tirsdag den 15. april 2014

Gækkebreve og påskeæg

Som barn skrev jeg mange gækkebreve. Der blev lagt en pæn portion glansbilleder og en vintergæk ned sammen med det sirligt udklippede gækkebrev, som indeholdt flere små vers, og jeg kan stadig lire nogle stykker af, som f.eks. En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger, en lille ven som har dig kær, en kærlig hilsen bringer. Sidst blev det underskrevet med et andet lille rim og kryptiske ‘bogstaver’ som prikker, lopper eller en lille gåde. 
P1090512












Oftest fik jeg samme antal glansbilleder tilbage i med et svarvers som, tak for gækken, du mig sendte, men du må da ikke vente, at jeg være vil din nar, derfor sender jeg dig svar. Det var interessant nok i sig selv at bytte glansbilleder på den måde, men som barn så jeg da også op til at modtage et påskeæg. Jeg kunne altid være sikker på, at Gudmor ikke kunne gætte hvem brevet kom fra, så der var altid et stort flot påskeæg til mig fra hende. Der var nu også altid påskeæg fra både far og mor, samt mormor og morfar. Det sidste gækkebrev, jeg sendte til min gudmor, blev et broderet et. Gækkeverset blev syet med kontursting. Gåde
Billedet er taget i Operahuset i Oslo sidste år.

Hvis du gætter den lille gåde, så ved du hvad jeg hed, før jeg blev gift. 
Vores unger har også skrevet gækkebreve, men ikke i samme omfang, som da jeg var barn. Har du også  klippet og skrevet gækkebreve?

lørdag den 12. april 2014

Forkælelse, 7 rejser og meget mere på en weekend

P1000420Så kan man vist næppe ønske sig mere.
Fredag morgen sagde chefen, mens hun strøg ud ad døren. Jeg kommer igen om et øjeblik. Da hun trådte ind ad døren få minutter senere, kom der et glædesudbrud nede fra døren, hvor mine kollegaer sidder. Jeg kunne ikke se hvad der foregik, da jeg sidder med ryggen til og der er reoler imellem os. En af mine kollegaer gik på påskeferie allerede nu, så der var simpelthen uddeling af påskehilsener til os alle. P1000422a


Her i vores lille by, er der mange tilbud at vælge imellem, når vi taler om aktiviteter i fritiden, og der kommer flere, takket være en masse ildsjæle. Det hele er på frivillig basis. Til denne udsigt, har Allan hver 14. dag det sidste halve år, gået til ‘gør dine digitale billeder levende’. Kontingentet var 175,- kr. for hele husstanden. Fredag aften var der afslutning med spisning, hvor jeg valgte at tage med. Efter spisningen var der nemlig eksamen fremvisning af deltagernes egne små film, som var vidt forskellige både hvad kvalitet og øvrige indhold angik. Vi var på tur og fulgte Rhinen gennem Tyskland, Østrig og Schweiz, sejlede fra Göteborg til Stockholm på Götakanalen til Læsø og Fejø. Vi besøgte Mærskskibet. Holdt ferie på Limfjorden, var i Ålesund i Norge, samt en tur på Færøerne Allans projekt. Det sidste indslag var en rundvisning i vores egen lille flække, det var lige til en turistbruchure. Jeg tror at alle fik inspiration nok til nye ferieoplevelser.
P1000479 P1000481 P1000473
Lørdag var det det skønneste vejr, så det blev haven og friluftlivet der trak i mig, mens Allan blev sendt afsted med indkøbssedlen på de sidste mangler, til hans egen lidt forsinkede fødselsdagsafholdelse i morgen, hvor ungerne kommer hjem og er her hele dagen. Jeg fik ordnet hele forhaven, så den nu er præsentabel til påsken. Jeg fik plukket mælkebøtter til mælkebøttesirup og Allan fik slået græsplænen. 
Mariehøne Syren
Jeg havde selvfølgelig mit kamera med i haven, så jeg har været nede at ligge på maven på fortorvet og lege med makro, da jeg så en masse mariehøns. Gad vide hvad naboerne har tænkt. Da vi havde drukket eftermiddagskaffe, gik jeg en tur, først i den ene skov, der er ved at drukne i ramsløg, som står lige på spring til at blomstre. Så tilbage igen og en tur rundt i vores ‘egen’ skov. Jeg spiste af de hvide skovsyrer, som har sådan en dejlig syrlig frisk smag. Endnu en tur på maven i det våde sand for at fange fjeren i midten.page1Efter 1½ time i skoven, var det ved at være spisetid. Allan havde lovet at starte op på aftensmaden. Efter den var sat til livs, skulle jeg i gang med lagkagen til i morgen, for det hører sig til når man holder fødselsdag, siger ham med den søde tand. Jeg har tilberedt et par tærter, og resten må jeg klare i morgen. 

