fredag den 22. juni 2018

Lidt om hverdagen og om nye og gamle interesser der står i kø

Jeg har længe været inde i en stime, hvor jeg kaster mig over den ene nye interesse efter den anden, eller tager gamle interesser op igen. Jeg ved, det er en umulig opgave at holde fast i alt det, jeg synes er sjovt, men når nu jeg ikke er parat til at slippe noget af det, må jeg jo nøjes med at være en lille smule alle vegne. Høstklart fra drivhus og have
Det er syltetid, og jeg holder stædigt fast i at få høstet alt hvad haven og drivhuset producerer, men det holder mig ikke fra at gå på jagt i naturen også. Ofte har jeg pakket mit grej i cykelkurven, og høster på vej hjem fra arbejdet.
Selvom jeg nu har cyklet den samme tur i 29 år, laver jeg stadig fotostop på turen, og tit flere gange både ud og hjem. Jeg bliver aldrig træt af de indtryk, jeg får på disse ture. P1150822
For et par uger siden var det ren nostalgi jeg mødte en morgenstund. Lugning af roer. Forsøgsroer bliver behandlet, som da jeg var barn.    P1150875
Harer på spring over sti og marker er et dagligt syn. Måske lykkedes det mig en dag, at få en lille video af dem i fuld firspring!
Det er ikke alt jeg høster, der er spiseligt. For snart længe siden begyndte jeg at plukke blomster og lægge i pres og til tørring. Dem har jeg fået lavet en lille stak kort ud af.P1150777


Denne gamle interesse, fra min barndom, har grebet om sig. Efterfølgende har jeg flere gange været på jagt i naturen. Disse ting ligger, eller hænger nu til tørre, og jeg har planer om at hente mere, for flere interesser står i kø. Man skal ikke gå ned på planer eller interesser. 
På mit gode gamle job, bliver de små grå sandelig holdt i gang. Vi har fået helt nyt og avanceret regnskabsprogram. Så avanceret at flere teknikere er ind over, for at løse de problemer jeg og chefen hele tiden støder på. Det har givet mig rigtigt mange udfordringer. Desværre er det ikke slut.P1150878
I sidste uge fik jeg så også helt nyt pc-udstyr, og er nu udstyret med to skærme. Det kører til gengæld uden problemer.
 Ved I at det sidste nye er at robotter fører regnskab? Jeg vidste det ikke, men mon ikke min stilling er sikret, med det nye tiltag der nu er gjort, til jeg skal på pension om godt fire år! P1150930
Om denne rugende blishøne får problemer med sin rede, vil tiden vise.Sidste år, prøvede en af blishønsene også at bygge rede ude midt i den sø, jeg har udsigt til fra mit kontorvindue, men på et tidspunkt blev reden så tung, at den sank, og det hele gik til grunde. Måske har denne blishøne heldet med sig Vi er spændte på om den klarer det, men ellers forsøger den sig sikkert igen i kanten, hvor der er mere stabilt underlag.
    P1150912
Allans stunt i skoven i maj måned, har som jeg tidligere har nævnt, bevirket at han har forskubbet sit bækken. Ikke nok med det, så er nogle af de små ‘tapper’, vi har i ryggen, også kommet ud ad kurs, så han skal gå og og cykle en del. Det gør vi så. Den anden morgen var min sti gravet op, så jeg måtte have cyklen på nakken og bære den over grøften, mens to mand stod og så til. Godt man heldigvis kan klare sig selv. Da jeg havde fyraften, var stien igen farbar. Der skulle lægges et nyt drænrør under overkørslen. 

