vi hjemme igen, og alt ser ud til at være i skønneste orden. Turen hjem gik noget mere smertefrit, men stakkels de der skulle sydpå, kunne vi både høre og se.

tirsdag den 15. april 2014

Gækkebreve og påskeæg

Som barn skrev jeg mange gækkebreve. Der blev lagt en pæn portion glansbilleder og en vintergæk ned sammen med det sirligt udklippede gækkebrev, som indeholdt flere små vers, og jeg kan stadig lire nogle stykker af, som f.eks. En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger, en lille ven som har dig kær, en kærlig hilsen bringer. Sidst blev det underskrevet med et andet lille rim og kryptiske ‘bogstaver’ som prikker, lopper eller en lille gåde. 
P1090512












Oftest fik jeg samme antal glansbilleder tilbage i med et svarvers som, tak for gækken, du mig sendte, men du må da ikke vente, at jeg være vil din nar, derfor sender jeg dig svar. Det var interessant nok i sig selv at bytte glansbilleder på den måde, men som barn så jeg da også op til at modtage et påskeæg. Jeg kunne altid være sikker på, at Gudmor ikke kunne gætte hvem brevet kom fra, så der var altid et stort flot påskeæg til mig fra hende. Der var nu også altid påskeæg fra både far og mor, samt mormor og morfar. Det sidste gækkebrev, jeg sendte til min gudmor, blev et broderet et. Gækkeverset blev syet med kontursting. Gåde
Billedet er taget i Operahuset i Oslo sidste år.

Hvis du gætter den lille gåde, så ved du hvad jeg hed, før jeg blev gift. 
Vores unger har også skrevet gækkebreve, men ikke i samme omfang, som da jeg var barn. Har du også  klippet og skrevet gækkebreve?

lørdag den 12. april 2014

Forkælelse, 7 rejser og meget mere på en weekend

P1000420Så kan man vist næppe ønske sig mere.
Fredag morgen sagde chefen, mens hun strøg ud ad døren. Jeg kommer igen om et øjeblik. Da hun trådte ind ad døren få minutter senere, kom der et glædesudbrud nede fra døren, hvor mine kollegaer sidder. Jeg kunne ikke se hvad der foregik, da jeg sidder med ryggen til og der er reoler imellem os. En af mine kollegaer gik på påskeferie allerede nu, så der var simpelthen uddeling af påskehilsener til os alle. P1000422a


Her i vores lille by, er der mange tilbud at vælge imellem, når vi taler om aktiviteter i fritiden, og der kommer flere, takket være en masse ildsjæle. Det hele er på frivillig basis. Til denne udsigt, har Allan hver 14. dag det sidste halve år, gået til ‘gør dine digitale billeder levende’. Kontingentet var 175,- kr. for hele husstanden. Fredag aften var der afslutning med spisning, hvor jeg valgte at tage med. Efter spisningen var der nemlig eksamen fremvisning af deltagernes egne små film, som var vidt forskellige både hvad kvalitet og øvrige indhold angik. Vi var på tur og fulgte Rhinen gennem Tyskland, Østrig og Schweiz, sejlede fra Göteborg til Stockholm på Götakanalen til Læsø og Fejø. Vi besøgte Mærskskibet. Holdt ferie på Limfjorden, var i Ålesund i Norge, samt en tur på Færøerne Allans projekt. Det sidste indslag var en rundvisning i vores egen lille flække, det var lige til en turistbruchure. Jeg tror at alle fik inspiration nok til nye ferieoplevelser.
P1000479 P1000481 P1000473
Lørdag var det det skønneste vejr, så det blev haven og friluftlivet der trak i mig, mens Allan blev sendt afsted med indkøbssedlen på de sidste mangler, til hans egen lidt forsinkede fødselsdagsafholdelse i morgen, hvor ungerne kommer hjem og er her hele dagen. Jeg fik ordnet hele forhaven, så den nu er præsentabel til påsken. Jeg fik plukket mælkebøtter til mælkebøttesirup og Allan fik slået græsplænen. 
Mariehøne Syren
Jeg havde selvfølgelig mit kamera med i haven, så jeg har været nede at ligge på maven på fortorvet og lege med makro, da jeg så en masse mariehøns. Gad vide hvad naboerne har tænkt. Da vi havde drukket eftermiddagskaffe, gik jeg en tur, først i den ene skov, der er ved at drukne i ramsløg, som står lige på spring til at blomstre. Så tilbage igen og en tur rundt i vores ‘egen’ skov. Jeg spiste af de hvide skovsyrer, som har sådan en dejlig syrlig frisk smag. Endnu en tur på maven i det våde sand for at fange fjeren i midten.page1Efter 1½ time i skoven, var det ved at være spisetid. Allan havde lovet at starte op på aftensmaden. Efter den var sat til livs, skulle jeg i gang med lagkagen til i morgen, for det hører sig til når man holder fødselsdag, siger ham med den søde tand. Jeg har tilberedt et par tærter, og resten må jeg klare i morgen. 