onsdag den 9. april 2014

Sådan begyndte mit arbejdsliv

I disse tider, hvor det nærmest er umuligt at finde sig et lønnet arbejde, falder tanken på de gode gamle dage. For mere end et år siden, skrev jeg lidt om de ting, jeg har beskæftiget mig, og at de ting der gav penge på bankbogen inden voksenlivet, måtte komme en anden gang. Det er så nu, krydret med lidt billeder fra haven, som den tager sig ud nu.
P1000342  P1000338  P1000344
Vi var vant til at skulle hjælpe til derhjemme med at hente brænde, koks og briketter. Samle risbrænde, plukke solbær, ribs og ærter, som skulle ribbes og bælges. Skrabe kartofler. Bære mælkespanden ind til nabogården hver dag, og hente den igen senere. Løbe efter småindkøb hos købmanden og den slags, men intet af det gav penge, og det var bestemt ikke det hele, der var lige morsomt.
Narcissus Bridal Crown Vi tre tøser var ikke ret gamle, søster var kun 4 år, da vi begyndte at luge roer. Bonden var noget skeptisk, så han gik og vogtede over os mens vi arbejdede, men vi havde fået formaninger af mor. Bonden erklærede os alle egnede. Vi fik penge for hver række vi havde luget. Det var nogle frygtelige lange rækker, hvor man ikke kunne se ned til den anden ende. Det hændte, at vi nåede et sted på rækken, hvor enten mormor, morfar eller mor havde luget et lille stykke, og vi kunne løbe frem i rækken og følges med de voksne igen. Forpløjningerne var det sjoveste. Det var næsten altid korte rækker, fordi man kun skulle luge ud for eget afsatte familiestykke.
Selvom klapjagter ikke var for piger, fik jeg foden indenfor. Sådan en dag gav rigtig mange penge i den brune lønningspose. Jeg har pillet solbær, ærter og jordbær på akkord. Ikke den sjoveste beskæftigelse, set med mine øjne, men hellere få lidt penge for det, end bare at blive sat på samme opgave i barndomshjemmet uden løn. P1000379aP1000378aA
Jeg tjente penge på at være barnepige af alle byens unger, oftest aften og nat. Var det hverdagsaftener, cyklede jeg i skole direkte fra disse børns hjem. P1140815
Mit allerførste helt faste arbejde hver dag efter skoletid, fik jeg efter min konfirmation i den lokale Brugs i Kalø. Det var et meget alsidigt arbejde. Jeg skulle blandt andet, en dag om ugen, cykle en del kilometer for at hente brugsbøgerne, hvor kunderne havde skrevet deres bestillinger til ugens varetur. Disse varekasser skulle så pakkes, og priserne skrives ind i bogen og tælles sammen. Jeg stod også ved kassen og ekspederede. Det var før regnemaskinen var fast inventar i butikken, og kasseapparatet var heller ikke til nogen hjælp, da man bare skulle stille knapperne på det beløb, der var handlet for, og trykke det ind, så sprang pengeskuffen op. Sammentællingerne foregik i hovedet eller på et stykke papir. Det samme gjaldt, når der blev indleveret tipskuponer. De almindelige rækker var lette og simple nok at modtage betaling for. Det var straks noget sværere at udregne, hvad der skulle opkræves for de forskellige avancerede systemtipninger.  P1140817
At tanke benzin på kundernes biler, og fylde knallertbenzin i dunke, var også en del af jobbet. Ligesom at fylde knallertstanderen igen i de rigtige blandingsforhold, når den var tom. Mit arbejdet bestod selvfølgelig også i rengøring og opfyldning af varer. Altid de ældste varer forrest, og der måtte aldrig være støv på varerne, så jeg har tørt tusindvis af dåser, flasker og alskens varer af. Var der ikke kunder ved disken, var der altid en støveklud eller en ledig kost og spand, husker jeg tydeligt, der blev sagt inden jeg overhovedet var startet i jobbet. 
P1000350Jeg havde en lille tjans hos nabokonen med at rulle hendes hår op på hårspoler, hver lørdag. Hun betroede mig også at sætte hendes hår, når de skulle noget. Jeg husker, jeg følte mig som en rigtig frisør over den tjans. Efter konfirmationsalderen begyndte jeg så småt at hjælpe til ved servering i de små private hjem. Mest på gårdene, fordi det var dem, der havde pladsen til de store fester i storstuen, men også hos folk, der havde plads til et stort telt i haven. Serveringsarbejdet kom til at høre til blandt mine ‘faste’ bijob i rigtigt mange år. Selvom jeg synes, jeg er godt rustet til meget forskelligt, og er villig til at kaste mig ud i noget helt, helt nyt, så er det ikke nemt at finde job i disse tider. Heldigvis lykkedes det mig endnu en gang. Jeg håber ikke, jeg skal kæmpe for at få job mere, men at jeg kan beholde dem jeg har, eller overleve med mindre, til jeg kan få min folkepension, når jeg fylder 67 år i efteråret 2022.    P1000369
Bemærk lige de svimlende lønninger.
Et barnepigejob på 12-14 timer gav en hel tyver. Timelønnen i Brugsen var 5,- kr.
Da jeg startede som kontorelev var månedslønnen 1.128,- kr. svarende til en timeløn på 7,04 kr. Alle beløb er selvfølgelig før skat. Min løn i dag… Ja, den ser heldigvis noget anderledes ud.