tirsdag den 12. juni 2018

Oplevelser i en sommervarm juni

Der er så mange glæder at finde alle vegne, både ude og hjemme. Vi blander det godt og grundigt, som vi altid har gjort, så vi flyver og farer til alt muligt, både nyt og gammelt. Aftentur
Hver 14. dag er der aftengåtur her i området. Vi går med for at støtte op. Personligt er jeg dog mere til mine egne ture, da dette går for langsomt til mig. Dertil kommer at turene aldrig er over 3,5 km. Nogle synes de 2-3 km er passende, mens jeg mener, det næsten ikke er noget at starte for. Jeg får dog langt 1-2 km til, da jeg går til og fra startstedet, så jeg holder ud lidt endnu. Jeg så gerne turene var mellem 5 og 10 km, men så taber ‘vi’ mange, og det skulle vi helst ikke i et nystartet tiltag. P1150813
Grundlovsdagen var vi, sædvanen tro, på den årlige cykeltur med naboerne. Da ungerne var små var vi 30 personer der cyklede. I år var vi 6, der kørte fra start til Majbølle Mølle, hvor der var arrangeret rundvisning. Vi har været der nogle gange tidligere i forbindelse med arrangementer, men aldrig fået rundvisning, men det var interessant. Her fandt vi også ud af, at det er muligt at leje festlokale til 30-40 mennesker for så billige penge at man ikke tror det er muligt.
(Ugleskoven er egentlig en privat grund ejet af et ældre ægtepar på 72 og 77 år, men de synes turister og lokalsamfundet skal have glæde af det også. De er flere tiltag i ærmet.) 

P1150817 P1150818


De der ikke kunne cykler kom dertil i bil, og efter rundvisningen var der fælles kaffe- kagespisning. Der er altid mere end rigeligt med kage, når alle medbringer til mere end sig selv. De der var i bil, kørte hjem mens os på cyklen kørte videre mod Majbølle Fuglereservat, men to af deltagerne synes turen blev for lang, så de vendte om, mens vi andre fortsatte som planlagt. P1150820
Efter en drikkepause vendte vi snuden hjemad.Vi skulle mødes til fællesspisning hos  en nabo, hvor der ville være tændt op i grillen. Vi var 11 naboer der hyggede og klokken blev 22, inden vi cyklede hjem.P1150782
Hedebølgen har også bevirket, at vi drukket eftermiddagskaffe flere gange ved skov og strand. Selvom vi har det hele lige udenfor døren, har vi også taget bilen et par gange, så mor også kunne få lidt luft under vingerne. Vi har bl.a. været ved Oreby hvor hun har færdes hele sin ungdom og en del af barndommen.
P1150780 IMG_0701
Vi stegte, så jeg måtte ud og mærke på vandet. Det var bare SÅ varmt, som når man tager brusebad. En sød lille tillidsfuld fyr, henvendte sig til mig. Han spurgte om jeg kunne se nogen fisk. Nej, ikke rigtigt, siger jeg. Kun sådan nogle små bitte, bitte nogen der farer omkring, som der, og der, peger jeg, og håbede han kunne nå at se de millimeter små skabninger. Det er ålekvabber, siger han. Er du sikker på det, spørger jeg, Ja, for det har min far lært mig. Han var ikke sådan en, der ikke er til at slippe igen. Han gik bare lige så stille og roligt ved min side. De forældre kan godt være stolte af den lille fyr. IMG_2848
I lørdags fyldte jeg rygsækken med færdige strikkeprojekter jeg endnu ikke har fået afleveret til Røde Kors, en madpakke, en vanddunk. Tog en stol i den ene hånd og selvfølgelig noget strikketøj jeg kunne arbejde på, og begav mig til fods til havnen for at strikke sammen med andre strikkeglade mennesker i anledningen af Wold Wide Knit. Der mødte 16 personer op med strikkepinde. Vi sad i bagende sol tre timer og strikkede. Det var en meget varm fornøjelse. Nogle af deltagerne var kreative og fik placeret paraplyer i deres tøj, så de havde begge hænder fri og stadig kunne strikke. Vi havde også alle slæbt nogle færdige strikkeprojekter, så der var et alsidigt udvalg at kigge på. En farvede også garn og havde en masse forskellige nøgler med. P1150829
Hjemme igen fik jeg tømt rygsækken. Allan var til åbent hus på sin gamle skole for at møde gamle klassekammerater, så jeg sprang på cyklen og fik lidt luft et par timer.  
I den sommervarme har det været for varmt til at foretage sig ret meget i længere tid ad gangen, så vi er taget ud til skov og strand mange gange, hvor der er lidt luft og skygge. Således også i søndags, hvor vi kørte til Nysted strand med mad- og kaffekurven. 
P1150831

