søndag den 19. oktober 2014

En booket men forrygende weekend

I år var det min opgave at få samlet alle os gamle frøer til julefrokost, som absolut intet har, eller må have noget med jul overhovedet at gøre. Det stammer bare fra dengang vi alle var ansat i samme firma, og fordi det altid er holdt omkring det tidspunkt, hvor juefrokoster florerer blandt virksomheder. Sidste år besluttede vi at rykke julefrokosten til fredagen i uge 42, fordi alle har nok om ørerne ved juletid. Den der står for arrangementet bestemmer selv, om der skal bestilles bord i byen, eller man vil holde det i privat regi.  Gamle frøer a
En af ulemperne ved at holde det ude i byen er, at spisestederne lukker og slukker kl. 22:00. Selvom vi har fået lov at sidde lidt længere, så bliver vi ret hurtigt pænt bedt om at forlade lokalerne. På det tidspunkt er vi jo slet ikke færdige med at snakke om gamle minder, og det der er sket i vort liv siden sidste år. Jeg valgte derfor, lige som personen sidste år, at lægge hus til. Derfor kan man godt vælge at bestille maden udefra, men ingen leverer mad til under 12-15 personer. Vi kunne højst blive 11 ialt. Der var derfor ikke så mange valgmuligheder. Jeg måtte bare finde en menu, der kunne klares nemt og hurtigt, når jeg også skulle passe mit arbejde. I løbet af ugen har jeg bagt og tilberedt mad, dog mest torsdag aften og fredag morgen, inden jeg tog på job, for at kunne sætte en 3-retters menu på bordet, en ganske almindelig fredag aften. Det blev til lakseroulader, helstegt mørbrad med en løg-fløde-estragonsovs, saltkartofler og en god salatskål. Desserten var hjemmelavet flødeis. De blev spist af med lidt hjemmebagte småkager til kaffen.
P1030785 P1030789

Faktisk var det denne aftale, med de gamle frøer, som gjorde det sidst udslag til at jeg fik åbnet munden og lavet en permanent byttehandel med mine to arbejdsgivere. Ellers havde jeg været nød til at bede om en halv fridag, men uanset hvor hyggeligt det er at mødes med gamle kollegaer, venner og familie, så synes jeg trods alt ikke, at jeg vil smuldre mine feriedage væk til sådanne aftaler. Derfor bekommer mit nye liv mig ganske fortræffeligt. P1030792
Vi havde en dejlig hyggelig aften, ganske som vi plejer. Der blev genopfrisket gamle historier og minder. Der blev grinet og vi blev opdateret på hinandens liv siden sidste år. Klokken blev langt over midnat inden jeg kom i seng. Lørdag havde jeg inviteret vennerne til en gang mad. Det blev også en tre retters menu, så en del af lørdagen gik med oprydning efter fredagens gæster, og tilberedning af mad til næste dags hold.
P1030797
Søndag formiddag havde vi en aftale med Mark og mor om at i skulle gå den omtalte tur. Hver især medbringende mad og drikke til vandreturen, som skulle foregå uanset vejret. Vi iførte os regnfrakken, da det allerede fnuskede lidt iden vi tog afsted. Vi lod mor sætte og styre tempoet. Vi fik kigget på oldefars hus og arbejdsplads, som i dag bruges som samlingssted for jagtfolk. Mark peger og siger, kan du huske det mor. Det var her vi kørte forkert for mange år siden, og du ikke anede hvor vi befandt os, og deet var begyndt at regne og tordne. Jo,mor huskede det ganske tydeligt. Mark var ikke ret gammel, men blev så glad, da mor sagde, nu ved jeg hvor vi er. At der var meget, meget langt hjem for en lille træt dreng betød intet i den sammenhæng. Far sad derhjemme og kunne ikke forstå hvor de blev af. Det var før mobiltelefonens tid, men de var simpelthen faret vild i skoven. En skov Mark i dag kender som sin egen bukselomme. P1030799
Vi var ikke nået mere end et par km ind i skoven, da regnen stod ned i stænger. Der måtte da komme et ophold, så vi kunne finde et sted at spise maden, mente vi, men det forblev intens regnvejr. Mit kameraet kom i tørvejr og så blev der ikke taget flere billeder.    
P1030801 P1030802