søndag den 6. april 2014

Mikadospillet

Mens jeg lørdag morgen ventede på butikkerne åbnede, så jeg kunne komme afsted og købe fødselsdagsgave til Allan til på onsdag, talte vi lidt om hvad vi skulle foretage os, når jeg kom hjem igen. Det regnede jo, så det var ikke rigtigt vejr til de oprindelige planer med udendørsarbejde på huset for Allans vedkommende og havearbejde for mig.  P1000324




















Jeg har, som tidligere nævnt, for vane at klippe ting ud af avisen, hvis det kunne have min interesse at se det, så siden i sommers, har der hængt et udklip om Mikadospillet i Rødby. Da jeg viser Allan det, mente han det måtte ligge tæt på vores grund derude, så det skulle være let nok at finde. Mikadospillet Rødby
Jeg ringede til mor, og spurgte om hun ville med på en lille udflugt, når jeg kom hjem fra Nykøbing. Det ville hun selvfølgelig vældig gerne. Man får aldrig et nej, så man skal ikke spørge, hvis man ikke vil have hende med. Vi kørte de små veje i Rødbyhavn tyndt, og kan konstatere at de graver her, der og alle vegne. Arkærologerne har sat sig på enorme områder, i spredt fægtning. Kloak- vej- og byggefirmaer er i fuld gang overalt. Den kommende forbindelse over Femern Bælt fylder rigtigt meget i landskabet derude, men ikke om vi kunne finde det, vi søgte. Vi kørte ud på grunden, for at forvisse os om at vi ikke behøvede at have dårlig samvittighed over hvordan der så ud. Vi var ganske tilfredse med synet. Vi skal dog afsted og have fjernet en masse nedfaldne grene, inden græsset skal slås, ganske som vi plejer. Vi kørte ud til diget, og mor spørger om vi skal ned til vandet. Vil du gerne det, siger jeg. Ja, jeg har nemlig længe gået og savnet lugten af strand og saltvand.
P1000304Selv med den medbragte kikkert, var det ikke muligt at finde det vi søgte. Vi gik over klitterne og en lille tur langs stranden. Det var hundekoldt og småregnede, men mor skulle få sin strandlugt. Vi har alt for mange gange måtte springe, i vores øjne, ret korte gåture over, når hun var med, men efter hun fik den firedobbelte baypass i oktober, taber hun ikke mere pusten efter ganske få skridt. Hun skal slet ikke have pause mere, så det er en fornøjelse at gå sammen med hende igen, og hun render rimeligt stærkt. Vi kørte længere ud og gik endnu en tur over klitterne og ned til stranden. Vi bliver altså nød til at finde nogle mennesker et eller andet sted, og spørge hvor vi finder det meget omtalte bygningsværk, siger jeg, for nu vil jeg altså se det, når vi er kørt helt herud. Vi kørte op i byen og Allan spurgte vej i Brugsen. Da han kommer ind i bilen, siger han, at vi er kørt lige forbi. Hmmm, så er vi altså nogle stykker her i bilen, der skal have nye briller, siger jeg. Det viser sig at vi er drejet af i stedet for at køre lige ud, nogle ganske få meter.
P1000297 P1000300
Vi fandt det men det tissede ned, så vi blev siddende lidt i bilen og indtog den medbragte kaffe og kage. Det var ikke bare regn, det var også ganske diset, så selvom vi var oppe i tårnet, kunne vi ikke se ret meget. Vi kunne lige ane Danmarks største vindmøllepark i 1998 Syltholm i baggrunden på billedet nederst til højre, hvor vi også lå og kørte rundt.
Når de for alvor går i gang med at bygge, vil man fra tårnet kunne se byggeaktiviteten ude på vandet. Når den 18 km lange tunnel står færdig, er der kun 10 min. kørsel i bil fra Rødby til Tyskland og 7 min. med tog. Du kan læse meget mere på hjemmesiden
P1000307 P1000312
Da der ikke var noget videre at se fra det skæve tårn, kørte vi en tur i Lalandia, bare for at se hvordan der så ud nu. Det har jo haft vokseværk, siden vi var der sidst for 22 år siden, da ungerne var små, og der kun var badeland. Nu kan man løbe på skøjter, stå på ski, lege bjergbestiger på klatrevæggen, bowle, få tyrkisk bad og meget, meget andet. Fristelser er der i hvert fald nok af, og det er et sandt, men også dyrt, eldorado for børn og barnlige sjæle. Vi nøjedes med at gå rundt og se lidt på det hele. Gratis glæder findes nemlig også. Bl.a. forskellige udsmykninger se allerøverste billede. Indtil man kommer lidt tættere på, tror man, at døren er en gammel en med smedejernsbeslag. Det viser sig, at både træværket, søm og beslag er malet på. Træværket er åremaling, som jeg har skrevet om her. Sådan forsvandt lørdagen ud i det blå og søndagen er gået med at samle op på de gøremål, jeg skulkede fra i går.