I skrivende stund har vi endnu ikke fået en dråbe vand i juni, og kun sølle 8 mm i maj måned, men temperaturen er endelig faldet, så det er til at trække vejret. Den temperatur kan jeg bedre klare, og det er jo stadig sommer og vejr til bare arme og ben og åbne døre og vinduer både hjemme og på jobbene.
Når dette indlæg udgives, er vi ude at gå den sædvanlige tirsdagstur.

fredag den 8. juni 2018

Fanget mellem vilde heste, skotsk højlandskvæg og gallowaykvæg på Bøtø

Der er sagt og skrevet meget om naturgenopretningen på Falster. Nærmere betegnet Naturområdet på Bøtø. Vi har flere gange sagt til hinanden, at vi skulle en tur derned, og se det hele med egne øjne. Der har været guidet rundvisning flere gange, og jeg har læst, at hundredvis af mennesker har været mødt op.
I lørdag satte vi det meste af dagen af til at se dette naturparadis på over 350 ha med egne øjne. Det er virkelig blevet et trækplaster for naturelskere.
Bøtøskoven er på 153 ha, så der er et kæmpe areal at udforske, enten til fods eller på cykel. Bliver man træt af skoven, kan man også benytte diget mellem skoven og vandet.   P1150792
Man må gerne gå ind i dyreindhegningen hvor dyrene går, bare man holder sig til sikkerhedsreglerne. Man skal huske på, at det er vilde dyr.
Da vi havde gået et stykke tid, fik vi øje på det skotske højlandskvæg, inde bag dyreindhegningen. Jeg gik derind, mens Allan blev ude, og sagde jeg skulle holde mig 25 meter fra dem og ikke komme imellem ko og kalv. Ja, jeg har læst hvad der står på skiltet, svarer jeg. (Som gammel naturplejemedarbejder, har han arbejdet i områder med dette og andet kvæg, så han har set hvordan de KAN opføre sig) Jeg var langt fra så tæt på, før jeg vendte om, og vi fortsatte vores vej på den sikre side af hegnet, mens andre længere fremme havde deres opgave med at komme forbi kvæget som lå midt på stien.  P1150795
Efter endnu en pæn vandring, valgte vi at gå over en dyrerist, og fik straks øje på de vilde heste. Her blev vi enige om at fortsætte inde i indhegningen.
Der er afmærkede ruter, men nogle steder kan man blive i tvivl, så må man vælge efter de nedtrampede stier, men nogle, eller den som vi valgte, endte blindt. Vi vendte om og tog så den anden mulighed, det meget åbne landskab.  P1150799
Da vi nærmede os skoven, så vi straks at der gik Skotsk Højlandskvæg rundt sammen med noget gallowaykvæg, og en anden lå på vagt. Da vi vidste at den anden gruppe, vi tidligere havde mødt, var endnu længere fremme, besluttede vi at vende om, og gå tilbage over det åbne landskab.
P1150802 P1150804

Skal vi nu gå helt samme vej tilbage, eller skal vi tage en helt anden rute, spurgte jeg Allan. Han mente vi havde set alle deres vilde dyr, så vi kunne gå helt ud ad indhegningen og gå op og drikke den medbragte kaffe, men da vi skulle dreje af, kom de vilde heste, ganske fredeligt, imod os, så vi veg til siden.P1150806
Allan var overbevist om at hestene ville gå den vej vi kom fra, men de stoppede op lige midt ‘i krydset’ og der slog de sig ned, på de tre ud af fire stier.P1150808
Hvor længe vil du have vi bliver stående her, spørger jeg Allan. De flytter sig snart, mente han. Det gjorde de så bare ikke, så vi tog den sidste åbne rute ud – stadig i dyreindhegningen.P1150810
Det var en længere omvej, men en smuk omvej der førte os gennem bregneskov og engområder med små gangbroer af brædder. Nu kunne det da lige passe, at vi blev fanget af endnu en flok vilde dyr, men det gjorde vi heldigvis ikke.   P1150811
Vi kom ud ad dyreindhegningen og gik ad stranddiget til vi nåede stedet hvor vi igen kunne komme ind i skoven og tilbage til bilen, hvor vi drak vore medbragte søndagskaffe på en bænk i hundeskoven.
Bøtøskoven er blevet en publikumsmagnet. Har det fanget din interesse, kan du læse mere her og du kan også se film om det.