Der var sjask vådt alle vegne og ingen steder at krybe i læ for at spise den medbragte mad. Mor klarede det fint, men indrømmede at det ville have været rart at sidde ned og hvile benene lidt. Hun ville dog hellere gå, end sidde og blive våd og kold i bagen, og måske få tilraget sig en eller anden dårligdom oveni, så vi fortsatte.
P1030825
Da vi nåede bilen, smed vi regntøjet i bagagerummet og krøb i ly for regnen i bilen, hvor vi spiste vores mad og drak en tår kaffe. Jeg spurgte om de ville med samme vej tilbage og hente bilen, men det var der ikke stemning for. I stedet kørte vi alle om og hentede den, hvorefter vi kørte tilbage til stedet, hvor vi kom ud af skoven og den sidste bil mors holdt parkeret. Der drak vi eftermiddagskaffen og spiste kage, stadig i tørvejr inde i bilen, mens regnen blev ved med at sile ned. Trods den megen regn, 17 mm på de par timer vi var væk, så har vi alle nydt vandreturen. Det tog os 2 timer at gå de 5 km, og der var tid til at se nærmere på oldefars hus og arbejdsplads, som Mark ikke var klar over det havde været. Der blev kigget på sjove træer, og masser af svampe i skovbunden. Alle har mod på en ny tur, men ikke mange havde mod på at gå mere i dag, så vi kørte hver til sit.

torsdag den 16. oktober 2014

Campinglivet er ikke driveri

Det er ingen beklagelse, men bare en konstatering. For selvfølgelig kan man dase hele dagen, hvis det er det, man har det bedst med. Min erfaring siger dog, at det stort set kun er fastliggerne der har den mentalitet. Vi selv ville heller ikke kunne klare bare sådan en enkelt dag i samme stol.
P1020911 P1020921

Når vi kommer til en campingplads og har slået os ned, starter vi altid med at gå os en tur i området, som vi gør på et hvilket som helst andet feriested. En tur rundt på en campingplads byder på mange forskellige vogne og telte. Nogle telte ligner helt rigtige huse. Andre ligner telte, men er omringet af små haver. Nogle er endda indhegnet. Det er ikke bare danskere der har faste sommerbopælspladser for kortere eller længere tid i vores lille land. Både tyskere og hollændere tager den lange tur og har endda også små huse til cykler, motorcykler eller andet.
P1020913 P1020922

Andre, som vi selv, har en rimelig hurtig flytbar bolig af en eller anden slags. Nogen, som i den røde bil, har et specielbygget hus til hunden. Andre har et lille bitte, bitte telt og en større båd med. Rigtigt mange campister har cyklerne med, nøjagtig som vi selv. Andre igen har en trailer med, hvor der både kan stå motorcykler eller en båd. Man ser også motorcykler blive trukket ud af autocampere. Vi har endda set personbiler blive transporteret af autocampere. Ind imellem undres man virkelig over, hvad folk slæber med på en campingferie for nogle få dage.
P1020920 P1020928

Nogle lejer sig til både eller cykler. Vi har aldrig set så mange udlejningsbåde samlet på et sted, som der var på Langeland. Tyskere og hollændere valfarter hertil og tager på fisketur. Der er vist en rigtig pæn omsætning i den lokale fiskeudstyrsbutik, som var en stor skov af fiskestænger i en prisklasse, der ikke er for en almindelig lille fritidslystfisker som Allan. Der var kassevis af fiskeudstyr. Fra gulv til loft var væggene broderet med alt en lystfisker kunne ønske sig.
P1020912 P1020847
Når vi går vores tur på campingpladsen, eller sidder og nyder vores morgenkaffe eller aftensmad, ser vi masser af aktiviteter. Nogle vasker, pudser og smører cykler hver aften, så de er klar til næste morgen, mens andre lufter og motionerer hunden.
P1020919 P1020926