torsdag den 3. april 2014

Mine ringe fortæller historier

For mere end to måneder siden skrev Susanne om et par af sine ringe. Det gav mig inspirationen til at fortælle om mine egne ringes historie.
P1000294
På højre hånd bærer jeg min forlovelses- og vielsesring. Til sommer har den siddet på min hånd i 40 år. Ringen er af rødguld med en fast støbt kant af almindeligt guld på begge sider. Ringen kan hverken laves større eller mindre. Vi har forhørt os for nogle år siden, da Allans er lige lovlig stram, men det betyder den skal smeltes om. Minderne vælter frem, når jeg ser på ringen. Først og fremmest historien om selve indkøbet, men også vores forlovelse,  som skete på vores første fælles ferie.
Da vi blev gift, valgte vi at få en dato mere i, fordi jeg stadig var helt vild med de ringe, og syntes det var fjollet at købe nye. Ringen på langfingeren fik jeg til min 40 års fødselsdag på Kreta. P1000289
På venstre hånd havde jeg engang en kæmpe guldring med en enorm stor sten.  På sin vis var den stadig flot, men den skreg til alt og alle, at den nærmest var fra det 17. århundrede. Derfor besluttede jeg mig for at få den smeltet om, og fik lavet en ring med Mads’  første mælketand. Ringen blev tegnet af guldsmeden, mens jeg stod og så på, så vi var helt enige om hvordan den skulle se ud, inden han lavede mesterværket til mig.
På langfingeren bærer jeg en ring med en ægte perle. En gave fra Allan. Det er den eneste ring der kommer af mig, når jeg er i haven, slasker med vand eller andre ting, der er hård ved perlen. Selvom man passer på ringen perlen, er det ikke unormalt at man får sat en ny i hvert andet år, sagde guldsmeden. Det blev jeg lidt fortørnet over, for jeg gider ikke have smykker der ligger og gemmer sig i en æske. Svoger har spurgt om jeg ikke har noget smykkeskrin, siden jeg har så mange ringe på, men jeg går med de smykker jeg har. De hænger på mig døgnet rundt. Heldigvis er guldsmedens spådom ikke gået i opfyldelse. Det er stadig den samme perle der sidder i, siden Allan forærede mig den for mange år siden, vist nok til min 50 års fødselsdag, som bare var en ganske almindelig dag, hvor jeg gik på arbejde. Der blev heller ikke holdt fest. Ringen må finde sig i helt almindelig brug, som inkluderer håndvask og den slags, selvom det blev frarådet.

søndag den 30. marts 2014

Weekendens palet

Det har været en farverig weekend fyldt med alt hvad hjertet begærer. P1000157
Vi skulle lige til at gå i gang med morgenkaffen lørdag, da da Mads bankede på døren. Allan havde et ærinde i Kbh. og havde derfor lovet at køre forbi Camilla og klare en lille opgave for hende. Det havde Mads hørt, og han havde en lille overraskelse til Camilla, som han gerne ville have afleveret. Camilla var kun hjemme ½ time mellem to aftaler, så det skulle times godt. Hun nåede at smutte inden Allan var færdig, men S. nåede at komme hjem og afløse, så det lykkedes alt sammen. P1000138
Da Mads kørte, gik jeg ud i det gode vejr, og kastede mig over havearbejdet lige til Allan kom hjem kl. 16 og gerne ville have en tår kaffe inden vi skulle i bad og ud ad døren.