søndag den 3. juni 2018

Lidt fra min maj måned

Det har været en usædvanlig varm maj måned, som har slået alle rekorder. Min maj har dog, bortset fra vejret, ikke slået nogen rekorder. Det er blot en blanding af gentagelser og nye oplevelser. Noget har jeg allerede skrevet om.
Vi går og cykler en del. Jeg allermest og oftest mutters alene, men vi prøver begge at være ude så meget som muligt, i det gode vejr. Og hvor mærkeligt det end kan lyde, så giver en tur på cyklen altså godt med luft under vingerne, selvom det selvfølgelig også er en varm fornøjelse. mor
Vi har alle prøvet at overtale mor til at købe en el-scooter, så hun kunne komme lidt omkring, uden at nogen skal hente og bringe. Hun som altid har gået og cyklet til temmelig meget endda, hver eneste dag. Nu har hun endelig fået købt sig en, men sådan et køretøj skal man også lære at håndtere, og det kan volde vanskeligheder, når man har en hjerneskade, og efterfølgende ramt af andet, der har sat endnu en stopper for nogle af de ting hun holder af. Samtidig med en alder på nu 81 år, heller ikke gør det lettere at lære nyt, men efter 30 km på cykel sammen med hende, er jeg tryg ved at lade hende færdes alene. Problemet er bare, at hun ikke kan køre køretøjet ud, hjemme hos sig selv, men der arbejder søster på en løsning.
P1150646P1150637

Vi har også haft besøg af ungerne nogle gange og hilst på lille nye Anton.

Da mor fyldte 81, havde hun inviteret alle børn og svigerbørn på Marielyst, med den medbragte madkurv, som hun og jeg havde fabrikeret i fællesskab. Vi skulle lege, hygge og slentre rundt. Udfordringen var bare, at det var den koldeste og mest blæsende dag i maj, og det så ud til regn hvert øjeblik. Da turen blev fastlagt, var det jo sol, sommer og varmt, som bare pokker, så et par tæpper at sidde på var alt hvad vi behøvede.  
På Marielyst er der ingen borde og stole, eller noget overdækket, med mindre man går på cafe og restaurant, og det var ikke meningen. Efter en lille rådslagning midt på Marielyst torv, blev det besluttet at vi kørte halvvejs hjemad alle mand, mod Nørre Vedby Grusgrav, hvor der var pavilloner og masser af udenomsplads til at boltre sig på. Her var problemet blot, at der ikke var mulighed for at købe is eller noget andet, som mor havde stillet i udsigt, og det havde hun det ikke så godt med, selvom vi er mange, der er ligeglade med den is, så er der også nogle, der ser hen til dette. Sjovt nok er det alle svigerbørnene. Fødselsdag i Nr. Vedby Grusgrav
Da vi havde boltret os i grusgraven, kørte vi til Lagunen i Guldborg, hvor der var frit valg af is og antal kugler. Derefter blev der leget videre på aktivitetspladsen på modsatte side af vejen. Vi fik ikke en dråbe vand hele dagen, men vi havde en dejlig dag under åben himmel fra 10:30 til 17.

81 års fødselsdagSelvom det har været varmt og tørt, så har vi alligevel haft nogle meget våde pletter i skovene, hvor vi færdes. En dag jeg var på job, tog Allan sin cykel for at inspicere Skansen, som han har lovet at passe. Der er et pænt stykke vej derud, og han mente han nu godt kunne cykle igennem, men han væltede og siden den dag har han haft vrøvl med bentøjet, især når han skal sidde, og i bilen er det allerværst, så jeg måtte køre det meste af turen hjem fra Gram.