Nogen lever meget primitivt og nyder stilheden mens vandet til morgenkaffen kommer i kog, mens andre allerede er ved at pakke sammen, og drage videre til nye oplevelser, selvom duggen ikke er væk endnu.
P1020927 P1020931

Når ferien eller turen er forbi, og vi igen er hjemme, skal der pakkes ud. Måske skal forteltet tørres, og selvom alt blev tjekket og efterset inden vi drog afsted, er der som regel et eller andet der også skal klares, når vi er hjemme igen. 
P1020953 P1020954

Jeg kan ikke påstå jeg holder gevaldigt meget af campinglivet. Faktisk er det en ferieform, jeg aldrig rigtigt har brudt mig særlig meget om, men jeg holder af at gå og cykle i naturen, og nogle gange må man gå på kompromis med sig selv, men jeg kommer ikke til at konkurrere med dem, der sover i telt hver nat i et helt år, som de tre piger jeg læste om i nabokommunens lokale avis, for snart længe siden. Jeg får aldrig et snorky-mærke, og det er tvivlsomt om vi når at komme afsted mere i år. Det kræver jo lidt ferie, og det er der ikke udsigt til før i november, men så er vognen nok kørt til vinteropbevaring.

søndag den 12. oktober 2014

Hvad en indfriet drøm og svigtende aftale kan føre til

Allerede i vinters gik jeg med drømmen om at cykle igennem Storskoven ved Eremitagen for at se om Jægersborg stadig ligger gemt derinde i skoven. En cykeltur på 25-30 eller 40 km, afhængig af hvilke veje vi valgte at benytte os af før og efter målet. Allan var med på ideen, men det skulle blive forår, sol og sommer først. Nu er vi et godt stykke på den anden side af sommeren, og turen forblev en drøm.
P1030710
Mark og jeg havde også lovet hinanden, at vi skulle tage på en cykel- eller vandretur, medbringende mad og drikke til hele dagen, i lighed med sidste sommer. Vi savner nemlig disse vandreture, som vi har haft så mange af før i tiden. Nu er sommeren forbi for i år, og vi har ikke nået prioriteret noget af det.
Emnet skovtur kom op at vende igen i går og mor ville meget gerne gå med. Selvom hun er frisk efter sin firedobbelte bypass, og selv tror på hun kan gå 10 km, som hun altid har gjort, før hun blev syg, så tvivler jeg. Vi skal jo nødigt tage livet af hende. Det hun i dag kalder lange spadsereture, viser sig  at være på 3 km, når vi måler efter. Bevares det er også flot og godt gået, når hun ikke har kunnet gå 100 meter uden at skulle hvile, men der er altså stadig et stykke vej op til de 10 km.
P1030719 P1030721

I dag tog vi bilerne, for at gå ruten gennem skoven, og finde ud af hvor mange km den egentlig er, og hvor lang tid det tager. Problemet er nemlig at man ikke kan gå rundt, men er nødt til at gå samme vej frem og tilbage. Derfor stillede vi den ene bil, hvor vi ville komme ud. Derefter kørte vi ca. 10 km om på den anden side af skoven for at starte turen til fods. 
P1030713 P1030714
Ca. 2 km inde i skoven ligger Jægersborg stadig. Det har min interesse fordi min farmors far har været tjenestekarl på stedet, og skovfogeden var forlover til hans bryllup i 1889. Huset står der endnu. Pænere end da vi så det sidst. Det bliver atter brugt, men er ikke beboet til dagligt.  P1030724
Mens vi gik kiggede jeg mig som sædvanlig godt omkring. Pludselig ser jeg inde i skoven, at der er mange hvide toppe overalt. Vel vidende at det er forbudt at forlade de store skovstier. Fordi stort set alle skove på Lolland og Falster er private skove. Ham der ejer denne skov er ret striks, men jeg var altså nødt til at tage chancen, og smutte ind og tage et billede. Jeg er 99,5% sikker på, at det er de spiselige Krystalstøvbolde, men jeg lod dem stå af flere grunde. De to vigtigste er, den sidste lille tvivl samt at jeg var på forbudt område, men altså… sikke en svampehøst der kunne blive lige der.
P1030728 P1030730

