fredag den 29. oktober 2010

Blogleg – hvordan så du ud i 60´erne

Annette har startet denne leg, som også kan ses på Blogkvinder 40+ Jeg leger selvfølgelig også gerne med.

3 ens klædt søskende  1. skoledag 1962

På det første billede er jeg sammen med mine småsøskende ca. 1962 og vi var altid ens klædt på. Den historie komme måske en anden gang. Næste billede er fra min første skoledag i 1962. Jeg er 6 år gammel og har fået den flotteste læder-skoletaske, der fandtes i hele forretningen, :-) Den og et næsten lige så stort dobbeltradet læderpenalhus var jeg meget stolt af. Jeg er i hjemmesyet og broderet kjole. Vi gik næsten altid i hjemmesyet tøj. Til venstre har vi alle 3 den samme model på. Den kjole har jeg stadig. 

PA283136

Første billede er fra 6. kl. i 1967, hvor jeg lige har fået mine første briller. Det andet billede er fra min konfirmation den 20. april 1969. Der er jeg 14 år.

6. kl 1967 20. april 1969

Håret skulle altid være sat op, forlangte mor, ellers blev vi klippet korthåret. Før jeg kunne klare opsætningen selv, gjorde mor det, og hun strammede det så meget, at det næsten var umuligt at lukke øjnene, så det var bare om at se at få det lært. Jeg har heller ikke undladt at fortælle hende det mange gange senere i livet. I de større klasser i skolen hev jeg selvfølgelig sløjfer og elastikker ud i skoletiden, selvom det var forbudt, og det ses også tydeligt på et skolefoto jeg har, at håret bærer præg af de evige elastikker. Jeg havde en gevaldig diskusion med mor til min konfirmation, fordi jeg ikke ville have de der “lille-pige-rottehaler” Der var ingen pardon, håret skulle sættes. 

7 kommentarer:

  1. Hvor er I fine i ens tøj og imponerende at du har gemt kjolen fra dengang....Jeg havde også sådan en skoletaske og min var rød....Du er da sød med dine nye briller og på konfirmationsbilledet....

    SvarSlet
  2. Arrjjjj hvor er I fine.. :-) din mor lyder som en dame med bestemte meninger.. :-) Min mor opgav meget hurtigt at blande sig i hvordan mit hår skulle sættes eller ikke sættes.. :-) Det hysteri orkede hun helt sikkert ikke...

    SvarSlet
  3. Tak Annemarie. Brillerne fik jeg også lov til selv at vælge ☺ Set i bakspejlet er jeg også glad for konfirmationsbilledet. Men jeg har aldrig kunnet lide når jeg ikke har medindflydelse på tingene i mit liv.

    Tak Inge :-)
    Mors meninger var ikke så bestemte som det lyder til, men af og til havde hun nogle mærkelige holdninger til noget, og så blev det åbenbart en principsag for hende. Det er noget vi griner meget sammen om. F.eks. ingen bare ben før 1. maj uanset hvor varmt det var i april. Selvfølgelig sulle vi alle tre da have bare ben i skolen 1. maj, uanset om det var frostvejr eller ej. Vi frøs i hvert fald ikke :-)

    SvarSlet
  4. Hej Pia
    Jeg kan også huske kommentaren fra min mor om det korte og det lange hår. Derfor begyndte jeg nok som 10-årig at lade håret gro, og derfor de små rottehaler med sløjfer på familiebilledet. I 70'erne blev håret helt langt ned til bæltestedet. Konfirmationsbilleder har jeg ingen af. De findes ikke!! - jeg var 3. søster i en stribe og dels betød det at jeg gik i de samme kjoler mange, mange år i træk for jeg arvede (vi fik syet ens kjoler) og jeg blev lidt "glemt" i al teenage-hurlumhejet, og ingen tænke på at tage billeder omkring min konfirmation.
    V.H. Nina

    SvarSlet
  5. Hej Nina... Jeg har kludret lidt i det. Det opdager du nok :-) Det var jo her du var ☺
    Ærgeligt sådan at blive glemt til sin konfirmation.

    SvarSlet
  6. Jeg skulle til at skrive, at sådan kender jeg da slet ikke din mor, men svaret til Inge forklarer det :-)

    Sjovt at se billeder helt tilbage fra den gang - jeg er nødt til at spørge far, for jeg har ikke selv nogen fra den tid...

    Det var interessant at læse dit indlæg om Allan og høreapparaterne. Det må være lidt sjovt at være testperson, så man hele tiden kan være lidt på forkant, men det er åbenbart ikke specielt foreneligt med at have et arbejde.

    SvarSlet
  7. Nej, Ellen, hun er heldigvis ret medgørlig :-)

    Du bliver nød til at spørge din far om billeder. Fra den tid har jeg vist kun mødt dig en gang og det var her på Lolland hos farmor/mormor. Det husker jeg tilgengæld tydeligt.

    Det er ikke så tosset at være testperson og få lidt viden, når hørepædagoerne har deres helt egen mening om tingene.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)