Arbejdsdag på Danskerskansen

Stuntet forhindrer ham heldigvis ikke i at lave noget. Faktisk har han det allerbedst, når han rører sig, så det er jo heldigt, når det er sådan vi har det bedst.
I fredags, havde jeg en fridag. Den  blev brugt på hjælpearbejde, selvom der egentlig er nok at tage fat på herhjemme, men det andet var mere fristende, og Allan var ikke ked af at få hjælp.
Snoren slap op på hans buskrydder. Arbejdet med leen var for langsommeligt. Det var pokkers varmt allerede fra morgenstunden, så efter et par timers arbejde, gik vi hjem. 
Der var Allans arme blevet så lange, og trætte, af at gå med det tunge redskab, at han gerne ville have jeg overtog trillebøren, for der er langt at gå, når man skal slæbe på noget.


Nu er det allerede blevet juni og varmen fortsætter. Vi ønsker os lidt lavere temperaturer og noget nedbør. De sølle 8 mm vi har fået i maj, er alt for lidt.   

torsdag den 31. maj 2018

Guldkorn der huskes hele livet

Man kan til stadighed undre sig over børns logiske tankegang. Følgende dialog  udveksledes mellem min niece og hendes yngste datter. (Dengang 5 år)
  • Barnet bekymrer sig om det lille guldfiskedam i haven og siger: "Mor, det er virkelig ikke godt, at søen er frosset til."
  • Mor: "Hvorfor det, skat?"
  • Barnet: "For så kan fiskene ikke trække vejret.
  • Mor: "Det går nok" (siger moren, der ikke lige kan rumme mere i det øjeblik)
  • Barnet: "Nej, mor! De dør jo, når de ikke kan trække vejret.".(Moderen tager sig sammen og prøver at give et fornuftigt svar) Jeg mener, der er noget med, at fisk går i dvale om vinteren.
  • Barnet: "Hvad er dvale?"
  • Mor: " Hmm, det er når man sover hele vinteren uden at spise eller drikke. Det er næsten som at være halvdød, men det er jo alligevel noget vrøvl, for man kan jo ikke være halvt død.
  • Barnet: "Jo, det kan man godt, mor. Hvis man skærer en mand over på midten, så er han jo halvt død. P1150656
En anden nieces datter, 5 år, og den mellemste i en søskendeflok på tre, siger: Mormor, når jeg bliver voksen, skal jeg ikke have børn. Nåh, hvor ikke det S, siger mormor. Nej for jeg gider ikke køre så mange gange.
P1150745

Vi bliver i genren. Her er en mere fra en anden niece, da hun for mere end 20 år siden, var i ca. samme alder. Jeg skal måske lige nævne, at min mor var graver, så alle børnebørnene har betragtet kirkegården, og alt det der skete i kirken, som en hel naturlig del af livet. Gennem deres opvækst har de været med mor på arbejde mange gange, (når de ikke måtte komme i dagpleje eller børnehave) lige fra de lå i barnevognen, til de var gamle nok til at være alene hjemme.
  • Under et toiletbesøg, spurgte niecen sin mor: "Hvor kommer toiletpapiret egentlig hen, når vi skyller ud?" Søster siger: "Det kommer bare ned i jorden."
  • Niecen: "Ad, bruger oldemor virkelig det til at tørre næse i?" P1150735
Lidt om vores egne ungers kommentarer i forbindelse med deres opdragelse. 
Camilla fik en opsang om et eller andet, hvortil hun med løftet pegefinger svarede: “Når jeg bliver stor, og du bliver lille, så er det mig, der bestemmer.”
Under lignende uoverensstemmelser med Mads, kom han med kommentaren: "Jeg glæder mig til jeg bliver voksen, for de voksne har det nemt P1150734a
Da vi, sammen med vennerne, kørte på ferie til Ungarn, skulle der lidt adspredelse til, for os alle, under de mange timers transport. Da vi kørte i to biler, byttede jeg af og til plads med konen i den anden bil. Da det oftest er Allan, der er chauffør, har det altid været mig, der tog mig af ungerne under kørslen. Da jeg på et tidspunkt sad i den anden bil, og ungerne begyndte med lidt kævleri på bagsædet, blev det Allan for meget, så han bad dem holde op, hvortil Camilla siger: “Far, det er ikke dig der bestemmer. Det er den, der sidder på mors plads, der bestemmer”.  Den regel har fungerede fint fra den dag af. Medpassageren skulle blot vide, at det var ham eller hende, der havde den tjans. 
Alle billederne er fra denne uge, og har intet med indlægget at gøre.