Det var atter et fantastisk vejr, og vi nød duften af det skovede granhegn, der ligger klar til afhentning. Pludselig øjner vi forude Skovriddergården, hvor vores bil holder parkeret. Vi troede turen var længere end den var. Kun 5 km. Det tror jeg godt mor kan klare, så nu må vi se om vi kan finde en dag, hvor vi kan gå turen sammen med mor, bror og svigerinde, og så skal tempoet skrues lidt ned, så mor kan følge med.
P1030727 P1030733a P1030735
Vi hentede den anden bil. Kørte hjem og drak eftermiddagskaffen og fik nybagte klatkager med hjemmelavet brombærsyltetøj til. 

fredag den 10. oktober 2014

Ugens højdepunkter og dagens smil

Efter dagen uden pligter, blev atter en varm og solrig dag om søndagen brugt på drivhus og have. Jeg høster stadig tomater. Godt nok ikke i voldsomt stort omfang, men det vælter til gengæld frem med peberfrugter og ditto blomster, så planterne har fået lov at blive stående lidt endnu.   
P1030486 P1030698

I stedet kastede jeg mig over hindbærbedet, hvor der nu un står 3 buske tilbage, med rigt bærende frugter. Dernæst var det havens træer, vi begge røg ombod i, mens et par havørne blev ved med at flyve frem og tilbage over fra vand til skov, men det lykkedes os ikke at fange andet end en helt klar og blå himmel i kameraet…. Jeg prøver at holde alle træer nede i en højde, så jeg kan plukke hvad der er, uden at skulle bruge stige. Hasselnøddetræet blev beskåret, da alle nødder nu er høstet. Der var også kommet en ny kæmpe støvboldt, der hvor jeg kom for sent for få uger siden. Denne gang fik jeg den med hjem, og har både frosseet ned og spist af den.     
P1030694 P1030699

Allan har været kaldt ud til sit første job i Ældresagen. Både han og kunden syntes det var ganske hyggeligt. I Danmark arbejder 16.000 frivilligt. Jeg har lige læst, at Danske Ældreråd, ved den officelle ceremoni i New York, har fået den internationale førstepris blandt 64 deltagende lande.
10702106_718446621567875_1209767333910212233_n P1030708
At vi har haft en helt fantastisk sommer og efterår, er disse nyplukkede jordbær vist et godt bevis for. Billedet har jeg tyvstjålet på søsters FB-side. I vores have halter jordbærrene bagefter. Det bliver ikke den store høst, men bare nogle få stykker, som jeg næsten får hvert år. I år er det dog lidt senere end det plejer, fordi jeg først har plantet de nye planter her i september. Søster har plukket jordbær både i september og oktober.
P1030703 P1030677
Her ryddes ud i garnrestebeholdningen. Det er foreløbig blevet til denne lille sweaters til Røde Kors. Ugen har også budt på foredrag, arrangeret her i byen af en lille voksende forening, hvor der tages nogle initiativer. På vej dertil i aftes så himlen sådan ud. P1030705a
Vi har endnu engang bakket om arrangementet. Entré var 50,- kr. incl. kaffe og en masse hjemmebag. Vi hørte en børnefamilie fra lokalsamfundet, som vi jævnligt møder. De fortalte og viste nogle billeder om det at rejse rundt i Asen med to mindre børn. De har prøvet turen to gange, første gang 3 mdr. Anden gang 1½ måned. De har, så familie og venner, kunne følge med, skrevet dagbog under hele den sidste tur her. De vil afsted igen.
Overgangsalderen
Dette er dagens smil. Der er intet at bekymre sig over.
I dag åbnede Fuglsang for en meget sjælden kunstudstilling på Falster. Udstillingen varer til den 4. januar 2015. Vi skal nå at se den.

søndag den 5. oktober 2014

Vil du med på skov- og strandtur?