onsdag den 9. april 2014

Sådan begyndte mit arbejdsliv

I disse tider, hvor det nærmest er umuligt at finde sig et lønnet arbejde, falder tanken på de gode gamle dage. For mere end et år siden, skrev jeg lidt om de ting, jeg har beskæftiget mig, og at de ting der gav penge på bankbogen inden voksenlivet, måtte komme en anden gang. Det er så nu, krydret med lidt billeder fra haven, som den tager sig ud nu.
P1000342  P1000338  P1000344
Vi var vant til at skulle hjælpe til derhjemme med at hente brænde, koks og briketter. Samle risbrænde, plukke solbær, ribs og ærter, som skulle ribbes og bælges. Skrabe kartofler. Bære mælkespanden ind til nabogården hver dag, og hente den igen senere. Løbe efter småindkøb hos købmanden og den slags, men intet af det gav penge, og det var bestemt ikke det hele, der var lige morsomt.
Narcissus Bridal Crown Vi tre tøser var ikke ret gamle, søster var kun 4 år, da vi begyndte at luge roer. Bonden var noget skeptisk, så han gik og vogtede over os mens vi arbejdede, men vi havde fået formaninger af mor. Bonden erklærede os alle egnede. Vi fik penge for hver række vi havde luget. Det var nogle frygtelige lange rækker, hvor man ikke kunne se ned til den anden ende. Det hændte, at vi nåede et sted på rækken, hvor enten mormor, morfar eller mor havde luget et lille stykke, og vi kunne løbe frem i rækken og følges med de voksne igen. Forpløjningerne var det sjoveste. Det var næsten altid korte rækker, fordi man kun skulle luge ud for eget afsatte familiestykke.
Selvom klapjagter ikke var for piger, fik jeg foden indenfor. Sådan en dag gav rigtig mange penge i den brune lønningspose. Jeg har pillet solbær, ærter og jordbær på akkord. Ikke den sjoveste beskæftigelse, set med mine øjne, men hellere få lidt penge for det, end bare at blive sat på samme opgave i barndomshjemmet uden løn. P1000379aP1000378aA
Jeg tjente penge på at være barnepige af alle byens unger, oftest aften og nat. Var det hverdagsaftener, cyklede jeg i skole direkte fra disse børns hjem. P1140815
Mit allerførste helt faste arbejde hver dag efter skoletid, fik jeg efter min konfirmation i den lokale Brugs i Kalø. Det var et meget alsidigt arbejde. Jeg skulle blandt andet, en dag om ugen, cykle en del kilometer for at hente brugsbøgerne, hvor kunderne havde skrevet deres bestillinger til ugens varetur. Disse varekasser skulle så pakkes, og priserne skrives ind i bogen og tælles sammen. Jeg stod også ved kassen og ekspederede. Det var før regnemaskinen var fast inventar i butikken, og kasseapparatet var heller ikke til nogen hjælp, da man bare skulle stille knapperne på det beløb, der var handlet for, og trykke det ind, så sprang pengeskuffen op. Sammentællingerne foregik i hovedet eller på et stykke papir. Det samme gjaldt, når der blev indleveret tipskuponer. De almindelige rækker var lette og simple nok at modtage betaling for. Det var straks noget sværere at udregne, hvad der skulle opkræves for de forskellige avancerede systemtipninger.  P1140817
At tanke benzin på kundernes biler, og fylde knallertbenzin i dunke, var også en del af jobbet. Ligesom at fylde knallertstanderen igen i de rigtige blandingsforhold, når den var tom. Mit arbejdet bestod selvfølgelig også i rengøring og opfyldning af varer. Altid de ældste varer forrest, og der måtte aldrig være støv på varerne, så jeg har tørt tusindvis af dåser, flasker og alskens varer af. Var der ikke kunder ved disken, var der altid en støveklud eller en ledig kost og spand, husker jeg tydeligt, der blev sagt inden jeg overhovedet var startet i jobbet. 
P1000350Jeg havde en lille tjans hos nabokonen med at rulle hendes hår op på hårspoler, hver lørdag. Hun betroede mig også at sætte hendes hår, når de skulle noget. Jeg husker, jeg følte mig som en rigtig frisør over den tjans. Efter konfirmationsalderen begyndte jeg så småt at hjælpe til ved servering i de små private hjem. Mest på gårdene, fordi det var dem, der havde pladsen til de store fester i storstuen, men også hos folk, der havde plads til et stort telt i haven. Serveringsarbejdet kom til at høre til blandt mine ‘faste’ bijob i rigtigt mange år. Selvom jeg synes, jeg er godt rustet til meget forskelligt, og er villig til at kaste mig ud i noget helt, helt nyt, så er det ikke nemt at finde job i disse tider. Heldigvis lykkedes det mig endnu en gang. Jeg håber ikke, jeg skal kæmpe for at få job mere, men at jeg kan beholde dem jeg har, eller overleve med mindre, til jeg kan få min folkepension, når jeg fylder 67 år i efteråret 2022.    P1000369
Bemærk lige de svimlende lønninger.
Et barnepigejob på 12-14 timer gav en hel tyver. Timelønnen i Brugsen var 5,- kr.
Da jeg startede som kontorelev var månedslønnen 1.128,- kr. svarende til en timeløn på 7,04 kr. Alle beløb er selvfølgelig før skat. Min løn i dag… Ja, den ser heldigvis noget anderledes ud.