fredag den 25. maj 2018

Et gammelt ugeblad sendte os til Bindeballe ved Vejle

Normalt læser jeg kun ugeblade hos tandlægen og frisøren, men da jeg for meget længe siden blev spurgt, om jeg ville have en stak gamle blade, sagde jeg ja tak. De blev lagt på en hylde i et skab, og der her de ligget siden.  P1150611
En af majdagene her i sommervarmen, fik jeg hevet et par blade med ud i haven og sad og læste lidt i. Her faldt jeg over en artikel om Bindeballe Købmandsgaard. Det lød ret interessant, at man stadig kunne købe mange gamle varer, som ellers ikke kan købes andre steder, men gad vide om butikken stadig eksisterede? Bladet var trods alt fra 2008. Der blev googlet og den eksisterede stadigvæk.
P1150620
Da jeg skulle til det årlige bestyrelsesmøde i det sønderjyske, og chefen, to dage før, sendte en sms, om jeg havde mulighed for (igen) at køre selv, var det oplagt at tage Allan med. Det var fredagen op til pinse, så vi startede tidligt hjemmefra, for at nå det hele. Vi ville nemlig også gerne gense naturen omkring Vejle, som er noget så smuk.
P1150577Det var ikke bare en købmandsbutik. Det var også museum, cafe og meget andet.
Du kan læse meget mere om Bindeballe Købmandsgård her


Vi kørte ad små smalle veje, langt, langt ude, hvor der intet andet er end naturen, men Købmandsgården er godt besøgt.
I cafeen er alle bordene (der var rigtig mange)  lavet af forskellige symaskinestel, og ens træplader.
P1150580a


Man kan nyde den medbragte mad, man skal blot købe drikkevarerne på stedet.
Der er nok at kigge på alle vegne .Små og store ting. Både i gården og ud mod gaden. Herunder et lille hjørne af butikken med varer til salg. Hvis du, lige som Allan har søgt efter sagogryn de sidste 3-4 år, uden resultat,  så er det her de kan købes.
P1150581
Kigger man til den anden side, er der lige så mange varer til salg. Der var uddeling af smagsprøver på begge diske. P1150582
Jamen altså, der var alverdens varer overalt -  i flere rum. Glansbilleder, nips, tøj, kaffe, krydderier, ost…ja, jeg kan fortsætte i det uendelige. Alt har de. Der er også campingplads med hytter. Det hele ligger i et skønt naturområde, hvor der er mange muligheder for at vandre eller cykle.
P1150584P1150588


Noget af det er dog ikke til salg. Museumsgenstande er fint placeret mellem alt det man kan købe.
P1150587 P1150604

På loftet ligger det de betegner som museum. Vil man se det, skal man betale sølle 10,- kr. pr næse. Her finder man også flere scrapbøger, man kan studere.Vi brugte et par timer på at gå rundt og kigge på alle herlighederne, og vi opdagede hele tiden noget nyt, selvom vi allerede havde været forbi en gang.
P1150590 P1150591 P1150592

På den anden side af vejen, lå en gammel station, som vi også ville kigge nærmere på. Der var ingen oplysningen at finde, og vi tænkte, at det nok bare var det, men da jeg tog i døren, gik den op, og man kom ind i det gamle venteværelse , hvorfra man kunne se ind til kontoret, hvor der var tydeligt afmærket med tyverialarm.
P1150616 P1150617



Det viste sig at dette var en bygning, man kunne bruge. Der var både køkken med det hele, spisestue og toiletter. Her kunne campister slå sig ned, og en overnatning koster kun 40,- kr. pr. næse.