Hvis du siger ja, skal du afsætte to timer. Har du ikke de to timer, kommer her en sammenkogt tur, som kan klares på nogle få minutter.
P1030621A
Lørdag den 4.oktober var det et pragtfuld sommervejr, og som jeg allerede har fortalt, var det min fødselsdag. Jeg har kun et ønske på sådan en dag, og det er at jeg selv får lov at forme den, som det passer mig, og sådan en dag må man gerne forkæle sig selv. Jeg tog vandrestøvlerne på og gik mig en dejlig lang tur - helt alene. Det var ikke fordi Allan ikke måtte gå med, men han har problemer med bentøjet.
P1030629 P1030630

Der er mange veje der fører ind i skoven, så ruterne kan varieres til utallige af slagsen. Der er dog områder, som altid trækker i mig. Jeg elsker turen ved vandet og udsigten til samme, så der må jeg altid rundt. Nu skal I forestille jer I hører vinden i træerne, fuglestemmer, puslen og rislen i trætoppe og skovbund. Flyvende guldsmede og småfugle. Blade der langsomt drysser ned, når der kommer et lidt kraftigere vindpust. Guldsmedene holdt ikke hvil. Det gjorde spætten, men jeg fik den ikke. 
 P1030633
Selvom jeg går her rigtig tit, så lægger jeg mærke til nye ting hver gang, og skoven forandrer sig dag for dag, næsten hele året. I ‘vores’ skov går træerne på bare fødder og nogle af dem lister afsted på tå. Andre er bundet til skovbunden, så de ikke stikker af. Se bare damen herunder, som også viser sin navle. Min fantasi løber altid af med mig, når jeg er ude i naturen. 
P1030682 P1030681

Man skal kende skoven godt, hvis man benytter de små stier, når bladene falder eller der ligger sne. Jeg ved jeg skal venstre om stenen forude, nederst til højre. Derefter skal jeg ind imellem to tætvoksende træer, hvis ikke jeg vil havne i en eller flere blindgyder. Går man og dagdrømmer, kan man pludselig blive i tvivl om man nogensinde har været der før, for intet virker bekendt.
P1030636 P1030637

Efter at have snørklet mig igennem de skjulte stier, kommer jeg frem hvor man kan ane stien. Der kan man gå oppe i skoven og have udsigt over vandet mellem alle træerne. Man kan også komme ud til skrænten og kigge dybt ned og langt ud i horisonten. Jeg prøvede flere gange at fange de faldende blade med kameraet, men det lykkedes ikke rigtigt. På et tidspunkt er der ikke mere tilladt at gå langs vandet, så jeg må op ad en smal sti, som dog er ganske synlig. En sti der bliver brugt af hundeluftere.
P1030643 P1030645
Derefter kommer jeg op til de virkelige brede skovveje, hvor lastbiler og andet skovfolk kan komme ind med deres traktorer og maskiner for at skove, flise og hente træ eller brænde. Jeg tog en selfie for at vise hvor høje bregnerne er.   
P1030657 P1030665

Det er utroligt så meget forskel der er på farverne i skoven. Går man i området ud til vandet, er der masser af løvfald, men når man kommer væk derfra, er der stadig utroligt grønt og solen kæmper for at komme igennem trætoppene. 
P1030670 P1030679

Jeg nærmer mig udkanten af skoven, men drejer af mod en lille sti, for at blive inde i skoven, hvor jeg tager turen forbi vores eget boligområde. Her ser jeg folk sidder ude og spiser og drikker kaffe i det gode vejr. Jeg kunne have gået længere endnu, men vi havde en aftale med et par fødselsdagsgæster. 
P1030683 P1030685

Jeg gik ud ad skoven og hjem gennem et boligkvarter, så jeg kunne nå dagens eneste fastlagte program. Nemlig gensyn og hygge med ungerne. Der var bestilt bord i byen, så jeg ikke skulle tænke på mad overhovedet. Sådan ønskede jeg min fødselsdag skulle være denne gang. Helt uden arbejde og pligter af nogen art.