søndag den 6. april 2014

Mikadospillet

Mens jeg lørdag morgen ventede på butikkerne åbnede, så jeg kunne komme afsted og købe fødselsdagsgave til Allan til på onsdag, talte vi lidt om hvad vi skulle foretage os, når jeg kom hjem igen. Det regnede jo, så det var ikke rigtigt vejr til de oprindelige planer med udendørsarbejde på huset for Allans vedkommende og havearbejde for mig.  P1000324




















Jeg har, som tidligere nævnt, for vane at klippe ting ud af avisen, hvis det kunne have min interesse at se det, så siden i sommers, har der hængt et udklip om Mikadospillet i Rødby. Da jeg viser Allan det, mente han det måtte ligge tæt på vores grund derude, så det skulle være let nok at finde. Mikadospillet Rødby
Jeg ringede til mor, og spurgte om hun ville med på en lille udflugt, når jeg kom hjem fra Nykøbing. Det ville hun selvfølgelig vældig gerne. Man får aldrig et nej, så man skal ikke spørge, hvis man ikke vil have hende med. Vi kørte de små veje i Rødbyhavn tyndt, og kan konstatere at de graver her, der og alle vegne. Arkærologerne har sat sig på enorme områder, i spredt fægtning. Kloak- vej- og byggefirmaer er i fuld gang overalt. Den kommende forbindelse over Femern Bælt fylder rigtigt meget i landskabet derude, men ikke om vi kunne finde det, vi søgte. Vi kørte ud på grunden, for at forvisse os om at vi ikke behøvede at have dårlig samvittighed over hvordan der så ud. Vi var ganske tilfredse med synet. Vi skal dog afsted og have fjernet en masse nedfaldne grene, inden græsset skal slås, ganske som vi plejer. Vi kørte ud til diget, og mor spørger om vi skal ned til vandet. Vil du gerne det, siger jeg. Ja, jeg har nemlig længe gået og savnet lugten af strand og saltvand.
P1000304Selv med den medbragte kikkert, var det ikke muligt at finde det vi søgte. Vi gik over klitterne og en lille tur langs stranden. Det var hundekoldt og småregnede, men mor skulle få sin strandlugt. Vi har alt for mange gange måtte springe, i vores øjne, ret korte gåture over, når hun var med, men efter hun fik den firedobbelte baypass i oktober, taber hun ikke mere pusten efter ganske få skridt. Hun skal slet ikke have pause mere, så det er en fornøjelse at gå sammen med hende igen, og hun render rimeligt stærkt. Vi kørte længere ud og gik endnu en tur over klitterne og ned til stranden. Vi bliver altså nød til at finde nogle mennesker et eller andet sted, og spørge hvor vi finder det meget omtalte bygningsværk, siger jeg, for nu vil jeg altså se det, når vi er kørt helt herud. Vi kørte op i byen og Allan spurgte vej i Brugsen. Da han kommer ind i bilen, siger han, at vi er kørt lige forbi. Hmmm, så er vi altså nogle stykker her i bilen, der skal have nye briller, siger jeg. Det viser sig at vi er drejet af i stedet for at køre lige ud, nogle ganske få meter.
P1000297 P1000300
Vi fandt det men det tissede ned, så vi blev siddende lidt i bilen og indtog den medbragte kaffe og kage. Det var ikke bare regn, det var også ganske diset, så selvom vi var oppe i tårnet, kunne vi ikke se ret meget. Vi kunne lige ane Danmarks største vindmøllepark i 1998 Syltholm i baggrunden på billedet nederst til højre, hvor vi også lå og kørte rundt.
Når de for alvor går i gang med at bygge, vil man fra tårnet kunne se byggeaktiviteten ude på vandet. Når den 18 km lange tunnel står færdig, er der kun 10 min. kørsel i bil fra Rødby til Tyskland og 7 min. med tog. Du kan læse meget mere på hjemmesiden
P1000307 P1000312
Da der ikke var noget videre at se fra det skæve tårn, kørte vi en tur i Lalandia, bare for at se hvordan der så ud nu. Det har jo haft vokseværk, siden vi var der sidst for 22 år siden, da ungerne var små, og der kun var badeland. Nu kan man løbe på skøjter, stå på ski, lege bjergbestiger på klatrevæggen, bowle, få tyrkisk bad og meget, meget andet. Fristelser er der i hvert fald nok af, og det er et sandt, men også dyrt, eldorado for børn og barnlige sjæle. Vi nøjedes med at gå rundt og se lidt på det hele. Gratis glæder findes nemlig også. Bl.a. forskellige udsmykninger se allerøverste billede. Indtil man kommer lidt tættere på, tror man, at døren er en gammel en med smedejernsbeslag. Det viser sig, at både træværket, søm og beslag er malet på. Træværket er åremaling, som jeg har skrevet om her. Sådan forsvandt lørdagen ud i det blå og søndagen er gået med at samle op på de gøremål, jeg skulkede fra i går.