P1000168 Min mor har havde kun en søster, og hele min barndom og ungdom har vi faktisk altid været sammen med min moster, onkel og deres 2 børn. Jeg har gået i klasse sammen med min kusine, vi har arbejdet sammen på mange områder. Vi har været kollegaer og selv vores 4 børn har leget med hinanden. De senere år, efter ingen af os serverer mere og min moster er død, er kontakten blevet minimeret til ‘store’ fester. Hver gang er vi alle eninge om, at vi altså snart må ses, og så sker der bare ikke rigtigt mere. 
For flere måneder siden sendte søster 1 en invitation ud. I aftes var alle 13 samlet. Vi er alle 6 blevet opflasket med ekstrem overtro, for både min mormor, morfar, moster og mor var/er frygtelig overtroiske. Det har prellet fuldstændig af på os alle, men mor var jo med, så hun fik Ludvig den 14. til bords, sådan som det altid har været. Snakken gik lystigt hele aftenen og først kl 3 i nat traskede vi hjem. Alle var enige om at dette skal fortsætte, så datoen er allerede sat til næste år.P1000164
På havnen i Stubbekøbing har der hver weekend i marts måned været tilbud på friske fisk fra kutter. Jeg ville bl.a. gerne have torskerogn og det var sidste frist i dag. Desværre var der ingen torskerogn, selvom vi var dagens første kunde, men torske- og issingfilleter fik vi med hjem. Jeg ville bare have haft en pose af hver, men der var en klækkelig rabat at hente, hvis jeg købte 3 poser efter eget valg. Et kilo kostede 120,- kr. men 3 kg kostede kun 300,-  Jeg ville gerne spare 60,- kr. så det sidste kg torsk kostede kun 40,- kr. Da jeg kom hjem og vejede det hele var der næsten 3,5 kg fisk, så vi er bestemt ikke blevet snydt. I frugt- og grøntsagsboden på modsatte side blev der indkøbt en pose danske æbler samt nye danske tomater. Mums.
P1000173 P1000232
Den blå anemone Den gule anemone
Hjemme igen gik vi en lille tur i skoven. Jeg nussede lidt rundt i haven inden vi fik lidt frokost og jeg begav mig ud på endnu en skovtur, kun i selskab med mit kamera og naturen. Der blev stoppe op nogle gange undervejs for at prøve at fange spætten, egernet, sommerfuglene og andre levende dyrearter. Blomsterne er noget nemmere at have med at gøre. Både den hvide og den gule anemone som jeg altid ser var der, men søreme om ikke også den blå anemone lyste op i skovbunden, mange steder. Jeg brugte meget tid på at lege med kameraet. Så meget, at jeg løb tør for batteri inden jeg var nået hjem. Da der ikke var mere batteri på, kunne jeg lige så godt sætte det lange ben foran og se at komme hjemad. Dagens eftermiddagstur blev på 10 km. P1000206
Det ville være synd at gå glip af det gode vejr søndagen bød på, så selvom jeg langt fra er færdig med haven, blev solsengen hevet ud af vinterhiet da jeg nåede hjem. Jeg satte mig og nød solens tråler, mens jeg skrev kladden til dette indlæg. Det blev tid til at gå i køkkenet, hvor menuen skulle stå på torsk med spinat i ovn. Hurtigt, let og sundt.
Det er første gang i år, at jeg har fået så meget frisk luft på en weekend. Jeg har nydt min weekend og har gjort nøjagtigt det jeg havde lyst til og ikke en pind andet.

onsdag den 26. marts 2014

Holtug Kridtbrud og Stevns Klint

Vi har jævnligt været på Stevns Klint, men det er altid det sædvanlige sted ved Højerup Kirke. Vi har aldrig set Holtug Kridtbrud, så der gik turen hen lørdag eftermiddag. Man kan gå hele turen på 22 km og retur igen hvis man vil tilbage til sin bil, ved at benytte Trampestien. Man kan også støde til forskellige steder og bare tage en lille bid af ruten. Vi havde nok forventet at det var på højde med Faxe Kalkbrud, og blev ret skuffet, men lidt vand og lidt grønt ville helt sikkert have pyntet på landskabet. Kridtbruddet var nemlig helt tørlagt. Holtug Kridtbrug og Stevns KlintVi startede med at gå en tur ned i Holtug Kalkbrud. Det er ikke en tur for dårligt bentøj, og det er heller ikke en tur man skal tage i regnvejr. Vi gik helt ned til vandet og en tur om langs kysten. Nede ved vandet blæste det koldt og sikke en larm fra vandet og blæsten. Tilbage i bilen og en tur ud til Mandehoved, Stevns Naturcenter hvor vi også gik lidt rundt. Der kunne man komme indendørs og se på plancher. Vi gik en tur op i fugletårnet, som er blevet et meget eftertragtet sted for ornitologer, efter hvad jeg læste. Vi så vejrstationen, som ses i billedets nederste venstre hjørne, og læste lidt om den, inden vi igen satte os i bilen og kørte ud til Stevns Fyr.    
P1000101
På vejen derud, så vi dette hus, dekoreret med julenisser. Sådan ser det sikkert ud hele året. Vi nåede frem og drak den medbragte kaffe og gik rundt på dette område også. Man kan komme en tur op i tårnene og se fyrmesteren arbejde. Man kan også se andre ting, men vi kom desværre udenfor åbningstid. Snart starter højsæsonen og åbningstiden er udvidet. Vi mangler stadig at udforske lidt mere af Stevns. Allan vil gerne se Stevnsfortet, men det alene kræver mange timer, siger han. Boesdal Kalkbrud skulle også være et besøg værd, så der er basis for flere udflugter ud i naturen, når det hele er blevet lidt mere grønt og lunere i vejret.